Holdet 2024 ol/3a - 22 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Peter Bruun Hansen
Hold 2024 ol/3a - 22 (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Et godt menneske i et godt samfund
Titel 2 Hellener og barbar: Herodot
Titel 3 Græsk tragedie: Antigone
Titel 4 Ovid og metamorfoserne
Titel 5 Epos: Odysseen
Titel 6 Græsk/romersk skulptur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Et godt menneske i et godt samfund

Introduktion til faget oldtidskundskab.

Ud fra en moderne problemstilling om retfærdighed i retsstaten, eksemplificeret ved Danske Domstoles "Domsmandsspillet" (https://domsmandsspillet.dk/) læser vi antikke kilder med fokus på spørgsmålet om forholdet mellem lov og retfærdighed.

Kernestof:
Xenofon: Erindringer om Sokrates (Alkibiades og Perikles, Herakles ved skillevejen, Sokrates og Euthydemos)
Xenofon: Feltherreprocessen

Supplerende stof:
Kilder til Romerretten

Baggrundsstof:
Mogens Herman Hansen, Rids af Hellas' historie, s. 11-21 i: Kilder til demokratiet i Athen (København 1994)
"Sokrates", Paideia s. 146-148
"Xenofon" i Den Store Danske

Begreber:
ius civile <> ius gentium (nomos <> fysis)
ironi
elenkhos
majeutik
hen oida, ouden oida
gnothi seauton
demokrati - oligarki/aristokrati - monarki/tyranni
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hellener og barbar: Herodot

I dette forløb beskæftiger vi os med det hellenske menneskesyn der kommer til udtryk i Herodots fortælling om Kong Kroisos.

Kernetekst:
Herodot, Historie 1. bog 1-14, 26-46, 84-91

Supplerende tekst:
Platon, Staten, om Gyges' ring

Baggrundsmateriale:
PBH's slideshow med historisk baggrund og noter til artikel af Mogens Herman Hansen:
Paideia s. 55-91 (fokus: s. 61-71)

Perspektiverende stof:
Grundtvig, Riim-Krønike til Børne-Lærdom IX: Kong Krøsus
Brecht: Kandaules

Begreber og temaer:
-Mythos og Logos
-Sofrosyne, moira, tyke
-hybris, ate, nemesis
-kalokagathia (kalos k'agathos)
-polis/oikos
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græsk tragedie: Antigone

BASISTEKST:
Sofokles "Antigone" (Oversat af Otto Steen Due, Aarhus Uni.forlag, 4. oplag, 2011)

PERSPEKTIVTEKST:
Prologen fra Jean Anouilhs "Antigone", 1944, Gyldendal, s. 7-10  
Elisabeth Langgässer, "Den tro Antigone"  (1947)

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, "Paideia" s. 101-116
"Det bliver aldrig i familien", artikel i Weekendavisen, 26. marts 2010
uddrag af Mary Beard: Women and Power, s. 58-62

Tematikker behandlet:
polis-oikos
nomos-fysis
kvinde-mand
ung-gammel
logos-ethos
demokrati-monarki

hamartia
tragisk ironi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Ovid og metamorfoserne

Udvalg fra Ovids Metamorfoser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Epos: Odysseen

Vi stifter bekendtskab med Homer og den græske episke tradition gennem tematiske nedslag i Odysseen, hvor vi har fokus på de kvindeskikkelser, Odysseus møder på sin færd.

Fokuspunkter:
- formale episke genretræk (mundtlig kompositionsteknik: heksameter, epitet, patronym, formelvers; homerisk lignelse; fortælleteknik),
- skildringen af Odysseus som helt (i sin egen fortællerstemme og digterens fortællerstemme) og af kvindernetyperne (Athene, Kalypso, Ino, Nausikaa, Kirke)
- Eventyrtræk (analyse vha aktantmodel)

Kernetekst:
Homers Odyssé oversat af Otto Steen Due
1.1-95
5
6
10 (1-132 kursorisk)

Supplerende tekst:
Homer, Iliaden 18.478-613 (Achilleus' skjold)

Baggrundsmateriale:
Paideia s. 11-30
PBH's arbejdsark om homerisk fortælleteknik
"What is xeniá?" af Greek myth comix, youtube (https://www.youtube.com/watch?v=oYQRIQtnvII)
PBH's slideshow om homerisk epos: https://docs.google.com/presentation/d/1ZRuWuzxrjhWXqbB7cGhtNHYCZ1Od-wAQPN53tE39PVE/edit?usp=sharing

Perspektiverende stof:
Symphony X: The Odyssey
Suzanne Vega: Calypso
John Keats: Ode on a Grecian Urn
W.H. Auden: The Shield of Achilles
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Græsk/romersk skulptur

Der eksamineres i ukendt skulptur.

Vi arbejder primært med mandsskulptur fra arkaisk græsk til mellemste romerske kejsertid.

Som en del af forløbet har vi besøgt Den Kgl. Afstøbningssamling

Baggrundsmateriale:
Paideia s. 45-53, 93-100,129-136,171-176, 201-206, 247-254
Materiale om romersk portrætkunst af PBH ( https://docs.google.com/document/d/1CwbtGgHHXX1r0HI5WcNWRX_ekcIuZrj1H7mQSBbQbbE/edit?usp=sharing )
Analysemodel ( https://docs.google.com/document/d/1pjWvKdjgarzAuztRfpKKul62wbwny93KFwmXAKtpxB0/edit?usp=sharing )


Basismonumenter:
Dipylonhovedet, 600 – 580 f.Kr.
Peploskoren, ca. 530 f.Kr. (fig. 35, s. 51)
Kore fra Akropolis, ca. 510 f.Kr. (fig. 37, s. 51)
Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion, ca. 590 – 580 f.Kr. (fig. 31, s. 50)
Melos-kouros Højde 214 cm. Fundet på øen Melos i 1891. Marmor. Ca. 560 fvt.
Anavyssos-kouros, ca. 530 – 520 f.Kr. (fig. 32, s. 50)
Kritiosdrengen, ca. 490 – 480 f.Kr. (fig. 72, s. 95)

Tyrandræberne, tidlig klassisk, 477 f.Kr.
Guden fra Artemision, ca. 460 f.Kr. (fig. 77, s. 98)
Metope fra Zeustemplet i Olympia, Herakles’ 12 arbejder – Hesperidernes æbler, ca. 460 f.Kr. (fig. 75, s. 97)
Apollon fra Kassel (Apollon Parnopios – Apollon græshoppedræber) 460 – 450 f.Kr.
Doryforos – spydbæreren, ca. 440 f.Kr. (fig 114, s. 135)
Ares Borghese, 420 f.Kr.
Den sandalbindende Nike fra Athene-Niketemplet på Akropolis, ca. 410 f.Kr. (fig 108, s. 131)
Ynglingen fra Antikythera, 340 f.Kr.
Apoxyomenos – Skraberen, ca. 330 f.Kr. (fig. 144, s. 172)
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.Kr. (fig. 143, s. 172)

Sovende satyr eller Barberini faunen, 200 f.Kr.
Laokoon, ca. 100 f.Kr. (fig. 164, s. 201)
Galler der dræber sig selv og sin hustru, ca. 230 – 220 f.Kr. (fig. 166, s. 203)

Veristisk portræt af ældre romersk mand (München, Glyptothek Inv. 320)
Veristisk portræt af ældre romersk mand (Palazzo Torlonia, Rom)
Augustus fra Prima Porta, tidligt 1. århundrede e.Kr. (fig. 195, s. 248)
Kejser Claudius som Jupiter, ca. 50 e.Kr. (fig. 196, s. 248)
Portrætbuste af Vespasian (Napoli)
Portrætbuste af Lucius Verus (Metropolitan Museum, New York)

Perspektiverende monumenter:
Astrid Noack: Stående kvinde (Paideia s. 53)
Michelangelo: David
Chr. Lemmerz: Adam-Kadmon (Paideia s. 176)
Salvador Dalí: Venus fra Milo med skuffer
Alexander Liberman: Laokoon (Paideia s. 206)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer