Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tomas Westh Nørrekjær
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?
Titel 2 Oplysningstiden (DHO)
Titel 3 Kolonisering og pirater
Titel 4 Årsager til konflikt mellem Israel og Palæstina?
Titel 5 Det danske demokrati - en dynamisk udvikling
Titel 6 GCP - Hvorfor er Korea koreansk - og delt?
Titel 7 Konger og krige, stater og folk
Titel 8 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?

Forløbet omhandler udviklingen af Romerriget som en verdensmagt, afsluttende med Romerrigets sammenbrud.
Fokus i forløbet har været på at arbejde med kildebrug, årsag-virkningsrelationer i historiske forløb og den historiske arv fra Romerriget.
Undervejs i forløbet er følgende historiske problemstillinger undersøgt:
Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?
Hvilke interne faktorer fastholdt Romerrigets magtstatus?
Hvorfor skiftede magtstrukturen fra republik til kejserrige?
Hvilken rolle spillede slaver for udviklingen?
Hvilken rolle spillede kristendommen for udviklingen?
Hvilke interne og eksterne faktorer førte til syvende og sidst til Romerrigets sammenbrud?

Følgende faglige mål har været i spil i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbets hovedvægt ligger på tiden før 500
Forløbet tager udgangspunkt i Europa

Forløbets omfang er ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Oplysningstiden (DHO)

Klassens forløb i DHO har omhandlet oplysningstiden, både set i en europæisk og en dansk kontekst.
Forløbet introduceres med en overordnet gennemgang af Danmarks historie med fokus på periodiseringspincipper for Danmarkshistorien.
Periode:
Forløbet fokuser på perioden ca. 1500-1900

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie

KERNESTOF:

-̶ Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- Politiske og sociale revolutioner
̶- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- Historiebrug og -formidling
̶- Historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:


-̶ Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets omfang: Ca 45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kolonisering og pirater

I dette forløb arbejder vi med den del af verdenshistorien, der kaldes koloniseringen.
Fokus bliver på:

- Hvordan Europa, ved hjælp af kolonisering, endte med at blive magtcentrum omkring 1800-tallet, når nu det ikke var tilfældet ved koloniseringens start i ca 1500.
- Kulturmøderne mellem europæerne og de folkeslag de mødte i Afrika, Amerika og Asien
- Hvordan ikke-europæiske aktører gennem deres handlinger ofte medvirkede til, at koloniseringen kunne lade sig gøre. At europæerne (endnu) ikke var kendetegnet ved massiv overlegenhed, og at de ofte var særdeles afhængige af andre folkeslags vilje til at indgå samarbejder.

Følgende historiske problemstillinger skal kunne besvares når forløbet er slut:
- Hvad kendetegnede kulturmøderne i Amerika, Afrika og Asien fra ca. 1500 til 1800?
- Hvordan gav kulturmøderne anledning til etableringen af globale handelsstrømme og af europæiske koloniriger?
- Og hvorfor blev det lige Europa, der i disse århundreder øgede sin magt rundt om på kloden?

Følgende kernstofpunkter er belyst i forløbet:
- Forskellige samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder
- Konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering

I forløbet er også medtaget supplerende materiale i form af et temaarbejde om pirater i Caribien som en afledt effekt af kampen om kolonierne.

Forløbets hovedvægt ligger i perioden 1500-1900
Forløbet tager udgangspunkt i Europa

Forløbets omfang er ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Årsager til konflikt mellem Israel og Palæstina?

Forløbet fokuserer på Mellemøsten som en region med mere eller mindre konstant konfliktpotentiale.
I forløbet har vi forsøgt at afdække, hvorfor regionen er hjemsted for så meget konflikt.
Fokus i forløbet har været på at opridse den historiske baggrund for konfliktscenariet mellem Israel og dets naboer, samt konflikten mellem Israel og palæstinenserne, der har udspillet sig efter 2. verdenskrig, ved at tage udgangspunkt i Osmannerrigets fald i forbindelse med afslutningen af 1. verdenskrig.
Afslutningsvis er forskellige perspektiver på situationen i Mellemøsten efter den kolde krig og frem til i dag bearbejdet.
Følgende faglige mål har været i spil i forløbet:

̶ - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof har været i fokus:
- hovedlinjer i .... Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser (her primært Israel)
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- politiske og sociale revolutioner
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

Periode:
Forløbet fokuserer på tiden efter 1900

Område:
Forløbets fokus er på Mellemøsten, og dermed samfund og kulturer udenfor USA og Europa.

Kernestof:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime, 2019. s.54-58, 337-347
Bryld, Carl Johan: Civilisationernes verdenshistorie. Systime, 2017, s.263-265, 270-276
Vestermark, Birgitte: Det moderne Mellemøsten. Frydenlund. s.16-27
Wiwe-Mortensen, Henrik: Israel - En stat i Mellemøsten. Systime. s.45-53, 105-112

Supplerende materiale:
Andersen, Lars Erslev: Mellemøsten, et historisk og politisk overblik. DIIS, 31/10-2014.

Kildemateriale:
Bender & Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982. Munksgaard. s.87-98
Blomberg & Pedersen: Palæstinaspørgsmålet, 1922-1955. Gyldendal. s.82-84, 91-92. (1948)
Bender: Palæstinaproblemet, 1955-1974. Gyldendal s. 63-67 (seksdageskrigen) + 102-107 + 120-121 (Yom Kippur)

Omfanget af det benyttede materiale udgør ca 87 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det danske demokrati - en dynamisk udvikling

Forløb vedr. årsagerne til indførelsen af det danske demokrati med junigrundloven, 1849.
Fokus på udviklingen af demokratiet, fra de provisoriske regeringer over parlamentarismen, til kvindelig valgret og div. grundlovsrevisioner.
Forløbet er primært tænkt diakront med enkelte synkrone nedslag med udsyn til andre historiske begivenheder.

I løbet af forløbet skal vi bl.a. have svar på:
Hvilket demokrati blev indført i 1849?
Hvorfor lige i Danmark, og hvorfor lige på det tidspunkt?
Hvilken rolle spillede treårskrigen og krigen i 1864 i ft. Den politiske udvikling?
Hvornår og hvorfor opstod et demokrati der ligner det vi har i dag?
Er demokrati en selvfølge i Danmark?
Hvad er valgret, og hvordan har den udviklet sig over tid i Danmark?
Hvilke revisioner har der været af Grundloven, og hvad har været årsagen til disse?

Forløbet baserer sig bl.a. på viden og kompetencer opnået i et forløb i 1.g vedr. oplysningtiden og enevælden i Danmark, og lægger sig i forlængelse af dette forløb.

Periode:
Fokus for forløbet er perioderne ca. 1500-1900 og efter ca 1900.

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestofpunkter er i spil i forløbet:

- Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Forløbet er bygget op om materiale fra Danmarkshistorien.dk

Omfang:
Omfanget af forløbet er 60 normalsider

Supplerende materiale:
I forbindelse med forløbet har klassen været på en tredages ekskursion sammen med dansk, til Sønderborg. Fokus for turen var arbejdet med erindringssteder og erindringshistorie, og hvordan den materialiserer sig i Sønderborg i ft. Perioden fra 1864 til genforeningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 GCP - Hvorfor er Korea koreansk - og delt?

Forløbet omhandler Koreas historie, og er bl.a. en introduktion til landet, som er klassens GCP-destinationsland og derfor mål for studierejsen i 3.g
Fokus i forløbet er først en introduktion til den tidligste koreanske historie, hvoraf eleverne skal kunne besvare forløbets overordnede spørgsmål.
Efterfølgende fokuseres på Koreas nyere historie, fra Koreakrigen og fremad.
Ved gennemgang af Koreakrigen fokuseres på selve forløbet, USAs rolle og forberedelse på konflikten, samt Kinas rolle i konflikten.
Herefter fokuserer forløbet på opdelingen af Korea i syd og nord. Startende med en introduktion til de to forskellige lande, der opstår efter Koreakrigen, frem til en nutidig kontekst for opdelingen.
Efter forløbet skal eleverne kunne besvare følgende problemstillinger:
Hvorfor er Korea koreansk (og ikke kinesisk eller japansk)
Hvad var årsagerne til Koreakrigen
Hvordan forløb Koreakrigen, og hvilke alliancer var i spil?
Hvilke international kontekst udspillede Koreakrigen sig i, herunder FNs rolle som en udløber af USSRs boykot af sikkerhedsrådet?
Hvilke konsekvenser fik Koreakrigen, både lige efter krigen og set i et nutidigt perspektiv?
Hvad er status på delingen af Korea, herunder scenarier i ft. genforening?

Forløbet tager udgangspunkt i Koreas historie, og dermed samfund og kulturer udenfor USA og Europa

Periode:
Forløbets hovedfokus er på perioden efter ca. 1900

Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i ..... verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale..... og globale udvikling
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Følgende kernestofpunkter er i spil i forløbet:
-̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶ kulturer og kulturmøder i ........verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser.....
-̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶̶- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶- historiebrug og -formidling

Forløbets omfang er ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Konger og krige, stater og folk

Forløbet har til formål at bearbejde dansk og europæisk middelalder.
Målet er at sætte middelalderens decentrale magtstrukturer og drabelige historier ind i en bredere kronologisk sammenhæng, herunder, hvorfor det overhovedet er relevant at kende til middelalderens politiske forhold (feudalsamfund etc.).
Forløbet forbinder statsdannelsesprocesser og nationsdannelsesprocesser, hvor Danmark bruges som en case, der eksemplificerer nogle bredere europæiske tendenser (samtidig med at forløbet skal tydeliggøre, hvordan dansk historie er påvirket af europæiske strømninger).

Følgende problemstillinger er i fokus i dette forløb:
- Hvem havde magten i middelalderens europæiske kongeriger, når der ingen stater fandtes?
- Hvordan opstod et dansk kongerige i udkanten af Europa?
- Hvordan blev Danmark og de øvrige europæiske kongeriger gradvist omdannet til moderne stater og nationalstater?

Forløbet fokuserer på kernestofpunktet "stats- og nationsdanelser"

Forløbet tager udgangspunkt i perioden 500-1500, med Europa/Danmark som fokusområde.

Forløbets samlede omfang er ca. 60 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløb vedr. kampen mellem de toneangivende ideologier i det 20. århundrede.
Det diakrone perspektiv vil indeholde fokusnedslag på mellemkrigstiden, og ideologikampen mellem nationalsocialismen og kommunismen som en afgørende faktor for udbruddet af 2. verdenskrig. Hernæst vil forløbets omdrejningspunkt være Den kolde krig, for til slut at afslutte med udviklingen efter Murens fald og et bud på, hvilke ideologiske brudflader der kan iagttages globalt i dag, samt hvilken verdensorden der er fremkommet de seneste 35 år.


Følgende faglige mål er behandlet i forløbet:

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie̶
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i Europa og USA.

Forløbet dækker perioden efter 1900.

Materialet til forløbet:
Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914. 4. udgave. Systime, 2019, s. 33-42, 48-58, 61-69, 71-77, 97-109, 133-141, 163-174, 231-237, 244-247, 300-319, 404-410

Omfanget af materialet til forløbet er ca. 110 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kronologiforløb

Afsluttende kronologiforløb med henblik på at skabe overblik over brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper i de forløb vi har arbejdet med i det treårige historieforløb.

Elevernes arbejde har primært til formål at skabe dette overblik, og at kunne udarbejde historiefaglige problemstillinger til det gennemgåede materiale fra alle tre år. Herigennem trænes eleverne til at være forberedt på, hvordan et eksamensspørgsmål i historie er opbygget, og hensigtsmæssigt besvares.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer