Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ester Højgaard-Geraae
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Korstoge og kulturmøder
Titel 2 Oplysningstid og DHO
Titel 3 GCP - oplysning i Singapore?
Titel 4 Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger
Titel 5 1864 - En dansk nationalstat fødes
Titel 6 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv
Titel 7 GCP - Er Singapore et PAP-demokrati?
Titel 8 Velfærdsstaten
Titel 9 GCP - Demokrati og medborgerskab
Titel 10 Kronologiforløb
Titel 11 Digitale ressourcer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Korstoge og kulturmøder

I forløbet starter vi med at arbejde med samfundsopbygningen og magtstrukturerne i europæisk tidlig middelalder, højmiddelalder samt senmiddelalder. Dernæst arbejder vi med kulturmøder og -sammenstød mellem den kristne og den muslimske verden. Herunder vil vi ud fra et globaliseringsperspektiv arbejde med korstogene med udgangspunkt i den muslimske ekspansion efter 610.

Vi afslutter forløbet med at perspektivere til nutidens kulturmøder og sammenstød mellem kristne og muslimer, og eleverne skal således gerne tilegne sig et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød - i en historisk kontekst såvel som i dag.  

Læste kilder:
Håndbog for en markedsinspektør, Fokus 1, s. 147 (kilde 4)
Pave Urban 2's tale i Clermont i 1095, Fokus 1 s. 144 (kilde 2)
Civilisationernes sammenstød, Huntington, Fokus 1
En korsfarer vender hjem, Fokus 1, s. 145
Dokumentar (History Channel): The Crusades: Crescent and the Cross. Pt 1-3 (http://www.youtube.com/watch?v=fu2UG2IRu0o)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Oplysningstid og DHO

I dette DHO-forløb samarbejdets der med dansk omkring et dybdegående arbejde med oplysningstiden, blandt andet med fokus på kulturmøder og -sammenstød samt synet på 'den anden'. Der vil være fokus på følgende nedslag:
- Struensee, oplysningstanker og diktatur
- En introduktion til oplysningsfilosofien
- Hvad kendetegnede enevælden i slutningen af 1700-tallet?
- Landboreformer
- Trekantshandel - baggrund og system
- Merkantilisme
- Menneskesyn og argumenter for slaveri

Arbejdet munder ud i at klassen skriver DHO om oplysningstiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 GCP - oplysning i Singapore?

Dette miniforløb fungerer som en Singapore-perspektivering på det forløb om Oplysningstiden, som vi for nylig har afviklet. Vi skal i dette modul undersøge, hvorvidt Singapore har haft en oplysningstid og om nutidens Singapore hører til de nationer, hvis menneske- og samfundssyn samt samfundsopbygning bygger på oplysningsidealer. Klassen skal i grupper lave mini-podcast om emnet (max 3 min.).

Vi arbejder i forløbet med følgende spørgsmål:

• Har Singapore gennemgået en oplysningstid?
• Hvilken styreform er der i Singapore? Er der forskel på det formelle og
   det reelle politiske system?
• Hvilke fællestræk har det politiske system i Kina og Singapore?
• Hvordan afprøver Singapore i dag elementer fra den europæiske
   oplysningstænkning?

Baggrundslitteratur:
Om Singapores historie og politik/samfund på https://www.globalis.dk/Lande/singapore
Rene Bugge Bertramsen: Singapore: et demokratisk eksperiment, Berlingske tidende, 1/2 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger

Hvorfor har Danmarks fortid som kolonimagt spillet en meget lille rolle i danmarkshistorien? I forløbet arbejder vi med Danmarks fortid som kolonimagt med udgangspunkt i Dansk Vestindien, og hvorfor Danmark som kolonimagt ikke har spillet en større rolle i danmarkshistorien. Skyldes det glemsel, bevidst fortrængning eller ligegyldighed? For at komme nærmere disse spørgsmål arbejder vi med den danske grundfortælling om kolonitiden og de historiske forudsætninger for denne samt samt ser nærmere på debatten om, hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere koloniherre skal forholde sig til hinanden i dag.

Forløbets centrale problemstillinger:
- Hvordan skal efterkommere af de tidligere slavegjorte og de tidligere koloniherre forholde sig til hinanden og fortiden?
- Hvorfor deltog Danmark i kolonikapløbet?
- Hvad var det europæiske syn på afrikaneren i Oplysningstiden?
- Hvilke forhold var der for de slavegjorte på Jomfruøerne?
- Hvad er den danske grundfortælling om Danmark som kolonimagt, og hvad har givet anledning til dens opståen?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1864 - En dansk nationalstat fødes

1864 – En dansk nationalstat fødes
I dette forløb har vi fokus på 1864 i et erindringspolitisk perspektiv. Der vil være to nedslag: Første slesvigske krig og Anden slesvigske krig i 1864 (størst fokus på 2. slesvigske krig).

Faghistorisk skal vi beskæftige os med hvad der førte til Danmarks nederlag i 1864 og genforeningen i 1920. Erindringshistorisk skal vi arbejde med et fokus på historiebrug ved især jubilæer og TV-serier.

Metode/teori:
Erindringshistorie
Mindehøjtideligheder

I forløbet stilles der indledningsvist følgende spørgsmål:
Hvilke forudsætninger var der for 2. slesvigske krig?
Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?
Hvorfor og hvordan er nederlaget blevet erindret?
Hvilken rolle spiller jubilæer i produktionen af erindringer?
Hvordan har erfaringerne fra 1864 påvirket dansk udenrigspolitik i eftertiden?


Faglige mål: (Fra bekendtgørelsen)
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet omhandler Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig i et erindringshistorisk perspektiv.
I forløbets første del arbejder eleverne med problemstillingen: Hvorfor reagerede den danske regering med aktiv tilpasningspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland den 9. april 1940?
I forløbets anden del arbejder eleverne med følgende erindringshistoriske nedslag:
- Konsensusmyten
- Jødeaktionen i 1943
- Modstandsbevægelsen
- Besættelsen i fiktion

Forløbet afsluttes med at se nærmere på dansk udenrigspolitik efter krigen og frem til i dag: Hvordan er erindringen om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig blevet brugt for og imod Danmarks internationale engagement?

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 GCP - Er Singapore et PAP-demokrati?

Eleverne har arbejdet med Singapores historie samt historiografisk med skolebog fra Singapore, blandt ud fra spørgsmålene:
1. Hvilke styreform har Singapore?
2. Hvordan bliver landets multietnicitet behandlet, og hvilket nationsbegreb læner landet sig op af?
3. Hvilken økonomisk politik er der i Singapore, og hvorfor har man valgt denne politik?
4. Hvilken national erindring om den britiske kolonisering ser vi i skolebogen og hvorfor erindres der, som der gør?

Eleverne har videre arbejdet med nation building i henholdsvis Danmark og Singapore. I forløbet har de læst teori om nation-buildings fire faser, forskellige forståelser af nationen som henholdsvis konstruktivistisk eller essentialistisk og brug af nationale symboler. Teorien har de bl.a. appliceret på landenes nationalhymner.
Eleverne har formidlet deres viden i en fiktiv podcast og dermed arbejdet med historisk formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Velfærdsstaten

Forløbets første halvdel har sit fokus på velfærdsstatens tilblivelse og udvikling i Danmark.  For at nå til en forståelse af denne udvikling, vil vi arbejde med de samfundsmæssige forhold der ligger til grund samt hvilke centrale social- og fordelingspolitiske tiltag der er foretaget i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
I forløbets anden halvdel vil arbejde med hvilken national grundfortælling der findes om den danske velfærdsstat. Følgende spørgsmål vil bla. blive berørt:
- Har politisk-ideologiske grupper deres egen fortælling om velfærdsstaten?
- Hvordan forsøger politikere og meningsdannere at præge eller forandre grundfortællingen om velfærdsstaten?

Kernestof:
- forskellige styreformer Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 GCP - Demokrati og medborgerskab

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet har vi beskæftiget os med demokrati og medborgerskab gennem historien i et begrebshistorisk perspektiv.
Med nedslag i antikkens Athen (demokratiet opfindes), Oplysningstiden (demokratiet genopfindes) og Mellem-, Krigs- og Efterkrigtiden (demokratiet under pres) lægges der op til en diskussion om demokratiets aktuelle vilkår og betydning.

Formålet med forløbet har været at opfylde følgende mål fra GCP-læreplanen: “- stifte bekendtskab med hvordan borgerskabsbegrebet har udviklet sig for på den måde at forstå, hvordan det at være verdensborger i dag adskiller sig fra tidligere tiders borgerskabstanker og hermed også sætte eleverne i stand til at vurdere de forpligtigelser der følger med verdensborgerskabstanken”.

Vi har arbejdet diakront med problemstillingen:

Hvilke kontinuitet og hvilke brud er der i synet på borgerskab/verdensborgerskab/medborgerskab fra antikken til i dag?

Materiale:
Hassing, Anders: Introduktion til begrebshistorie (fra: EMU)
Grubb m.fl: Magt og mennesker. Historie på tværs, Gyldendal, 2013, ss. 29-41, 138-142
Hassing, Anders: Da demokratiet blev genopfundet, Nationalmuseet, 2011, ss. 16-27
Danmarkshistorien.dk: Demokratidebatten 1945-1846

Kilder:
Thukydid: Perikles Gravtale (Fra: Grubb m.fl: Magt og mennesker. Historie på tværs, Gyldendal, 2013)
Platon: Staten, uddrag fra 8. bog om demokrati (Fra: Tortzen m.fl.: Platon i udvalg I. Staten, Gyldendal, 2013)
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 (Fra: Juncker: Den store revolution dag for dag, Gjellerup, 1975)
Hitler: Mein Kampf, uddrag om den bedste statsforfatning: Det tyske demokrati (Fra: Theidecke: Magtens ansigter: magtopfattelse, magtudøvelse og magtiscenesættelse fra antikkens Rom til Hitlers Tredje Rige, Pantheon, 2001)
De antijødiske undgældelsesaktioner af 12. november 1948, Forordning fra samme om udelukkelse af jøder fra tysk erhvervsliv (Fra: Ukendt)
Jødestjernen indføres (Fra: Ukendt)
Politiforordning om jøders offentlige fremtræden af 28. november 1938 (Fra: Ukendt)
Hal Koch: Ordet eller Sværdet, 1945 (Fra: Danmarkshistorien.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

I slutningen af 3.g arbejder vi med et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Digitale ressourcer

Tilladte digitale ressourcer under forberedelsen til eksamen er:

- historisk metode,  https://historiskmetode.weebly.com - hele hjemmesiden har været anvendt
- ordbogen.com
- ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer