Holdet 2022 DA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Lind Clausen
Hold 2022 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sproglig opmærksomhed - lyrik
Titel 2 Introduktion til retorik og argumentation
Titel 3 Nytårstaler
Titel 4 Oplysningstiden #DHO #Skriftlighedsforløb
Titel 5 Politisk kunst i dansk samtidskunst
Titel 6 Identitet gennem tiden
Titel 7 Skål - en poetisk dokumentar
Titel 8 Fællessang i Norden
Titel 9 Medieforløb om nyheder
Titel 10 Den kroniske uskyld
Titel 11 Skrivecup med temaet "Forbudt"
Titel 12 Oppe og nede - sociale klasser i litteraturen
Titel 13 Menneske og natur i 1800tallets nordiske litt.
Titel 14 Krigens sprog - krigens billeder
Titel 15 Klima i litteratur, kunst, kampagner og retorik
Titel 16 Den tidlige modernisme
Titel 17 Eksistentialisme i dansk efterkrigstidslitteratur
Titel 18 Tendenser i nyere dansk litteratur
Titel 19 Digitale ressourcer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sproglig opmærksomhed - lyrik

Forløb om sproglig opmærksomhed- lyrikanalyse
Forløbet introducerer eleverne til den lyriske genre samt metodisk arbejde med lyrikanalyse, herunder begrebsapparat særligt ift de sproglige virkemidler. Forløbet afsluttes med en kreativ elevproduktion, hvor de i grupper skal vælge et af de digte, vi har læst og udarbejde en kortere film, hvor lyd og billedside passer til teksten.

Baggrundsstof og teori
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 4: Sproglige billeder
- kap. 4: Oversigt over sproglige billeder
- kap. 4: 4.6 Rim og rytme
- kap. 4: Sproglige figurer
Om Lyrik og Digte fra Litteraturportalens DanskLeksikon
Om ordklasser og syntaks ift lyrikanalyse (lærerudarbejdet skema)

Læsete tekster:
Benny Andersen: På det tørre (1962)
Annemette Kure Andersen: Oase (1996)
Yahya Hassan: Langdigt, 2013 (uddrag)
Morten Nielsen: Foraarets Horisont (1943)
Ole Sarvig: Tankestille, Fra digtsamlingen ”Jeg-huset” fra 1944
Grotian: Svaner set gennem tårer, fra digtsamlingen Fire, 1990
Michael Strunge: Livets hastighed, fra digtsamlingen Livets hastighed  (1978)
David Bowie: Changes (Hunky Dory, 1971)
Søren Ulrik Thomsen: Tilgiv jeg ser…, fra Det skabtes vaklen (1996)
Tom Kristensen: Nat i Berlin, 1921, Fra Verdslige Sange (1927) (kanon)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Introduktion til retorik og argumentation

Forløbet er en introduktion til retorik og argumentation, herunder Ciceros pentagram, appelformer og Toulmins udvidede argumentatiionsmodel
Vi bruger Ibogen "Håndbog til dansk", Systime, som grundbog alle tre år
Vi analyserer Sophie Linds tale til Zulu comedy galla, 2020
Eleverne leger Sara og monopolet og øver derigennem argumentation

Baggrundsstof og teori:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 4: Retorik
- kap. 4: Argumentation

Læste tekster:
Sophie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla, okt. 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Nytårstaler

I dette forløb vil få nærmere indblik i nytårstalen som genre ved bl.a. at sammenligne dronningens og statsministerens nytårstaler 2020
Taler indgår i danskfagets kernestof, ligesom retoriske analyser af appelformer, argumentation og kommunikationssituationen er et krav. Et forløb om nytårstaler bidrager til elevernes dannelse som demokratiske og kritisk bevidste borgere ved at give eleverne blik for talernes betydning i et moderne, repræsentativt demokrati, hvor statsministerens nytårstale skal sælge statslederens politiske projekt, og regentens nytårstale skal genbekræfte båndet mellem kongehus og folket.
Vi bruger desuden også Goffman og Meyrowitz' begreber ift at sige noget om den iscenesættelse, der også finder sted.
Vi vil også kaste et blik på talernes civilreligiøst rituelle dimensioner da de netop er taler, der
bidrager til ”nation building”; befolkningen samles om at fejre nationen.

Baggrundsstof og teori
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 4: Appelformer, herunder situationsetos og forventningsetos
- kap. 5: Tilværelsen som et teater: Goffmans teori om Facework, frontstage, backstage og Meyrowitz om middle stage
- Oversigt til film: Filmiske virkemidler
Bagom Dronningens nytårstale, Kongehusets hjemmeside: https://www.kongehuset.dk/nyheder/bagom-hm-dronningens-nytaarstale
Dronningens nytårstaler gennem tiden, fotogalleri, på Kongehusets hjemmeside: https://www.kongehuset.dk/menu/foto-video/nytaarstalen-gennem-tiden

Læste tekster:
Tessas nytårstale, på DR1: Deadline, 1/1 2021: https://www.dansketaler.dk/tale/tessas-nytaarstale-2021/
Dronningens nytårstale 2022: https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-dronningens-nytaarstale-2022
Dronningens nytårstale 2022 på TV, https://www.youtube.com/watch?v=hncyims6VGM
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023, manuskript og TV-transmission fra Statsministeriets hjemmeside, https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/

Skriftlig aflevering om :
Forfatter Glenn Bech holder Deadlines nytårstale 2023: 'Er jeg bare en pauseklovn fra proletariatet? + https://dansketaler.dk/tale/glenn-bechs-nytaarstale-2023/
Supplerende materiale:
Genstart, P1 med Glen Bech, 13/1 2023: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-klassen-forfoelger-dig-11802350025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Oplysningstiden #DHO #Skriftlighedsforløb

Forløbet introducerer eleverne til oplysningstiden som litteraturhistorisk periode. De arbejder med udvalgte filosoffers tanker og ideer, her især Kants definition af oplysningsbegrebet, men også Voltaire om tolerance. Vi arbejder især med Holberg som repræsentant for den danske oplysning og læser her en komedie som værk: "Erasmus Montanus", hvor vi især ser nærmere på Holbergs brug af komik, betydningen af sprog og magt i komedien samt dens oplysningstanker. Vi læser uddrag af et essay om kvinderettigheder og ser især nærmere på uddrag af "Niels Kilms underjordiske rejse" mht på den utopiske roman som genre, blikket på det fremmed (kulturmøder) og værkets samfundskritik.
Vi læser et uddrag af Defoes Robinson Crusoe som endnu en rejseroman og en tekst som omhandler kulturmøde.I denne forbindelse inddrager vi kort orientalismekritikken. Endelig ser vil filmen En kongelig affære mhp fremstillingen af Struensee.

Eleverne skriver DHO om tekster fra forløbet ud fra lærerudarbejdede problemformuleringer. Det betyder at vi undervejs også arbejde med den akademiske opgave, faglig formidling (mundtlig og skriftlig) og argumentation og formalia i forhold hertil. Vi øver desuden at opbygge afsnit efter PEEL-strukturen > Skriftlighedsforløb #1

VÆRK 1: Holberg: Erasmus Montanus (kanon)


Baggrundsstof og teori:
Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens forlag - Systime, 2015
Fibiger, Johannes; Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010, kap. om oplysningstiden + Om Rejsemotivet - det 18. Århundredes spejl. + Om Ludvig Holberg og den sofistikerede humor
Om postkolonialisme og postkolonialistisk læsning, uddrag Fra Kirsten Thisted: Dead man talking, Spring nr 22. + lærerens tilføjelser

Læste tekster
Immanuel Kants citat om oplysning (i lærerudarbejdet ppt.)
Holberg: Erasmus Montanus, Dansklærerforeningens udgave med efterskrift af Thomas Bredsdorff.
Defoe: R.C.Robinson Crusoe, oversat af M.Boisen, Dansklærerforeningen 1987, uddrag
En kongelig affære: Arcel, Nikolaj, Zentropa/Nordisk Film 2012
Holberg, Ludvig: Niels Klim. Den underjordiske rejse, uddrag af kapitel 7 om styreformen i Potu, 1741,  oversat af Peter Zeeberg (moderniseret, tekstkritisk udgave), holbergsskrifter.dk, http://holbergsskrifter.dk/xtf-public/view?docId=niels_klim/Niels_Klim_overs.page&brand=&show.CommentLabel=true&show.appAll=true&chunk.id=chap7&toc.depth=1, senest besøgt april 2019
Holberg; Ludvig: Niels Klim. Den underjordiske rejse, uddrag af kap. 9 om Mardak og Coclecu, 1741, oversat af Peter Zeeberg (moderniseret, tekstkritisk udgave), holbergsskrifter.dk, http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=niels_klim%2FNiels_Klim_overs.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=chap9, senest besøgt april 2019
Holberg, Ludvig. “Om kvinders rettigheder” (moderniseret uddrag af teksten “Forberedelse”) Heltehistorier, bind 2,1739. Holbergsskrifter.dk http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=Heltehist/Heltehistorier-tome2.page, Senest besøgt 30.5.2018.
Lykkeberg, Rune. “Alle fortællingers hovedperson” Politiken 02-06 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politisk kunst i dansk samtidskunst

Vi skal undersøge fænomenet politisk kunst i dansk samtidskunst og nogle af de diskussioner denne kunst rejser i den offentlige debat.
Vi behøver ikke tage stilling til om vi er enige eller uenige eller om vi synes og eller ikke synes om kunstværket, men vi skal analysere værkerne fagligt, prøve at forstå de virkemidler kunsterne gør brug af og med hvilken effekt og endelig skal vi kunne reflektere over spørgsmål omkring politisk kunst, fx nedenstående:
Hvad skal vi med kunst? Skal kunst udelukkende beskæftige sig med det skønne og gode, så vi kan nyde den over sofaen eller på en søndagstur på kunstmuseum? Eller må kunsten godt kradse i øjnene, må den have en holdning, må den deltage i den politiske debat?
Der findes forskellige holdninger til disse spørgsmål, men mange kunstnere har gennem tiden taget fat på politiske emner med vidt forskellige virkemidler: barsk realisme, ironi og humor, voldsomme effekter, det grimmes æstetik, overraskende pointer eller næsten skjulte hentydninger.
Vi arbejder i forløbet bl.a. med kunstdokumentaren ”Smiling in a warzone” af Simone Åberg Kærn,. I skal derfor også lære om dokumentaren som genre.

Vi besøgte SMK, hvor eleverne præsenterede hinanden for selvvalgte samtidskunstværker og vi så genstande fra Bjørn Nørgaards hesteofring, 1970

Baggrundsstof og teori:
Artikel om Fred. V's buste smidt i Kbh's havn, Det kongelige kunstakademis hjemmeside, https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, iog
- kap. 5: Dokumtentarfilm (ikke om Mockumentary!)'
Lærerudarbejdetpapir om kunstbegreber (konceptkunst, installationskunst, performancekunst, massemedieret kunst, Interventionskunst og social skulptur)
artikel fra Kristeligt Dagblad 31/1 2020: Bondgård:  Bjørn Nørgaard 50 år efter hesteofring: ”Vi lever kun, hvis vi anerkender døden”https://www.kristeligt-dagblad.dk/bjorn-norgaard-50-ar-efter-hesteofring

Sete værker:
Magnus Bejmar, Simone Aaberg Kærn: SMILING IN A WARZONE
2006, https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/smiling-warzone
Objekter fra Hesteofringen af Bjørn Nørgaard, 1970: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS8603
Om hesteofringen (+ film) fra Bjørn Nørgaards hjemmeside, https://bjoernnoergaard.dk/da/works/aktion-film/hesteofringen

Supplerende:
Lea Glob: Apolonia, Apolonia, film, 2022



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Identitet gennem tiden

Forløbet følger temaet om identitet fra middelalder til i dag, og vi undersøger opfattelser af, hvad identitet er og hvordan disse kommer til udtryk i især litteratur og kunst. Vi anlægger dermed et litteraturhistorisk blik for temaet.
Forløbet centrerer sig om disse forståelser af identitet:

Slægten som identitet (Traditionssamfundet: Middelalder => 1800-tallet)
Identiteten som essens (Det moderne samfund: 1800-tallet-ca. 1970)
Identiteten som social konstruktion (Det senmoderne samfund: ca. 1970=>)

Man skal ikke nødvendigvis hænge sig i årstallene, man kan sagtens have ”et traditionelt” syn på identitet, selvom man lever i det senmoderne samfund.
Der læses forskellige genrer: vise, digt, eventyr, novelle, og afslutningsvist arbejdes der med et eksempel på reality-tv, hvor eleverne øves i at analysere levende billeder.
Eleverne laver undervejs kreative skriveøvelser og forløbet indeholder både en kortere analyserende artikel og en debatterende artikel

1. Slægten som identitet (Traditionssamfundet: Middelalder => 1800-tallet)

Kjær-Hansen: Litteraturhistorien på langs og tværs, https://litthist.systime.dk/?id=121, Systime, ibog (klassens litteraturhistoriske grundbog!)
- 1000-1536: Middelalderen | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Middelalderens samfund | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Middelalderens litteratur | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Folkeviser | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Folkeeventyr | Litteraturhistorien – på langs og på tværs

Baggrundsstof og teori::
Blaksteen: Eventyr i dansk,  om strukturalistisk og psykoanalytisk læsning (kopi)

Læste tekster:
Ebbe Skammelsøn
Hr. Bøsmer i Elverhjem,
Rødhætte
Kong Lindorm


2. Identiteten som essens (Det moderne samfund: 1800-tallet-ca. 1970)

Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 5: Tilværelsen som teater (Goffman + Meyrovitz)
- kap. 3: Psykoanalytisk metode

Primærlitteratur
Gustaf Munch-Petersens digt ”Til mine forældre” +
Tom Kristensen: ”Nogle Linjer til min Ven Gustaf Munch-Petersen, som faldt i Spanien”, fra Politiken, 8. september 1938.
Klaus Rifbjergs digt ”Foster”, fra samlingen Under vejr med mig selv (1956).

3. Identiteten som social konstruktion (Det senmoderne samfund: ca. 1970=>)

Baggrundsstof og teori:
Schuldt: DR til forsvar for sine realityprogrammer: »Der er altid et formål med det, vi gør«,Berlingske.dk, 24(2 2020,  https://www.berlingske.dk/kultur/dr-til-forsvar-for-sine-realityprogrammer-der-er-altid-et-formaal-med-det
Brøndum m.fl.: Luk samfundet op!,  afsnit om Branding og image, Systime, ibog


Brugt til den debatterende artikel
Simon Johansen: ”De dyre piger”, serieanmeldelse fra filmmagasinet Ekko, 20. juli 2021
Henrik Quietsch: ”Genistreg: Rystende godt tv”, anmeldelse på www.ekstrabladet.dk, 15. juli 2021
Sarah Gratløv: ”Anmeldelse: ’De dyre piger’ rammer ind i en nerve, der i forvejen klemmer”, Netavisen Pio, 4. august 2021
Anne Sophia Hermansen: “Anne Sophia Hermansen: Det er selvskadende adfærd at lege perfekt på Instagram. Er du i tvivl, så se ”De dyre piger” på DR”, mediekommentar på www.berlingske.dk, 14. juli 2021

Læste tekster/tv:
Kirsten Hammann: Jeg civiliserer mig om morgenen, 19992
DR-dokumentar: De dyre piger (2021) sæson 1, afsnit 8 + sæson 2 afsnit 8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Skål - en poetisk dokumentar

Eleverne så den poetiske dokumentar "Skål" (2021) om den unge færøske sanger og digter Dania O. Tausen.I analysearbejdet fokuserede vi på den poetiske dokumentar som genre, bl.a. ved at nærlæse udvalgte scener ift brugen af fiktionskoder og autenticitetsmarkører.

Vi læste også et uddrag af Dania O. Tausens digtsamling, som optakt til et foredrag med hende og dokumentarens instruktør Cecilie Debell.
Forløbet er en del af klassens arbejde med det nordiske perspektiv.

Baggrundsstof og teori:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 5: Dokumentarfilmstyper
- kap. 5: Autenticitetsmarkører
- kap. 5: Brug af fiktionskoder
- kap. 5: Oversigt til film: Filmiske virkemidler
- Oversigt til film: Filmens dramaturgi

Læste tekster/sete film:
Dokumentaren "Skål", 2021, af Cecilie Debell
Dania O. Tausen: Skål, digtsamling 2021, uddrag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fællessang i Norden

Fællessang i Norden:
Hvad synger vi om, når vi synger om os selv i Norden? - Og hvorfor synger vi?

I forløbet skal vi undersøge fællessangens betydning i Norden ud fra en tese om, at vi i Norden har nogle traditioner, hvor fællessang har en særlig betydning for os. Måske som en særlig fælles nordisk identitet?
I skal læse den danske, den norske  og den svenske nationalsang med fokus på at undersøge hvilke ord (adjektiver, pronominer) billeder, semantiske felter og billedsprog sangene gør brug af i fremstillingen af den nationale identitet. I skal kort undersøge sangenes tilblivelseshistorie, og efter den sammenlignende analyse og perspektivering skal vi med henblik på at skrive en debatterende artikel beskæftige med os med fællessangen som et nordisk fænomen, herunder vil vi berøre:

Alsang under besættelsen
Fællessang under Corona
Allsång på Skansen fra 1979
Højskolesangbogen - den folkelige sangtradition - Grundtvig (kanon)
Fællessang, “nation building” og national selvopfattelse i Skandinavien
(se diverse links nederst i forløbsplanen https://docs.google.com/document/d/18kqIaHXbNDM_pDEcrXi-orfa0iFJSD-xmc8iyllUq44/edit?tab=t.0#heading=h.l8kcv62i9zva)

Endelig vil vi perspektivere til nutidig brug af de gamle fædrelandssange:


Baggrundsstof og teori:
I Danmark er det et nationalt anliggende at synge" af Morten Mikkelsen, 24.06.21, Kristeligt Dagblad
Højskolesangbogen.dk - opslag om "Der er et yndigt land: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land
Højskolesangebogen.dk opslag om "Du gamle, du fria" https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/du-gamla-du-fria
Højskolesangbogen.dk opslag om "Ja, vi elsker dette landet" https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/ja-vi-elsker-dette-landet

Læste tekster:
Oehlenschläger: Der er et yndigt land, 1823 (kanon)
Richard Dybeck: Du gamla, du fria, 1844
Blørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet, 1859

Supplerende materiale
Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden
Hør Oh Land fortolke nationalsangen i ‘The Rain’ | Flixfilm
Helene Bøksle "Ja, vi elsker dette landet"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Medieforløb om nyheder

Forløbet er tænkt som en optakt til et innovationsforløb med bl.a. Clement Kjærsgaard og Ræson med fokus på hvordan man får flere unge til at se nyheder. Som en del af forløbet introduceres til eksamensgenren den reflekterende artikel

I arbejdet med nyhedsformidling og nyhedsjournalistisk arbejdede vi med
nyhedsgenrer, nyhedskriterier, konstruktiv journalistik, fake news. I arbejdet med nyhedsartikler, så vi på journalistisk sprog, layout, opbygning, kilder, vinkling

Eleverne brugte medbragte landsdækkende aviser til analyser af forsider samt generelt indhold.

Der læses baggrundsstof og teori i "Håndbog til dansk, Systime:https://hbdansk.systime.dk/?id=218

5.1 Avisjournalistik | De fem nyhedskriterier ,
5.1 Avisjournalistik | Nyhedsjournalistik,
5.1 Avisjournalistik | Fortællende nyhedsjournalistik,
5.1 Avisjournalistik | Hvad er en avis?, Avistyper, Stofområder, Samfundsområder
5.1 Avisjournalistik |Avisens genrer,  

Artikel fra videnskab.dk "Hvordan ser unges nyhedsvaner egentlig ud? 3/8 2022 af Kim Schrøder: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-ser-unges-nyhedsvaner-faktisk-ud/

Læste tekster:
To avisreportager om samme begivenhed:
1.  "200.000 civile er fanget i Mariupol - en nøgleby i krigen i Ukraine" af Jan Lund, Jyllandsposten 7/3 2022

2. "Toget der ruller ud fra banegården i Lviv river mange hjerter fra hinanden" af Bo Søndergaard, Politiken 7/3 2022

Debatterende artikel om
Martin Paludan: Fake news rammer unge hårdest: Hver tredje stoler ikke på deres nyheder, Danskemedier.dk, 26. juni 2021 , https://danskemedier.dk/aktuelt/journalistik-og-redaktion/fake-news-rammer-unge-haardest-hver-tredje-stoler-ikke-paa-deres-nyheder/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kroniske uskyld

Vi læser romanen "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg (VÆRK 2) (kanon)

Eleverne introduceres til Klaus Rifbjerg som forfatter. Vi arbejder med romanen ud fra forskellige vinkler: Interteksutalitet, mytemotiver, psykoanalytisk læsning, socialhistorisk læsning ift sin samtid.

Baggrundsstof:
Uddrag af dokumentar fra "Danske forfattere, Systime ibog: Klaus Rifbjerg – Det korte af det lange (ca 16 min) https://danskeforfattere.systime.dk/?id=1222&L=0
Lærerpapir om syndefaldsmyten og myten om Ødipus

Supplerende materiale, hvor eleverne kunne opdatere deres viden om psykoanalytisk metode ( vi læste også herom i forbindelse med folkeviser/folekeventyr i Identiettsforløbet)
Dansksiderne.dk om Psykoanalytisk metode - af Simon Ø. Andreasen (2014) via link: https://dansksiderne.dk/index.php?id=4991

Youtube video produceret af Simon Ø Andreasen: Jungs psykoanalyse i litteraturanalyse, https://www.youtube.com/watch?v=7gi0k5XElYM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Skrivecup med temaet "Forbudt"

Forløbet beskæftiger sig med udvalgte tekster, som alle behandler "forbudt" som tema.
Forløbet er bygget op omkring en række kreative skriveøvelser, som dels skal træne eleverne ift til udarbejdelsen af en remedialisering til Skrivecupkonkurrencen og dels som opvarmning til den reflekterende artikel

Vi "genbrugte" folkeviser og forlkeventyr, som vi havde arbejdet med i begyndelsen af 2.g. (identitetsforløbet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Oppe og nede - sociale klasser i litteraturen

Vi vil undersøge hvordan sociale klasser, social ulighed, klassesamfundet bliver fremstillet i litteraturen fra slut 1800tallet til i dag ud fra en tanke om at litteraturen giver læserne en særlig mulighed for at reflektere samfundets sociale skævheder og at indleve sig i og hvordan samfundsindretningen påvirker menneskers liv.

Herunder også hvilken rolle litteraturen spiller ift samfundsdebatten, hvordan den kan sætte problemer under debat, hvordan den skildrer social uretfærdighed, hvordan nogle forfattere skriver på egne erfaringer med social udsathed.


Baggrundsstof og teori:
Fra: Timmermann m.fl.: Oppe og nede, Dansklærerforeningens forlag 2023 - citater i powerpoint om Beverly Skeggs og Giddens om klasseteori

Litteraturhistorien på langs og på tværs (ibog) af Kjær-Hansen m.fl, Systime 2012
vi brugte siderne:
- Videointroduktion til det moderne gennembrud
- Det moderne gennembruds samfund
- Klasse og social status
- Henrik Pontopiddan
- Folkelig realisme
- Vreden (om Aakjær)
- Socialerealisme

Forfatterweb om Martin Andersen Nexø, https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00

Feministisk læsning Fra Langdahl m.fl: Krydsfelt, Systime, ibog - brugt iforb. med Skrams Lucie.


Læste tekster, film mv.
Matador, 1981 - de første 15 min af 1. afsnit (manuskript: Lise Nørgaard, Instr. Erik Balling)
Pontoppidan: Nådsensbrød (kanon)
Amalie Skram Af Lucie, 1888 - uddrag fra Litteraturportalen, Systime
Jeppe Aakjær: Jens Vejmand, 1905  - vi lavede remedieringer af sangen.
Martin Andersen Nexø: Af Pelle Erobreren, uddrag. Bind 2. Gyldendal, 1996. (fra Sørensen, m.fl.: Brug litteraturhistorien, Systime)
Tove Ditlevsen: Barndommmens gade I, II, III
Glenn Bech Af Jeg anerkender ikke jeres autoritet længere, Manifest, Gyldendal, 2022 s. 52-57 + 97-98

”På røven i Nakskov”
dokumentarserie, af Thomas Heurlin & Anne Eberhardt, produceret af TV2 , 2015 - vi så 12 min. af første afsnit (CFU)
Citater i ppt fra artiklen: Fattigdomsporno i velfærdsland af Katrine Hornstrup Yde
Feature i Politiken 4. juni 2015 - inddraget i debat om dokumentaren.


Supplerende materiale:
Tove i stykker, portrætdokumentar af Sami Saif, 2020, 37 min.
Håndbog til dansk om autenticitetsmarkører og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Menneske og natur i 1800tallets nordiske litt.

Forløbet præsenterer centrale tekster fra 1800tallets litteratur, som dels præsenterer periodens centrale litterære og kunstneriske tankegange og forestillinger (romantik (universalromantik + nyplatonisme) romantisme, poetiske realisme, naturalisme, realisme, impressionisme) samt undersøger hvor disse tekster behandler tematikken: natur og menneske. Eleverne skal således kunne se hvordan interessen i kunst og litteratur for den guddommelige natur og menneskets forbindelse hermed (organismetanken) ændrer sig gennem århundredet mod en interesse for naturvidenskaben og den menneskelige natur

VÆRK  3: Strindbergs Fröken Julie, inkl Strindbergs forord

Baggrundsstof og teori:

Fibiger m.fl.: Litteraturens veje  ibog, Systime (PDF-fil)
- Hermans Bang, Stille eksistenser og impressionisme,
- Om romantisme
Litteraturens veje s. 218-221 første spalte

Lærerudarbejdet papair med et udpluk af citater med forskellige tolkninger af Frøken Julie
https://docs.google.com/document/d/1RM3WGUNEeoyqPLV_oOwCMJZVFAQevKBjuVqm2Dd_UWk/edit?tab=t.0

Litteraturen på langs og på tværs, Systime, ibog:
- Overgang til 1800-tallet: fornuft og følelse, https://litthist.systime.dk/?id=155
- 1800-1870: Romantikken :  https://litthist.systime.dk/?id=124
- Romantikkens samfund: fra enevælde til demokrati
- Livssyn
- Nyplatonisme og Schack Staffeldt
- Universalromantik: Adam Oehlenschläger og HC AndersenPoetisk realisme
- Steen Steensen Blicher

- Det moderne gennembrud, https://litthist.systime.dk/?id=125
- Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik
- Henrik Pontoppidan
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Håndbog til dansk, ibog Systime . kap. 4 om sprog med særligt fokus på:
Sproglige billeder
- Sproglige figurer
- Rim og rytme

Og særligt ift Strindberg: Frøken Julie:
-  Undertekst
- Facework
- Høflighedsprincippen
- Samarbejdsprincippet
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Transaktionsanalyse


Læste tekster
Optakt: Johannes Ewald: Rungsteds lyksaligheder, 1772
Staffeldt: Indvielsen
Oehlenschläger: Simon Peder
Oehlenschläger: Guldhornene - ikke læst, men lyttet til Per Vers fremførelse
H. C. Andersen: Nattergalen
Aarestrup: På Sneen
Blicher: Hosekræmmeren  
J .P. Jacobsen: Af Marie Grubbe, kap 1 – Litteraturens veje s. 194 – 207 , 1. spalte
Herman Bang: Frøkenen
Herman Bang : Impressionisme – en replik (uddrag)
Strindberg: Frøken Julie, 1888 (værk)
Brandes : Aristokratisk radikalisme, uddrag  (om Nietzsche)
Henrik Pontoppidan fra Lykke-Per bd. 1 s. 339-341 + 366 +

TV/film:
Bille Augusts filmatisering af Lykke Per, 2018
Mick Øgendahl og de store forfattere, Pontoppidan , DR 2019
Uddrag fra dokumentar fra svensk TV, fundet på youtube; Fröken Julie - Maria Bonnevie, Mikael Persbrandt - part  1/2 og 2/2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Krigens sprog - krigens billeder

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan krig og konsekvenserne af denne, som fx flugt fremstilles i medierne . Undervejs trænes grundlæggende medieanalytiske færdigheder som fx den fortællende journalistisk og dokumentarens blanding af autenticitetsmarkører og fiktionskoder. Vi undersøger nyhedsjournalistisk, herunder også pressefotografiet og nogle af de etiske dilemmaer som opstår når man som fotograf dokumenterer krig og konsekcvenser af krig. Her ser vi fx nærmere på det omdiskuterede fotografi af drengen Aylan fra 2015.  
Vi arbejder med den animerede dokumentarfilm: Flugt (MEDIEVÆRK)

Kernestof:

Pressefotografiet
Kapitlet “Analyse af pressefotografi” fra Langdahl; Olsen; Quist:, Krydsfelt, Gyldendal
Video med Thomas Borberg - Hvad er et godt pressefoto?, https://www.youtube.com/watch?v=IvCwJGY98CQ
Presseetik | Presseskik | Dansk Journalistforbund og Danske Medier, journalistforbundet.dk

Eleverne arbejdede i grupper med selvalgte krigspressefotograifer fra World Press Photos arkiv og lavede fremlæggelser på klassen. - se i dette dokument: https://docs.google.com/document/d/1TrYp9VkU19wVMg07XJOANC-Ae112OPamWt-vmsA5PnY/edit?tab=t.0

citat i ppt med Lasse Jensen i artikel i Kristeligt Dagblad,18/2 2012 af Mette Hansen: ”Grænser for pressefotografiet”

Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan, Journalisten.dk 7/9 2015
Pressefotografi Omayra Sánchez, Armero, Colombia, 1985. Foto: Frank Fournier.
Pressefotografi: Nilufer Demir: Aylan på strand i Tyrkiet, 2015

Avisreportagen:
Herman Bang, ”Branden”, Nationaltidende, 4/10, 1884
"200.000 civile er fanget i Mariupol - en nøgleby i krigen i Ukraine" af Jan Lund, Jyllandsposten 7/3 2022 (brugt i nyhedsforløb i 2.g.)
"Toget der ruller ud fra banegården i Lviv river mange hjerter fra hinanden" af Bo Søndergaard, Politiken 7/3 2022​​(brugt i nyhedsforløb i 2.g.)

Håndbog til dansk, ibog, Systime:
- Kreativ bearbejdelse af virkeligheden-
- Dokumentafilmstyper
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brugen af fiktion og fiktionskoder
- Autenticitetskoder og fiktionskoder
- Nyhedsjournalistik
- Fortællende nyhedsjournalistik
- New journalism
- Nyhedskriterierne

TV-nyhedernes genretræk, (fra bogen Krydsfeldt af Langdahl m.fl)

Pessehistorie, reportagens historie:
Avisreportagens udvikling (fra Borker og Brøndsgaard s. 7-13, Dansklærerforeningen 2001).pdf

Krigsreportagen
Fortællende journalistik, https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Jan Stage: “En håndfuld jord fra Mostar”, avisreportage fra krigen i det tidligere Joguslavien,  udgivet på Informations forlag, "Asken brænder," I

Krigsdokumentaren:  Jonas Poher Rasmussen: Flugt, 2021 (MEDIEVÆRK)
Christian Monggaard: ”Instruktøren bag ’Flugt’: Min hovedperson flygtede hele livet – vi kan alle spejle os i ham”, Information, 17/01/2021.,
Klip fra Det dnakse filminstitut med Jonas Poher Rasmussen om Flugt, https://www.youtube.com/watch?v=NhmQqYkWIMQ

Perspektivering til Simone Aaberg Kern: Smiling in a warzone, 2006  (set i 2.g) og anslaget til Janus Metz: Armadillo, 2010

Krigsretorik
Volodymyr Zelenskyj: Et lys i mørket, 2022

Bitzers retoriske situation, (fra Johnsen; Gade; Elgaard Mortensen: Grundbog til retorik - at vise og overbevise, Systime, ibog 2020) (genbrug fra Klimaforløbet)

Grand Theft Auto er den store samtidsroman, artikel om krigsmetaforik fra videnskab.dk, af Rasmus Karkov

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Klima i litteratur, kunst, kampagner og retorik

Klimalitteratur, klimaretorik og klimakampagner
Et forløb om menneske, natur og dystopi i dansk samtidslitteratur og -debat

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb vil vi interessere os for hvordan den dansk samtidslitteratur og debat forholder sig til klimakrisen som aktuel problematik. Vi vil undersøge hvordan litteraturen beskriver forholdet mellem menneske og natur, om den er problemdebatterende i brandesiansk forstand eller den går andre veje for at udforske, blive klogere på og ikke mindst udtrykke det menneskelige og det naturlige samt menneskelige forestillinger om det naturlige. Vi vil anlægge en økokritisk vinkel på litteraturen og undersøge om kunsten kan siges at have en særligt potentiale ift at reagere på klimakrisen. I sidste del af forløbet anlægger vi et mere mediemæssig og sprogligt perspektiv på klimakrisen, nemlig igennem en undersøgelse af klimaretorikken i udvalgte kampagner og taler. I forløbet indgår værklæsning af romanen “Alle himlens fugle” af Rakel Haslund Gjerrild samt et omvisning på Louisiana Museets udstilling “Havet”.

Centrale begreber:
Det antropocæne, Dystopi/utopi, Apokalypse, Økokritik, Grøn og mørk økokritik, Centrallyrik og interaktionslyrik

VÆRK 4: “Alle himlens fugle” af Rakel Haslund Gjerrild (2020)

Kernestof:

Baggrundsstof og teori:
Jens Kramshøj Flinker: Økolitteratur og økokritik i en apokalyptisk verden (uddrag), artikel i tidsskriftet Spring, nr. 38, 2015 - side 74-77 om Ørntofts Digte 2014
Om centrallyrik og interaktionslyrik fra litteraturportalen, Gyldendal, ibog
Bitzers retoriske situation (Fra Johnsen; Gade; Elgaard Mortensen: Grundbog til retorik - at vise og overbevise, Systime, ibog 2020)
"Vi må smadre ideen om naturen for at redde klimaet", uddrag,  af Mathias Sindberg, Information, 23. september 2017
Pointer om naturen i litteraturhistorien fra Martin Rohr Gregersen, litteraturforsker fra Aalborg Universitet
Fra “Litteraturen huse”, ibog, Systime i lærerudarbejdet ppt.

Håndbog til dansk, ibog, Systime
- Medieanalyse af reklamekampagner

Læste tekster:
Theis Ørntoft: "Digte 2014" -  5 udvalgte digte fra begyndelsen af afsnittet "Sort frekvens":  I nat, i år + Under asfalten + For mig er samfundene døde + Jeg drømmer at jeg står i et kryds + Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om
Rakel Haslund-Gjerrild: Alle himlens fugle, 2020
Greta Thunbergs tale ved  FN’s klimatopmøde 23. september 2019
Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019, https://www.dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen#translation


Film, video, tv, radio
PODCAST: “I 2010 fik vi økologisk digtning, da klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur” af Tue Andersen nexø i Information, d. 8/11 2019
https://litteratur.podbean.com/e/2010-klimakrisens-ankomst/
Greenpeace: Elegy for Arctic: https://www.youtube.com/watch?v=2DLnhdnSUVs
Tv-optagelse af Greta Thunbergs tale til FN’s klimatopmøde 23.september 2019


Klimakampagner: eleverne arbejde med en udvalgt kampagne i grupper
Nature is speaking, https://www.conservation.org/nature-is-speaking
Greenpeace:: Det er dejlig å være norsk olieindustri i Danmark! (2024)
POLEN SMELTER, ZULU Comedy Galla 2017 - CO3 feat. Josefine Frida Pettersen -

Kunst, musik
Caspar David Friedrich: ”Vandreren over tågehavet”, 1818
Allan Otte: Kødet blev jord (2010)
Madonna: Ghosttown musikvideo, 2015

Supplerende materiale:
Julie Sten-Knudsen: stranden er hver dag (2017)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Den tidlige modernisme

Forløbet interesserer sig for den tidlige modernisme, som udfoldede sig i de første årtier i det 20 århundrede. Eleverne skal blive i stand til at definere begrebet modernisme i modsætning til realisme og i relation til de læste tekster samt få en forståelse af den mangfoldighed der gemmer sig bag begrebet, fx fra futuristernes fremtidsbegejstring til ekspressionisternes apokalyptiske visioner. Der læses desuden med et udblik til den norske og finlandssvenske modernisme, eksemplificeret ved Lagerkvist og Södergran. Udgangspunktet i definitionen er modernismebegrebet et at modernismen er en kunstnerisk reaktion på sammenbruddet i livssammenhængen og tabet af troen på en religiøs verdensorden i begyndelsen af det 20. århundrede; erfaringen af kontingens. Der er i arbejdet med teksterne fokus på hvordan reaktionerne på dette sammenbrud kommer til udtryk både i  indhold og i form gennem analyser med en særlig sproglig opmærksomhed.
Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922) læses som værk
Forløbet ha r både et litterær og et sprogligt perspektiv, da vi arbejder os ind i digtene igennem sprogligt stilistiske observation

Kernestof:

VÆRK 5: Broby-Johansens digtsamling BLOD inkl hans forsvarstale (1922)

Johannes V. Jensen: Paa Memphis station (1906)

Bønnelycke: Aarhundredet (1918)  fra digtsamlingen “Asfaltens sange”, 1918

Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920

Per Lagerkvist: Ångest (1916)

Edith Södergran: Jag er främmande i dette land ,fra digtsamlingen”septemberlyran”, 1918

Baggrundsstof
Litteraturhistorien – på langs og på tværs, ibog Systime:https://litthist.systime.dk/?id=126

- videoen: 1890-2000: Modernisme og realisme
- Det moderne samfund
- 1900-tallets stilretninger | Litteraturhistorien
- Tidlig modernisme_Johannes V. Jensen
- Futurisme og ekspressionisme i mellemkrigstiden (1918-1939)

Lærerudarbejdet papair om futurisme og ekspressionisme  som tidlige modernismer samt om centrale temaer og begreber i relation til den modernistiske litteratur

Rud. Broby-Johansen, opslag på https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Rud._Broby-Johansen

BLOD - et (u)moralsk opråb i 1920'ernes Danmark, Af litteraturstuderende Tine Kristiansen, www.litteratursiden.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Eksistentialisme i dansk efterkrigstidslitteratur

Forløbet ligger i forlængelse af klassens arbejde med de tidlige modernismer som reaktion på 1. verdenskrigs værdisammenbrud. Her er det så efterkrigstidens interesse for den eksistentialistiske filosofi og eksistentielle spørgsmål, som er i fokus.
Forløbet introducerer til den eksistentialistiske filosofi - den religiøse v. Kierkegaard og den ateistiske v. Sartre og Camus. Eleverne læser originaltekster af forfatterne og vi diskuterer centrale begreber som eksistens, ansvar, frihed, skyld, angst.
Herefter læses Martin A. Hasens om repræsentant for Heretica-kredsen og den religiøse eksistentialisme og Peter Seeberg som repræsentant for den ateistiske eksistentialisme
Vi læser også en novelle af Karen Blixen  ud fra forskellige metodiske vinkler, herunder også den eksistentialistiske.

Læste tekster:
Kafka: Foran Loven, 1915
Shakespeare: Hamlets monolog, To be or not to be, 1603
Kierkegaard: Af Enten Eller -  uddrag fra Indledningen + uddrag af A’s papirer (Diapsalmata) + uddrag af B’s papirer evt Forførerens dagbog , 1848
Camus: Af Sisyfosmyten, uddrag, 1942
Blixen: Ringen, 1958
Martin A Hansen: Paradisæblerne,1953
Peter Seeberg: Spionen, 1962


Baggrundsstof:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, ibog
. Heretica
- Martin A. Hansen
- Karen Blixen
- Peter Seeberg

Fibiger m.fl.: Litteraturens huse, Systime, ibog,
- Om Sartre, Når essensen går forud for eksistensen
- Når eksistensen går forud for essensen:

Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk, Systime, ibog,
- Korte klip om Sartre, om begrebet: Dømt til frihed og Valget og angsten og Blikket fra den anden

Udenfor forløbet, men alligevel relatert il det eksistentialsitiske
Eleverne overværede en digtoplæsning med Søren Ulrik Thomsen.
Vi analyserede  "Jeg er levende", 1981
Repeterede Strunge: Livets hastighed og Søren Ulkrik Thomsen: Tilgiv jeg ser din knogler... fra forløb i 1g.
Litteraturhistorien på langs og på tværs
- Baggrundsstof om 80'er lyrik,
- opgør med den politiske realisme,
- fra sidegaderne,
- kroppen og storbyen

Supplerende materiale:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Tendenser i nyere dansk litteratur

I dette forløb vil vi se nærmere på litteratur fra de seneste 20 år, og interesserer os især for tendenser som minimalisme, autofiktion og normkritik.
Klassen har i tidligere forløb beskæftiget sig med nyere tendenser som økokritik (Skinnebach, Ørntoft, Raslund-Hjerrild) og klasse og kønskritik (Glenn Bech).
Vi vil indledningsvist undersøge minimalistisk litteratur og tekster med tomme pladser, som en væsentlig realistisk strømning fra 1990erne og fremefter. Her læser vi Helle Helle. Vi læser en novele af Naja Marie Aidt som repræsentant for det såkaldt "nye realisme" (begrebet fra bogen "Nye øjne at se med", Dansklærerforeningen

Derudover følger vi det autofiktive spor og det normkritiske spor ind  i forfatterskaber, som især er optaget af en bevidstgørelse af hvordan normer er kulturelt bestemte og ikke nødvendigvis uskyldige, men tværtimod kan rumme en form for vold, da “den anden”, der ikke passer ind i normen ekskluderes. Vi ser bl.a. nærmere på den såkaldte “hvidhedsdebat”, og et begreb som strukturel racisme. Vi inddrager som teoretisk fundament queerteoretikeren Sara Ahmed “hvidhedens fænomenologi” for gennem læsninger af denne litteratur få blik for dens normkritik og kritik af det perspektiv, der med farvede briller ser på verden - om det gælder hudfarve, køn eller handicap.

Kernestof:

Baggrundslitteratur og teori:
Teori: Om minimalisme fra afhandling om Merete Pryds Helle og novellen - et indblik i den danske 90'er minimalisme af Peter Sejersen, december 2004. kap. 3: Minimalisme - indkredsning af begrebet

Athena Farrokzhads anmeldelse af Yahya Hassan: ”Yahya Hassan”, Aftonbladet 23/1-2011: http://www.aftonbladet.se/kultur/bokrecensioner/article18217879.ab

Pærspektiv.dk: "Hvad er crip teori?",  sociolog Olivia Dahl forklarer begrebet på Muskelsvindfondens hjemmeside

Litteraturhistorien på langs og på tværs, ibog Systime
- Noveller i romantikken
- Noveller i det moderne gennembrud
- Noveller i 1900talet
- Noveller i nyeste tid
- Autofiktion

Læste tekster:
Helle Helle: Afløb, 2000
Peter Adolphsen: ved Højser Sluse, 2002
Naja Marie Aidt: Bulbjerg, 2006
Julie Steen Knudsen: Atlanterhavet vokser/den hudfarvede tusch, 2013
Maja Lee Langvad: Danskerloven, 2006
Yahya Hassan: BANRDOM, 2013 & UÅR, 2019
Caspar Eric, Nye balancer, 2023, (3 digte: Jeg slider mine kondisko hurtigere end andre, Kampdag, I sin nytårstale siger dronningen...)

Video/tv/film:
Hassan Preisler “Dukketesten”, Dukketesten - The Danish Doll Test , fundet på youtube
Video fra Gyldendals hjemmeside med Caspar Eric, https://www.gyldendal.dk/produkter/nye-balancer-9788702391169
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Digitale ressourcer

Tilladte digitale ressourcer er:

- Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen. Systime. 2019 (ibog) https://hbdansk.systime.dk/ - hele bogen har været anvendt
- Litteraturhistorien på lang og tværs, Systime, ibog: https://litthist.systime.dk/ - hele bogen har været anvendt
- Ordbogen.com
- ordnet.dk
- Min læring - online grammatiksite, https://minlaering.dk/login?r=dashboard

Regler for brug af nettet til årsprøve, terminsprøve og eksamen i skriftlig dansk

Til skriftlig eksamen og terminsprøve og årsprøve i dansk, må du som udgangspunkt ikke gå på internettet!

Du må gerne anvende egne noter og undervisningsmateriale fra drevet, MEN du skal inden prøven downloade det hele til din egen computer.

Du må også gerne bruge indholdet fra de specifikke dybe links, der er at finde i undervisningsbeskrivelsen i Lectio, men disse skal du også have downloadet inden eksamen.

Du må gerne tilgå digitale filer fra undervisningsbeskrivelsen i lectio, der er for store til at blive downloadet. Det gælder for jeres vedkommende
- Håndbog til dansk, https://hbdansk.systime.dk/
- ordbogen.com
- ordnet.dk
- Min læring - online grammatiksite, https://minlaering.dk/login?r=dashboard
Derimod skal Litteraturhistorien på langs og tværs downloades.

Websteder som gymdansk.dk, denstoredanske.dk,
forfatterweb.dk, litteratursiden.dk, sproget.dk og studienet.dk
IKKE tilgås til eksamen, men det er tilladt for eleverne på forhånd
at hente og gemme sider, som de ønsker at bruge til prøven.

Det er ikke tilladt for eksaminanden at tilgå Studienet.dk, herunder offline-udgaven ”Exam Mode”, under de skriftlige prøver eller under de mundtlige prøvers forberedelsestid. Forbuddet gælder også andre lignende portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt, med mindre disse er indgået i en undervisningssammenhæng og fremgår af prøvefagets undervisningsbeskrivelse."

Det er ikke tilladt at benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly…), men du må gerne have stavekontrol i Word.

Kommunikation med omverdenen under eksamen er selvfølgelig altid ABSOLUT ULOVLIGT. Det gælder chatfunktioner i fx Messenger, Twitter, Google drev osv. Du skal selv sørge for, at du har slået alle pop-up-funktioner fra, så du ikke kommer til at modtage beskeder under eksamen og dermed bryde reglerne, uden det var tiltænkt.

Alle fysiske bøger og noter må gerne bruges.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer