|
Titel
9
|
Besættelssen i et erindringshistorisk perspektiv
Forløbets indhold og fokus, herunder centrale problemstillinger:
orløbet handler om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig i et erindringshistorisk perspektiv. I forløbet undersøger vi, om vi står i en brydningstid ift. formidlingen af besættelsestiden, bl.a. fordi de mundtlige kilder til besættelsen er ved at uddø.
Efter en introduktion til forløbet og dets tese, arbejder vi i forløbets første del med problemstillingen: Hvorfor reagerede den danske regering med aktiv tilpasningspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland d. 9. april 1940?
I forløbets anden halvdel arbejder vi med udgangspunkt i forløbets tese med følgende erindringshistoriske nedslag:
- Konsensusmyten: Hvad går ‘konsensusmyten’ ud på? Og hvordan er den blevet skabt?
- Besættelsen i fiktionen (med udgangspunkt i filmen Når befrielsen kommer:
- Hvilken betydning spiller fiktionen ift. oprettelse af erindringsfællesskaber?
- Hvordan påvirker film vores historiebevidsthed?)
- Erik Scavenius: Helt eller skurk?
- Hvilken erindring og glemsel knytter sig til jødeaktionen?
- Erindringspolitik og aktualisering af besættelsen: Hvordan aktualiseres og politiseres besættelsestiden?
Læste kilder:
- Thorvald Staunings nytårstale, 1. januar 1940
- John Christmas. Møllers radiotale, 6. september 1942
- Filmen ”Når befrielsen kommer”, 2023
- Carlsen, Per Juul: Pludselig er danskerne skurke. Ny film udfordrer opfattelsen af Anden Verdenskrig, Kristelig Dagblad, 23. august 2023
- Rasmussen, Nanna Frank: Det er ikke en subtil film, Anders Walter giver os, Politikken, 23. august 2023
- Meidell, Bjørn: Filmanmeldelse: Når befrielsen kommer, Solidaritet, 4. september 2023
- Klip fra Matador: Vi vil fred her til lands (minuttal 15:37-20:05)
- TV2 Lorry: Det nye Frihedsmuseum genåbner med modstandsfolk som VIP-gæster, 3. juni 2020
- Erik Scavenius’ tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
- Store danskere: Erik Scavenius, 2004
- Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?, 2019
- H.M. Dronningens nytårstale, 2023 (minuttal 00:00-02:47): https://www.youtube.com/watch?v=0i-IfRvNmvc
- Stemmer i stilheden (Voices in the Void): Kortfilm om Holocaust, 2022: https://www.youtube.com/watch?v=RzGOL0tmhxc
Dahlin, Ulrik: Samarbejdspolitikken havde frygtelige konsekvenser for mennesker i andre lande. Interview med Bent Blüdnikow, Information, 26. august 2023
Statsminister Mette Frederiksens tale til arrangementet ”Et lys i mørket”, 4. maj 2022
Kilder i eksamensøvelse:
Uddrag af Poul Henningsens revyvise ”Man binder os paa Mund og Haand”, 1940
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotage tale, 2. september 1942
Modstandsbevægelsens vækst – et forsigtig skøn
Uddrag af statsminister Anders Fogh Rasmussens aviskronik ”Hvad kan det nytte?” i Berlingske Tidende, 26. marts 2003
Foto af Inger Støjberg ved Hvidsten Kro, juni 2022
Fremstillingsmateriale:
Iversen, Kristian & Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Columbus, ss. 146-181
Vestergaard, Morten: Mindet der ikke vil dø, Jyllands-Posten, 3. maj 2020
Due-Nielsen, Carsten & Danielsen, Niels-Birger: Erik Scavenius, Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/Erik_Scavenius
Øhrgaard, Per: Det er nu 60-året for Erik Scavenius’ død. Havde han da slet ingen fejl?, Kristeligt Dagblad, 24. november 2022
Olesen, Niels Wium: Eftermælet: Erik Scavenius i dansk historiekultur, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/eftermaelet-erik-scavenius-i-dansk-historiekultur
Bøgh, Louise Skovholm: Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk
- kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.
Spredningskrav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
|