Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Fredrik Leicht
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og erindring
Titel 2 Oplysningstiden - DHO
Titel 3 Ideologier
Titel 4 Demokrati og medborgerskab
Titel 5 Middelalderens kulturmøde
Titel 6 Kønshistorie
Titel 7 Besættelsen
Titel 8 GCP - Nationalisme i Jugoslavien
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Danmark i verden
Titel 11 Kropshistorie - Kroppen mellem sundhed og dannelse
Titel 12 Kronologiforløb
Titel 13 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og erindring

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og forskellige former for historiebrug med udgangspunkt i Vikingetiden:

- Historie som (videnskabs)fag (faghistorie) med fokus på samfundet i Vikingetiden (historiografi), introduktion til det funktionelle kildebegreb i arbejdet med Rigs Vandring og kildekritiske analyser af kilderne Ibn Fadlans beskrivelse af Ruserne (omverdens syn på vikingerne) og Widukind om Haralds overgang til kristendommen samt Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (kristendommens indførelse i Danmark)

- Historie som identitetsdannelse (erindringshistorie) med fokus på Pierre Noras to erindringseksplosioner (1. erindringseksplosion i 1800-tallet og 2. erindringseksplosion fra 1970'erne til i dag), hvor der udarbejdes en diakron historiografisk analyse af 1800-tallets og nutidens erindring af Vikingetiden.

- Historie som underholdning (populærhistorie) med fokus på den populærhistoriske viking og tv-serien Vikings.

Vi har i forløbet blandt andet arbejdet med nedenstående problemstillinger:
- Hvordan bliver Vikingetiden erindret?
- Hvilken rolle spiller virkingtiden i den nationale erindring?
- Hvordan har historieskrivningen om vikingetiden ændret sig gennem tiden?

Kilder.
Rigs vandring
Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866.docx
Ibn Fadlan Vikingerne ved Volga
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Widukin om Haralds overgang til kristendommen
Adam Oehlenschläger – Der er et yndigt land
Lorenz Frølich, ”Rigets modige forsvarer”
Uddrag af ”Danmarks Historie fortalt for ungdommen” 1884 af R.J. Holm
Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællinger af fædrelandets historie' (1882)
Uddrag fra Rikke Agnete Olsens '41 fortællinger om folk i fædrelandets historie' (2004)
Vikings - sæson 1, 1. episode


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Oplysningstiden - DHO

Dette forløb fungerer som optakt til dansk-historie opgaven og bygger derfor på et samspil med danskundervisningen. Undervisningen vil blandt andet tage udgangspunkt i de filosofiske grundtanker bag oplysningstiden, Danmarks involvering i trekantshandlen, Landboreformerne samt historiebrug med udgangspunkt i populærkulturelle fremstillinger
af Johann Friedrich Struensee samt affæren med Caroline Mathilde.


Forløbet dækker følgende sider af kernestoffet:
– Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Politiske og sociale revolutioner
– Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Historiebrug og formidling

Forløbet dækker primært følgende faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Kilder:
Erik Klippings håndfæstning
Jacques-Bénigne Bossuet  “Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter" (uddrag)
Jean Jacques Rousseau: af Emile eller Om opdragelsen
Mary Wollstonecraft Et forsvar for kvinders rettigheder (uddrag)
Trykkefrihedsforordningen 1770 & 1799
Forordning om Neger-Handelen (16. Marts 1792)
En kongelig affære


Obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på oplysningstiden herunder trekantshandelen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ideologier

Dette forløb omhandler ideologiernes opståen, samt hvordan de adskiller sig fra hinanden. Vi har i forløbet taget udgangspunkt i liberalisme, konservatisme, socialisme og fascisme. Vi har undersøgt, hvilke samfund ideologierne udspringer af, hvilke visioner ideologierne opstiller for det gode samfund, samt hvilken kritik de retter imod andre ideologier.

Forløbet er tiltænkt som en forberedelse til to senere forløb omhandlende Demokrati og medborgerskab, samt et forløb om den kolde krig.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Kilder:
John Locke - De naturlige rettigheder
Edmund Burke - Det hævdvundne samfund er det bedste
Karl Marx og Friedrich Engels - Det kommunistiske manifest
NSDAP's partiprogram 1920
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati og medborgerskab

Forløbet omhandler hvordan opfattelsen af medborgerskab og demokrati har ændret sig over tid. Forløbet tager udgangspunkt i det athenske demokrati og medborgerskabsbegrebet i antikken. Ved hjælp af en begrebshistorisk tilgang undersøger vi begreberne diakront og ser, hvordan det afspejler tidens tanker og idéer.

Centralt for forløbet er, at vi arbejder med spørgsmålet: Hvilken kontinuitet og hvilke brud er der i synet på demokrati og medborgerskab fra antikken til i dag?

Centrale nedslag i forløbet:
- Antikken
- Oplysningstiden (demokratiet genopdages)
- 1800-tallet og vedtagelsen af Grundloven i Danmark (demokratiet indførelse)
- Mellem-, krigs- og efterkrigstiden (demokratiet under pres).

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Perikles gravtale
Kilde, Den gamle oligark,
Uddrag af Thomas Hobbes- Leviathan
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
Orla Lehmann - Tale ved politisk fest i Vejle, 1861
Uddrag fra Hal Koch - ordet eller sværdet
Kilde_Uddrag af Mein Kampf_Den bedste forfatning Det tyske demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderens kulturmøde

Dette forløb har omhandlet middelalderens kulturmøde mellem kristendommen og islam. Igennem forløbet har vi både haft fokus på sameksistens og konflikt. Forløbet tager sit afsæt i den muslimske ekspansion i middelalderen og undersøger det kulturmøde, der opstod mellem den muslimske og kristne verden som følge af dette. Gennem kildearbejde undersøger vi, hvordan forholdene for kristne, muslimer og jøder var områderne, hvor de levede side om side. Endvidere undersøgte vi baggrunden for korstogene og diskuterede, hvorvidt korstogene skulle ses som et modsvar på en muslimsk ekspansion eller et kristent ønske om udbredelse.

Afslutningsvis undersøgte vi, hvilken betydning korstogene har haft i eftertiden. Med baggrund i Edward Saids Orientalisme-begreb har vi undersøgt, hvordan kulturelle fordømme påvirker synet på en egen kultur og identitet.

Vi har igennem forløbet arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan er kulturmødet mellem kristne og muslimer blevet fremstillet gennem tiden og fra forskellige kulturer?
- Hvordan forløb mødet mellem kristne og muslimer i middelalderen?
- Hvordan afspejler synet på den anden ens egen kultur?
- Hvad var baggrunden for korstogene og Jihad?

Kernestof:
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Sekundærlitteratur:
- Fokus 1: Fra antikken til europæisk ekspansion (side: 102-110, 125-132 & 132-141).
- Forholdet mellem "os og de andre" i historisk perspektiv. I: Henrik Skovgaard Nielsen: Korstog og Jihad. Gads forlag. 1998.
- Verden før 1914 (side 112-114).
- https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/korstog-kristne-og-muslimer

Kilder:
- Al-Shaybani retningslinjer for jihad
- Kirkemødet om kætteri (1215) fra Johan Mentz, Kirke og kultur i højmiddelalderen, 1976, s. 34-36
- Kalif Omars pagt med de kristne
- Håndbog for en markedsinspektør
- Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur
- Siete Partidas - Spansk lovsamling om muslimernes stilling
- Skøde for Stefan af Neublens i Cluny Kloster, 1100:
- Testamente for Arnold Seschaves til Skt. Peters kirke ved Angouleme, 1147:
- Pave Urban II's tale i Clermont (1095)
- Amin Maalouf: En arabisk historikers vurdering af korstogene
- Sverre Bagge - Korstogene i et bredere perspektiv
- Fred Halliday: Vestens historisk betingede fordomme mod muslimerne
- Osama bin Laden Jihad Fatwa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kønshistorie

Forløbet fokuserer på køns- og kvindehistorie. Vi kommer igenenm forløbet til at fokusere på kvindens rolle i historien, og hvordan forståelsen af køn har ændret sig gennem historien. Endvidere vil forløbet anligge et historiografisk blik og undersøge, hvilken betydning det har, at vi er gået fra "herstory" til kønshistorie. Eleverne skal i denne forbindelse også få en forståelse for de forskellige feministiske bølger.

I forløbet vil der blive taget udgangspunkt i en diskursanalytiske tilgang. Eleverne skal undersøge, hvordan den historiske diskurs om kvinder og køn har ændret sig og hvilken betydning en sproglig dikurs har for forståelsen af køn.

Forløbet bliver afsluttet af et projektarbejde, hvor eleverne i grupper skal formulere en problemstilling, finde kildemateriale og udarbejde en præsentation af deres arbejde.

Forløbets problemstillinger:
- Hvordan har diskursen om køn ændret sig fra 1800-tallet til i dag?
- Hvordan har kvindekampen ændret sig gennem de fire feministiske bølger?
- Hvilken rolle har kvinder (og køn) spillet i historieskrivningen?

KIlder:
Niels Hemmingsen: Vejledning i ægteskabssager 1572
Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav
Georg Brandes svar på Frk. Grundtvig.
Engle" af Lucifer (pseudonym for Georg Brandes) i "Politiken" d. 6. juli 1887
Spectatrix Pseudonum for Johanne Luise Heiberg: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse" i "Ugentlige Blade" nr. 16, 1859
Carl Ploug i Landstinget i 1888
Forslag til lov om svangerskabsafbrydelse. november 1972
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Besættelsen

Forløb om besættelsestiden med fokus på erindringshistorie. Vi har arbejdet med besættelsens dilemmaer og med, hvordan besættelsestiden er blevet erindret i Danmark efterfølgende; med en perspektivering til Kroatien. Forløbet har indeholdt et besøg på Frihedsmuseet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

(Forløbet er udført af vikar mens Fle var på barsel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 GCP - Nationalisme i Jugoslavien

Dette forløb har fokus på, hvordan nationer og nationalisme opstår. Med afsæt i tre metodiske tilgange; den primordialistiske tilgang, moderniseringsteorien og etno-symbolismen, har vi analyseret, hvordan den kroatiske nation og kroatisk nationalisme er opstået, samt hvilke myter nationalismen trækker på i dag.

I forløbet har vi også fokuseret på Jugoslavien og Jugoslaviens sammenbrud. Vi har analyseret, hvordan nationalisme kan dele folk og føre til vold og krig. Vi har analyseret, hvilke myter og hvilken historiebrug de eks. Jugoslaviske lande har benyttet sig af i oprettelsen af deres nationer.

Forløbet har været afviklet som optakt til 3.x's studietur til Kroatien og Slovenien.

Vi har igennem forløbet blandt andet arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvordan er kroatisk nationalisme blevet skabt?
- Hvilken betydning har myter for nationalisme og national identitet i Kroatien?
- Hvorfor brød Jugoslavien sammen og hvilken betydning fik det for de eks. Jugoslaviske lande?
- Hvilken rolle spiller krigen for de eks. Jugoslaviske lande i dag?

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
historiebrug og -formidling
politiske og sociale revolutioner

Kilder:
Kroatisk Skolebog: Tjetnikkerne under anden verdenskrig
Serbisk skolebog: Tjetnikkerne under anden verdenskrig
Uddrag af ”Det Serbiske Memorandum” 1995
Interview med den tidligere bosnisk serbiske præsident Biljana Plavsic 1993
Uddrag af interview i Politika og Vreme i januar 1992 med Radovan Karadzic
Udtalelse af Ratko Mladic ved indtagelsen af Srebrenica
Uddrag af "The Killing Days" af Kemal Pervanic 1999

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Holocaust

Forløbet omhandler nationalsocialismens indtog i Tyskland og den nazistiske ideologi. Forløbet vil starte i mellemkrigstiden, hvor vi undersøger Tysklands økonomiske, sociale og politiske situation. Herefter vil vi undersøge, nazismens ideologi, politik og propaganda. Vi ser, hvordan anti-semitismen kom til udtryk, og hvordan den udviklede sig fra 1933 og frem til 1945. Ved hjælp af Gregory Stantons 10 stadier til folkedrab forsøger vi at udpege konkrete eksempler på de 10 stadier. Afslutningsvis analyserer vi, hvordan holocaust bliver erindret og hvordan mindekulturen har udviklet sig og hvordan denne mindekultur er under pres.

I forløbet har vi arbejdet med følgende problemstillinger:
- Hvordan kom nazisterne til magten i Tyskland?
- Hvordan kunne anti-semitisme opstå og udbrede sig i de 12 år?
- Hvordan kunne holocaust gennemføres?
- Hvordan kan man få folk til at begå folkedrab?
- Hvordan bliver holocaust erindret/mindet - og hvorfor er der nogle, der benægter holocaust?

Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Kilder:
En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935
SoPaDe nordtyskland
SoPaDe sydtyskland
Uddrag af månedsrapport fra det bayerske politiske politi
Beretning om massakren ved Babi Yar i september 1941
Fortroligt dokument om gas-bilernes "effektivitet" i Chelmo 1942
The zone of interest
Heinrich Himmler: Poznan-talen. 4. oktober 1943


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden

Formål:

Formålet med forløbet, er at eleverne får kendskab til dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra slutningen af anden verdenskrig til i dag.
Igennem forløbet kommer vi til at undersøge, hvordan den kolde krig påvirkede dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Forløbet behandler den kolde krig i et dansk perspektiv, men inddrager imidlertid også internationale spændinger og den ideologiske kamp. I forløbet undersøger vi også, hvilken påvirkning den kolde krigs afslutning fik for Danmarks udenrigspolitiske engagement.

Igennem forløbet skal eleverne analysere forskellige perspektiver på centrale historiske begivenheder såsom fodnotepolitikken og Danmarks internationale engagement efter den kolde krig. Desuden skal eleverne analysere, hvordan historien er blevet brugt som politisk argument i Danmark.

Forløbet relaterer flere af de faglige mål i læreplanen, men lægger især vægt på:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Igennem forløbet har vi især arbejdet med nedenstående problemstillinger:
- Hvordan påvirkede den kolde krig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
- Hvorfor gik Danmark ind i Atlantpagten (NATO)?
- Hvordan påvirkede den kolde krigs afslutning Danmarks internationale handlemuligheder?
- Hvad var baggrunden for ”Danmarks aktivistiske udenrigspolitik”?


Indhold:

Forløbet relaterer sig til følgende kernestofspunkter i læreplanen for historie A 2022:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling


Metode
Didaktiske principper, arbejdsformer

Gruppearbejde, Individuelt arbejde, Dialogisk undervisning, problembaseret undervisning, elevpræsentationer.


Materiale
Historieportalen: Poul Villaume: Danmark i Verden - Kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag).

Kilder:
Statsminister Poul Schlüters besøg i Washington 12.september 1985
Jyllands-Posten Bent Jensen: Fodnoter truede Danmarks sikkerhed
Information: Poul Villaume Intet belæg for, at fodnotepolitikken bragte Danmark i fare
Samuel P. Huntington: civilisationernes sammenstød
Anders Fogh Rasmussen nytårstale 2002
Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Københavns Universitet den 23. september 2003.
H.C. Hansens redegørelse til Folketinget, 21. januar 1958
Niels Bernstein: Statsministeriet, ”NATO & KOSOVO”, 22. september 1998, dok.nr. 70,
Niels Helveg Petersen: Talepapir til mødet om kosovobeslutningen

Evaluering
Modulet bliver evalueret med en dialogbaseret afrunding, hvor eleverne i dialogcirkler skal diskutere centrale problemstillinger fra forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kropshistorie - Kroppen mellem sundhed og dannelse

Kroppen – Mellem sundhed og dannelse  

Formål - Forløbets faglige mål
Forløbet undersøger, hvordan kropskulturen har ændret sig gennem historien. Forløbet tager afsæt i antikkens kropskultur og undersøge, hvad det vil sige, at kroppen er historisk. Forløbets diakrone fokus bevirker, at eleverne vil få en forståelse af, at kroppen ikke er en historisk konstant, men i stedet er påvirket, at den samfundsmæssige kontekst. Igennem forløbet vil eleverne skulle arbejde med at analysere samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiden, samt skulle reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt mennesket som historieskabende og historieskabt. Eleverne skal anvende en metode-kritisk tilgang til at analyse historisk materiale og være i stand til at relatere det til deres egen tid.

Indhold - Kernestof og supplerende stof
Forløbet relaterer sig til nedenstående kernestofspunkter:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Forløbet undersøger kroppen i et diakront lys, men tager afsæt i antikkens kropsforståelse.

Metode - Didaktiske principper, arbejdsformer
Forløbet anvender forskellige didaktiske principper og arbejdsformer heraf kan nævnes; individuel skrivning, Induktivt gruppearbejde. I kildeabejdet vil der blive lagt vægt på en induktiv tilgang, hvor eleverne skal arbejde med en modelfri og funktionel tilgang til kildematerialet. I nogle af modulerne vil eleverne også blive introduceret for en kropslig dimension af historien, hvor de blandt andet skal prøve den Lingske gymnastik.

Materiale - Tekster, film m.m.
Hans Bonde & Stannis Elsborg: Med kroppen ind i kulturen
Hans Bonde et. Al. Humanistisk samfundsvidenskabelig idrætsteori.  
Christina Spanggaard et. Al. Kroppen i tykt og tyndt.
Else Trangbæk: Kvindernes idræt

Evaluering - Evaluering af elevernes læring og undervisningen
Forløbet vil blive rundet af med en individuel videoaflevering, hvor eleverne skal analysere et kildesæt, samt reflektere over, hvordan kropshistorien (og forløbet) har relevans for dem.

I forløbet har vi blandt andet arbejdet med nedenstående problemstillinger:
Hvordan har synet på kroppen ændret sig i Europa fra antikken til i dag?
Hvilken betydning har kroppen for kultur, politik og samfund?
Hvordan adskiller moderne kropskultur i Danmark sig fra kropskulturen i den antikke verden?
Hvilke former for brud og kontinuitet er der mellem kropskulturen i det antikke Grækenland og det antikke Rom?
Hvordan påvirkede kristendommen synet på kroppen?

Kilder:
Platon: Om sport og opdragelse
Marcus Cornelius Fronto - Brød og skuespil
Augustin - Gladiatorkampenes tiltrækningskraft fra Augustins Bekendelser fra 398 E.kr.
Augustin om Begærets ondskab. Fra De civitate dei (Guds Stad) år 426 e.kr
William Hovgaard – Sport 1888
UDDRAG FRA CHARLES CHRISTIAN KJÆRS (1838-1897) DAGBOG
Kåre Teilmann – Rationel gymnastik 1909
Kort Anviisning til Legemsøvelser – Victor Kristian Hjort
KAPELLAN VED TRINITATIS KIRKE, FREDERIK HAMMERICH (1882)
Hitler om ånd og krop, fra Mein Kampf - 1925
Ellen Paul-Petersen om den tyske idræt 1936
HANS BRØCHNERS BREV (1853)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Kronologiforløb

Formål:
Formål med forløbet er, at eleverne får mulighed for at få repeteret de gennemgåede forløb, samt få sat forløbene ind i en kronologisk kontekst. I forløbet er eleverne blevet introduceret for forskellige periodiseringsprincipper, samt diskuteret de gennemgåede forløb i forhold til disse periodiseringsprincipper.

I slutningen af forløbet har eleverne i grupper fremlagte de gennemgåede forløb for hinanden med fokus på centrale problemstillinger og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer