Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ester Højgaard-Geraae, Kristian Søberg Høyer, Trine Mai Sørensen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Erindringen om Danmarks tilblivelse
Titel 2 #2 Middelalder, korstoge og reformation
Titel 3 #3 Oplysningstid - DHO
Titel 4 Dansk kolonihistorie i danskernes erindring
Titel 5 1864: En nation fødes
Titel 6 Pesten og dens konsekvenser
Titel 7 Holocaust og folkemord
Titel 8 Holocaust og andre folkemord II
Titel 9 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv
Titel 10 Vietnam - den kolde krigs kampplads 1945-1975
Titel 11 Velfærdsstaten
Titel 12 Danmark i verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Erindringen om Danmarks tilblivelse

Erindringen om Danmarks tilblivelse


I forløbet “Erindringen om Danmarks tilblivelse 1” undersøgte vi vikingetidens betydning for den nationale identitet fra 1800-tallet og frem. Fokus lå særligt på statsdannelse og erindringshistorisk på Jellingstenen som erindringssted. Vi havde særligt fokus på vikingetiden.
Metode:
• Erindringshistorie
• kildekritik

Materiale:
Iversen & Pedersen, Danmark Mellem erindring og glemsel, kap.1-2, Columbus, 2020
Blom m.fl. Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013
Jellingstenen

Guidet omvisning i Nationalmuseets udstilling "På togt!".

Kilder:
Jellingstenen
Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922
Uddrag af A.d. Jørgensen 40-tyve fortællinger
Uddrag af Rikke Agnete Olsens 41 fortællinger





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Middelalder, korstoge og reformation

Korstog og kulturmøde.

Med udgangspunkt i oversigtlæsning om europæisk middelalder dykkes ned i korstogene. De politiske og mentalitetshistoriske årsager til til korstogene undersøges og efterfølgende ses på kirkens dalende magt under renæssancen og reformationen.Vi arbejder med korstogene i Mellemøsten samt i Spanien. Eleverne skal gennem forløbet få et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød, forklare deres historiske kontekst og vurdere vores tolkning og forståelse af dem idag.

Kernestof:
– Europæisk middelalder
– Verden udenfor Europa (kulturmøde: kristen og muslimsk kultur).
- renæssance
- reformation

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Metodisk har vi i klassen blandt andet diskuteret: Historiebrug (eks. politisk brug af historien), kildekritik (tendens, repræsentativitet og kontekst/ophavssituation).

Læste kilder:
- Kalif Omars pagt med de kristne (Fokus 1)
- Pave Urban 2.´s tale i Clermont i 1095 (Fokus 1)
- Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur (Fokus 1)
- Siete Partidas – Spansk lovsamling om muslimers stilling (Fokus 1)
- Vestens historisk betingede fordomme mod muslimer, 1996. Skrevet Fred Halliday (Fokus 1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 Oplysningstid - DHO

Oplysningstid -DHO

I forløbet indgår DHO-opgaven.

Forløbet dækker følgende sider af kernestoffet:
– oplysningstiden
– kulturmøder: kolonisering.
– menneskerettigheder

Forløbet dækker primært følgende faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på oplysningstiden herunder trekantshandelen. og kulturmødet i dansk kolonihistorie.

Materiale:
Fokus 2 s. 34-38
Juliane Engelhart: “Frigjort, fornuftig og lovlydig (WA 2010)
Rostgaard & Schou - Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. side 57-65 samt side 70-71, s. 85-98,
Furier og føjelige fruer - Nye kvinderoller og idealer (Farlige forbindelser s. 28-33)
Forførende farlige forbindelser - Om seksualitet og moral (Farlige forbindelser s. 22-27)
På sporet af oplysningstiden kap.1-3., Hans Wagner, Lindhardt og Ringhof, 2020

Kilder:
Uddrag af Jacques-Bénigne Bossuet-Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter (forsvar for enevælde), 1709
Uddrag af Jean Jacques Rousseau: Samfundskontrakten, 1762 (Fokus 2 s. 50-52)
Uddrag af Jean JacquesRousseau: af “Emile”, 1762
Uddrag af Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen, 1771
Uddrag af Francois Voltaire: Tolerance, 1764
Statsminister C. D. F. Reventlows tale den 1788
"Ordener hænger man paa Idioter" af P.A. Heiberg, 1790
Frihedsstøtten
Smædevers om Struensee-affæren: "Grev Struensees Bedrifter", 1772
Model af det Schimmelmannske system
Den engelske Navigationslov 1651 (om merkantilisme)
Statistikker: den dansk-norske sukkerproduktion 1770 & 1798, Sveistrup og Willerslev, den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie, 1945, side 87-88
Uddrag af J.R. Haagensen ”De er skabt til at være trælle”, 1758
Billede af slaveejer, som opvartes af slaverinde, formentligt 1700-tallet, fra Nationalmuseet
Illustration af mundspreder fra Nationalmuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk kolonihistorie i danskernes erindring

Forløbets indhold og fokus:
I forlængelse af forløbet om oplysningstiden arbejder vi videre med Danmarks fortid som kolonimagt med udgangspunkt i Dansk Vestindien.
Vi beskæftiger os med den danske grundfortælling om kolonitiden (’den uskyldige kolonialisme’) samt de historiske forudsætninger for denne, bl.a. kilden Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 betydning.   
Forløbet afrundes med, at vi ser nærmere på den debat der er i vores egen samtid om hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere kolonimagter skal forholde sig til hinanden i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor deltog Danmark i kolonikapløbet? Og hvilken rolle spillede merkantilismen og trekantshandlen heri?
- Hvilket menneskesyn gjorde sig gældende i oplysningstiden?
- Hvilke argumenter var der for slaveri i oplysningstiden?
- Hvilke forhold var der for de slavegjorte på De Vestindiske Øer?
- Hvad er den danske grundfortælling om Danmark som kolonimagt, og hvad har givet anledning til dens opståen?
- Hvilken rolle spillede Peter von Scholten i frigivelsen af de slavegjorte på Dansk Vestindien?
- Hvilken rolle spillede Danmark og danske enkeltaktører i 1800-tallets imperialisme?
- Hvordan italesættes og erindres Danmarks kolonifortid og rolle i den transatlantiske slavehandel i den offtentlige debat og populærkulturen i dag?

Fremstillingsmateriale:
Iversen, Kristian og Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Columbus, 2. udgave, 2020, ss. 71-80

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Spredningskrav:
- Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 1500-1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1864: En nation fødes

1864 – En dansk nationalstat fødes
I dette forløb har klassen haft fokus på 1864 i et erindringspolitisk perspektiv. Der har været to nedslag i Første Slesvigske krig og Anden Slesvigske krig i 1864, hvor eleverne har beskæftiget sig erindringshistorisk med de to perioder (størst fokus på 2. Slesvigske krig) .

Faghistorisk har klassen beskæftiget sig med hvad der førte til Danmarks nederlag i 1864 og genforeningen i 1920. Erindringshistorisk har eleverne især arbejdet med fokus på historiebrug ved jubilæer samt museer som erindringsformidler. I denne forbindelse har eleverne også analyseret genforeningen i 1920 og mindehøjtidelighederne i 2020.

Vi har besøgt "Krigsmuseet" (Tøjhusmuseet) og lavet analyse af udstillingen.

Metode/teori:
Erindringshistorie
Mindehøjtideligheder
Fokus på museer som historieformidler.

I forløbet stilles der indledningsvist følgende spørgsmål:

Hvilke forudsætninger var der for 2. slesvigske krig?
Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?
Hvorfor og hvordan er nederlaget blevet erindret?
Hvilken rolle spiller jubilæer i produktionen af erindringer?
Hvordan har erfaringerne fra 1864 påvirket dansk udenrigspolitik i eftertiden?


Faglige mål: (Fra bekendtgørelsen)

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Pesten og dens konsekvenser

I forløbet arbejder vi med middelalderen og pesten med fokus på pestens betydning med udgangspunkt i problemstillingen: Hvilke konsekvenser havde pesten for middelalderens Europa?
Ydermere arbejder vi med kriterier for periodeindeling med udgangspunkt i middelalderen og renæssancen.
Forløbet har et metodisk fokus på kildekritik og mentalitetshistorie.

Andre centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvilken samfundsopbygning var der i middelalderen?
- Hvad var synet på verden og mennesket i middelalderen?
- Hvordan blev sygdomme behandlet i middelalderen?
- Hvad kendetegner kristendommens sygdomsopfattelse i middelalderen?
- Hvilke årsager var der til pestens udbredelse i middelalderens Europa?
- Hvad var kirkens og de kristnes forklaring på pesten?
- Hvorfor blev mange jøder i Europa forfulgt og dræbt under pesten?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Holocaust og folkemord

Forløbet omhandler 2. verdenskrig med specifikt fokus på Holocaust og folkemordets betydning for jøder og LGBTQ+-personer. Forløbet afsluttes med en række teoretiske overvejelser om Holocaust og folkemord generelt.

Centrale problemstillinger for forløbet:
1) Hvorfor lykkedes de tyske nazister med at tage magten i Tyskland i 1933?

2) Hvorfor indledte den tyske regering et massemord på jøder i løbet af 1930'erne og 40'erne?

3) Hvilke andre marginaliserede grupper blev forfulgt i periodens Tyskland og hvorfor?

4) Hvorfor var der ikke i Tyskland en udbredt modstand mod nazisternes racediskrimination og forfølgelse af minoriteter?

5) Hvordan erindres Holocaust og hvilke erindringspolitiske kampe er blevet udkæmpet omkring begivenheden?

Forløbet tager sit udgangspunkt i Kristian Iversens "Derfor Historie" (Columbus 2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust og andre folkemord II

I første del af forløbet beskæftigede vi os relativt snævert og specifikt med Holocaust og de forskellige faktorer, som muliggjorde dets gennemførsel.

Denne anden del af forløbet har et mere teoretisk og historiografisk fokus. Her kigger vi på, hvorfor Holocaust har fået en særlig plads i både fag- og populærhistorie, samt hvorfor og hvordan visse af Holocaust' ofre (fx. lgbtq+-personer) er blevet glemt. Desuden skal vi også undersøge andre folkemord, de politiske forhold, som de vokser ud af, samt de retorikker og mentaliteter som har muliggjort og legitimeret dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv

Forløb omhandlende besættelsen af Danmark, 1940-1945. Vi beskæftigede os både med besættelsen som begivenhedshistorie og med historiebrug omkring besættelsen. Skriftligt arbejde og mundtlige oplæg indgik i forløbets arbejdsformer.

Materiale:
Iversen, K. og Pedersen, U.N. 2020: "Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel", Columbus, ss. 146-179

= 27 ns.

Kilder:
Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943
John Christmas Møllers (K) radiotale fra London 6. september 1942
Erindring ved Hans Henning Hansen (nedskrevet i 2005)
Statsminister Thorvald Staunings (S) nytårstale 1. januar 1940
Christensen, T. et al., 1955: "De Fem År", Dansk Film Co.
Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
Notater fra det danske udenrigsministerium samt telegrammer fra den tyske besættelsesmagt til centralkommandoen i Berlin, 31. august til 1. oktober 1943 (fra https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/kilder-til-oktober-43/joedeaktionen)

= 22 ns.

Forløbspensum: 49 ns.

Supplerende stof:
Knudsen, P.Ø. og Henriksen, M. 2008: "Med Ret til at Dræbe", DR 2


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vietnam - den kolde krigs kampplads 1945-1975

Forløb om Vietnams historie med hovedfokus på perioden 1945-1975 og landets rolle under den kolde krig. Vi har bevæget os kronologisk frem, men rundet følgende delemner/temaer:

- Koloniseringen af Vietnam 1862-1940
- Den japanske besættelse under 2. Verdenskrig og vejen til uafhængighed
- Den første indokinesiske krig
- Delingen af Vietnam 1954, udviklingen i Syd- og Nordvietnam og optrapningen af det amerikanske engagement
- Forløbet af den amerikanske krig 1965-1973 og dens konsekvenser
- Krigsmodstanden i både USA og resten af verden

Undervejs har eleverne givet oplæg om mediedækningen af krigen, Vietnambevægelsen, Tet-offensiven, ikoniske fotografier fra krigen samt krigen på film som supplerende stof.

Materiale:
- Bjerre-Poulsen, Niels, "Vietnam - Den kolde krigs slagmark, 1945 til 1975", Kbh. 2016, s. 9-16, 22-28, 36-43, 50-56, 62-68, 75-81, 87-94, 101-109, 117-124, 132-138, 144-153, 160-167, 174-175

= 88 ns.

Kilder fra Bjerre-Poulsen 2016:
- Phan Boi, "Vågn op Vietnamesere!" (1907), s. 17
- Brev fra Ho Chi Minh til USA's udenrigsminister Robert Lansing (1919), s. 18-19
- Generalguvernør Albert Sarraut taler om kolonimagten Frankrigs opofrelse og pligter (1931), s. 19-20
- Ho Chi Minh udråber Republikken Vietnam (1945), s. 32-34
- Præsident Dwight D. Eisenhower beskriver "dominoteorien" (1954), s. 47-48
- USA overtager Frankrigsrolle i Vietnam (juli-oktober 1954), s. 57-58
- Ngo Dinh Diem på officielt besøg i USA: Tale til Council on Foreign Relations (1957), s. 58-59
- Le Van Chan - en tidligere partisanleder - fortæller om kampen om Sydvietnams landdistrikter i de sidste år af 1950'erne, s. 59-61
- Tonkin-resolutionen, godkendt af Kongressen den 10. august 1964, s. 82
- Præsident Lyndon B. Johnsons tale på Johns Hopkins University (1965), s. 82-84
- Viceudenrigsminister George Ball advarer mod at sende flere tropper til Vietnam (1965), s. 84-85
- Marineinfanterist Jack S. Swender skriver til sin onkel og tante (1965), s. 85
- Carl Burns skriver om sine oplevelser som helikopterpilot i Vietnam, 1966-1967 (2004), s. 95
- Le Ly Hayslip om at slutte si til Viet Cong (1989), s. 95-98
- Fra en FNL-partisans erindringer (1985), s. 98-99
- Creedence Clearwater Revival, "Fortunate Son" (1969), s. 130
- Præsident Richard M. Nixon taler til nationen for at forklare motiverne bag invasionen af Cambodia, 30. april 1970, s. 139-140
- Hai Van Le, officer i det sydvietnamesiske luftvåben beretter om sin flugt fra hjemlandet (1990, s. 157-158
- Formaning: "Irak er Vietnam 2.0", s. 170-172

= 35 ns.

Forløbspensum: 123 ns.

Supplerende stof:
- Oliver Stone og Peter Kuznick: "The Untold History of the United States", 2012, Kapitel 7 ("Johnson, Nixon & Vietnam: Reversal of Fortune")

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer....
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser...
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Spredningskrav:
Forløbet tager udgangspunkt i Vietnams historie, og dækker således "samfund og kulturer uden for Europa og USA."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Velfærdsstaten

Forløbets første halvdel har sit fokus på velfærdsstatens tilblivelse og udvikling i Danmark.  For at nå til en forståelse af denne udvikling, vil vi arbejde med de samfundsmæssige forhold der ligger til grund samt hvilke centrale social- og fordelingspolitiske tiltag der er foretaget i Danmark fra slutningen af 1800-tallet til i dag.
I forløbets anden halvdel vil arbejde med hvilken national grundfortælling der findes om den danske velfærdsstat. Følgende spørgsmål vil bla. blive berørt:
- Har politisk-ideologiske grupper deres egen fortælling om velfærdsstaten?
- Hvordan forsøger politikere og meningsdannere at præge eller forandre grundfortællingen om velfærdsstaten?

Kernestof:
- forskellige styreformer Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Danmark i verden

Forløbet sporer udviklingen i dansk udenrigspolitik fra anden verdenskrigs afslutning og til i dag. I forløbet lægges derop til, at eleverne skal bruge deres viden fra tidligere forløb til at sætte denne udvikling ind i en bredere historisk kontekst - både i forhold til Danmarkshistorie, europæisk historie og global historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer