|
Titel
8
|
USA - utopi og virkelighed
I anledning af det igangværende amerikanske præsidentvalg, ser vi nærmere på de lange linjer i USA's historie fra puritanernes ankomst til Nordamerika i 1600-tallet til landets rolle som verdens mest magtfulde nation i kølvandet på den kolde krig. Vi har fokus på såvel den store som lille historie og undersøger to overordnede spor/temaer:
1) den nationale mytologi - de forestillinger og idealer, der har formet den amerikanske nationalkarakter og selvforståelse
2) udviklingen fra skrøbeligt og isolationistisk oplysningsprojekt til militær og kulturel supermagt
Arbejdet med de lange linjer i USA’s historie udgøres af følgende delemner:
- Uafhængigheden og konsolideringen af den amerikanske stat
- Ekspansionen mod vest og kulturmødet med den oprindelige befolkning
- Borgerkrigen og dens erindring
- Fra borgerkrig til supermagt
- Borgerrettighedsbevægelsen
Undervejs introduceres eleverne for centrale fænomener og begreber til forståelse af USA som land:
- Exceptionalisme
- Den amerikanske drøm
- Puritanisme
- Den amerikanske revolution
- Forfatningen og nogle af dens tilføjelser
- Forfatningspatriotisme
- Magtens tredeling
- Frontiertesen
- The Melting Pot Theory
- Manifest Destiny
- Monroe-doktrinen
- Isolationisme
- Inddæmningspolitikken
- Uformel imperialisme
- Racespørgsmålet og borgerrettighedsbevægelsen
Centrale problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor blev USA et selvstændigt land?
- Hvordan udviklede USA sig geografisk fra at omfatte de tidligere britiske kolonier i Nordamerika til den størrelse, landet har i dag?
- Hvad kendetegner landets nationale mytologi?
- Hvad betyder ’amerikansk exceptionalisme’?
- Hvilke konsekvenser fik landets selvstændighed og efterfølgende ekspansion for de indfødte amerikanere?
- Hvorfor udbrød der borgerkrig i 1861? Hvilke konsekvenser fik krigen? Og hvordan erindres den?
- Hvilke forhold har der været for sorte i USA både under og efter slaveriet?
- Hvornår og hvordan blev USA en supermagt?
- Har USA været imperialistisk?
- Hvilke historiske forklaringer kan der gives på den splittelse, der præger nutidens amerikanske samfund?
Kernestofmateriale:
- Bjerre-Poulsen, Niels, USA - historie og identitet, Systime 2010, s. 9-11, 14-17, 19-21, 23-25, 38-39, 40-45, 63-71, 80-81, 84-88, 91
- Nedergaard, Peter, USA - politik, økonomi og samfund, Systime 2019, s. 7-23, 37-47
- Ahle, Allan, Den amerikanske borgerkrig, Systime 2001, s. 15-16
- Hemmersam, Karl Johan og Grubb, Ulrik, Slaveriet og den amerikanske borgerkrig, Systime 2000, s. 16-20, 29
Kilder:
- John Gast, American Progress, 1872 (maleri)
- Frances Fitzgerald, Amerika i revideret udgave, 1979 (uddrag), fra Bjerre-Poulsen 2010, s. 25
- F.L. Olmstedt om forholdene på en plantage i Syden 1852, fra Hemmersam og Grubb, 2000, s. 23-26
- James Stirling, Husslaven og markslaven, 1857, fra Hemmersam og Grubb, 2000, s. 27-28
- Hammond: The Mudsill Theory, fra Hemmersam og Grubb, 2000, s. 28-30
- Lov om forbud mod at lære slaver at læse og skrive, fra Hemmersam og Grubb, 2000, s. 31
- Uddrag af katekismus for slaver, fra Hemmersam og Grubb, 2000, s. 31
- Det amerikanske anti-imperialistiske Forbund advarer mod en besættelse af Filippinerne, 1899, fra Bjerre-Poulsen, 2010, s. 61-62
- Præsident William McKinley forsvarer koloniseringen af Filippinerne, 1899, fra Bjerre-Poulsen, 2010, s. 62-63
- Udenrigsminister Marshalls tale på Harvard University, fra Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1997, s. 289-291
- John F. Kennedy, The New Frontier (1960)
Supplerende stof:
- "The Present Past", fra The Economist, 4. april 2015
- "Historie eller racisme: Slaget om sydstatsflaget blusser op", fra Kristeligt Dagblad, 23. juni 2015 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/historie-eller-racisme-slaget-om-sydstatsflaget-blusser-op)
- Ken Burns, The Civil War, 1990, afsnit 1 - (set på YouTube - 00:00-00:35)
- Diverse tabeller og kort over USA's ekspansion
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
|