Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Hansen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmark og Europa i middelalderen
Titel 2 Oplysningstid (DHO)
Titel 3 industrialisering
Titel 4 Tyrkiet
Titel 5 31-år krigen
Titel 6 Det danske demokrati
Titel 7 Velfærdsstatens historie
Titel 8 Tyrkiet II
Titel 9 Dansk udenrigspolitik
Titel 10 Rusland og den lange kolde krig
Titel 11 Antikkens styreformer
Titel 12 Forløb#12Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmark og Europa i middelalderen

Sider: 50
I dette forløb beskæftiger vi os Danmark og Europa i vikingetid og middelalder og renæssance.
Vi beskæftiger os kort med middelalderens styreformer og samfundsstruktur, og dette emne berøres igen i forløbet "demokratiets historie"
Vi går særligt i dybden med mentaliteten i middelalderen, og lærer mentalitetshistoriens begreber.

Hovedfokus: Danmark og Europa, 500-1500

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks [...] historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Oplysningstid (DHO)

Omfang: 52 sider

I forbindelsen med DHO ser vi på oplysningstiden.
Vi ser på hvilke menneskesyn og samfundssyn der opstår i tiden, herunder de politiske ideologier.
Vi arbejder også med, hvordan fortiden præsenteres i historisk fiktion, herunder film og tegneserier, og i den sammenhæng hvordan historier fortæller og hvad det betyder for vores forståelse af fortiden
Vi trækker tråde fra middelalderen og renæssancen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 industrialisering

Omfang: 74

I dette forløb har vi primært undersøgt, hvilke forudsætninger der er for industrialisering ved at studere hhv. Storbritannien, USA og Danmark, herunder industrialisering af landbrug og industri-produktion samt andelsbevægelsen i Danmark.

Desuden har vi undersøgt konsekvenserne af industrialisering, særligt ulighed og fattigdom samt fremmedgørelse.

Sidst har vi diskuteret, hvorvidt det vi har lært kan bruges til at finde forudsætninger for en bæredygtig industri samt hvorfor mange lande i Syd stadigt ikke er blevet industrialiserede.

Endeligt besøgte vi arbejdermuseet og arbejdede med deres problemorienterede "udstilling" konflikt og samarbejde, hvor elever i grupper skal fortolke og diskutere udstillingens artefakter.

Geografi og periode:  Europa og Danmark, 1500-1900

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

2.2. Kernestof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tyrkiet

Dette forløb opgives sammen med forløbet "Tyrkiet II"

Omfang: 50 sider

GCP

Vi begynder med det arabiske imperium og Muhammed, men vores fokus ligger på det osmanniske imperiums storhed og fald.
Endeligt har vi arbejdet med Atatürk og Erdogan og de ideologiske forskelle på de to.

Geografi og periode: Verden uden for Europa og USA, 1500-1900

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i [...], Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid [...]
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i  [...] Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser [...]
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 31-år krigen

Udviklingen i Europa og Danmark 1914-1945


Omfang: 45
I dette forløb vil vi se på udviklingen i Europa fra 1. verdenskrig til 2. verdenskrig.
Selve 1. verdenskrig har vi beskæftiget os med i forløbet om Tyrkiet, og i dette forløb ser vi mere på konsekvenserne af krigen, og hvordan den peger hen imod 2. verdenskrig - herunder hvordan der er paralleller til krigen i Ukraine i dag.
Vi vil i dette forløb også have fokus på den russiske udvikling, mhp. det kommende forløbet om "Rusland og den lange kolde krig"
Vi har også fokus på mellemkrigstiden, særligt i forhold til, hvordan vi forstår udbrudet af 2. verdenskrig.
Sidst har vi haft særligt fokus på jødernes situation i Tyskland og Danmark, samt holocaust


2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det danske demokrati

GCP

Omfang: 54
For at forstå hvorfor vi har demokrati og opfattelsen af borgeren i Danmark og hvilke forudsætninger der har været, har vi kigget på demokratiets historie.

I forløbet begynder i vi med at studere middelalderens styreform

Vi vender også diskussionen om, hvorvidt Luther og reformationen kan forklare demokratiets succes i norden.

Endeligt ser vi på demokratiets udvikling i Danmark, med fokus på 1915-grundloven.

Forløbet bør forstås i sammenhæng med forløbet om antikkens styreformer, som vi har i 3. g og vores arbejde med synet på styreformer og demokrati i danmarkshistorien.

Forløbet kører parallelt med "det moderne gennembrud" i dansk.

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer [...]
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstatens historie

42 sider

I dette forløb har vi undersøgt velfærdsstatens historie.
Vi har også brugt lejligheden til at undersøge for forskellige bud på den universelle velfærdsstats opståen i Danmark, og diskuteret om det har været aktør eller struktur forklaringer og om det har været idealistiske, institutionelle eller materialistiske forklaringer.
Vi har særligt set på reformationens betydning.

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Tyrkiet II

Omfang: 12

Fortsættelse af vores forløb om Tyrkiet fra 2. g, hvor vi op til vores rejse til Tyrkiet fokuserer på det mest moderne tyrkiet.
Vi arbejder med historiebrug og kollektiv erindring, heriblandt formidlingen af historien i skolebøger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Dansk udenrigspolitik

Omfang: 54

I dette forløb diskuterer vi Danmarks udenrigspolitik siden 1800-tallet, men har særligt fokus på krigene i Jugoslavien i 90-erne.
I den sammenhæng har vi også arbejdet med Jugoslaviens historie samt FN's muligheder og begrænsninger.


2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Rusland og den lange kolde krig

Omfang: 70

Som en konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine, har dette kold-krigs forløb en russisk vinkel, og går fra 1945 og frem til idag. (Den russiske revolution er blevet berørt i forløbet 31-års krigen)

Vi har også både et tyrkisk og et dansk perspektiv.


Geografi og periode: Europa efter 1900

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

2.2. Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Antikkens styreformer

omfang: 43

I dette forløb har vi fokus på styreformerne i antikkens Grækenland og Romerriget og debatten omkring dem, samt de politiske og sociale tendenser, der havde betydning for deres forandring.
Forløbet skal forstås i sammenhæng med forløbet om demokratiets historie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#12Kronologiforløb

Dette forløb opgives ikke til eksamen.
I dette forløb trækker vi de store linjer og sætte den undervisning vi har haft, ind i en større sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer