Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Caroline Dybdal Holm, Mikael Stenvang
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget (1)
Titel 2 Pandemier og sygdomsforståelse
Titel 3 Klassekamp
Titel 4 Dansk kolonihistorie: Fra glemsel til anger?
Titel 5 Kvinden i historien
Titel 6 Europæisk middelalder: Samfund og kulturmøde
Titel 7 Nazisme og Holocaust
Titel 8 Polens historien indtil 1945
Titel 9 Den kolde krig og Polen
Titel 10 Dansk udenrigspolitik
Titel 11 Romerriget (2)
Titel 12 Det kinesiske kejserrige

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget (1)

Vi arbejder med romerrigets politiske institutioner, den romerske familie og slaver. Derudover arbejder vi med romerrigets ekspansion og sammenbrud og tolkninger af tiden.

Kernestof:
-̶ Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Hovedvægt på tiden før 500 (Krav A i bekendtgørelsen).

Materiale og kilder:
- Grubb, Ulrik m.f.: "Overblik : verdenshistorie i korte træk", Gyldendal, 2005, s. 33-44 (11 ns.)
- Rome, Season 1, episode 1, "The Stolen Eagle" (10 ns.)
- Carlsen, Jesper: "Romerriget - samfund, familie, slaver", Systime, 2001 (ialt 24 ns)
- Cicero om staten (2 ns)
- Gade, Hans-kurt m.f: Europas vej, Munksgaard, s. 30-37 (7 ns)
- Kildesamling - historiografi (7 ns)
i alt: 61 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Pandemier og sygdomsforståelse

Sygdomsforståelse og pandemier

Fokus på hvordan pandemier/epidemier har været med til at skubbe til såvel sygdomsforståelse samt forståelsen af samfundsindretningen med nedslag i
- Pest epidemier i antikken og middelalderen. Desuden udviklingen af humoralpatologien.
- Kopperepidemier og konsekvenser for 'den nye verden'
- Kolera-epidemien i København 1853 herunder miasme- og contagioteorien.
- Den spanske syge

Kernestofpunkter
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag


Materiale og kilder:
- "Fra pest og kolera til Corona - pandemierne former vores kultur" (2 ns)
- "Epidemier former vores historie" podcast, Weekendavisen, (10 ns)
- Thiedecke, J.: "Pokker, pest og piller - historien om de store sygdomme og lægerne", s. 7-17, s. 28-47, s. 66-77 (40 ns)
- Diamond, Jared: "Guns, Germs and Steel, part 2", video (1997) (5 ns)
- DRTV - 1800-tallet på vrangen: Krig, kolera og forhadte kvinder, 1850-1864. (5 ns)
-  Larsen, Klaus: "Smitstof - kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark", s. 8-14 (6 ns)
- Maleri af Louis Pasteur fra Larsen, K: "Smitstof" (1 ns)
- Sundhedskollegiets bekendtgørelse 27. juni 1853. (2 ns)
- Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920 (4 ns)
- Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/beretning-om-den-spanske-syges-optraeden-blandt-de-statsanerkendte-sygekassers-medlemmer-1918-1919 (4 ns)
- Kildesæt: Sygdomsforståelse og pandemier: https://docs.google.com/document/d/1r1J1CuzlewQOSyEz-Ri6RyTdy4KO-od3xvolqwYXyrE/edit#heading=h.liu4ibkguqmq (0 ns - da det indgår i det ellers opgivne materiale)
I alt: 79 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klassekamp

Klassekamp

Som del af DHOforløbet er der i historie blevet undervist i klassekamp som forløb med nedslag omkring:
- Den franske revolution
- Industrialiseringen i slutningen af 1800tallet og arbejderklassens fremkomst.
- Slaget på Fælleden 5. maj 1872 (herunder fokus på centrale aktører og konsekvenser på længere sigt)
- Rødsstrømpebevægelsen og sammenhængen mellem klassekamp og kvindekamp i 1970erne.
- Perspektiver til i dag (særligt dansk: Glenn Bech og diskussionen om klassekampens relevans i dag).
- 1. maj analyseret med erindringshistoriske briller.

Metode især kildekritik.

Eksempler på problemstillinger
Hvordan opstår arbejderklassen og ideen om klassekampen?
Hvordan er den kønspolitiske kamp knyttet til klassekampen?

Læst materiale herunder kilder:
- Arbejdermuseet: "Slaget på fælleden", (10 ns)
- Kvinfo: "Rødstrømperne kommer på banen" https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/519962680/R+dstr+mperne (9 ns)
- "Det kommunistiske manifest" (4 ns)
- Kilde: Something is happening, 1970 (2 ns)
- Kilde: "Redstocking-Manifesto", 1969 (3 ns)
- Danmarkshistorien.dk, miniforedrag om den franske revolution og Danmark: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark (3 ns)
i alt: 31 ns

Supplerende baggrundstekster (gennemgået via læreroplæg)
- Bertel Nygaard: "Indledning: Revolutionen som begreb og un-
dersøgelsesfelt" (8 ns)
- Carl Johan Bryld: "Danmark fra oldtid til nutid", s. 159-183 (24 ns)
i alt: 32 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk kolonihistorie: Fra glemsel til anger?

Forløbets indhold og fokus:
Hvorfor har Danmarks fortid som kolonimagt spillet en meget lille rolle i danmarkshistorien? Skyldes det glemsel, bevidst fortrængning eller ligegyldighed? Denne problemstilling er omdrejningspunkt i forløbet, hvor vi arbejder med Danmarks fortid som kolonimagt med udgangspunkt i Dansk Vestindien.

For at komme nærmere disse spørgsmål arbejder vi med den danske grundfortælling om kolonitiden (‘den uskyldige kolonialisme’) samt de historiske forudsætninger for denne, bl.a. kilden Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 betydning.   
Forløbet tager udgangspunkt i en aktualisering af forløbet, hvor vi ser nærmere på debatten omkring angerpolitik, og hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere kolonimagter skal forholde sig til hinanden i dag.
Vi arbejder også med filmen Viften fra 2023: Hvem fremstilles som helte og skurke og kan filmen karakteriseres som en modfortælling? I forlængelse af arbejdet med filmen ser vi også udstillingen Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet for bl.a. at sammenligne fremstillingen af Danmark som kolonimagt i 2017 med i dag.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvorfor deltog Danmark i kolonikapløbet?
- Hvad var det europæiske syn på afrikaneren i Oplysningstiden?
- Hvilke forhold var der for de slavegjorte på De Vestindiske Øer?
- Hvorfor solgte Danmark De Vestindiske øer til USA?
- Hvad er den danske grundfortælling om Danmark som kolonimagt, og hvad har givet anledning til dens opståen?
- Hvordan fremstilles Danmark som kolonimagt i Viften/Stemmer fra kolonierne?
- Hvordan skal efterkommere af de tidligere slavegjorte og de tidligere koloniherrer forholde sig til hinanden og fortiden?

Læste kilder:
Hans West om de slavegjortes biologi, 1793
Sprogligt opgør med 'den uskyldige kolonialisme', 2015
Paul Iserts oplevelse af slaveriet på Skt. Croix, 1787
Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792, 1792
Uddrag af Vores historier - Et undervisningsmateriale om danks kolonialisme i Vestindien, 2017 (I: Iversen, Kristian & Pedersen, Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel. Systime, 2. udgave, 2020, ss. 94-96)
Filmen Viften instrueret af Frederikke Aspöck, 2023
Udstillingen Stemmer fra kolonierne på Nationalmuseet, 2017
Forholdene i Vestindien er haabløse?, 1916
Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day på St. Croix, 31. marts 2017, 2017
Skulpturen Freedom på Christianshavn, 2017

Fremstillingsmateriale:
Iversen, Kristian & Pedersen, Nedergård Ulla: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus, 2. udgave, 2022, ss. 63-90
Halberg, Rikke Lie & Coley, Bertha Rex: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016, ss. 39-43, 111-119, 129-131
DR: Undskyldning: John Dower skammer sig over sin families historie, d. 19. marts 2023
Iversen, Kristian og Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, 2. udgave, ss. 63-90
Østerbo, Silvie Ulrikke: Efterkommer af slave: Danmark: Danmark bør også diskutere ændring af vejnavne, TV2, 12. juni 2020
Hein, Nynne Møller: Slavehandlerstatuer rives ned verden over: Hvad skal vi gøre i Danmark?, DR, 12 juni 2020
DR: Slavenation Danmark, 1., 2. og 3. episode, 2017
Danmarkshistorien.dk: Miniforedrag om dansk kolonihistorie af Niels Brimnes
Danmarkshistorien.dk: MYTE: Var Danmark det første land, der ophævede slaveriet?
DR: Genstart, Traumet fra Skt. Croix, 27. april 2023
DR: Deadline, Den ufortalte kolonihistorie, 24. april 2023
Christensen, Ralf: Dansk slaverifortid får én på kasketten i den sarkastiske og revsende 'Viften', Information, 20. april 2023
Ludvigsen, Jacob: Ny film om dansk slavefortid blander brutalitet og humor: »Det var ekstremt voldeligt bare at skulle sidde og tage imod alt det lort«, Soundvenue, 17. april 2017

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-  historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Spredningskrav:
- har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
- udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kvinden i historien

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet arbejder vi med udviklingen i kvindens politiske og sociale rettigheder og muligheder i samfundet. Der er lagt fokus på politiske rettigheder, kvinden i familien og arbejdspladsen samt kvindens rettighed over egen krop og tilværelse. Derudover er der også fokus på historieskrivningen og på påstanden om, at kvindens rolle i historieskrivningen er for lille.

Centrale problemstillinger:
- Hvilken plads har kvinderne i historien, og hvorfor har de ifølge flere historikere ikke fået nok opmærksomhed i historieskrivningen?
- Hvad kendetegner kvindens historie til og med oplysningstiden? (nedslag i vikingetiden, middelalderen, reformationen, oplysningstiden. I arbejdet med middelalderen, har vi også arbejdet med, hvordan Margrethe d. 1. fremstilles i filmen ”Margrethe den første” fra 2001).
- Hvad var kvindens position i samfundet ca. 1850 til 1915?
- Hvad kendetegner den gode (kvindelige) samfundsborger fra ca. 1920-1960?
- Hvad gjorde den perfekte kvinde i 1950’erne-1960’erne? Hvordan skulle hun være og hvad skulle hun kunne?
- Hvad kendetegner kvindesagen i 1970'erne, herunder rødstrømpebevægelsens rolle?
- Hvad kendetegner synet på kvinden i 1990'erne? Og i dag?

Læste kilder:
Kvinder på runestenene  
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950
Lov om ægteskabsbrud, ca. 1200
En munks syn på kvinder, 1200-tallet
Trailer: Margrete den Første, 2021
Klip fra filmen ”Margrete den første”, 2001: Klip 1, 2 og 5
Menneskerettighedserklæringen, 1789
Olympe de Gouges Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
Jean-Jacques Rosseau: Uddrag fra Emile eller Om opdragelse, 1762
Mary Wollstonecraft: Uddrag fra Et forsvar for kvinders rettigheder, 1792
Ludvig Holberg: Uddrag af Niels Klims underjordiske rejse, kap. 9, 1741
Artikel af Herman Bang om syerske, 1883
Åbent formelt brev fra de danske kvinder til den danske regering, 1915
To svar på kvindernes brev (Kong Christian 10. og Statsminister C. Th. Zahle), 1915
DR: Matador: I disse tider (minuttal 01:47-15:00)
Karoline Kristine Jensens sagsakt
August Wimmers stamtræ om degeneration
DR: Huset på Christianshavn: Kvindens plads og Olsens, 1974  
Reklame fra Rexona fra 1950'erne
Billeder fra reklamer af husmoderen fra 1950 og 1960’erne
Socialdemokratiet: Tryghed i beskæftigelsen. Gør gode tider bedre!, 1960
Artikel fra Ugebladet hjemmet: Når huemoderen er ude, steger anden sig selv hjemme, 1967
Statistik med den gennemsnitlige vielsesalder for mænd og kvinder 1920-2020
Statistik med fødte børn pr. kvinde 1947-2018
Statistik med antal vielser og skilsmisser 1947-2019
Reklame fra L’Oreal: Because You’re Worth It, 1973
Hvordan rødstrømper blev rødstrømper, 1970
Trille: Øjet, 1970
Statistik med befolkningens holdning til abort, 1969  
Spice Girls: Wannabe, 1996
Sex and the City: klip fra sæson 3, episode 7, 2000

Fremstillingsmateriale:
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2021, Kapitel 2.8 Kønshistorie
Varberg, Jeanette: Nej, kvinder har ikke altid stået i mandens skygge med et barn på hoften , Altinget, 5. marts 2021
Gymnasieskolen Redaktion: Hun graver kvindernes historier frem i lyset, Gymnasieskolen , 4. oktober 2021
DR: Deadline d. 4.4.2021 (minuttal 00:15:23-00:32:00) med Gry Jexen og Anna Sophia Hermansen
Kunsten
ArtMatter: Golden Days hylder historiens heltinder med 50 piedestaler på ’Dronningens Nytorv’, 8. marts 2022
Croix, Sarah: Kvinder i Danmarks Vikingetid, danmarkshistorien.dk
Pedersen, Helle: Kvinder i middelalderen, 1050-1536, danmarkshistorien.dk
Etting, Vivian: Margrethe 1., Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Jespersen, Mikkel Leth: Dronning Margrete 1. greb magten i eget navn, Avisendanmark, 16. april 2022
Kallestrup, Louise Nyholm og Hviid, Michael Nobel: Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet, danmarkshistorien.dk
Ørnbjerg, Jakob: Helsens ansigt – portræt af en kvinde dømt for trolddom i år 1620, danmarkshistorien.dk
DR: Liv i Renæssancen: Maren Spliids – de satans kvinder, 2009
Chakravarty, Dorthe og Mortensen, Hanne: De danske kvinders historie, Systime, 2014, ss. 9-59, 65-91  
Becker, Katrine: Sprogø, Dansk Forsorgshistorisk Museum
Ligaard, Elise og Møller, Nynne Hein: Generation Spice Girls, Gyldendal 2021, ss. 199-206
DR: Ford i du er kvinde: Livet er for kort til kvindehåndbold (minuttal 00:00-01:35 + 14:17-24:00), 2020

Omfang: 150 sider

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Europæisk middelalder: Samfund og kulturmøde

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet starter vi med at arbejde med samfundsopbygningen og magtstrukturerne i europæisk tidlig middelalder, højmiddelalder samt senmiddelalder. Dernæst arbejder vi med kulturmøder og -sammenstød mellem den kristne og den muslimske verden. Herunder vil vi ud fra et globaliseringsperspektiv arbejde med korstogene med udgangspunkt i den muslimske ekspansion efter 610. I forlængelse af arbejdet med korstogene har vi undersøgt historiografiske forskelle i årsager til korstogene.

Vi afslutter forløbet med at perspektivere til nutidens kulturmøder og sammenstød mellem kristne og muslimer, og eleverne skal således gerne tilegne sig et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød - i en historisk kontekst såvel som i dag.  
Det metodiske og teoretiske fokus i forløbet har været kildekritik samt forskellige historiesyn.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner middelalderen som tidsperiode?
- Hvordan var samfundsopbygningen i middelalderen?
- Hvordan var magtforholdet mellem pave og kejsermagt/kongemagt i middelalderen?
- Hvordan og hvor opstår islam som religion?
- Hvad er den islamiske ekspansion?
- Hvad kendetegner kulturmødet mellem kristne og muslimer i Spanien/kristne under muslimsk herredømme/muslimer under kristen herredømme?
- Hvilke årsager var der til det første korstog til Det hellige Land?
- Hvordan foregik kulturmødet mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land?
- Hvordan er korstogene og kulturmødet mellem de kristne og muslimer blevet tolket i eftertiden?  

Læste kilder:
- Michael Nordberg: Den dynamiske middelalder, 1984
- Pave Gregor d. 7 om gejstlig og verdslig værdighed, 1076
- Pave Innocens d. 3. om gejstlig og verdslig værdighed, 1198
- Vasallens og lensherrens gensidige forpligtelser, 858  
- Fulbert af Chartres brev om lensrettigheder og pligter i Frankrig, 1020   
- Kalif Umars pagt med de kristne, årstal ukendt
- Sietes Partidas - spansk lovsamling om muslimernes stilling, fra begyndelsen af 1300-tallet
- Håndbog fra en markedsinspektør, fra 1100-tallet
- Kilden Pave Urban 2.’s tale i Clermont, 1095
- Kristen beretning om livet i Det Hellige Land, begyndelsen af 1100-tallet   
- Arabisk beretning om livet i Det Hellige Land, 1184  
- Maleri der illustrerer Ager-Sanguinis-kampene/den blodige slagmark, 1119
- Maleri der illustrerer kampene mellem muslimer og korsfarere på vej til Jerusalem, 1300-tallet
- Søgaard, Lise: Debat: Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristeligt Dagblad, 2016
- Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
- Maalouf, Amin: Korstogene som araberne ser dem, 1983
- McGuire, Brian Patrick: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd, DR, 2016

Fremstillingsmateriale:
- Grubb, Ulrik et al. Fokus, Fra antikken til europæisk ekspansion, Gyldendal, 2016, ss. 95-97, 130-132, 138-140
- Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, 2. udgave, 2021, ss. 67-119
- Steg, Kristian Jepsen & Heebøll-Holm, Thomas: På sporet af middelalderen, Praxis, 2022, ss. 67-69
- Gaarder, Camillla: Debat om korstogene blusser op igen med ny bog, DR, 11. maj 2016

Omfang: 100 sider

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav:
- Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 500-1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Nazisme og Holocaust

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet ’Nazisme og Holocaust’ arbejder vi først med nazisternes magtovertagelse i Tyskland og får en grundlæggende forståelse for nazismen som ideologi. Dernæst fokuserer vi på jøden som fjendebillede og hvordan antisemitismen, bl.a. ved brug af propaganda, spreder sig i Tyskland. Vi undersøger, hvordan diskriminationen af jøder i 1930’erne foregik, samt hvordan de tyske myndigheders planlægning og koordinering af udryddelsen af Europas jøder foregik under 2. Verdenskrig. Vi runder forløbet af med at undersøge, hvordan befrielsen af lejrene foregik, hvad der efterfølgende skete med ofrene (de overlevende fanger), samt hvordan man straffede folk, der havde været med til at udføre folkedrabet (Nürnbergprocessen). Vi har også set nærmere på Holocaustbenægtelse og hvilke former, der findes.

Forløbet har også fungeret som forberedelse til elevernes GCP-rejse til Polen, hvor vi bl.a. besøgte Auschwitz og arbejdede med jødisk mindekultur i Polen i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor kom nazistpartiet/Hitler til magten?
- Hvilken rolle spillede propaganda i udgrænsningen og dæmoniseringen af jøder i optakten til Holocaust?
- Hvordan blev lovgivning brugt til at udgrænse og diskriminere jøderne? Og hvordan forløb Krystalnatten og hvilke konsekvenser fik begivenheden?
- Hvad var ghettoernes rolle i udgrænsningen af jøder og andre uønskede grupper?
- Hvordan foregik de tyske myndigheders planlægning og koordinering af udryddelsen af Europas jøder under 2. Verdenskrig?
- Hvordan foregik befrielsen af lejrene, og hvad der skete efterfølgende med de overlevende fanger?
- Hvad var formålet med Nürnbergprocessen?
- Hvad er Holocaustbenægtelse, og hvilke former for Holocaustbenægtelse findes der?

Læste kilder:
- Uddrag af "Loven til overvindelse affolkets og statens nød” (Bemyndigelsesloven), 24. marts 1933
- Nazistisk valgplakat, 1932
- Adolf Hitler: »Mein Kampf«, 1925, uddrag “Den sorthårede jødedreng
lurer i timevis”
- Plakaten til filmen »Der Ewige Jude«, 1940
- Irmgard Paul: “Jøder var monstre og ikke mennesker”,1934.
- Walt Disneys tegnefilm »Der Fuehrer's face«, 1943
- Model over de de antijødiske racelove
- »Rigsborgerloven«, §1 og 2 (15. september 1935)
- »Lov til beskyttelse af dettyske blod og den tyske ære«, §1 og 2 (15. september 1935)
- Uddrag af »Anne Franks dagbog«, den 20. juni 1942, “Jødelov fulgte efterjødelov”
- Einsatzgruppe-medlem Kurt Werner om Babij Jar-massakren 29. og 30. september 1941, “Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt”
- Heinrich Himmler (1900-1945), lederafSS. Tale for SS-officerer i Poznan, Polen, 4. oktober 1943, “Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet”
- Uddrag af »Anne Franks dagbog«, den 9. oktober 1942, “Den engelske radio taler om gasning”
- The Auschwitz Album, 1944
- Bernhard Storch, soldat i den russiske hær, om befrielsen afMajdanek i 1944, “Det var et gaskammer, men det vidste vi ikke”
- Wanda Blachowska-Tarasiewicz, tidligere fange iAuschwitz, om dødsmarchjanuar 1945, “Efter et stykke tid faldt der et skud”
- Tre russiske film fra befrielsen af Auschwitz, 1945
- General Dwight D. Eisenhower(1890-1969), under besøg i en underlejr til Buchenwald,
1945, “De ting, jeg så, kan ikke forklares”
- Robert Antelme, fransk modstandsmand og overlevende fra kz-tejren
Dachau, om mødet med amerikanerne ved befrielsen, “Endelig ville vi kunne tale og blive
hørt”
- Statistik over jødisk befolkning i Europa og Sovjetunionen 1933-1950
- Filmen The Nurenberg Verdict om retssagen og domsafsigelsen
- Uddrag af materiale fra benægtergruppen Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, 2004
- “Når I besøger Auschwitz - en vejledning til danske skoleelever”

Fremstillingsmateriale:
Berlau, Solvej og Thuge, Stine, Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Forlaget Columbus, 2023, ss. 30-57, 65-111, 136-155, 174-183
United States Holocaust Memorial Museum: The Path to Nazi Genocide (minuttal 00:00-11:00)
United States Holocaust Memorial Museum: »The Warsaw Ghetto«
Johan Oettinger: »Seven minutes in the Warsaw Ghetto«, 2012

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Spredningskrav:
- hovedvægt på tiden efter ca. 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Polens historien indtil 1945

Forløbets indhold og fokus:
Forud for klassens GCP-rejse til Polen i 3.g har vi Polens historie fra middelalderen og frem til 1945.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner Polen i middelalderen?
- Hvad er årsagerne til Polens deling i 1795? Og hvad fører til Polens samling i 1918?
- Hvilken betydning har Polens tidlige historie for Polen nationalidentitet?
- Hvad kendetegner Polen i mellemkrigstiden?
- Hvad skete der i Polen under 2. Verdenskrig?
- Hvilken betydning har 2. Verdenskrig, herunder Warzawa opstanden i 1944, for erindringsfællesskabet om Polen under 2. Verdenskrig?

Læste kilder:
- Kort: Polens udstrækning fra middelalderen frem til begyndelsen af 1600-tallet
- Kort: Polens tab af landområder i 1600-tallet og 1700-tallet, herunder Polens tre delinger i henholdsvis 1772, 1793 og 1795
- Den polske nationalhymne, 1797  
- Roman Dmowski om Tyskland, Rusland og det polske
spørgsmål, 1907
- Jozef Pilsudskis tale den 22. maj 1926 efter
statskuppet
- Winston Churchill og Franklin Roosevelt:
Telegram til Stalin, august 1944
- Stalins svar på Churchills og Roosevelts
henvendelse, august 1944
- Jan T. Gross: Uddrag af Neighbors, 2000

Fremstillingsmateriale:
Nielsen, Jens Jørgen, Polen 1918-2010 - et land i forandring, Frydenlund, 2010, ss. 9-16, 19-24, 28-29, 37-41, 43-45
Thomsen, Per Bang: Medskyldige eller ej? Omstridt Holocaust-forslag ripper op i polakkernes jødefortid, DR, 1. februar 2018

Kernestof:
- stats- og nationsdannelser
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig og Polen

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet arbejder vi videre med Polens historie under Den kolde Krig, som forberedelse til GCP-rejsen til Polen.  
Vi undersøger først den verdenspolitiske situation efter 2. Verdenskrig og årsagerne til Den kolde Krigs udbrud.
Derefter fokuserer vi på Polen og hvordan det polske samfund udvikler sig under den kolde krig, som et land i østblokken under kommunistisk styre.  
I forlængelse af vores forløb om Polens historie frem til 1945 undersøger vi også, hvordan Polens historien været med til at påvirke den polske selvforståelse i nyere tid.

Centrale problemstillinger:
- Hvad var årsagen til Den kolde Krigs udbrud?
- Hvordan udvikler det polske samfund sig i efterkrigstiden?
- Hvad kendetegner Polen under kommunistisk styre fra ca. 1952-1988?
- Hvad kendetegner Polen efter den kolde krig og frem til i dag?
- Hvordan har Polens historien været med til at påvirke den polske selvforståelse i nyere tid?
- Hvad kendetegner de forskellige historiske skolers syn på, hvem der havde ansvaret for Den Kolde Krig?  
- Hvorfor ophørte Den Kolde Krig?

Læste kilder:
- Uddrag fra FN-pagten, 1945
- Præsident Roosevelt i en tale til Kongressen 6. januar 1945
- Telegram fra den sovjetiske ambassadør i USA, Nikolai Novikov til
Sovjetunionens udenrigsminister Molotov, 27. sept. 1946
- Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan, der var ansat i
den amerikanske ambassade i Moskva, til den amerikanske regering,
februar 1946
- Winston Churchills Jerntæppetale, 1946
- Stalins svar på jerntæppetalen, 1946
- Truman-doktrinen, 1947
- Forfatning for Den Polske Folkerepublik, 1952
- Den polske ambassade i Danmark: Polens historie, 12-15 (om Polen under kommunistisk styre)
- Animationsfilmen “The unconquered” af IPNtv , 2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik

Forløbets indhold og fokus:
Forløb om dansk udenrigspolitik siden 1945 og frem til i dag.
I forløbets første del arbejder vi med de lange linjer i dansk udenrigspolitik fra 1864 og frem til begyndelsen af de den kolde krig og Danmarks optagelse i NATO med fokus på Danmarks handlemuligheder samt samspillet mellem den nationale og internationale historie. I forlængelse af arbejdet med Danmarks optagelse i NATO har vi også arbejdet med sikkerhedspolitik i et nordisk perspektiv og årsagerne til at Danmark og Norge blev optaget i NATO, mens Sverige fortsatte med sin neutralitetspolitik. Vi slutter dette fokus af med en perspektivering til nordisk sikkerhedspolitik i dag i forlængelse af Sverige og Finlands optagelse i NATO i 2024 med den øgede sikkerhedstrussel i Europa pga. krigen i Ukraine.
I forløbets 2. del arbejder vi med dansk udenrigspolitik fra 1991-nu med fokus på krigsdeltagelsen på Balkan samt krigsdeltagelsen i Afghanistan og Irak ligeledes med fokus på Danmarks handlemuligheder samt samspillet mellem den nationale og internationale historie, hvor vi bl.a. diskuterer både brud og kontinuitet i den udenrigspolitiske linje fra 2. verdenskrig frem til dag.
Vi arbejder også med et erindringshistorisk fokus, hvor vi undersøger Anders Fog Rasmussens historiebrug ifm. med krigene i Afghanistan og Irak samt debatten om den tabte krig i Afghanistan. Vi har også været på ekskursion til Krigsmuseets og arbejdet med deres udstilling og fremstilling af krigen i Afghanistan.
I forløbet har vi hørt et fællesoplæg om dansk udenrigspolitik med historiker Mikkel Runge Olesen og sprogofficer Sophie Ellgaard. Sidst nævnte fortalte om sine erfaringer som udsendt.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner dansk udenrigspolitik i perioderne 1864-1945, 1945-1991 og 1991-nu?
- Hvad kendetegner nordisk sikkerhedspolitik efter 2. Verdenskrig, under den kolde krig samt i dag?
- Hvad indebærer begrebet aktivistisk udenrigspolitik, og hvilke omstændigheder fik Danmark til i 1990’erne at slå ind på denne form for udenrigspolitik?
- Hvorfor valgte Danmark at gå ind i krigene i Irak og Afghanistan? Hvilke konsekvenser har det haft? Og hvilken debat har krigene givet anledning til?
- Hvad bliver tendenserne i dansk udenrigspolitik de næste årtier?

Læste kilder:
Erik Scavenius: Om Danmarks handlemuligheder i internationalpolitik, 1948
Per Hækkerup: Om Danmarks handlemuligheder i internationalpolitik, 1965
Direktiv for en skandinavisk komité for udredning av forsvarssamarbeid. (Den skandinaviske forsvarskomité), d. 15. oktober 1948
Communiqué udsendt efter afslutningen af mødet i København den 22.-24. januar 1949
Communiqué udsendt efter afslutningen af mødet i Oslo den 29.-30. januar 1949
Regeringsmeddelande till riksdagen 4 februari 1948 om svensk utrikespolitik
Regeringsdeklaration den 9 februari 1949 från den svenska regeringen
Uddrag af udenrigsminister Halvard Langes tale den 19. februar 1949 på det norske arbejderpartis landsmøde i Oslo
Uddrag af depeche af 22. februar 1949 fra ambassadør Henrik Kauffmann i Washington til udenrigsminister Gustav Rasmussen
Vägledning för Sveriges medborgare: Om kriget kommer, 1961
Statsministeriet: Hvis krigen kommer, 1962
Beredskabsstyrelsen: Forberedt på kriser, 2024
Myndigheten för samhällsskydd och beredskap: Om krisen eller kriget kommer, 2024
Direktoratet for samfundssikkerhet og beredskap: Du er en del av Norges beredskap, 2021
DR: Fælles nordisk tv-debat: Nordens svar på Putins krig, 12. september 2024
DR: Velkommen til frontlinjen, episode 1, 2024
DR: Velkommen til frontlinjen, episode 2 (frem til minuttal 35), 2024
DR: Velkommen til frontlinjen, episode 6 (minuttal 49:30-59:38), 2024
Anders Fogh Rasmussen: Om principperne for aktivistisk udenrigspolitik, 1999
Poul Nyrup Rasmussen: Om terrorangrebet på USA, 2001
Anders Fogh Rasmussen: Om Danmarks bidrag til Operation Enduring Freedom, 2002
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte?, 2003

Fremstillingsmateriale:
Grubb, Ulrik m.lf.: Fokus – kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2010, ss. 135-142
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 20$12, ss. 218-220
Olesen, Mikkel Runge: Danmarks indtræder i NATO , 2013
Farbøl Rosanna og Olesen, Niels Vium: Det Nye Nordiske Leksikon , 2024
DR: Explainer: Hvorfor har Nato brug for Sverige og Finland?, 2022
Henriksen, Hans Henrik m.fl.: Danmark i Afghanistan. Fra engagement til exit 2001-2021, Systime, 2022, ss. 8-14, 20-25, 48-54
Danmarkshistorien.dk: Danmark i krig 1991-2011
DR: Tidslinje: Seks krige på tre årtier forandrede Danmark
Danmarkshistorien.dk: Den danske deltagelse i Irak-krigen, 2003-2007
Iversen, Kristian og Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Forlaget Columbus, 2. udgave, 2020, ss. 157-162
Stockmann, Camilla, Hvor er billederne af kisterne der kom hjem, Politiken, 15. august 2021
Den sikkerhedspolitiske analysegrupper: Dansk sikkerhed og forvar frem mod 2025, 2022, ss. 4-5
Den danske regering: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, 2023, ss. 7-9

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav:
- hovedvægt på tiden efter ca. 1900.
- udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romerriget (2)

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet genbesøger vi Romerriget med et fokus på det romerske imerperium og overgangen fra republik til kejserdømme. Vi undersøger hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, årsager til overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner den romerske republik? (samfundsmæssigt og politisk)
- Hvad var konsekvenserne af den romerske ekspansion?
- Hvorfor gik republikken under?
- Hvad hvilede Augustus’ magtposition på? Og hvordan konsoliderede han magten?
- Hvordan ville Kejser Augustus gerne fremstå over for sin samtid og i eftertiden?  
- Hvordan var eftertidens billede af Kejser Augustus?

Læste kilder:
- Polybius om romerne og karthagerne
- Plutarch om Tiberius Gracchus
- Julius Cæsar: uddrag af værket Borgerkrigen
- Sveton: Drabet på Cæsar
- Prima Porta-statuen
- Vergils Æneide, 6. sang, vv. 752-766, 777-782, 788-800
- Augustus: Res Gestae, kap. 1, 2, 3, 34 og 35
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre

Fremstillingsmateriale:
- Bryd, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2. udgave, 2021, ss. 37-64
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, Praxis, 2014, ss. 28-33, 38-42, 48-54
Andreasen, Brian og Poulsen, Jens Refslund: Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime, 2012, ss. 31-33, 36-37
- Thiedecke, Johnny: Magtens ansigter. Magtopfattelse, Magtudøvelse og Magtiscenesættelse fra Antikkens Rom til Hitlers »Tredje Rige«, Pantheon, 2001, ss. 10-13
Bang, Fibiger Peter, Romerriget, i Imperier fra oldtid til nutid (red. Hassing, Anders), Forlaget Columbus, 2022, ss. 49-51
- Dokumentar: Orden i Kaos, 2012

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Spredningskrav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det kinesiske kejserrige

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet undersøger vi det kinesiske kejserrige og hvordan det har udviklet sig gennem tiden. Vi undersøger rigets opbygning og dets relation til omverdenen. Vi arbejder især med udviklingen i 1800-tallet, hvor kejserriget går fra storhed til fald, og undersøger således, hvilke årsagsforklaringer der var til, at riget gik under i 1911. Vi afrunder forløbet med at se filmen "Den sidste kejser" fra 1987 og undersøger, hvordan Kina og den kinesiske kultur fremstilles i en vestlig produceret film.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan var det traditionelle kinesiske samfund opbygget? Og hvordan rigets relation til omverdenen?
- Hvad kendetegnede det kinesiske kejserige ca. indtil år 1800?
- Hvilke årsager var der til Opiumskrigene?
- Hvordan ændrer det kinesiske kejserriges forhold sig til omverdenen i gennem 1800-tallet?
- Hvordan ændrer Vesten sit syn på det kinesiske kejserrige sig gennem 1800-tallet?
- Hvilke årsager var der til det kinesiske kejserriges fald?
- Hvordan fremstilles Kina i filmen "Den sidste kejser" fra 1987?

Læste kilder:
- Himlens mandat
-  Konfutse om forholdet mellem lærer og elev
- Marco Polos rejser, ca. 1298
- Den kinesiske kejser til Georg d. 3., 23. september 1793
- Nanjing-traktaten, 1842  
- En mandarin advarer mod vestlig lærdom, 1867
- Reklamer med kinesiske varer fra 1870'erne
- Billeder med fremstillingen af kineseren fra omkring 1900
- Bokseropstandens proklamation, 1900
- Filmen "Den sidste kejser", 1987

Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie, bind 1, Systime, 2019, Uddrag af kapitlet "Det kinesiske kejserrige: Den store drage"
Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne, Pantheon, 2010, ss. 68-71
Husted, Martin A: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre, Systime, 2015, afsnittet "En verden i sig selv"
Larsen, Henrik Bonne og Thorkil, Smitt: Kina efter 1840: riget i midten i fokus på nu, Systime, 2010s.16-23, 27-30
Bryld, Carl-Johan, Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017, afsnittene "Opiumskrigene – begyndelsen på kejserrigets sammenbrud" og "De store oprør – Taiping 1850-1864"
- Husted, Martin A., Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre, Systime, 2015, afsnittene "Magtspillet og globaliseringen, 1890-1914" og "Rigets fald"
- Nielsen, Carsten m.fl., Kina - temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, afsnittet "Grundlæggelsen af Republikken Kina"

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering

Spredningskrav:
-  tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer