Holdet 2022 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jeppe Rossen
Hold 2022 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb (litt.+spr.+med.)
Titel 2 Hvordan man skriver en god analyseopgave
Titel 3 Overgange (vikingetid og middelalder) (litt.)
Titel 4 Værk 1: saga
Titel 5 Værklæsning: Gud taler ud (litt.+med.)
Titel 6 Værk 2: roman
Titel 7 DHO-forløb: Oplysningstiden (litt.+spr.+med.)
Titel 8 Obligatorisk skriveforløb i 1g
Titel 9 Hvordan man skriver en god debatartikel
Titel 10 Journalistik og kommunikation (spr.+med.)
Titel 11 Værk 3: sagprosa
Titel 12 Menneske VS natur (litt.+spr.+med.)
Titel 13 Værk 4: selvvalgt digtsamling
Titel 14 Det virkelig onde (med.+litt.)
Titel 15 Værk 5 (medieværk): dokumentarfilm
Titel 16 Moderne gennembrud (litt.)
Titel 17 Værk 5: drama
Titel 18 Romantikken 1800-1870 (litt.+GCP)
Titel 19 Værk 6: novelle
Titel 20 Ved jorden at blive ... (litt.+med.+spr.)
Titel 21 Hvad nu hvis verden går under? (litt.+med.+spr.)
Titel 22 Værk 7: roman
Titel 23 Eksistentialisme og efterkrigsmodernisme (litt.)
Titel 24 Fugle (litt.)
Titel 25 Digitale hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb (litt.+spr.+med.)

FORMÅL og INDHOLD
Kendskab til danskfagets tre perspektiver: det litterære, det sproglige og det mediemæssige gennem øvelsesbaseret undervisning med introduktion til de centrale begreber og metoder bl.a.

Analyse
Fortolkning
Intertekstualitet
Fortæller
Sproglige virkemidler: sprogligt niveau, anaforer.
Filmiske virkemidler:
klipning, fakta og fiktionskoder
budskab.

Grundforløbet er delt op i to mindre forløb; forløb 1 afvikles før klassedannelse fra august til oktober, forløb 2 afvikles efter klassedannelse fra oktober til december.

Fælles plan for grundforløb 1 for alle 1g'ere:
https://docs.google.com/document/d/19gkPnfd6Y5wOiRsW9jA_Mqoc5Bcja68FjwfGHVU1jQo/edit?usp=share_link

Fælles plan for grundforløb 2 for alle 1g'ere:
https://docs.google.com/document/d/1Uoei9rrLv-XUURv9b4faYaPZP86efFs27wG1KtT-tFc/edit?usp=share_link

MATERIALER
Kernestof:
Grundbog gennem alle tre år i dansk: Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015).
Vi arbejder med afsnittene 1.1 (Dansk er mange ting), 4.9 (Ciceros pentagram, talegenrer, appelformer og disposition), 4.10 (Argumentation), 3.6 (Litterære genrer, fra begyndelsen og indtil afsnittet eventyr + afsnittet om noveller), 3.1 (Hvad handler teksten om?), 3.2 (Komposition, ekskl. afsnittet om indre komp. i lyrik), 3.3 (Fortæller), 3.4 (Fremstillingsformer).

Reklame for Landbrug & Fødevarer med Jørgen Leth
Andrea Stief: "Mor", 2016
Mads Matthiesen: "Dennis", 2007
Marie Grathø Sørensen: "Daimi", 2012
Raymond Carver: “Min”, 1977
Naja Maria Aidt: “Myggestik”, 2006
Pia Juul: “Opgang”, 2001

Supplerende stof
- Lærerproduceret materiale til analyse af kortfilm (herunder Raskins syv parametre)
- John F. Kennedys “Ich bin ein Berliner”-tale 1963
- TED Talk-videoen "How to speak so that people want to listen | Julian Treasure" (10 min.)
- DR-dokumentar: Amerikanske taler der ændrede verden

Introduktion til lærerproducerede ELEKTRONISKE UDGAVER af "værktøjskasser" med relevante begreber og metoder til analyse og produktion af tekster inden for de nævne stofområder + til skrivegenrerne analyserende, debatterende og reflekterende artikel + diverse andre hjælpeark, som holdet har brugt løbende igennem alle tre år. Links til værktøjskasser og diverse hjælpeark findes samlet i de to masterdokumenter "Analysearket" og "Skrivearket", som ligger tilgængeligt for eleverne på skolens intranet/cloud-service på Google Drev.

Analysearket: https://drive.google.com/open?id=1RU4HRY5kMhCvWxF8S9CZ5UiL3O4mrz9QHyXlgt2MeGs

Skrivearket: https://drive.google.com/open?id=1RTtQDkilr770tA9gQlTmoVH0VH7dIq_WCH_2NjkfXz0

DETTE ELEKTRONISKE MATERIALE ER GÆLDENDE FOR ALLE 3 ÅR (OG DERMED TILLADT UNDER SKR. ÅRSPRØVE I 2.G SAMT TERMINSPRØVE OG SKR. EKSAMEN I 3.G).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan man skriver en god analyseopgave

Kort skriftlighedsforløb, hvor vi skriver en fælles analyseopgave om Simon Fruelunds novelle "Flod" (1997), som vi kan bruge som eksemplarisk model for genren analyserende artikel.

Af formidlingsmæssige fokuspunkter arbejder vi med:
- Opgavens dele, struktur og disposition
- Tragtindledning med danskfaglig påstand
- Analyse struktureret efter PDF-princip (Påstand-Dokumentation-Forklaring, dvs. = PEEL)
- Kort indføring i teksten som åbning af analysedelen
- Fortolkningsafsnit
- Perspektiveringsafsnit
- Afrunding

Af danskfaglige fokuspunkter arbejder vi med:
- Analyse med begreber fra grundforløbet (fra Håndbog til dansk eller Værktøjskassen til analyse af episke tekster)
- Dokumentation i form af citater med teksthenvisninger i parentes
- Perspektivering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Overgange (vikingetid og middelalder) (litt.)

Historisk læsning af vikingetid og middelalder med tematisk fokus på overgange: fra asatro til kristendom, fra kollektiv til individuel identitet, fra barn til voksen. Vi arbejder med genrerne islandsk saga, folkevise (herunder ridder- og tryllevise) og folkeeventyr. Eleverne introduceres for metoderne strukturalisme og psykoanalyse, og vi perspektiverer til i dag.

MATERIALER
Kernestof:
- Udklip fra kapitlet "Middelalder" fra Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012 + genrenoter om folkeviser fra Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: "Med tiden", Systime, 2020
- Ukendt: Ravnkel Frøjsgodes saga
- Ukendt: Torbens datter
- Ukendt: Elverhøj
- Ukendt: Hr. Bøsmer i Elverhjem
- Ukendt: Kong Lindorm

Supplerende stof:
- Lærerproduceret introduktion til oldtid/vikingetid og islandske sagaer
- Lærerproduceret materiale til introduktion til strukturalisme og psykoanalyse

Kanontekst: forlkevise
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Værk 1: saga

Klassen har læst "Ravnkel Frøjsgodes saga" i forbindelse med forløbet Overgange.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Værklæsning: Gud taler ud (litt.+med.)

Forløbet fokuserer på læsning af Jens Blendstrups roman "Gud taler ud". Klassen arbejder med romananalyse på baggrund af genreteori og begreberne dobbeltkontrakt og performativ biografisme samt fakta- og fiktionskontrakt og peri- og paratekst. Vi ser filmatiseringen af romanen fra 2017, arbejder med filmanalyse på baggrund af filmiske og dramaturgiske virkemidler og diskuterer, hvilke konsekvenser remedieringen har for historien.

Kernestof:
Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2004
Henrik Ruben Genz: Gud taler ud, 2017 (film)

Supplerende stof:
"Litterære genrer > roman", "Filmiske virkemidler", "Filmens dramaturgi" fra Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Værk 2: roman

Klassen har læst Jens Blendstrups "Gud taler ud", 2004, i forbindelse med forløbet Værklæsning.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 DHO-forløb: Oplysningstiden (litt.+spr.+med.)

Forløbet introducerer til perioden mellem 1700 og 1800 med fokus på oplysningstidens litteratur. Forløbet fungerer som integreret del af klassens DHO-skrivningsforløb og foregår i tæt samarbejde med historiefaget.

Kernestof:
- Samling af citater fra Kant, Voltaire, Locke, Hobbes, Rousseau
- T. Bredsdorff: "Hvad er oplysningen?", fra ds.: Oplysningen – alt hvad De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation, Gyldendal 2004.
- L. Holberg: Erasmus Montanus, 1723, 2. akt, scene 2 + 5. akt, scene 5
- N. Arcel: En kongelig affære, 2012
- Uddrag af P.O. Enquist: Livlægens besøg, 1999
- Holberg, Ludvig. “Om kvinders rettigheder” (moderniseret uddrag af teksten “Forberedelse”) Heltehistorier, bind II, 1739. Holbergsskrifter.dk. Set 30.5.2018. [http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=Heltehist/Heltehistorier-tome2.page]
- Ludvig Holberg: "Niels Klims forunderlige rejse", uddrag af kapitel 9 om Niels Klim i Mardak og Kokleku. Værker i tolv Bind. Digteren · Historikeren · Juristen · Vismanden, udgivet med indledninger og kommentarer af F. J. Billeskov Jansen, Rosenkilde & Bagger, Kbh. 1969-71, Bind 9, s. 114-117
- P.A. Heiberg: Selskabssang + Sproggranskning

Supplerende stof:
- Periodenoter om Oplysningstiden fra Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: "Periode- og genrenoter: Oldtiden og sagaer" fra "Med tiden", Systime, 2020
- Dorthe Chakravarty & Hanne Mortensen: "Oplysningstidens tanker om kvinder", fra ds.: De danske kvinders historie, Systime, 2014
- Lærerproduceret materiale om historisk roman og historisk drama.
- U. Langen: "Den fiktive Struensee", Weekendavisen, 13.4.2018
- P.O. Engquist: "Oplysningen som fiktion", uddrag af interview fra Elf og Kjældgaard (red.): Mere lys! Indblik i oplysningstiden i dansk litteratur og kultur. Forlaget Spring. 2002. (285-297)
J. Holmgaard: "Sandheden om Struensee?", Jyllands-Posten, 6.11.2000

Kanonforfatter: Ludvig Holberg


De tre opgaveformuleringer:

Opgaveformulering 1: Menneskerettigheder og kvinder
Hvordan og hvorfor udviklede menneske- og rettighedssynet sig i løbet af oplysningstiden, og hvilken betydning havde det for synet på køn og kvinder og deres rettigheder?
Redegør for rettighedsdiskussionen i sidste halvdel af 1700-tallet.
Analysér fremstillingen af kvinden og argumentationen for ligestilling i Ludvig Holbergs ”Kvinders rettigheder” (1739) og/eller “Niels Klim i Kokleku” fra Niels Klims forunderlige rejse (1741).
Analyser derudover opfattelsen af rettigheder i “Den Franske Menneskerettighedserklæring” fra 1789 samt Olympe de Gouges’ “Erklæring om kvinders rettigheder” fra 1791
Diskuter hvorfor synspunkterne ikke fik politisk betydning i samtiden. Inddrag Chakravarty og Mortensens “Oplysningstidens tanker om kvinder” (2019).

Opgaveformulering 2: Synet på Struensee
Hvordan fremstilledes Struensee i sin egen samtid og hvorfor ændrer fremstillingen af ham over tid?
Redegør for Struensees statskup og reformprojekt.
Analyser, fortolk og sammenlign fremstillingen af Struensee i Per Olov Enquists roman “Livlægens besøg” (1999) og Nikolaj Arcels film “En Kongelig Affære” (2012) og/eller Caroline Stjernfelts grafiske roman “I morgen bliver bedre (2018).
Analyser på baggrund af smædeverset “Nu Vender Lykken Sig, Grev Struensee”, 1772, samtidige fremstillinger af Struensee.
Diskuter på baggrund af roman, film og smædevers, hvordan og hvorfor fremstillingen af Struensee ændrer sig over tid. Inddrag viden om genren historisk roman/historisk drama.

Opgaveformulering 3: Ytringsfrihed og censur
Hvordan var synet på ytringsfrihed under enevælden, og på hvilke måder blev trykkefriheden udfordret?
Redegør for udviklingen i synet på ytringsfrihed under enevælden.
Analyser på baggrund af P.A. Heibergs “Selskabssang” og "Nu vender Lykken sig, Grev Struense", 1772,  fremstillingen og kritikken af enevælden.
Analyser og fortolk P.A. Heibergs “Selskabssang” og “Sproggranskning” med fokus på, hvordan sproglige og stilistiske virkemidler bruges til at fremstille og kritisere enevælden.
Diskuter hvordan opfattelsen af magt udfordres af trykkefrihedsspørgsmålet i perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Obligatorisk skriveforløb i 1g

Obligatorisk skriveforløb i dansk i 1g. Kører sideløbende som integreret del af forløbet "DHO-forløb: Oplysningen".

I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige skriveøvelser i tilknytning til forarbejdet til deres DHO-skrivning.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Hvordan man skriver en god debatartikel

Kort skriftlighedsforløb, hvor eleverne introduceres til eksamensgenren debatterende artikel og prøver kræfter med at skrive én. Vi analyserer et par tekster under overskriften 'Børn og skærmbrug' og går i gang med skriveningen af en debatterende artikel i fællesskab. Artiklen afsluttes hjemme og aflveres individuelt.

Af formidlingsmæssige fokuspunkter arbejder vi med:
- Opgavens dele, struktur og disposition
- Fængende indledning med danskfaglig påstand
- Diskussion med pro et contra
- Debat med Toulmin-argumentation
- Pointeret afrunding
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Journalistik og kommunikation (spr.+med.)

Sprogligt og mediefagligt forløb om nyhedsformidling, journalistik og kommunikation. Første del af forløbet fokuserer på nyhedsjournalistik i papiraviser, i netaviser, på sociale medier og i tv. Undervejs introduceres også de andre genrer: meningsjournalistik og fortællende journalistik. Der vil være særlig fokus på genren reportage.

Nye vigtige begreber inden for journalistik:
- avistype
- stofområde
- journalistisk genre, særligt reportagen
- nyhedskriterier
- nyhedstrekanten
- layout
- vinkling
- kilde
- journalistisk sprog
- “tilstræbt objektivitet”
- clickbait
- fake news
- forskellen på klassisk kritisk journalistik og konstruktiv journalistik

I forbindelse med tv-nyheder og fortællende journalistik genopfrisker vi begreberne:
- dramaturgiske og filmiske virkemidler
- fakta- og fiktionskoder

I forløbet læser vi som værk desuden Lea Korsgaards debatbog “Den der råber lyver” og diskuterer, hvilke udfordringer idealet om objektivitet oplever i tider med fake news.

Anden del af forløbet fokuserer mere bredt på kommunikation på tværs af medier, og hvordan sproget kan bruges til at få modtageren til at handle og tænke på bestemte måder. Vi arbejder med Lashwells kommunikationsmodel samt introducerer til sproghandlingsteorien, samarbejdsprincippet, høflighedsprincippet, facework, transaktionsanalyse samt diskursanalyse.

Nye vigtige begreber inden for kommunikation:
- Lashwells kommunikationsmodel
- De fem sproghandlingstyper: følelses- og holdningsudtrykkende, handlingsregulerende, informationsudvekslende, rituelle og samtalestrukturerende
- indirekte sproghandlinger
- samarbejdsprincip
- høflighedsprincip
- op- og nedtoning
- facework, herunder ansigtstruende handlinger og dæmpning
- transaktionsanalyse
- undertekst
- diskursanalyse: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni, flydende betegner

I forbindelse med skriftlige øvelser og aflevering af debatterende artikel repeteres:
- argumentationsteori: Toulmins model + argumenttyper
- retoriske virkemidler
- appelformer

Kernestof:
- Lisbet Borker og Povl Erik Brøndgaard: "Avisreportagens udvikling". Fra: ds. (red.): "Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe", Dansklærerforeningen, 2001
- Hunter S. Thompson: uddrag af "Frygt og lede i Las Vegas", Gyldendal, 2000 [1971]
- Morten Sabroe: "Undskyld... kan De sige mig hvor udgangen er?", 1999
- Herman Bang: uddrag af "Fattigliv", 1880. Fra Tony S. Andersen & R. Storm (red.): "Fra ord til jord", Dansklærerforeningen, 2020.
- Lea Korsgaard: "Den der råber lyver – Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder", Zetland, 2017.
- Helle Helle: "Køreplaner", fra "Rester", 1999.

Supplerende stof:
- Kapitlerne "Avisjournalistik", "Kommunikationsanalyse" og "Diskursanalyse" i Håndbog til dansk fra Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015).
- Opslag på Lex.dk om Hunter S. Thompson og gonzojournalistikken
- "Nyheder i tv", lærerproduceret materiale baseret på kapitlet "Nyheder" fra Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, Systime, 2016
- Video: Prostitution vs. Anne-Grethe Bjarup Riis
- Indledningen til Henrik Ibsens Et dukkehjem (1879)

Repetition af tidligere gennemgået stof/analysemodeller:
- fakta- og fiktionskoder
- filmiske virkemidler

Kanonforfatter: Herman Bang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Værk 3: sagprosa

I forbindelse med forløbet Journalistik og kommunikation har klassen læst, analyseret og fortolket Lea Korsgaards bog "Den der råber lyver", 2017.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Menneske VS natur (litt.+spr.+med.)

Tematisk forløb om forholdet mellem mennesket og naturen, og hvordan natursyn og verdensopfattelse har ændret sig fra oldtid til i dag. I forløbets første del er der særligt fokus på den lyriske genre, og vi arbejder målrettet med stilistisk analyse af digte. Kernebegreber er metafor (herunder døde, strukturelle, og orienteringsmetaforer), besjæling, personifikation, antropomorfisme, semantisk felt, konkret og abstrakt og motiv. Vi giver dansk nationalromantik særlig opmærksomhed, idet vi undersøger, hvordan naturen bruges til at male et særligt billede af Danmark og danskhed i nationalhymner.

I forløbets anden del undersøger vi bredere, hvilken rolle naturen spiller i nyere tid. Her er der særligt fokus på visuelle medier og teksttyper, fx billedkunst, animationsfilm, dokumentar, spillefilm og reality. Vi besøger udstillingen "Efter naturen" på Glyptoteket, får besøg af den færøske digter og skuespiller Dania A. Tausen og ser den norske film "Mot naturen".

Forløbet afsluttes med, at eleverne fremlægger en fokuseret analyse af en selvvalgt dansksproget digtsamling.

Kernestof:
- Afsnittene "Ordenes btydninger" og "Sproglige billeder" i Håndbog til dansk fra Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015).
- Lærerproduceret materiale om nationalromantikken
- Folkevise: Bonden og elverpigen
- Thøger Larsen: Danmark, nu blunder den lyse nat, 1914
- Kai Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige, 1924
- Første strofe af følgede digte/nationalhymner: Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819), N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820); H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850), Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst (1925) (tredje strofe), Thøger Larsen: Danmark, nu blunder den lyse nat (1914), Kai Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige (1924), Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (1859-1868) (Norsk), Richard Dybeck: Du gamla, Du fria (1844) (Svensk)
- Kompedium med eksempler på systemdigte med naturmortiv:
      - T. Dalager: Dårligt sammensatte dyr, 2013
      - I. Christensen: uddrag af Alfabet, 1981
      - B. Krogsbøll: uddrag af Dyr med næb ordnet efter antal vinger, 2013
- Om reality-tv i Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015), kapitel 5.3.
- Uddrag af starten af "Alene i vildmarken", sæson 7, episode 2 (2023) (de første 5 minutter)

Supplerende stof:
- Lærerproduceret "Værktøjskasse til lyrik"
- Lærerproduceret introduktion til de forskellige natursyn ("natursyn 1" og "natursyn 2") og verdensanskuelser (kosmocentrisk, teocentrisk, antropocentrisk, økocentrisk)
- Eksempler på nationalromantik i billedkunsten: Johan Thomas Lundbye (1818-1848): Titel: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs, 1839; Christen Købke (1810-1848): Titel: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838; Johan Thomas Lundbye: Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde, 1847.
- Tor Fruergaard: Vokseværk, 2014 (kortfilm)
- Ole Giæver: Mot naturen, 2014 (spillefilm)
- Uddrag af Dania O. Tausens digtsamling "Skaal" + dokumentarfilm af samme navn.

Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, H.C. Andensen, N.F.S. Grundtvig.

Elevernes selvvalgte digtsamlinger:
Thorin: Højskolesangbogen “Vi har kun en sol” Helge Severinsen
Ella: spor efter fugle, julie sten-knudsen
Klara: Som mit sind var lidt græs der blev fortalt, Inger Christensen, 2009
Viola: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen, 2017
Villads: Skål, Dania O. Tausen 2020
Manola: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Sigrid: Sommerfugledalen, Inger Christensen
Elektra: Helt i skoven, Pia Juul
Tilde: Bier dør sovende, Morten Søndergaard 1998
Silje: Pigesind, Tove Ditlevsen, 1951
Anna: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Mathilde: Lille verden, Tove Ditlevsen 1942
Bjørg: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Mikkeline: Græs, Inger Christensen, 1963
Agnes: Alfabet, Inger Christensen 1981
Johanne: Simon Peder, Adam Oehlenschläger, 1805
Carlo: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Mads Frederik: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Filippa: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Selma: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Laurits: Natur jeg elskede dig, Herman Bang
Stella: Fralandsvind, Henrik Nordbrandt 2001
Lulu: I en frugthave, Sophus Claussen 1982
Liva: der er så dejligt ude på landet, Dan Túrell (1993/1984)
Niels: Moder Natur, Rune Engelbreth Larsen (2017)
Kamille: Uendelige sommer, Martin Glaz Serup 2020
Marlon: Rugens sange, Jeppe Aakjær (2021)
Julius: Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Værk 4: selvvalgt digtsamling

I forbindelse med forløbet Menneske vs. natur har klassen læst, analyseret og fortolket et selvvalgt værk - en digtsamling - og fremlagt for klassen.

Eleverne har arbejdet med følgende værker:

Thorin: Højskolesangbogen “Vi har kun en sol” Helge Severinsen
Ella: spor efter fugle, julie sten-knudsen
Klara: Som mit sind var lidt græs der blev fortalt, Inger Christensen, 2009
Viola: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen, 2017
Villads: Skål, Dania O. Tausen 2020
Manola: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Sigrid: Sommerfugledalen, Inger Christensen
Elektra: Helt i skoven, Pia Juul
Tilde: Bier dør sovende, Morten Søndergaard 1998
Silje: Pigesind, Tove Ditlevsen, 1951
Anna: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Mathilde: Lille verden, Tove Ditlevsen 1942
Bjørg: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Mikkeline: Græs, Inger Christensen, 1963
Agnes: Alfabet, Inger Christensen 1981
Johanne: Simon Peder, Adam Oehlenschläger, 1805
Carlo: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Mads Frederik: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Filippa: Spor efter fugle, Julie Sten-Knudsen 2017
Selma: Sommerfugledalen, Inger Christensen 1991
Laurits: Natur jeg elskede dig, Herman Bang
Stella: Fralandsvind, Henrik Nordbrandt 2001
Lulu: I en frugthave, Sophus Claussen 1982
Liva: der er så dejligt ude på landet, Dan Túrell (1993/1984)
Niels: Moder Natur, Rune Engelbreth Larsen (2017)
Kamille: Uendelige sommer, Martin Glaz Serup 2020
Marlon: Rugens sange, Jeppe Aakjær (2021)
Julius: Rune Engelbreth Larsen: Cirklen og tangenten (2012)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Det virkelig onde (med.+litt.)

Man siger, at ondskaben har mange ansigter, og ser man efter i populærkulturen, er det rigtigt nok. Men hvordan ser ondskab ud i virkeligheden? Forløbet undersøger under overskriften ‘De virkelig onde’ dokumentargenrens muligheder og begrænsninger i forhold til at komme helt tæt på virkeligheden. Vi stiller spørgsmål som Hvad er en dokumentar? Hvilke former og varianter findes der? Og hvordan kommer man helt tæt på, når man skal dokumentere subjektive fænomener som fx godt og ondt? Hvor går grænsen mellem fakta- og fiktion, og hvad sker der i de tilfælde, hvor virkeligheden overstiger fantasien?
Vi arbejder med dokumentaren i dens mange arter og afarter fra den klassiske dokumentarfilm over reality til blandingsformer som true crime, fortællende journalistik, podcasts, autofiktion og ‘faktion’ (fiktion baseret på faktiske begivenheder, fx dokudrama, historiske dramaer osv.). Vi zoomer ind på en håndfuld af de virkelig onde som fx Peter Madsen, Jack the Ripper og Anders Behring Breivik og undersøger, hvordan deres forbrydelser er blevet dokumenteret i ord og billeder. I forløbet arbejder vi også med elevinddragelse i form af elevoplæg om andre ondskabsfulde forbrydere (fx Goebbels sekretær Brunhilde Pomsel, The Mansion Family osv.).

Kernestof:
- TV2 Dokumentar: Herlufsholms hemmeligheder, TV2, 2022
- Om dokumentarfilm, reality-tv og fortællende journalistik i Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015), kapitlerne 5.1 (fortællende nyhedsjournalistik), 5.2 (dokumentarfilm) og 5.3 (reality-tv).
- Klip fra "Indefra med Anders Agger: Retspsykiatrisk afdeling i Viborg", afsnit 1 og 2, DR, november og december 2021
- Klip fra “De hemmelige optagelser med Peter Madsen”, Kristian Linnemann, Discovery+, 2020
- Klip fra "Efterforskningen", Tobias Lindholm, TV2, 2020
- P. Høi: "Og hele månen blev som blod", www.berlingske.dk, 11. sept. 2001
- Klip fra Paul Greengrass: “22 July”, 2018 (minuttal 00:17:30 - 00:40:00)
- Uddrag af Åsne Seierstad: “En af os”, Gyldendal, 2013 (omslag + s. 7-11 + 341-346 + 497-501)
- Klip fra DR3: “Ond, ondere, ondest”, 2014, afsnit 1 (minuttal 00:00:00-00:20:00) og afsnit 5 (minuttal 00:33:20-00:36:40)
- Uddrag af Moore & Campbell: From Hell, i: H.C. Christiansen & Mimi Olsen: Grafiske romaner, Dansklærerforeningens Forlag, 2015, side 229-234.
- Klip fra "From Hell", Albert & Allen Hughes, 20th Century Fox, 2001
- V. Sørensen: "Blot en drengestreg", 1953

Supplerende stof:
- Om genren podcast og dens træk og virkemidler, i Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk iBog/eBog, https://hbdansk.systime.dk/, Systime, 2017 (2015)
- Valgfrit afsnit af podcasten "Mørkeland" (Bauer Media)
- Lars Fr. H. Svendsen: “Ondskabstypologier”, i ds: Ondskabens filosofi, Klim 2002 [2001]
- Uddrag af H.C. Christiansen & Mimi Olsen: Grafiske romaner, Dansklærerforeningens Forlag, 2015 (om den grafiske romans grundelementer, kendetegn, stil + uddrag af Moore & Campbell: From Hell)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Værk 5 (medieværk): dokumentarfilm

Klassen har set og arbejdet med TV2-dokumentaren "Herlufsholms hemmeligheder", 2022, samt en række andre dokumentarfilm, bl.a. “De hemmelige optagelser med Peter Madsen”, Kristian Linnemann, Discovery+, 2020 og "Indefra med Anders Agger: Retspsykiatrisk afdeling i Viborg", afsnit 1 og 2, DR, november og december 2021.

Værket/værkerne indgår i forløbet De virkelig onde.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Moderne gennembrud (litt.)

Litteraturhistorisk forløb om Det moderne gennembrud. Vi læser og analyserer forskellige fiktive og ikke-fiktive tekster og introducerer til forskellige litterære analysemetoder.

I forløbet indgår desuden en ekskursion til SMK med rundvisning i det moderne gennembruds malere samt et projektarbejde om "Et dukkehjem", hvor teksten remediernes, omskrives og dramatiseres.

Kernestof:
- Litteraturhistorisk kapitel om "Det moderne gennembrud" baseret på forkortede og bearbejdede afsnit fra Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012
- Lærerproduceret materiale om realisme, naturalisme og impressionisme, baseret på bearbejdede afsnit fra Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012
- Lærerproduceret materiale om det kvindelige gennembrud, baseret på afsnit fra Det moderne gennembrud-kapitlet i Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime 2010
- H. Drachmann: Engelske socialister, 1872
- H. Pontoppidan: Nådsensbrød (Fra Hytterne), 1887
- A. Skram: Constance Ring (uddrag), 1885
- J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, kapitel 1, 1876
- H. Bang: Den sidste balkjole, 1887
- H. Ibsen: Et dukkehjem (VÆRK), 1879
- Lærerproduceret materiale om forskellige litterære metoder: biografisk metode, nykritik, strukturalisme, psykoanalyse, socialhistorisk og ideologikritisk metode, feminisme samt læserorienteret metode.

Supplerende stof:
- Liv Thomsen (DR2): “1800-tallet på vrangen 6:8 (1864-80): Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner”, 2007
- Kanonforfatterark til Herman Bang, Henrik Pontoppidan.
- Det naturalistiske drama, fra Bødtcher-Hansen & Mose: Det moderne gennembrug #MeToo, Gyldendal, 2019
- Om Henrik Ibsen, fra Kjær-Hansen & Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Værk 5: drama

Klassen har læst og arbejdet med Henrik Ibsens "Et dukkehjem", 1879.

Værket indgår i forløbet Det moderne gennembrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Romantikken 1800-1870 (litt.+GCP)

Historisk læsning af perioden ca. 1800-1870. Kendskab til de forskellige romantiske strømninger og deres europæiske inspirationer. I forløbet indgår læsning af kanonforfatterne A. Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og St.St. Blicher. Læsning af St.St. Blichers novelle "Sildig Opvaagnen" (1828) som værk. Kernebegreberne er Universalromantik, Organismetanken, Guldalder, Idealisme, Geni-tanken, Nyplatonisme, Dualisme, Monisme, Panteisme, Nationalromantik, Biedermeier, Poetisk realisme, Romantisme, Det interessante, Det sublime, Dobbeltgængermotiv, Det uhyggelige.

Kernestof:
- Afsnittene "Romantikken", "Romantikkens filosofi", "Universalromantikken" og "Nyplatonisme" i Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010.
- A. Oehlenschläger: ”Guldhornene”, 1803
- H.C. Andersen: "Klokken", 1845
- S. Staffeldt: ”Indvielsen”, 1803
- H.C. Andersen: "Hist hvor vejen slår en bugt", 1829
- B.S. Ingemann: "Fred hviler over land og by", 1823
- St.St. Blicher: “Sildig Opvaagnen”, 1828 (VÆRK)
- E. Aarestrup:  “Til en Veninde”, 1838; “Paa Sneen”, 1838; “Angst”, 1838
- Kapitlet "Biedermeier, poetisk realisme og romantisme" fra Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime 2012 - redigeret og suppleret af JR, 2019
- Lærerproduceret materiale: "Det skønne og det sublime, geniet og guldalderen" (med inspiration fra leksikonet på Litteraturportalen.dk)
- Kapitlet "Sprog, stil og genre i romantikken", lærerproduceret materiale baseret frit på Michelsen & Riis Langdahl: Litteraturens perioder, Gyldendal, 2005; Kjær-Hansen & Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012.

Supplerende stof:
- Lærerproduceret kanonforfatterark om Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, St.St. Blicher
- Lærerproduceret podcast om udvalgte romantiske topoi i Søndermarken og Frederiksberg Have (de to havers historie, Oehlenschläger, Det norske hus, Ønskehøjen, Kildegrotten og vandfaldet, Det kinesiske lysthus, Apistemplet, H.C. Andersens "Klokken")
- Malerier af C.D. Friedrich, J.C. Dahl, E. Delacroix, A. Dorph, J. Exner, N. Simonsen, C.W. Eckersberg, W. Bendz, M. Rørbye, P.C. Skovgaard, J. Roed
- Lærerproduceret kapitel om "Freud og det uhyggelige"
- E. Aarestrup:  “Til en Veninde”, 1838; “Angst”, 1838
- Lærerproduceret oversigtsark, "Romantikken - et skematisk overblik"
- Lærerproduceret opsamlings-jeopardy.

Kanonforfattere: Adam Oehlenschläger,  N.F.S. Grundtvig, H.C. Andensen, St.St. Blicher.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Værk 6: novelle

St.St. Blicher: Sildig opvågnen, 1828

Værklæsning med tilknytning til forløbet Romantikken 1800-1870 (litt.+GCP)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Ved jorden at blive ... (litt.+med.+spr.)

Kort tematisk forløb om livet på landet og jordens arbejde som litterært motiv og national myte. Formålet er at læse kanonforfatterne N.F.S. Grundtvig, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen, at træne metodisk tekstnær analyse med relevante danskfaglige begreber og at repetere viden om nationalromantik og litterære genrer. Vi undersøger, hvordan træk fra nationalromantikken - delvis i kraft af Grundtvigs indflydelse - følger os op igennem litteratur- og kulturhistorien hele vejen til i dag, bl.a. i perioden Det folkelige gennembrud, hvor vi ud over Nexø og Johs. V. Jensen også snuser til Jeppe Aakjærs lyrik. Desuden introduceres realismen som én af hovedstrømningerne i det 20. århundredes litteratur.

I tekstarbejdet genopfrisker vi teorien om strukturelle metaforer (kognitiv semantik), argumantation og diskursanalyse, og vi perspektiverer til et par nationalromantiske kampagnevideoer og pudser medieanalyseværktøjerne af på et afsnit "Landmand søger kærlighed".

Kernestof:
- N.F.S. Grundtvig: Er Lyset for de Lærde blot? (1839)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
- Litteraturhistorisk kapitel om "Realismen i det tyvende århundrede", baseret på redigerede og supplerede afsnit fra Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012 + Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010
- M. Andersen Nexø: Lønningsdag, 1900
- J. Aakjær: digtene "Bondevise", "Sundt blod" og "Høst", fra Rugens sange, 1906
- Johs. V. Jensen: Cecil, 1898
- Uddrag af “Mathilde Walter Clark om landbruget: I den tid, det tager at læse denne tekst, er 800 pattegrise døde”, Information, 2.12.2022

Supplerende stof:
- Eva Eistrup: "Dansk er et landbrugssprog. Endnu", Information, 30. september 2016
- Video om Grundtvigs syn på skole, undervisning og folkehøjskoler, produceret af Det teologiske fakultet, KU
- Uddrag af Den Grønne Ungdomsbevægelse: Levedygtigt landbrug - et manifest (2024)
- Uddrag af "Landmand søger kærlighed" (klip fra episode 2, sæson 2017), TV2, 2017
- Kanonforfatterark om Grundtvig, Nexø, Johs. V. Jensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Hvad nu hvis verden går under? (litt.+med.+spr.)

Forløb om katastrofemotivet med et dobbelt fokus:

1) Første del af forløbet undersøger modernismen som "katastrofal" international litterær og kunstnerisk strømning. Vi tager afsæt i Marx & Engels' berømte sætning "Alt solidt fordamper" (fra det kommunistiske manifest, 1848) og læser den som en metafor og figur for modernitetserfaringen og modernismen som sådan: Den modernistiske kunst bygger på den katastrofe-erfaring, at alle faste former, normer og sandheder bliver flydende og falder fra hinanden. Vi undersøger, hvordan denne "alt bliver flydende"-figur viser sig i litteratur og kunst fra Johannes V. Jensens "På Memphis station" i 1906 og op gennem mellemkrigstidens avantgardebevægelser.

2) Anden del af forløbet undersøger nyeste tids litteratur med særligt fokus på den truende klimakrise. Katastrofen udtrykkes ikke længere i det modernistiske formsprog, men i den truende økokrise, pandemier og krige. Vi zoomer ind på forholdet mellem menneske, teknologi og natur i den antropocæne tidsalder.

Forløbet træner metodisk næranalyse i alle genrer og introducerer til økokritikken som teori og analysemetode. Vi repeterer analysebegreber og -metoder til dokumentarfilm og journalistik. Vi læser kanonforfatterne Johs. V. Jensen og Tom Kristensen og besøger udstillingen "Havet kommer" på DAC. I forløber indgår frivillige elevoplæg og munder ud i en skriftlig eksamensøvelse under temaet klimakrise.

Centrale økokritiske begreber:
Apokalypse og postapokalypse
Utopi og dystopi
De forskellige natursyn: kosmocentrisk, teocetrisk, antropocentrisk, økocentrisk
Den materielle drejning
Antropocentrisk - Antropomorf - Anti-antropocentrisk (= posthumanistisk)
Harmonisøgende (grøn) vs. dissonantisk (mørk) økokritik
The mesh
Antropocæn

Kernestof:
- Lærerproduceret kapitel om nyeste tid, inspireret af Anders Østergaard: Nyeste tid, litteraturportalen.gyldendal.dk, 2020 + Andreasen, Haaning, Jensen & Kennebo: De seneste fem års litteratur, Systime, 2020, redigeret, suppleret og tilrettelagt af JR, 2020
- Johannes V. Jensen: På Memphis station, 1906
- Lærerproduceret kapitel om tidlig modernisme, mellemkrigstid og avantgardebevægelser inspireret af Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012 + Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010, suppleret og tilrettelagt af JR, 2020
- Karl Marx & Friedrich Engels: uddrag af Det kommunistiske manifest, 1848 (kendt)
- Johannes V. Jensen: På Memphis station, 1906
- T. Kristensen: "Landet Atlantis" og "Det blomstrenede slagsmål" fra Fribytterdrømme, 1920
- Kompendium med tekster fra mellemkrigstidens avantgardebevægelser (se særskilt nederst)
- R. Haslund-Gjerrild: Alle himlens fugle (2020) (VÆRK)
- P. Adolphsen: uddrag af År 9 efter Loopet (2013)
- S.R. Hjelm Jacobsen - Havbrevene (2018)
- Antropocæn - den menneskeskabte tidsalder, Jennifer Baichwal m.fl., Mercury Films, 2018
- Rasmus Egmont Foss & Kristoffer Lottrup: Menneskets tidsalder, Weekendavisen, 8.11. 2019
- T. Ørntoft: "Det er forvirrende tider, jeg skal tale om", fra ds: Digte 2014, Gyldendal, 2014
- Videoen “Nature is Speaking: Julia Roberts is Mother Nature”, fra natureisspeaking.org, 2014
- Uddrag af Thor Gustafsson: Klimalitteratur, Systime, 2020 om klimalitteraturens fire kendetegn (1. Et nyt forhold ml menneske og natur; 2. Mennesket ml magt og afmagt; 3. Det globale krydser det lokale; 4. Forsøg på at finde et nyt sprog)
- Podcast: 20 før 20 om klimakrisens opdukken i litteraturen i 2010, Dagbladet Information, hørt 1/12 2022
- Lasse Rahbek: "Mød en af 'prepperne' der vil snyde og skyde sig gennem dommedag", videoreportage, Politiken,  5. dec. 2013.
- Poul Høi: uddrag af “Og hele månen blev som blod”, www.berlingske.dk, 11. september 2001, kl. 22.24

Supplerende stof:
- Indledningskapitlerne "Introduktion: Hvad nu hvis verden går under?" + "Religiøse undergange" i: Sune Weile & Mia Bang Nedergaard: Undergange. Apokalypser i litteratur og medier, Dansklærerforeningens forlag, 2021
- Lærerproduceret Google Slide-præsentation med teksteksempler og økokritiske begreber
- Kapitel om "Socialkonstruktivisme", fra Nyborg & Hammer: Faglige Forbindelser, DLF, 2005
- Lex.dk Symbolleksikon: Krage
- DR.DK: Ny fuglevirus: Danskere finder døde fugle i tusindvis, 18.9.2024
- Uddrag af Johannes Evangeliet
- "What the World Would Look Like if All the Ice Melted" (https://www.nationalgeographic.com/magazine/article/rising-seas-ice-melt-new-shoreline-maps, set 16.5.2025)
- Eske K. Matthiesen: "Den er så stor og tung, elgen" (2008) og "Endnu en gang er det slående" (2010)
- Uddrag af Kenneth Bøgh Andersen: 78 grader
- Begreber til analyse af grafiske romaner, fra Grafiske romaner, DLF, 2021
- Beredskabsstyrelsen: Forberedt på kriser, 2024
- Myndigheten för samhällsskydd och beredskap: Om krisen eller kriget kommer, 2024


KOMPENDIUM UDLEVERET TIL PROJEKTARBEJDE OM MELLEMKRIGSTIDENS AVANTGARDEBEVÆGELSER:
Eleverne arbejder i grupper med at præsentere de forskellige retninger for hinanden i ord og billeder i et kort projektforløb.

Kernestof (fra udleveret kompendium):
- Emil Bønnelycke: "Hymne til min barndoms gade" + "Berlin" + "New York"
- Hugo Ball: "Karawane"
- Tristan Tzara: "Digt" + "Dadasang"
- Tom Kristensen: “Nat i Berlin” (1927)
- Broby-Johansen: "Stridsmænd for det vi elsker"
- G. Munch-Petersen: "det underste land"

Supplerende stof (fra det udleverede kompendium):
- Definitioner af / introduktion til de forskellige avantgardebevægelser
- Definitioner af de forskellige "ismer"
- Billedeksempler af Boccioni, Jais Nielsen, Max Beckmann, Wilhelm Freddie, still fra "Den andalusiske hund"
- Marinetti: af "Futuristisk manifest",1909
- Citatmosaik fra Broby-Johansens forsvarstale for "Blod"
- A. Breton: af "Surrealismens manifest"
- Johannes Weltzer: "Alma"
- Wilhelm Freddie: "Prosadigt"
- O. Gelsted: "Reklameskibet", 1923
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Værk 7: roman

Klassen har læst Rakel Haslund-Gjerrilds "Alle himlens fugle", 2020, i forbindelse med forløbet Hvad nu hvis verden går under?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 Eksistentialisme og efterkrigsmodernisme (litt.)

Litteraturhistorisk forløb om perioden fra 1940 og til 1990. Vi fokuserer på de forskellige modernistiske strømninger i Danmark i denne periode og på deres europæiske inspirationskilder. Vi læser tekster fra den eksistentialistiske strømning i den modernistiske litteratur i tiden lige inden og lige efter 2. verdenskrig og fra konfrontationemodernismen i 60'erne, fra den formelle modernisme i 70'erne og fra storby/krops/sidegade/postmodernismen i 80'erne. I forløbet indgår læsning af kanonforfatterne Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg samt verdenslitteratur.

Kernestof:
- Lærerproducerede kapitler om perioden: "Efterkrigstid I: Heretica og eksistentialisme (1945-1960)", "Efterkrigstid II: 60’er-modernisme (1960-1970)", "Efterkrigstid III: Nyrealisme og politisk hverdagsrealisme (1965-1980)", "Efterkrigstid IV: Formel modernisme (ca. 1968-1980)" og "80’er-modernisme og postmodernisme (1980-1990)", inspireret af Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012 + Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010, suppleret og tilrettelagt af JR, 2020.
K. Blixen: De blå øjne, 1942
K. Blixen: Livets veje, 1936
A. Hansen: Agerhønen (1947)
P. Seeberg: Patienten (1962)
K. Rifbjerg: "Røntgen", "Jern", "Refshaleøen" og "Nultime" fra samlingen Konfrontation
A. Herløv Petersen: “Mand”, 1965
P. Højholt: “og ursula tripper ind virrende”, 1968
H.J. Nielsen: “konstateringer” + “mobile”, 1966
J.L. Madsen: “det er ikke”, 1968
I. Christensen: “Det” (uddrag), 1969
D. Turèll: “Op i røven”, 1973
P. Tafdrup: “I spejlet” + “Frugten”, 1982 + “Input unknown”, 1988
M. Strunge: “Coma” + “Natmaskinen”, 1981 + “Disco” + “Ligeglad” + “Skråt op”, 1980
S.U. Thomsen: “Digte om natten”, 1981 + “Jeg er levende”, 1981 fra City Slang.

Supplerende stof:
Willumsen: En bjergbestigerske, 1912 | SMK – Statens Museum for Kunst
Lærerproduceret kanonforfatterark om Karen Blixen
Lærerproduceret kanonforfatterark om Martin A. Hansen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Fugle (litt.)

Repetitionsforløb med fuglemotivet som prisme. Vi undersøger, hvordan fugle optræder i litteraturen fra romantikken til i dag. Hvordan adskiller romantikkens fugle sig fx fra de naturalistiske fugle i det moderne gennembrud, fra de psykologiske fugle i 1930'erne, de modernistiske fugle efter 2. verdenskrig og de minimalistiske og økokritiske fugle fra nyere tid?

Formålet med forløbet er dels at genopfriske elevernes litteraturhistoriske overblik, dels at træne deres evne til at påpege stilistiske træk i en tekst, samt endelig at kunne sammenligne litterære tekster på tværs af perioder og dermed udlede noget om periodens syn på fx forholdet mellem menneske og natur.

Kernetekster:
- B.S. Ingemann: "I sne står urt og busk i skjul", 1831
- St.St. Blicher: "Det er hvidt herude", 1838
- E. Aarestrup: "Uglen", 1838
- H. Pontoppidan: "Ørneflugt", 1899
- H.C. Branner: "De blå undulater", 1939
- K. Rifbjerg: "Solsort", 1962
- P. Højholt: "Den tydelige solsort", 1977
- I. Christensen: uddrag af "Alfabet", 1981 (uddrag)
- H. Helle: "Fasaner", 1996
- J. Sten-Knudsen: "Stranden er hver dag", 2017
- R. Nikolajsen: "og regnen falder på mig", 2019 (obs! handler ikke om fugle)

Supplerende:
- Litteraturhistorisk kapitel om "Det moderne gennembrud" baseret på forkortede og bearbejdede afsnit fra Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, Systime, 2012
- Afsnittene "Romantikken", "Romantikkens filosofi", "Universalromantikken" og "Nyplatonisme" i Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010.
- Lærerproducerede kapitler om perioden: "Efterkrigstid I: Heretica og eksistentialisme (1945-1960)", "Efterkrigstid II: 60’er-modernisme (1960-1970)", "Efterkrigstid III: Nyrealisme og politisk hverdagsrealisme (1965-1980)", "Efterkrigstid IV: Formel modernisme (ca. 1968-1980)" og "80’er-modernisme og postmodernisme (1980-1990)", inspireret af Kjær-Hansen & Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012 + Fibiger & Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010, suppleret og tilrettelagt af JR, 2020.
- Lærerproduceret kapitel om nyeste tid, inspireret af Anders Østergaard: Nyeste tid, litteraturportalen.gyldendal.dk, 2020 + Andreasen, Haaning, Jensen & Kennebo: De seneste fem års litteratur, Systime, 2020, redigeret, suppleret og tilrettelagt af JR, 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 Digitale hjælpemidler

Herunder en oversigt over, hvilke digitale hjælpemidler klassen har anvendt i løbet af 1.-3.g.

- Håndbog til dansk (iBog). Ole Schultz Larsen. Systime. 2019, https://hbdansk.systime.dk/
- Ordbog over det danske sprog, https://ordnet.dk/ods/forside
- Ordbogen.com
- Min læring - online grammatiksite, https://minlaering.dk/login?r=dashboard
- Litteraturportalen, Gyldendal, https://litteraturportalen.gyldendal.dk/

- Analysearket: https://docs.google.com/document/d/1pNcnlZz0QkNGs2o_sYXW7o9LeOuxvaOM6dL7gplAaV8/edit?usp=sharing

- Skrivearket: https://docs.google.com/document/d/1MtZg030dyipS3c2GAIKJ-KrhP6d6dap1sD9T64qBdcY/edit?usp=sharing

OBS! Mange links på Analysearket og Skrivearket fører ind i Håndbog til dansk, som du gerne må bruge. Men der er også mange links, der fører til dokumenter på Drev. DISSE DOKUMENTER SKAL DOWNLOADES TIL DIN COMPUTER, FOR DU MÅ IKKE BRUGE DREV.

DETTE ELEKTRONISKE MATERIALE ER GÆLDENDE FOR ALLE 3 ÅR (OG DERMED TILLADT UNDER SKR. ÅRSPRØVE I 2.G SAMT TERMINSPRØVE OG SKR. EKSAMEN I 3.G.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer