Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Rydberg Larsen
|
|
Hold
|
2022 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Det Værste og det bedste
Kort forløb med fokus på lyrikanalyse.
Klassens første forløb efter grundforløbet.
Introduktion til danskfaget.
Læst:
Fokus på anakronismer, neologismer og ideosynkrasier i værket.
Læst: Det værste og det bedste af Søren Ulrik Thomsen, 2005
10 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb om døden som tema i litteraturen
Forløbsbeskrivelse
Forløbet undersøger døden som litterært tema i dansk litteratur gennem et litteratur- og kulturhistorisk perspektiv. Med afsæt i skjaldekvadet 'Sønnetabet' følger vi temaets udvikling frem til nutidig litteratur, med særlig vægt på samtidslitteraturens behandling af sorg, tab og dødelighed. Forløbet giver eleverne mulighed for at analysere og sammenligne forskellige æstetiske og litterære strategier til at bearbejde og formidle erfaringer med døden og sorgen gennem forskellige litterære perioder, med særligt fokus på autofiktive værker fra nyeste tid.
Faglige mål
At kunne analysere og fortolke litterære værker med fokus på døden som tema
At kunne placere litterære værker i en litteratur- og kulturhistorisk kontekst
At kunne sammenligne forskellige litterære fremstillinger af døden gennem tiden
At kunne diskutere forskellige litterære strategier til at bearbejde tab og sorg
At kunne reflektere over sammenhængen mellem form og indhold i litterære værker
At kunne perspektivere litterære værker til relevante kulturelle og samfundsmæssige kontekster
Kernestof
Hovedværker (nyere tid):
Naja Marie Aidt: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage, Carls Bog" (2017)
Klaus Lynggaard: "Personfølsomme oplysninger" (2016)
Maria Gerhardt: "Transfervindue" (2017)
Laurits Munch-Petersen: "Delfinen" Kortfilm (2008)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO, oplysningstiden
Periodestudie der peger fram mod DHO i 1e
Læst:
Om relationisme. Fra Litteraturens Veje, Systime, 515.116
Værk: Erasmus Montanus, Ludvig Holberg, 1722
Uddrag: Livlægens Besøg af P.O. Enquist. 366 ff, 1999
Medieværk: En kongelig affære: Nikolaj Arcel, 2012
Forløb om skriftlighed centreret om DHO (PEEL)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Medieforløb
Medieforløb, Dokumentarfilm og samtidskunst.
Faglige mål
Forløbet sigter mod at eleverne:
opnår grundlæggende viden om dokumentarfilmens genrer og virkemidler
udvikler analytiske kompetencer i forhold til audiovisuelle udtryksformer
kan perspektivere dokumentarfilm til samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger
kan reflektere over dokumentarfilmens samspil med virkeligheden og dens etiske aspekter
kan foretage en selvstændig og nuanceret analyse af kunstneriske udtryk i dokumentarfilm
kan forholde sig kritisk til forskellige dokumentariske strategier
kan diskutere dokumentarfilmens rolle i et demokratisk samfund
Værker
I forløbet har vi arbejdet med følgende hovedværker:
1. "Smiling in a War Zone" (2006) af Simone Aaberg Kærn
En dokumentarfilm der følger kunstneren Simone Aaberg Kærns flyvning fra København til Kabul i 2002 for at møde en ung afghansk pige, der drømmer om at blive pilot. Filmen udforsker temaer om kvinders rettigheder, krigsrealiteter og kunstnerisk aktivisme gennem en blanding af performance art og dokumentarisme.
Forløbets indhold
Teoretisk grundlag. Fra Håndbog til Dansk
Centrale begreber: Ekspositiv, observerende, interaktiv, refleksiv, poetisk og performativ dokumentar, optagelse, lyd/billede, autenticitetsmarkører, virkeligheds- og faktakontrakter i dokumentarisme
Dokumentarfilmen som en forhandling mellem instruktør og virkelighed
Dokumentarfilmens grundgenrer
Den autoritative dokumentar
Den observerende dokumentar
Den poetiske dokumentar
Den performative dokumentar
Den interaktive/deltagende dokumentar
Den refleksive dokumentar
Docu-fiction og hybridformer
Filmsproglige virkemidler
Filmiske grundbegreber (indstilling, klipning, lyd, etc.)
Billedkomposition og æstetik
Voice-over og fortællerteknikker
Autenticitetsmarkører
Iscenesættelse og rekonstruktion
Arkivmateriale og dets funktioner
Lyddesign og musik som stemningsskabende elementer
Samtidskunst og dokumentar
Kunstnerisk aktivisme og politisk engagement
Køn, identitet og repræsentation i samtidskunst
Krydsfeltet mellem kunst og dokumentarisme
Autenticitet versus iscenesættelse
Kunstneren som dokumentarist/dokumentaristen som kunstner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hiphop
Forløbsbeskrivelse
Forløbet giver eleverne en genremæssig og historisk indføring i hiphoppens univers med særligt fokus på den sproglige dimension af genren. Med afsæt i Jan Aarsbjerg Petersens bog "Det sprog til et beat" (2010) arbejder eleverne med centrale begreber og tematikker inden for hiphop og rapmusik. Gennem tekstanalyse af udvalgte danske raptekster fra forskellige perioder undersøges hiphoppens særlige sprogbrug, retoriske virkemidler og samfundsmæssige betydning.
Faglige mål
At kunne identificere og analysere sproglige virkemidler i raptekster
At kunne placere værker i en litteratur- og kulturhistorisk kontekst
At kunne demonstrere viden om hiphoppens udvikling og historie i Danmark
At kunne redegøre for sammenhængen mellem form og indhold i raptekster
At kunne forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og deres relation til samfundet
Kernestof
Primærlitteratur:
Jan Aarsbjerg Pedersen: "Det sprog til et beat" (2010) - uddrag
Malk de Koijn: "Sneglzilla" (2001)
Suspekt: "S.U.S.P.E.K.T." (2011)
Niels Lyngsø: "Stemmejernet" (1997) - uddrag
Mund de Carlo: "Stik den" (2015)
Artigeardit: "Del af mig" (2019)
Artigeardit: "ER HER" (2020)
TESSA: "OK" (2019)
TESSA: "BEN" (2023)
Anvendt materiale
Tekstanalyse af udvalgte raptekster med fokus på sproglige virkemidler
Videomateriale: Musikvideoer til udvalgte numre
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde med tekstanalyse
Selvstændigt projektarbejde med præsentation
Kreative skriveøvelser med inspiration fra rapgenren
Evalueringsformer
Mundtlig fremlæggelse af gruppearbejde
Skriftlig analyse af udvalgt raptekst
Afsluttende projekt med fokus på sproglige virkemidler i hiphop
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
1980erne
1980erne
Litteraturhistorisk forløb der med litterære nedslag søger at afdække 1980erne som litterær periode. Først og fremmest adskiller 1980’ernes litteratur sig ved, at den flytter fokus fra det dræbende jordnære i de genrer, der har domineret 70’erne. Den stil, der nu vinder størst udbredelse, er en mere billedrig, sværmende stil med lige dele påvirkning fra punkbevægelsen, det sene 1800-tals symbolisme og 1940’ernes Heretica-digtere som Ole Sarvig og Poul LaCour. Et typisk emne for de unge digtere er storbyen som sindbillede på moderne menneskers sjæleliv. Hvis man kigger de kendteste af 80’ernes digtsamlinger igennem, vil man bemærke, at ord som ”nat”, ”neon”, ”blod”, ”asfalt”, ”død”, ”krop”, ”drømme” og ”engle” går igen. Det religiøse og dødsfikserede ved denne sprogbrug falder mange for brystet.
Tekster:
Nat i Eletri-city, Strunge, 1979
Natmaskinen af Strunge, 1983
Berlin, Mit hoved af Strunge 1983
Krystalskibet skibet af Strunge 1983
Elskede Diskodronning af Strunge, 1983
Intro og Søren Ulrik Thomsen. Hvordan fra frosten.
Jeget. Læst til og med s. 12 i Lige før for længe siden. Pdf i drev.
Sidegaden. Læst nr 1. 1981. Pdf
Sidegaden 1981, nr 0. Fokus på Rimbaud. Lektie. Særlig vægt på første artikel af Strunge.
Medieværk:Væbnet med ord & vinger (Torben Skjødt Jensen, DK, 2018)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb om Nordisk børnelitteratur
Forløb om naturen tematiseret i nordisk børnelitteratur fra Mumitroldene fra Finland til Bennys Badekar fra Danmark. Forløbet anlægger et kulturhistorisk blik på en lang række tekster om natur i børnelitteratur i Norden. Der lægges ud med en lille teoritekst om børnelitteratur som kan bruges som forståelsesramme undervejs. Undervejs undersøges også det fællesnordiske som begreb og børnelitteratur som genre.
Læst:
Perry Nodelman, The Pleasures of Children's Literature, 1992
Jukka Laajarinne, Mumitroldene og tilværelsens gåde, artikel 2012
Tove Jansson, uddrag af Vejen til Mumidalen, 1963
Thorbjørn Egner, Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, 1953
Flemming Quist Møller, Jannik Hastrup, Bennys Badekar fra 1971 (Film)
Frida Nilsson: Ishavspirater, 2015
Ca 50 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Køn og queer-teori
Køn og queer-teori.
Undervisningsbeskrivelse: Køn og queer-teori i nyere dansk litteratur
Forløbsbeskrivelse
Forløbet undersøger repræsentationer af køn, krop og identitet i nyere dansk litteratur og film med særligt fokus på queer-teori som analytisk perspektiv. Eleverne introduceres til grundlæggende begreber inden for queer-teori og kønsforståelse, og arbejder med analyse af udvalgte litterære værker, film og artikler, der problematiserer normative forestillinger om køn og seksualitet. Gennem teksterne og filmværket undersøges, hvordan forskellige medier kan udfordre og nuancere gængse forestillinger om identitet, kønsroller og seksualitet i samtiden.
Faglige mål
At kunne anvende grundlæggende begreber fra queer-teori i tekst- og filmanalyse
At kunne analysere litterære tekster og filmværker med fokus på fremstilling af køn og identitet
At kunne forholde sig reflekterende til litteraturens og filmens samspil med samfundsmæssige strømninger
At kunne diskutere forskellige fremstillinger af krop, køn og identitet på tværs af medier
At kunne perspektivere teksterne til relevante kulturelle og samfundsmæssige kontekster
At kunne analysere sammenhænge mellem form og indhold i forskellige medietyper
Kernestof
Primærlitteratur:
Cecilie Debell og Maria Tórgarð: "Skål" (Færøerne, 2021) - medieværk
Kristina Nya Glaffey: Uddrag af "Mor og Busser" (2014)
Bjørn Rasmussen: Uddrag af "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" (2011)
Mette Moestrup: Performance "Min Kittel er for kort" fra "She's a Show" (2017)
Pernille Fischer Christensen: "En Soap" (2006) - film
Uddrag af "Frit flet" af Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt (2014)
Merete Pryds Helle: Artikel om manderoller (2018)
Anvendt supplerende materiale
Introduktionstekster til queer-teori og centrale begreber
Videomateriale: Interviews med udvalgte forfattere
Litteraturkritiske artikler om de læste værker
Baggrundstekster om køn og identitet i nyere dansk litteratur
Arbejdsformer
Klasseundervisning med introduktion til queer-teori og centrale begreber
Rundbordssamtaler med tekstanalyse
Diskussioner og debatter om teksternes tematikker
Individuelle skriftlige analyser
Kreative skriveøvelser med inspiration fra de læste tekster
Evalueringsformer
Mundtlige oplæg i grupper
Skriftlig analyseopgave med fokus på fremstillingen af køn og identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantikken
Undervisningsbeskrivelse - Romantikken
Forløb: Litteraturhistorisk studie af romantikken
Formål: Formålet med forløbet har været at give eleverne indsigt i romantikkens litterære periode med fokus på de forskellige strømninger samt deres kendetegn. Eleverne har analyseret og fortolket tekster fra perioden med særligt fokus på platonisme og Platons hulelignelse som analytisk og fortolkningsmæssigt redskab.
Indhold:
Forløbet har behandlet romantikkens centrale strømninger:
Universalromantikken
Nationalromantikken
Biedermeier
Romantismen
Primærtekster:
H.C. Andersen: "Nissen hos Spækhøkeren" (1853)
H.C. Andersen: "Skrubtudsen" (1866)
St. St. Blicher: "Den barnløse kone" (1824)
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
N.S. Grundtvig: "Danmarks trøst" (1820)
Michael Strunge: "Væbnet med vinger" (1984) [perspektivtekst]
Fokuspunkter:
Analyse og fortolkning af romantikkens litteratur
Forståelse af de forskellige strømninger inden for romantikken
Anvendelse af platonisme og Platons hulelignelse som fortolkningsredskab
Perspektivering til nyere litteratur (romantismen)
Arbejdsformer:
Tekstanalyse, litterær perspektivering, diskussion og fortolkning med fokus på teksternes filosofiske aspekter og romantikkens hovedstrømninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb om Performativ biografisme og autofiktion
Forløb om performativ biografisme med fokus på på, hvordan forfattere og kunstnere inddrager selvbiografiske elementer i deres værker, og hvordan de skaber en "iscenesat" identitet, som udfordrer grænserne mellem fakta og fiktion. Eleverne kan undersøge, hvordan det personlige og det selvbiografiske bliver brugt som et redskab til at tale om almenmenneskelige temaer, og hvordan værkerne både kan ses som selvudtryk og som kulturelle kommentarer.
Didaktisk tager udgangspunkt i analytiske tilgange, der belyser selvfremstilling, identitetskonstruktion og virkemidler i performativ biografisme. Gennem læsning af teoritekster og analyse af udvalgte værker kan eleverne diskutere, hvad det betyder at bruge sit eget liv som materiale i kunsten, og hvilke etiske overvejelser dette kan rejse.
Kernestof:
"Klovn: The Movie" (2010) - Medieværk, instrueret af Mikkel Nørgaard
Et komisk og selvudleverende portræt, hvor fiktion og virkelighed blandes gennem karaktererne Frank og Casper, der spiller ekstreme versioner af sig selv.
"Gud taler ud" (romanuddrag, 2004) - af Jens Blendstrup
En humoristisk og selvbiografisk fortælling om opvækst og familieliv, hvor farens figur bliver karikeret og næsten mytisk.
"Hovedstolen" (roman, 1998) - af Christina Hesselholdt
Et mere eksperimenterende værk, hvor selvbiografien bliver til en fragmenteret fortælling om identitet og skrøbelighed.
"Kunsten at græde i kor" (romanuddrag, 2002) - af Erling Jepsen
En mørk og humoristisk skildring af en barndom i Sønderjylland med incest og dysfunktionel familie som temaer, skrevet i en barnlig, næsten naiv stil.
"Das Beckwerk" (artikel, 2007) - af Claus Beck-Nielsen (alias Das Beckwerk)
Artiklen sætter fokus på det performative element i biografismen, hvor forfatteren bruger sin egen identitet som kunstnerisk projekt og udfordrer grænsen mellem person og værk.
"Man skal ligne en kneppedukke for at blive kæreste med en fodboldspiller" (uddrag, essay, 2014) - af Christina Hagen
Essayet behandler køn, identitet og samfundets forventninger med humor og sarkasme, og Søndergaard bruger sig selv som eksempel på de krav, kvinder møder i mediebilledet.
"Min Kamp 1" (uddrag, roman, 2009) - af Karl Ove Knausgård
Første bind i Knausgårds selvbiografiske værk, hvor han afdækker sit eget liv i en næsten ufiltreret og dybt selvudleverende stil.
"Livsværk" (Systime, 2014)
"Hvis der skulle komme et menneske forbi" (uddrag af roman, 2017) - af Thomas Korsgaard.
...
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Rejsen som tema i litteraturen
GCP-forløb
Forløbet "Rejsen som tema i litteraturen" fokuserer på, hvordan litterære værker og dokumentariske tekster fra forskellige tidsperioder og kulturer udforsker rejsen som både en fysisk og mental transformation. Eleverne vil arbejde med tekster, der spænder fra den klassiske dannelsesrejse og koloniale rejseberetning til moderne og eksistentielle rejser. Der vil være fokus på rejsens betydning som en vej til selvopdagelse, kulturmøder og udfordringer. Rejsen kan både ses som en konkret fysisk bevægelse og som en indre udvikling eller søgen efter identitet og mening.
Didaktisk set kan forløbet struktureres gennem komparative analyser, hvor eleverne ser på, hvordan rejsens motiv behandles forskelligt afhængigt af tid, kultur og genre. Arbejdsformer kan inkludere tekstnære analyser, hvor eleverne fokuserer på sproglige virkemidler og fortællestrukturer, og gruppediskussioner om rejsens psykologiske, kulturelle og eksistentielle dimensioner. Der kan også arbejdes med at inddrage elevernes egne erfaringer med rejser eller mødet med nye kulturer, hvilket kan gøres gennem små skriveøvelser eller refleksioner.
Værker:
"En Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829" af H.C. Andersen – 1829 (uddrag)
H.C. Andersens rejseessay giver eleverne indblik i en klassisk dannelsesrejse. Teksten er præget af humor og ironi og kan introducere eleverne til rejsen som en proces, hvor rejsende både opdager nye sider af verden og sig selv.
"Sorte og Hvide i Afrika" af Karen Blixen (Essay, uddrag) 1938.
I dette uddrag beskriver Karen Blixen sine oplevelser som dansk kolonist i Afrika. Teksten kan bruges til at diskutere kulturmøder og magtforhold i kolonialismen samt til at forstå rejsen som en kompleks og ofte asymmetrisk interaktion med "det fremmede".
"Svømmerne i Basel" af Hans-Jørgen Nielsen. 1983 (essay).
Essay om identitet og eksistentiel søgen i et fremmed miljø, som kan bruges til at diskutere rejsen som personlig og psykologisk udvikling.
"Wingman" (dokumentar) – 2024
Denne dokumentar følger Jeppe, en mand med spastisk lammelse, der trods sin fysiske udfordring rejser ud for at finde mening og kærlighed. Wingman giver eleverne et nutidigt perspektiv på rejsen som både en personlig og psykologisk udviklingsproces, med fokus på viljestyrke og selvaccept.
Denne rækkefølge guider eleverne fra klassiske rejsefortællinger til moderne og realistiske beskrivelser af rejsen som både en ydre og indre oplevelse. Forløbet giver mulighed for at udforske rejsens forskellige facetter, både i litteraturhistorien og i nutidige dokumentariske formater.
"Fusijama" af Johannes V. Jensen – 1908
I "Fusijama" skildrer Johannes V. Jensen sin rejse til Japan og beskriver det som en eksotisk og mystisk verden. Teksten kan give eleverne indsigt i tidens fascination af Orienten og bruges til at diskutere, hvordan rejsen også er en projicering af egne forestillinger om "det eksotiske".
"Verdens Mindste Kvinde" af Clarice Lispector – 1964
Denne novelle af Clarice Lispector udforsker eksistentielle og etiske spørgsmål i forbindelse med rejser og kulturmøder. Den brasilianske forfatter reflekterer over forholdet mellem den rejsende og den "anden", hvilket kan åbne for diskussioner om kolonialisme, objektivering og fremmedgørelse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kærlighed i litteraturen
I undervisningen om emnet "Kærlighed" vil vi udforske kærlighedens mange facetter gennem litteratur og film. Vi dykker ned i både klassiske og moderne tekster, som skildrer kærlighedens kompleksitet, fra den unge forelskelse og den passionerede romantik til de svære valg, der følger med kærlighed, ægteskab og forhold. Eleverne vil reflektere over, hvordan kærlighed er blevet beskrevet og forstået på tværs af tid og kultur, og hvordan personlige erfaringer og samfundsmæssige normer påvirker vores opfattelse af kærlighed.
Mål:
Eleverne skal:
• Kunne analysere og tolke litterære og filmiske tekster, der behandler kærlighedens forskellige aspekter.
• Reflektere over kærlighedens rolle i deres eget liv og i samfundet.
• Forstå de historiske og kulturelle kontekster, som de valgte tekster og film er skabt i.
• Udvikle deres kritiske tænkning om kærlighed og dens betydning i både privatlivet og i samfundet.
Undervisningsforløb:
Undervisningen vil blive delt op i temaer og tekster, som giver en bred vifte af perspektiver på kærlighed. Forløbet inkluderer både litterære analyser og visuelle medieanalyser.
1. Kærlighed i film og kortfilm
"En Forelskelse" (kortfilm af Christian Tafdrup, 2008)
"Forever Now" (kortfilm af Kristian Håskjold, 2017)
2. Kærlighedens poesi og litteratur
"At Elske" (digt af Klaus Rifbjerg)
"Som Englene Flyver" (novelle af Naja Marie Aidt, 1993)
"Den Blomstrende Have" (novelle af Naja Marie Aidt, 1993
Martin Andersen Nexøs tale om ægteskab og fri kærlighed (1906)
3. Kærlighedens dybde i klassiske noveller
"Den Sidste Balkjole" (novelle af Herman Bang, 1887)
"Frøkenen" (novelle af Herman Bang, 1883)
4. Brev og intime udvekslinger
Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne (afsendt den 4. april 1945)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ulve i litteraturen
Kort beskrivelse:
I dette forløb undersøger vi ulvens rolle i litteraturen og samfundsdebatten. Ulven har gennem tiden været et stærkt symbol på det vilde, det farlige og det utæmmede, men også på frygt og forandring. Vi arbejder med både skønlitterære og sagprosatekster for at forstå, hvordan ulven bruges metaforisk og argumentativt i forskellige kontekster.
Klassen introduceres til metode i danskfaget og de forskellige tekster afprøves med metodisk anslag og der arbejdes hovedsaglig med retorisk analyse.
Tekster:
Niels Hein (2015): ULV! Dyret – myten – fremtiden (uddrag)
Brødrene Grimm (alder ukendt): Den lille Rødhætte
Samvirke (1983): Trolden og ulven i dit eget indre
Karen Blixen (1958): Ringen
Martin Andersen Nexø (1915): Ulven og fårene
Charlotte Weitze (2011): LUPUS
Thomas Korsgaard (2017): Hvis der skulle komme et menneske forbi (uddrag)
Theis Ørntoft (2014): DIGTE 2014 (uddrag)
Anders Bune (2018): Drop disneyficeringen af ulven som menneskets bedste ven
Jørgen Lund Christiansen (2018): Fat mod, københavnske ulveelskere: Ulven kommer også til jer
Elisa Stubgaard Franck: Fantastisk realisme – en kort introduktion og definition
Metodeafsnit i Litteraturens Veje. 2017
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Perspektiver
Dette afsluttende forløb har til formål at samle trådene fra årets litterære arbejde og forberede eleverne til den kommende eksamen. Gennem analyse og fortolkning af udvalgte tekster fra forskellige perioder i dansk litteratur trænes eleverne i at identificere centrale temaer, litterære virkemidler og historiske kontekster. Forløbet lægger særlig vægt på at styrke elevernes evne til at perspektivere mellem teksterne og deres samtid, samt at anlægge forskellige analytiske vinkler på litterært stof.
Læst litteratur:
"Nu falmer skoven trindt om land" (1844) af Grundtvig
"Patienten" (1962) af Peter Seeberg
"Frøkenen" (1904) af Herman Bang
"Der er et yndigt land" (1819) af Adam Oehlenschläger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Digitale hjælpemidler
Håndbog til dansk
Ordbogen.dk
Gyldendals online ordbøger
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090358177",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090358177",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090358177"
}