Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Anne Mc Clymont, Natasha Kahr, Rasmus Christian Andersen
|
|
Hold
|
2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Retorik
Forløbet introducerer til grundlæggende retoriske metoder og begreber: Kommunikationssituation, pentagram og appelformer.
Eleverne analyserer forskellige typer ytringer og vurderer hensigtmæssighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sprog - det personlige sprog
Forløbet har fokus på karakteristiske træk for det personlige sprog: denotation, konnotation, billedsprog, adjektiver m.m.
De arbejder på at trække det personlige ud af en tekst med en tydelig fortællerstemme og gøre teksten neutral. Og de tilføjer stilistiske virkemidler til en tekst, som er relativt neutral.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Litteratur - epik
Forløbet introducerer til episk analyse: karakteristiske genretræk, komposition, sprog, fortælletyper, synsvinkel, fortælletempo, fremstillingsformer, tid og rum, miljø, tema, tolkning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Værk - Klaus Rifbjerg
Eleverne arbejder i grupper med et enkelt digt.
De laver en sproglig analyse af deres digt og lærer det, så de kan recitere digtet.
Afsluttende har vi en samtale om sprog og temaer i digtsamlingen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
København og digterne
Klassen arbejder i grupper med hver deres københavnske forfatter.
Hver gruppe producerer en podcast om deres forfatter - og vi lytter til deres produkter.
Produktkravet er at podcasten skal udformes gennem samtale, de skal beskrive det sted, som teksten omhandler - og den skal være underholdende.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO: Oplysningstiden
DHO tema: Oplysningstiden.
Klassen læser tekster af Holberg, komedieuddrag og epistler, for at få indblik i Holbergs samfunds- og menneskesyn.
De ser Nicolaj Arcels film En Kongelig Affære
Og de analyserer uddrag af Caroline Stjernfeldts tegneserie: I morgen bliver bedre.
Teksterne indgår som materiale til deres DHO opgaver
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Journalistik
Forløbet introducerer de to journalistiske vinkler: nyhedsjournalistik og opinionsjournalistik
Metodiske vinkler:
Nyhedsjournalistik: nyhedskriterierne
Opinionsjournalistik: argumentationsanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dokumentar
Forløbets formål er at kende til dokumentargenrens definition som en "kreativ bearbejdning af virkeligheden" samt kunne skelne mellem dokumentarens fortælleformer, typer og brug af autencitetsmarkører, fakta-og fiktionskoder samt hyppigt anvendte filmiske virkemidler. Eleverne får kendskab til de tre dokumentariske fortælleformer:
- den autoritative fortælleform
- den observerende fortælleform
- den deltagende fortælleform (herunder den performative dokumentar)
Tillærte begreber:
- autenticitetsmarkører (arkivmateriale, interview osv.) og herunder ofte anvendte virkemidler: håndholdt kamera, grynede billeder, reallyd osv.
- dokumentartyper: portrætdokumentaren, den sociologiske dokumentar, institutionsdokumentaren og den sagsorienterede dokumentar
- fakta- og fiktionskoder
- frontstage / backstage / middle region
- mockumentary og fiktiobiografisme
Vi arbejder gennemgående med portrættet som dokumentartype. Forløbet afsluttes med, at eleverne udarbejder egne portrætfilm.
Materiale:
Baggrund: "Fakta og fiktion, koder og kontrakter" (Krydsfelt - grundbog i dansk, 2010)
“Mordet på Jannick” (DR3, 2015)
"Bjergene - sorg, savn og superhelte" (Christian Einshøj, 2023) (VÆRK)
"Skjold og Isabel - det første breakup"
"Klovn" (5-årsdagen, 1. afsnit af 1. sæson 2005) (??)
Eleverne skriver en debatterende artikel om dokumentarens brug af virkemidler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantik og romantisme
Et litteraturhistorisk forløb om romantikken og romantismen. I forløbet lærer eleverne at skelne mellem underperioderne inden for romantikken: universalromantik, nationalromantik, nyplatonisme og romantisme. Desuden lærer de og arbejder med tankegange/begreber som nyplatonisme, organismetanken, det guddommelige, geni-opfattelsen og guldaldertanken.
Som introduktion til forløbet skelner vi mellem de ideer, der prægede oplysningstiden og de nye herskende ideer i romantikken: skatningen af irrationelle følelser, det åndelige, spontanitet samt grundkonflikten mellem harmoni og splittelse. Ydermere introduceres eleverne for den analyserende artikel som skriftlig genre - og får gennem forløbet trænet lyrikanalysens kundskaber ved genopfriskning af komposition, billedsprog, rimstruktur samt diverse sproglige virkemidler.
Baggrundsmateriale:
"Litteraturhistorien på langs og tværs" om romantikken og romantismen
Skønlitteratur:
Adam Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805) - GCP-spor (perspektivering til samtidige miljødiskussioner)
Schack Von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820)
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)
Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838)
Adam Oehlenschläger: "Hjemve" (1805)
Steen Steensen Blicher: "Til Sorgen" (1820)
Eleverne skriver en analyserende artikel om længselstemaet i romantikkens litteratur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kommunikationsanalyse
Sprogligt forløb om kommunikation og samtalekunst. Eleverne introduceres for teorien om facework og sproghandlingsteorien.
Formålet med forløbet er at undersøge, hvordan vi taler til og med hinanden, og hvordan talehandlingsteorien kan anvendes til at analyse dialogen mellem mennesker, og hvordan sproget og vores handlinger hænger uløseligt sammen. Vi arbejder med dialog i uddrag fra tv-serier og skønlitterære tekster. Eleverne finder deres egne eksempler på forskellige kategorier af 'face'. Til slut i forløbet foretager eleverne en dybdegående kommunikationsanalyse af en selvvalgt scene fra et reality-program.
Tillærte begreber:
- Facework-teorien (trussel mod, krænkelse af, opbygning af, beskyttelse mod, omvendt høflighed, aggresivt face)
- Høflighed- og samarbejdssprincippet
- Sproghandlingstyper: regulerende, informerende, følelses- og holdningsudtrykkende, samtalestrukturerende, rituelle
- Performative sproghandlinger, direkte og indirekte sproghandlinger
- Undertekst-begrebet
- Op- og nedtoning
- kommunikationsmodellen
- frontstage/backstage (Goffman) og middle region (Meyrowitz)
- turtagning og gambitter
Materiale:
Baggrund:
Jann Sceuer: "Facework"
Håndbog til dansk: kapitlet "Turtagning, gambitter og god dialogskik"
Håndbog til dansk: kapitlet "Sproghandlinger"
Handout: "Optonere og nedtonere"
Primær:
- Uddrag fra interview med Bertel Haarder (eksempel på trussel mod og tab af face)
- Helle Helle: "En lille tur" (2000)
- Samtale mellem Anne Grethe Bjarup Riis og Susan Møller i Godmorgen Danmark (eksempel på turtagning)
- Selvvalgt reality-program til kommunikationsanalyse
Elevernes skriver en debatterende artikel om, hvorvidt der er nedsættende ord, man ikke bør bruge i bestemte sammenhænge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Skrivecup: Forbudt
I forløbet læser vi litterære tekster under temaet "forbudt". Forløbet peger frem mod skrivecup-konkurrencen i 2.g, hvor eleverne skal genskrive og remediere en litterær tekst fra før år 2000 (årets emne er "forbudt"). Vi arbejder med kreative skriveøvelser og remediering i forløbet. Ydermere introduceres eleverne for den psykoanalytiske læsemetode, som vil anvendes til at analyse samtlige tekster. De valgte skønlitterære tekster har det tilfælles, at de alle tematiserer 'det forbudte', der finder sted i overgangen fra uskyld til bevidsthed om seksualitet, fra barn til voksen.
Tillærte begreber:
Freuds personlighedsmodel: Jeget, overjeget og det'et.
Fokus på personkarakterisk, kompositionsanalyse og symbolik
Materiale:
Håndbog til dansk: Kapitlet om "psykoanalytisk metode"
Skønlitteratur:
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Anders Bodelsen: "Drivhuset" (1965)
Klaus Rifbjerg: "Frække Jensen"
Eleverne skriver en analyserende artikel om overgange som tema i litteraturen (med Lotte Kirkeby novelle "Violvej" som omdrejningspunkt).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Det moderne gennembrud
Et litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud. Formålet med forløbet er et kendskab til periodens historiske baggrund (herunder Brandes forelæsninger), centrale temaer og ismer, grundkonflikt (naivitet - realitet), verdenssyn og litterære skrivestile. Desuden er formålet, at eleverne træner deres analysekundskaber inden for tekstanalysen ved primært at arbejde med novelleanalyse. Ydermere læser vi Ibsens "Et dukkehjem" som værklæsning og arbejde med det naturalistiske drama.
Tillærte og anvendte begreber:
- De 3 k'er: klasse, køn og kirke
- Naturalisme og darwinisme
- Kritisk realisme
- Impressionisme
- Sædelighedsfejden
- dramaet som genre: replikker og regibemærkninger, dramaets komposition, karakterer og konflikt
- undertekst-begrebet
- det naturalistiske drama: den fjerde væg, isbjergsteknikken, dobbeltmotiverede udsag, Ibsens dobbeltblik
Materiale:
Baggrund:
"Litteraturen på langs og tværs" om det moderne gennembrud
H.A. Brendekilde: Udslidt (1889)
Skønlitteratur:
I.P. Jacobsen: "To verdener" (1879)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1885)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) (VÆRK - drama)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Realismer
Forløbets formål er at undersøge forskellige realistiske strømninger i litteraturhistorien fra det moderne gennembrud til i dag. Vi repeterer kort den kritiske realisme fra et tidligere forløb om DMG, og herefter introduceres eleverne til de realistiske strømninger: socialrealisme, nyrealisme, minimalisme og den nye realisme efter årtusindskiftet. Vi bliver klogere på, hvad realisme-begrebet dækker over, og vi øger kundskaber inden for tekstanalysen. Vi går litteraturhistorisk til værks og zoomer ind på diverse litterære perioder, hvor realismetraditionen har været dominerende. Ydermere ser vi den socialrealistiske tendens i dansk film, og eleverne skriver en analyserende artikel om et uddrag fra Per Flys film "Bænken".
Kritisk realisme
Socialrealisme (+ det folkelige gennembrud)
Nyrealisme (psykologisk realisme)
Minimalisme
Den nye realisme (herunder magisk realisme)
Materialer:
- "Litteraturen og hverdagen" af John Chr. Jørgensen (afsnittet "Hvad er realisme?" - om mimesis-teorien og 4 definitioner af realisme)
- Ibog: "Litteraturhistorien på langs og tværs" (folkelig realisme og socialrealisme, nyrealisme, minimalisme)
- "Virkelighedstemaet i litteraturen", Virkelighedstemaet i ny dansk litteratur (fra antologien Nye øjne at se med)Litterære strømninger:
Primær litteratur:
Henrik Pontoppidan: "Muldskuld" (1888)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900)
Edvard Munch: "Hjemvendende arbejdere" (1914)
Per Fly: "Bænken" (2000) (uddrag)
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (uddrag, 1943)
Anders Bodelsen: "Signalet" (1965)
Helle Helle: "Film" (1996)
Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg" (2002)
Charlotte Weitze: "Vinter" (1999)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Istanbul (GCP)
Kort forløb om det traditionelle over for det moderne Tyrkiet skildret i nyere tyrkisk kultur. Forløbet ligger forud for klassens rejse til Istanbul.
Materiale:
Orhan Pamuk: Uskyldens museum (uddrag) (2008)
Ethos, episode 1 (Netflix, 2020)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Norrøn tid og middelalder
Litteraturhistorisk læsning af tekster fra før 1700 med fokus på genrer og bevidsthedshistorie. Forløbet følger den store forskydning i Norden fra slægtssamfund til kristen enhedskultur, dvs. fra tiden hvor slægten og individets stræben imod det fortsatte liv i slægten har højeste værdi i samfundet til tiden, hvor kirke og kongemagt bliver højeste autoriteter; og hvor den fælles hedenske, nordiske kultur forlades til fordel for en fælleseuropæisk, kristen kultur. Vi arbejder især med genrerne saga, folkeviser og folkeeventyr.
I forløbet indgår værklæsning af Ravnkel Frøjsgodes Saga med fokus på bl.a. næranalyse af stil, karakterer og konflikt samt fortolkning af magttematikken.
Tekster
1. Runeinskriptioner: Gallehus-guldhornet (omkr. 400 e.Kr.); Jelling-stenene: Gorms Sten (ca. 940), Haralds sten (ca. 970); Hällestad-stenen (ca. 1000)
2. Den ældre Edda (nedskrevet i slutningen af 1200-tallet): Vølvens Spaadom
3. SAGA: Ravnkel Frøjsgodes Saga (foregår mellem 930 og 1100, nedskrevet i 1200-tallet), oversat af Peter Springborg (2014). IN Islændingesagaerne, red. Annette Lassen (Gyldendal, 2014), bd. 5: 305-326 - VÆRK 5
4. FOLKEEVENTYR: Kong Lindorm (optegnet i 1854)
5. FOLKEVISER:
Ebbe Skammelsøn (Riddervise)
Nøkkens svig (Tryllevise)
6. Saxo: af Danmarks Krønike: Blodbadet i Roskilde (ca. 1200)
7. Peder Laales Ordsprog (1506)
8. Perspektiv: SALMER: Reformationen - tros- og kirkelivet i Danmark fra Reformationen til den unge enevælde (fra 1660 og frem):
Thomas Kingo: af Aandelige Siunge-Koors Første Part: Dend Fierde Aften-Sang (1674)
TEKSTER fra: Mogens Bjerring Hansen: Dansk Litteratur 1: fra Oldtiden til Aarestrup (Gads Forlag, 2002)
Baggrundsmateriale
Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022)
https://litthist.systime.dk/?id=1
Afsnittene:
1: 1000-1536: Middelalderen, Middelalderens samfund, Middelalderens litteratur, Den norrøne digtning, Folkeviser, Folkeeventyr
3: 1650-1720: Barokken, Barokkens litteratur
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – at kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – kendskab til tekster fra tiden før 1700.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Litterære analysemetoder
Formålet med dette korte forløb er at introducere grundlæggende litterære analysemetoder. Med udgangspunkt i H.C. Andersens ”Snemanden” (1861) afprøver vi psykoanalytisk, socialhistorisk/ideologikritisk, biografisk, og nykritisk læsemetode.
Materiale:
- H.C. Andersen: Snemanden (1861)
- Lisbeth Nyborg & Mette Tranbæk Hammer: Faglige forbindelser i dansk – teori og metode (DLF, 2011), pp. 55-58
- Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk (Systime, 2017), Afsnit: 3.7 (Litterære metoder)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes – at arbejde metodisk med litteraturanalyse og litteraturfortolkning.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Mellemkrigstiden
I forløbet arbejder vi med mellemkrigstidens litteratur og billedkunst med fokus på den tidlige modernisme, som fremkom i årene efter første verdenskrig. Vi prøver at definere modernismebegrebet og undersøger centrale retninger som ekspressionisme, surrealisme og dadaisme samt periodens idéhistoriske forudsætninger. Vi fokuserer både på modernismens historiske kontekst (hvorfor opstod modernismen på dette tidspunkt?) og på tekstinternt at udpege stilistiske træk, der er karakteristiske for den modernistiske litteratur. Sidst i forløbet ser vi kort på, hvordan mellemkrigstidens kulturelle klima ændrede sig i 1930’erne med en mere polariseret kulturkamp og et tydeligere politisk engagement indenfor kunstarterne.
KERNESTOF
- Perspektiv (den tidlige modernisme): Johannes V. Jensen: Interferens (1906)
- Tom Kristensen: Landet Atlantis (1920)
- R. Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker (1922)
- Ernest Hemingway: Kat i Regnvejr (1925)
- Luis Buñuel & Salvador Dali: (af) Den andalusiske hund (1929)
- Poul Henningsen: (af) Jazz, hav og elskov (1934)
Supplerende materiale:
- Niels Martinov: Kunstrevolutionen fra mellemkrigstiden (Gyldendal 1990, s. 10-15)
- Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022), Afsnit 7: ”Tidlig Modernisme” (1890-1945):
https://litthist.systime.dk/?id=1
- Diverse billedkunst fra perioden.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt – at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed – at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier – at dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Modernismeformer siden 1945
Formålet med forløbet er at opnå et overblik over efterkrigstidens modernismeformer. Som i foregående forløb er fokus dels på forholdet mellem litteraturen og det omgivende samfund og dels mere tekstinternt på at udpege sproglige og stilistiske træk, der har været karakteristiske for modernismeformer i dansk litteratur efter 1945.
KERNESTOF
1. 1940’erne og 50’erne: Heretica-modernisme – Modernismens 1. fase
- Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
- Thorkild Bjørnvig: l'Heure Bleue (1950)
- Ole Wivel: Domkirken i Köln (1952)
2. 1960’erne: Konfrontationsmodernisme og prosamodernisme – Modernismens 2. fase
- Klaus Rifbjerg: Frihavnen (1960)
- Peter Seeberg: Patienten (1962)
- Ivan Malinowski: Disjecta membra (1968)
3. 1960’erne og 70’erne: Systemdigtningen – Modernismens 3. fase
- Per Højholt: Frokost i det grønne (1977)
- Jesper Jensen: Pompei (1979)
4. 1980’erne: Postmodernisme/1980’er-modernisme – Modernismens 4. fase
- Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
- Bo Green Jensen: Sønner af den tavse tid (1981)
- Søren Ulrik Thomsen: Tandlæge. Gravsted. Vielsesring (1987)
- Perspektiv til 1970’erne: Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror (1977)
Baggrundsmateriale:
- Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022), Afsnit 7: https://litthist.systime.dk/?id=1
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier – at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Den politiske drejning i ny dansk litteratur
Forløbet fokuserer på den politiske drejning i ny dansk litteratur, især hos de yngre forfattere. Fokus er således på den nyeste tid, herunder på tekster fra de seneste fem år med vægt på lyrikken. Vi arbejder bl.a. med genreforhold og genreforventninger, forfatterens udsigelsesposition, forholdet mellem forfatter og samfund samt litteraturens mulighed for at skabe forandring i verden.
Kernetekster:
1. Det identitetspolitiske spor
- Yahya Hassan: Barndom (2013)
- Caspar Eric: (af) Nike (2015)
2. Det klassepolitiske spor
- Asta Olivia Nordenhof: (af) Penge på lommen. Scandinavian Star. Del 1 (2020)
- Glenn Beck: (af) Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)
- Liv Nimand Duvå: (af) Jeg vil have en statsminister (2022)
3. Det økokritiske spor
- Marie Trier Schleidt: (af) VI (2021)
Supplerende tekster:
- Ask Hansen: "Litteraturen er blevet politisk, fordi politikken ikke er det", Information 27.2. 2014
- Mathilde Moestrup: "Solidariteten opstår først, når man erkender sit eget privilegium", Information 4.3. 2017
- Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022), Afsnit 8: https://litthist.systime.dk/?id=127
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - At opnå viden om tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år – at analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster – at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – at opnå indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090379070",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090379070",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090379070"
}