Holdet 2024 ol/3x - 22 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Caroline Dybdal Holm
Hold 2024 ol/3x - 22 (3x ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Tragedie: Medea
Titel 2 2. Den gode samfundsborger
Titel 3 3. Kunst: Skulptur
Titel 4 4. Epos: Homers Odyssé
Titel 5 5. Myten om Jason og Medea hos Ovid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Tragedie: Medea

Vi ser på udviklingen af Medea gennem dramaet og hendes relation til de andre karakterer.
Vi fokuserer bl.a. på temaerne kærlighed/had, hævn/forsoning, kønsroller,  hellenere/barbarer, helt / antihelt samt Medeas mange roller: hustru, mor, kvinde, barbar, erinye (hævngudinde), vis og trolddomskyndig.
Vi har desuden arbejdet med dramaet som genre, herunder stiltræk og opbygning samt Aristoteles' dramateori (tragediens 3 enheder, desis, lysis, anagnorisis og peripeti ).

Det perspektiverende fokus er dramaets almengyldige problemstilling(er) med fokus Sara Stridsbergs nyfortolkning af Medea i stykket Medealand.

BASISTEKSTER/EKSAMENSTEKST:
Euripides: Medea (overs. Marcel Lysgaard Lech)

Perspektivtekst:
Sara Stridsberg, Medealand, Scene 8, 2009

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 28-29, 101-111, 115-116
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Den gode samfundsborger

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager udgangspunkt i den moderne problemstilling 'Hvordan bliver man en god samfundsborger?' og synet på dannelse.
Vi fokuserer på Athen i klassisk tid og gennem arbejdet med udganngspunkt i Hulelignelsen og dialogen Alkibiades undersøger vi problemstillingen samt hvilken rolle dannelse spiller.
I arbejdet med Hulelignelsen og Alkibiades undersøger vi Platons syn på, hvordan man vha. filosofien (dialektik, majeutik, élenkos) kan blive et godt menneske og en god samfundsborger (areté, sofrosyne, dóxa, epistéme, aporía, idelæren, fænomenernes verden, ideernes verden) samt hans kritik af demokratiet som styreform.  
Ydermere perspektiverer vi løbende til dannelsesbegrebet og den gode samfundsborger i vores egen samtid og diskuterer om de antikke teksters pointer stadig er relevante i dag.
I perspektiveringen arbejder vi også med en litteraturhistorisk vinkling og ser nærmere på, hvordan Platons idélære har sat sig spor i de litterære strømninger i romantikken.

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Platon: Alkibiades (overs. af Chr. Gorm Tortzen)
Platon: Uddrag af Staten, Hulelignelsen (overs. af af M. Harbsmeier, S. Lund Jørgensen, R. Sevelsted og C.G. Tortzen)

PERSPEKTIVERING:
Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804
H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1852
Tina Rasmmussen: Interview med Rasmus Meyer: ”Eleverne skal indse, at der er noget uden for dem selv, der er vigtigt”, Gymnasieskolen, 2019

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 137-138, 142-154
Litteraturhistorien - på langs og på tværs, uddrag af kapitlet "Romantikken"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Kunst: Skulptur

DEL I
I første del af vores kunstforløb arbejder vi med at danne et overblik over den græske skulpturs udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid.

Vi har fokus på:
- Detaljeret beskrivelse og analyse af skulpturer
- Datering og fortolkning af skulpturer vha. periodernes særlige karakteristika
- Analysere og vurdere sammenhængen mellem skulpturernes formsprog og budskab og deres samtid.

Eleverne eksamineres i ukendte monumenter til eksamen.

MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med:

Arkaisk:
Koúros fra Sounion
Anavyssos-koúros
Aristodikos-koúros
Berliner-koren
Kore fra Akropolis

Tidlig klassisk:
Kritios-drengen
Zeus eller Poseidon
Diskoskasteren  
Metope fra Zeustemplet i Olympia

Højklassisk:
Spydbæreren
Karyatide fra Erechtheion

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet
Skraberen
Apollon Belvedere
Afrodite fra Knidos

Hellenistisk:
Laokoon-gruppen
Galler der sig selv og sin hustru
Bokseren
Fuld, gammel kone

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss.45-53, ss.93-100, ss.129-136, ss.171-176, ss.201-206

DEL II
I anden del af vores kunstforløb arbejder vi med skulptur i romersk tid (fokus på kejserportrætter) og ser nærmere på, hvordan romerne overtager det fuldt udviklede græske formsprog i deres skulpturkunst.

Som afrunding på vores kunstforløb arbejder vi med perspektiverende skulptur og reflekterer over, hvordan antikken har sat sig spor i den efterantikke kunst. Vi arbejder med problemstillinger: Hvordan er den antikke skulptur og dens formsprog blevet brugt og/eller misbrugt i senere perioder? med udgangspunkt i følgende perioder/strømninger:
- Renæssance
- Barok
- Klassicisme
- Vitalisme
- Moderne tid / samtid

I vores kunstforløb har vi været på ekskursion til Den Kongelige Afstøbningssamling samt Glyptoteket.

MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med:

Romersk tid:
- Prima Porta-stauen
- Kejser Claudius
- Augustus som Pontifex Maximus (iført toga)

Renæssance:
- Michelangelo: David, 1501-1504

Barok:
- Gian Lorenzo Bernini: Pluto og Proserpina / “Hades røver Persefone”, 1621-1622

Nyklassiscisme:
- Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1803-28

Vitalisme:  
- Thyra Boldsen: En bokser beundrer sin overarm, 1913
- Kai Nielsen: Vandmoderen, 1920
- Arno Breker: Der Kämpfer / da. Kæmperen, 1938
- Arno Breker: Fackelträger “Die Partei” / da. Fakkelbærer - “Partiet”, 1939
- Bernardo Morescalchi: Calciatore / da. foldboldspilleren, 1932

Moderne/Samtid:
- Louise Bourgeios: Naturstudie, 1984
- Aske Jonathan Kreilgaard, Agape, 2021

Sekundærlitteratur:
Kluge, Marie & Holm, Katja, Kunsten at se på skulpturer, Systime, 2023, ss. 117, 124-128
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 247-254
Fich m.fl., Græsk kunst, ss. 286-299
Thorvaldsens Museum, Tilbygningen: Renæssancen, Barokken, Nyklassicisme, Antikken længe leve: Vitalisme 1900-1940, 1990 og frem
Leni Riefenstahl: Prologen til dokumentaren Olympia, 1938
Glyptoteket: Marmorblind – farveforskning på Glyptoteket, 2020
SMK: Mysterier fra Museet #4: Gips!, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Epos: Homers Odyssé

Vi læser uddrag af Odysseen. Vi fokuserer på Odysseus som homerisk helt og hans møde med gudinderne Kalypso og Kirke og kvinderne Nausikaa og Penelopeia.

Ydermere arbejder vi også med:
- Genren epos og Homers karakteristiske træk som fortæller, bl.a. teorien om mundtlighed, musepåkaldelse, epiteter, patronymika, homeriske lignelser og formelvers
- Odysseus' hjemrejse (nostos) fra den trojanske krig
- Odysseus’ heltekarakter, ære (timé), ry (kléos) og slægt (oikos)
- Forholdet mellem guder og mennesker (do ut des), den guddommelige verdensorden, skæbne (moíra), de antropomorfe guder

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due:
1. sang, vv. 1-105
6. sang
9. sang, vv. 1-36
10. sang, vv. 135-479
23. sang, vv. 85-240

Perspektivering:
Natalie Haynes, A thousand ships (kapitel 1: Calliope), 2019
Margaret Atwood: Penelopiaden (kapitel 1: En ussel kunst), 2005
Klaus Rifbjerg, Penelope på Ithaca (Det er i orden sagde jeg). Mytologi, 1970

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 11-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Myten om Jason og Medea hos Ovid

I forløbet arbejder vi med Ovids fremstilling af myten om Medea, Jason og det gyldne skind. Vi arbejder med tematikkerne barbar >< hellener, kærlighed >< oíkos, forholdet mellem guder og mennesker samt fremstillingen af Jason som helt og Medeas rolle heri (Medeas troldomskunst).  
Vi arbejder desuden med eposet genrekarakteristika (herunder Ovids stil og hvordan det romerske epos adskiller sig fra det græske (Homers Iliade og Odyssé)).

BASISTEKSTER/EKSAMENSTEKST:
Ovids Metamorfoser, 7. sang, vv. 1-158 (overs. Otto Steen Due)

Perspektivtekst:
Uddrag af Eva Hemmer Hansen: "Heltindehistorier'', 1963

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 31, 37-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer