Rysensteen Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Rysensteen Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 HI/b - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Kristian Søberg Høyer, Simon Valentin Mortensen
Hold
2022 HI/b (
1b HI
,
2b HI
,
3b HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Danmark fra det førmoderne til Oplysningstiden
Titel 2
Slaveri med fokus på Antikken
Titel 3
De store revolutioner
Titel 4
Europæisk integration
Titel 5
Spanien fra Franco til Fællesmarkedet
Titel 6
Danmarks udenrigspolitiske historie
Titel 7
Antisemitisme
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Danmark fra det førmoderne til Oplysningstiden
Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og forskellige former for historiebrug med udgangspunkt i Vikingetiden:
- Historie som (videnskabs)fag (faghistorie) med fokus på samfundet i Vikingetiden (historiografi), introduktion til det funktionelle kildebegreb i arbejdet med Rigs Vandring og kildekritiske analyser af kilderne Ibn Fadlans beskrivelse af Ruserne (omverdens syn på vikingerne) og Widukind om Haralds overgang til kristendommen samt Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (kristendommens indførelse i Danmark)
- Historie som identitetsdannelse (erindringshistorie) med fokus på Pierre Noras to erindringseksplosioner (1. erindringseksplosion i 1800-tallet og 2. erindringseksplosion fra 1970'erne til i dag), hvor der udarbejdes en diakron historiografisk analyse af 1800-tallets og nutidens erindring af Vikingetiden.
- Historie som underholdning (populærhistorie) med fokus på den populærhistoriske viking og tv-serien Vikings.
Forløbet blev afsluttet med en udstillingsanalyse af udstillingen Mød Vikingerne på Nationalmuseet, hvor eleverne arbejdede med den debat udstillingen har medført omkring brugen af fiktion (og fakta) i historiske udstillinger samt hvilken rolle museer (og i dette tilfælde Nationalmuseet) spiller for opretholdelsen af erindringsfællesskaber.
Indhold
Kernestof:
Opgave:
Modulplan:
Læs: Ulrik Grubb: "Menneske og samfund", (fra: Vinkler på Vikingetiden, s. 15-22) i tekstkompendiet "Vikingetid og historiebrug" på s. 6-13.
Kompendie_Historiebrug og vikingetiden 2020 (1).pdf
Grupper:
En kort film om kildekritik fra Rigsarkivet
Opgave til Rigs vandring
Lektie: "Hvordan kan vi vide noget om fortid? Introduktion til historisk metode" på s. 20-26 i kompendiet
Kildesæt Vikingetiden og historiebrug i 1800-tallet, 2020.docx
Opgave til kildesæt om vikingetiden og historiebrug 2020.docx
Lektie: Kompendiet s. 34-36
Modul 6, Nutidens erindring om vikingetiden.docx
Lektie: Kompendiet s. 32-33
Modul 11_Vikings - eksempel pa_ den populærhistoriske viking.docx
Lektie: Læs i kompendiet om populærhistorie (s. 54-59) - historie som underholdning (s. 23-27 i "Fra fortid til historie").
Faghistorie vs. populærhistorie
Stationslæring om vikingetiden.docx
Stationslæring om vikingetid
Læsning i modulet: Læs Olesen og Poulsen 2021 - "Kongerigets politiske udvikling" og besvar læsespørgsmål
Kongemagt og aristokrati
Kongemagt og kirke
Kongemagtens vækst
DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid
Lektie: Oplysningstiden kap. 1 - Fokuser på at lære begreberne på s. 14
Lektie: Oplysningstiden i DK, ca. 1750-1800
Opsamling på lektien:
Jacques-Benigne Bossuet:"Politik udledt af selve det Hellige Skrifts Ord"
Læreroplæg: Baggrundsstof
Kongeloven 1665.docx
Lektie - Genlæs lektien fra i mandags:
Enevælde, 1660-1814
"Ordener hænger man paa Idioter" af P.A. Heiberg, 1790
Olesen og Sørensen, 1995: "Verdens Historie 2. Fra 1750 til 1945", ss. 16-23 - Kritik af stændersamfund og enevælde.pdf
Smædevers om Struensee-affæren: Nu vender Lykken sig, Grev Struense, 1772
Johann Friedrich Struensee, 1737-1772
Myten om Johann Friedrich Struensee
Baggrund: Enevælde og oplysningsideer
Baggrund: Olympe de Gouges - en oplysningskvinde
Menneskerettighedserklæringen1789.docx
Olympe de Gouges 1791 - Erklæring om kvindens rettigheder.pdf
Danmarkshistorie Mellem erindring og glemsel, kapitel 2 (Vikingetiden).pdf
Arbejdsspørgsmål:
Museumsanalyse:
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Slaveri med fokus på Antikken
Forløb behandler slaveriet fra Antikken til Koloniseringen. I forløbet indgår årsagerne til indførelsen og afskaffelsen af slaveriet. Det danske perspektiv belyses også ved behandling af de Vestindiske Øer. Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvorvidt en undskyldning af slaveriet er på sin plads.
Indhold
Kernestof:
Fokus 1; sider: 33-50
Fokus 1 om Antikken.pdf
Ny lærer og nyt forløb: Slaveri med fokus på Antikken.
Samme lektie som sidst
Fokus 1 om Antikken (1).pdf
Afsnit
Periodisering og ophavsanalyse.pptx
20191114122356 (1).pdf
Vi gør kilderne færdige, og så arbejder vi med forskellen på materialistisk og idealistisk historieopfattelse.
http://centerforhistorieformidling.dk/mytedrab/L%C3%A5%20der%20udelukkende%20%C3%B8konomiske%20%C3%A5rsager%20bag%20slaveriets%20forsvinden%20i%20Europa.pdf
Fokus 2; sider: 9-22
Romersk slaveri.pptx
Guns, Germs, and Steel (1/3) - Out of Eden [subtitles: EN, PT-BR]
•Definer ”Kolonisering” som periode ud fra lektien til denne gang og sidste gangs lektie •Startbrud •Slutbrud •Kontinuitet i de fire historiske genstandsfelter (politisk, kulturelt, socialt og økonomisk) •Geografisk afgrænsning •Prøv at problematiser
Pararbejde Kolonisering.pptx
Samme lektie som til de sidste to moduler
• Definer ”Kolonisering” som periode ud fra lektien til denne gang og sidste gangs lektie
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-vestindiske-oeer-dansk-vestindien
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier
Vi skal se et afsnit af en serie om Danmarks rolle i Trekantshandlen
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=4&pageSize=6&search=emneord:%20Dansk%20Vestindien&orderby=title&SearchID=fdf1a239-06f6-4355-93bf-f53515d68cef&index=5
https://www.information.dk/debat/2023/07/morten-messerschmidt-presset-danmark-undskylde-slavefortid-skoert-selvpineri
https://www.information.dk/debat/2023/08/christian-friis-bach-undskyldning-slaveriet-fremmer-antiracismens-sag-dag
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/officielle-undskyldninger-1945
Ingen undskyldning til Vestindien i mit navn.docx
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/debatten-om-en-officiel-undskyldning-for-slaveriet-i-dansk-vestindien-1998
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
De store revolutioner
Forløbet introducerer eleverne for begreberne aktør og struktur. Emnet for forløbet er den Amerikanske Revolution, den Franske Revolution og den Industrielle Revolution i UK, USA og Sovjet-Rusland.
Indhold
Kernestof:
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=103
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=102
Lav ophavsanalyse af kilderne med henblik på, hvilken af kilderne er mest revolutionær
•En revolution skal opfylde bestemte kriterier •En betydelig og blivende samfundsmæssig forandring – eller er det en reform •Der skal være tale om et relativt pludseligt brud – ellers er det evolution •Overvej om USA’s forfatning ligger tættest op ad
Årsager til den amerikanske uafhængighed.pptx
Aktør og struktur fra På sporet af historien.pdf
Kausalanalyseskemaer.pptx
Fokus 2; sider: 61-67, 77-78, 81-84, 88-94, 96-98, 100-106, 109-111, 141-167
De sidste karaktersamtaler
Kausalanalyseskema for årsagerne til den Franske Revolution
Arbejder videre med kildesættet
Franske Revolution.pptx
Find forskelle og ligheder på kilderne herunder historiografisk narrativ
Hvorfor udvikler den Franske Revolution sig så voldeligt?
La Révolution Française (1989) Part 1 ENG SUB Upscaled & Improved
Pararbejde om nationalisme.pptx
•Lav ophavsanalyse af de fire kilder og sammenlign synet på nationalisme og national identitet i de fire kilder ved at finde forskelle og ligheder. Inddrag begreberne vi har læst om. •Diskuter om Nationalismen kan siges at være en periode? (tænk på p
De fire kilder som var lektie sidste gang
Pararbejde om industrialiseringen.pptx
Fokus 2 141 til 167.pdf
Lav kausalanalyseskema om årsagerne til den Industrielle Revolution i UK
Samme lektie som sidst
Industrialiseringen i komparativt perspektiv.pptx
1. Sammenlign synet på Industrialiseringens konsekvenser i Danmark i kilderne, som I læste til sidste gang. 2. Diskuter om Industrialiseringen lignede den i USA, UK eller Sovjet-Rusland
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Europæisk integration
I anledning af Europaparlamentsvalget i juni indføres eleverne i baggrunden for etableringen af EF/EU. Vi ser på de centrale aktørers baggrunde for at deltage eller holde sig udenfor. Vi undersøger udviklingen fra EF til EU både ift. formen og deltagerne i samarbejdet. Den danske folkeafstemning om EF i 1972 og Brexit indgår i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Fokus 3 163 til 175.pdf
Fokus 3 163-169.m4a
Afslutning på forløb om revolutioner. Nyt forløb om EU's historie.
•Hvem var de centrale aktører i europæisk integration indtil 1958? (Who were the important actors driving European Integration 1945-1958?) •Hvad var motiverne bag deres politik overfor europæisk integration? (What were their motives) •Hvilke initiati
Fokus 3; sider: 163-169
https://undervisning.deo.dk/wp-content/uploads/2020/08/Del-2-PC-FINAL.pdf
Gruppearbejde om folkeafstemningen om EF 2022b.pptx
https://media.lex.dk/media/27899/standard_compressed_EU___Dansk_medlemskab.jpg
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmark-og-europaeisk-integration-foer-1973
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/valgplakater-for-ef-folkeafstemningen-1972
Grupperne skal fremlægge hver deres kilde om EU
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-nationale-kompromis-27-oktober-1992
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-medlemskab-af-ef-og-eu
Presentation by Sofya on the new Argentinian President Javier Milei
1. Lav ophavsanalyse på kilden "Det nationale kompromis" med henblik på , hvordan Danmarks forhold til EU har udviklet sig siden 1973. 2. Sammenlign kilden med en af de seks kilder fra folkeafstemningen om EF i 1972 efter eget valg: er der der tale o
Vi skal høre om EU's udvidelser. Ingen lektier.
Ingen lektier. Vi skal se en film om Brexit.
Brexit kilder II.docx
Ingen lektier. Vi skal arbejde med Brexit.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/resultater
Brexit kilder.docx
Historiekonkurrencen 2024-25 præsentation.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Spanien fra Franco til Fællesmarkedet
Forløbet behandler bagrunden for Francos magtovertagelse, Francos diktatur og den efterfølgende demokratisering af Spanien. Vi behandler årsagerne til den Spanske Borgerkrig. Det spanske diktatur under Franco sammenlignes med fascismen i Italien og nazismen i Tyskland. Vi ser på årsagerne til nationalisternes sejr, og vi forsøger at forstå, hvorfor det spanske diktatur varede 30 år længere Hitlers og Mussolinis regime. Endeligt belyser vi årsagerne til afslutningen på diktaturet.
Indhold
Kernestof:
Spanien - Krise, krig, diktatur, demokrati af Stig Jørgensen 2009; sider: 31-39
Spanien krise krig 31 til 39.pdf
Fascisme.pptx
https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-brogede-spanien/kildetekst-1/
Vi skal se et afsnit af en serie om Francos Spanien
Samme lektie som sidst
https://www.youtube.com/watch?v=LfZzTS_sWRg
Udflugt til Frilandsmuseet
Jeg henter jer på FT1 auditorium 11.30. Vi tager til Frilandsmuseet med spanierne. I kan spise frokost derude.
Ingen lektier for at skåne eleverne ovenpå genbesøget. Vi ser et afsnit mere af dokumentaren om Franco.
Modulet varer 12.30-13.55 pga. morgensamling
Spanien krise krig 41 til 60.pdf
Hvorfor afskaffes diktaturet i Spanien?
Aktør og struktur fra På sporet af historien (1).pdf
Spanien krise krig 61 til 67.pdf
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Danmarks udenrigspolitiske historie
Forløbet belyser de afgørende brud i dansk udenrigspolitisk historie fra 1914 og indtil Mette Frederiksens regering. Vi behandler neutralitetspolitik, besættelsen, indmeldelsen i NATO og tiden efter afslutningen på den Kolde Krig. Vi ser på forskellige variabler, som kan forklare de vigtigste brud.
Indhold
Kernestof:
https://www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2015/billeder/DK_besaettelse_huge.png
Fokus 3; sider: 135-161
Vi afslutter forløbet om Franco og begynder på et nyt forløb: Danmarks udenrigspolitiske historie efter 1914
Samme lektie som sidst
https://www.reddit.com/r/MapPorn/comments/poq7om/european_countries_by_wwii_casualties_oc_2160x2160/?rdt=64493
dokument med gruppernes opgaver til bogstavmiddag
Da I ikke har samfundsfag længere, så kommer vi også til at tale om det amerikanske valg, fordi det er så vigtigt.
Opsamling på GCP-dagen. Debatten om Trump. Grønlands muligheder for selvstændighed.
Opsamling på dansk udenrigspolitisk historie 1914-1949
•Ved min Overtagelse af Udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle Bemærkninger om Danmarks Udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en Parallel mellem Forholdene under Verdenskrigen og nu. Det har været den lille Stats Opgave
https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-afgørende-beslutning-18/
Lav kausalanalyse af årsagerne til Danmarks indmeldelse i Atlantpagten (NATO) i 1949
Kvinder i krig | 1:7 Det er jo en skam, De er kvinde; DR LYD
Afsnit
Patron-klient relationer
Danmarks udenrigspolitiske historie 1949 til 1989.pptx
1. Orientering om SRP i HI. 2. Hvordan foregår eksamen i HI
Historie-A-2020-Bilag (1).pdf
nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik.pdf
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-magtforskydning-i-rigsfaellesskabet_498859
nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik (1).pdf
Vi afslutter forløbet om Danmarks udenrigspolitiske historie
•Lav ophavsanalyse af dagens lektie med henblik på synet på dansk udenrigspolitik
Former for antisemitisme.docx
Uddrag fra Martin Luther.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Antisemitisme
Forløbet har Holocaust som omdrejningspunkt. Det belyser Nationalsocialismen, dens magtovertagelse og antisemitismens historie. Eleverne lærer at sondre mellem forskellige typer antisemitisme. Intentionalisme og funktionalisme indgår også. Endeligt behandles Holocaust komparativt med inddragelse af redningen af de danske jøder. Det centrale spørgsmål er, hvorfor ca. 6 millioner jøder blev myrdet under den Anden Verdenskrig.
Forløbet tager udgangspunkt i den religiøse antisemitisme, der opstod i jødernes møde med Romerriget og græske riger. Forløbet begynder og slutter udenfor Europa og USA nemlig i Israel/Palæstina.
Indhold
Kernestof:
Kap. 18 - tekst 18.c - Forlaget Columbus
Uddrag fra Adolf Hitlers bog.docx
Balfourerklæringen.pptx
Uddrag om zionisme.docx
Verdenshistorie 2 160-255-4-2.pdf
2025-02-25 09-52.pdf
figurer.pptx
2025-02-26 19-40.pdf
Vi skal se en dokumentar om Hitlers magtovertagelse
Nazisternes vej til magten (Sæson 1) (1)Det politiske spil. BBC, 2019.
Afsnit
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/koncentrationslejrene-kz-lejrene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Ingen lektier ovenpå SRP
https://www.youtube.com/watch?v=aw_FscvLMAQ&list=PLSQgZy-pvvUKDyjj-nQOl1m2mavrv_2JK&index=9
https://video.dfi.dk/Kosmorama/magasiner/208/kosmorama208_018_artikel6.pdf
Ingen lektier
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090495585", "T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090495585", "H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090495585" }