Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Jesper Skov
|
Hold
|
2022 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Det romerske imperium - 1.del
Om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme.
Eleverne undersøger, hvordan det romerske samfund var indrettet, hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, hvordan moderne teorier om imperier kan sættes i relation til det romerske imperium samt baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition. Derudover undersøges årsagerne til Romerrigets fald (bagvedliggende og udløsende faktorer) samt Det antikke Roms betydning for – og perception af – elevernes samtid.
Centrale problemstillinger:
Hvad er antikken? Og hvorfor er den vigtig for os?
Hvad er et imperium? Hvorfor opstår imperier? Hvordan legitimeres de? Og hvorfor går de under?
Hvordan var den romerske republik organiseret?
Hvordan ekspanderede den romerske republik? Og hvad var konsekvenserne?
Hvorfor blev republikken erstattet af et kejserdømme? Og hvordan blev kejserdømmet legitimeret?
Hvorfor gik Romerriget under?
Hvad er arven fra det antikke Rom? Og hvad kan vi lære af dets historie?
Vigtige ord/begreber:
- Imperium
- Imperialisme
- Direkte og indirekte magt
- Blandingsforfatning
- Monarki
- Aristokrati
- Demokrati
- Senatet
- Konsulerne
- De puniske krige
- Provinser
- Forbundsfæller
- Marius' hærreformer
- Triumvirat
- Kejserdømme
- Pax Romana
- Pietas, virtus og fides
- Det vestlige Romerriges undergang 476
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
DHO - Oplysningstiden
Klassen arbejder i dette tværfaglige DHO-forløb med oplysningstiden - både i Europa og Danmark - med særligt fokus på samfundskritik og rettighedsdiskussionen, herunder kvinders rettigheder, samt Struensees magtovertagelse og fald. Der bliver i forbindelse hermed arbejdet indgående med enevælden som styreform. Undervejs prøver eleverne kræfter med kildekritik, analyse af film i historiefaget samt analyse af historiebrug. Tre spor tegner sig i forløbet: 1) idéhistorie, 2) begivenhedshistorie og 3) konsekvenshistorie.
Undervejs er der givet elevoplæg om jordskælvet i Lissabon 1755, Den amerikanske og franske revolution samt landboreformerne i Danmark.
De faglige begreber brud/kontinuitet, historiesyn og genstandsfelterne introduceres.
Centrale spørgsmål:
- Hvad er absolutisme/enevælde? Og hvordan blev styreformen legitimeret og praktiseret i Danmark?
- Hvad er forskellen på oplyst enevælde og den klassiske enevælde fra 1600-tallet?
- I hvilken grad slog oplysningens tanker igennem i Danmark?
- Hvad kendetegner oplysningstiden politisk, økonomisk, socialt og kulturelt?
- Hvilke modsættende forhold og dilemmaer gør sig gældende i oplysningstidens tankegods?
- Hvad er arven fra oplysningstiden? Og hvilken modstand har der været mod demokrati og menneskerettigheder siden oplysningstiden?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Racisme i USA? (iPraxisforløb)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Holocaust - hvad, hvordan, hvorfor, hvad nu?
Forløb, hvor klassen både undersøger Holocaust som fænomen, herunder som erindringsfelt, og baggrunden for den verserende krig i Gaza og Israel/Palæstina-konflikten generelt. Undervejs ser vi nærmere på begreber som folkedrab, zionisme, antisemitisme, nazisme/fascisme og propaganda og vurderer hhv. aktører og strukturers påvirkning af historiens gang.
Styrende spørgsmål:
- Hvorfor skete Holocaust? Hvordan kunne det ske? Hvad kan vi lære af tragedien? Og hvad præger erindringen om den?
Vigtige ord/begreber:
- Weimarrepublikken
- 1. Verdenskrig
- Versaillestraktaten
- Ølstuekuppet
- Rigsdagsbranden
- Nazisme
- Volksgemeinschaft
- Lebensraum
- Nürnberglovene
- Antisemitisme
- Racisme
- Folkedrab
- Propaganda
- 2. Verdenskrig
- Holocaust
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Israel-Palæstina-konflikten
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Hekse i Danmark siden Middelalderen
Et forløb der berører både kirke, statsmagtens og almindelige danskeres opfattelser og oplevelser, særligt i perioden 1500-1700, hvor især Europa var vidne til en intens såkaldt heksejagt. En hetz primært, men ikke kun, rettet mod kvinder der ofte, men ikke kun, tilhørte den mindst privilegerede del af befolkningen. Hvordan kom hetzen konkret til udtryk? Fandtes der incels i 1400-tallet? Hvorfor blev den kristne kirke gradvist mere og mere streng i synet på anklagede kvinder? Hvordan var det muligt at forsvare sig? Hvad fortæller inversionsprincippet om bibelens stigende indflydelse kombineret med et generelt fald i tolerancen? Hvorfor opstod heksejagten? Blev udviklingen styret af aktører eller strukturelle forhold? Hvad kendetegnede hhv. det inkvisitoriske- og det akkusatoriske princip? Hvori består heksejagtens nutidige relevans?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Den europæiske koncert 1814-1914
Forløb om det 19. århundredes Europa og dets mange store og gennemgribende forandringer og bevægelser. Vi ser nærmere på den teknologiske, sociale og kulturelle udvikling i det dobbeltsidede århundrede, der både bød på store drømme, optimisme, stabilitet og forbedrede levevilkår, men også elendighed, undertrykkelse, kynisme og en storpolitisk krudttønde, der skulle eksplodere i begyndelsen af det næste århundrede.
Eleverne har selv formuleret bærende spørgsmål til forløbet ved forløbsafrundingen.
Vigtige ord/begreber:
The Crystal Palace Exhibition
Den sociale revolution
Borgerskabet
Arbejderklassen
Industrialisering
Urbanisering
Sanitet og kloakering
Det sociale hierarki
De landflygtige
Suffragetterne
Kriminalitet
Udvandring
Globalisering
Kosmopolitter
Befolkningstilvækst
Forbrugerisme
Opdrift
Togdrift
Kønsdrift
Automobilen
Tidszoner
Victorianisme
Den europæiske koncert og Wienerkongressen
Napoleonskrigene
Arven fra den franske revolution
La belle epoque
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
GCP: Afrika - kolonialisme og uafhængighed
I tilknytning til klassens studierejse til Uganda har vi haft fokus på hvordan slaveri opstod, særligt i Afrika syd for Sahara. Hvad drev, udviklede og afviklede kolonialismen? Har vi i Danmark grund til at konfrontere vores egen selvopfattelse med vores rolle og adfærd som slavenation? Hvordan er kolonialismen knyttet til udviklingen af racisme og socialdarwinismen? Hvorfor hænger kolonialisme ofte sammen med imperialisme, selvom ordene betyder noget forskelligt? Hvilke konsekvenser havde og har kolonialiseringen - og hvad kom den til at betyde for postkolonialismens periode? Hvorfor er det så vanskeligt at skabe økonomisk vækst og udvikling i postkoloniserede lande?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
USA - utopi, virkelighed og arvesynd
I anledning af det igangværende amerikanske præsidentvalg, ser vi nærmere på de lange linjer i USA's historie fra puritanernes ankomst til Nordamerika i 1600-tallet til landets rolle som verdens mest magtfulde nation i kølvandet på den kolde krig. Vi har fokus på såvel den store som lille historie og undersøger to overordnede spor/temaer:
1) den nationale mytologi - de forestillinger og idealer, der har formet den amerikanske nationalkarakter og selvforståelse
2) udviklingen fra skrøbeligt og isolationistisk oplysningsprojekt til militær og kulturel supermagt
Arbejdet med de lange linjer i USA’s historie udgøres af følgende delemner:
- Uafhængigheden og konsolideringen af den amerikanske stat
- Ekspansionen mod vest og kulturmødet med den oprindelige befolkning
- Borgerkrigen og dens erindring
- Fra borgerkrig til supermagt
- Borgerrettighedsbevægelsen
Undervejs introduceres eleverne for centrale fænomener og begreber til forståelse af USA som land:
- Exceptionalisme
- Den amerikanske drøm
- Puritanisme
- Den amerikanske revolution
- Forfatningen og nogle af dens tilføjelser
- Forfatningspatriotisme
- Magtens tredeling
- Frontiertesen
- Manifest Destiny
- Monroe-doktrinen
- Isolationisme
- Inddæmningspolitikken
- Uformel imperialisme
- Racespørgsmålet og borgerrettighedsbevægelsen
Centrale problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor blev USA et selvstændigt land?
- Hvordan udviklede USA sig geografisk fra at omfatte de tidligere britiske kolonier i Nordamerika til den størrelse, landet har i dag?
- Hvad kendetegner landets nationale mytologi?
- Hvad betyder ’amerikansk exceptionalisme’?
- Hvilke konsekvenser fik landets selvstændighed og efterfølgende ekspansion for de indfødte amerikanere?
- Hvorfor udbrød der borgerkrig i 1861? Hvilke konsekvenser fik krigen? Og hvordan erindres den?
- Hvilke forhold har der været for sorte i USA både under og efter slaveriet?
- Hvornår og hvordan blev USA en supermagt?
- Har USA været imperialistisk?
- Hvilke historiske forklaringer kan der gives på den splittelse, der præger nutidens amerikanske samfund?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig og Danmark
Vi arbejder med "den kolde krig" med fokus på de to supermagters kamp om at dominere verdensordenen. Fokus er på våbenkapløb, strategiske og militære alliancer, ideologi og stedfortræderkrige. I den sammenhæng prøver vi at sætte os ind i hvordan de hver især retfærdiggjorde deres handlinger og sammenligner med Ukrainekonflikten i nutiden. Var den kolde krig primært udtryk for brud eller kontinuitet? Hvorfor kan konflikten forklares forskelligt afhængig af om man har et materialistisk eller et idealistisk historiesyn? Og hvordan var også Danmark præget af de usikre tider, gensidig mistro, ideologiske kampe mm.?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Det romerske imperium - 2. del
Om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme.
Eleverne undersøger, hvordan det romerske samfund var indrettet, hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, hvordan moderne teorier om imperier kan sættes i relation til det romerske imperium samt baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition. Derudover undersøges årsagerne til Romerrigets fald (bagvedliggende og udløsende faktorer) samt Det antikke Roms betydning for – og perception af – elevernes samtid.
Centrale problemstillinger:
Hvad er antikken? Og hvorfor er den vigtig for os?
Hvad er et imperium? Hvorfor opstår imperier? Hvordan legitimeres de? Og hvorfor går de under?
Hvordan var den romerske republik organiseret?
Hvordan ekspanderede den romerske republik? Og hvad var konsekvenserne?
Hvorfor blev republikken erstattet af et kejserdømme? Og hvordan blev kejserdømmet legitimeret?
Hvorfor gik Romerriget under?
Hvad er arven fra det antikke Rom? Og hvad kan vi lære af dets historie?
Vigtige ord/begreber:
- Imperium
- Imperialisme
- Direkte og indirekte magt
- Blandingsforfatning
- Monarki
- Aristokrati
- Demokrati
- Senatet
- Konsulerne
- De puniske krige
- Provinser
- Forbundsfæller
- Marius' hærreformer
- Triumvirat
- Kejserdømme
- Pax Romana
- Pietas, virtus og fides
- Det vestlige Romerriges undergang 476
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Repetition og eksamenstræning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090507291",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090507291",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55090507291"
}