Holdet 2024 ol/3z - 22 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Lotte Stjernegaard Møller Jensen
Hold 2024 ol/3z - 22 (3z ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. søjle: Drama - Sofokles' "Antigone"
Titel 2 2. søjle: Demokrati til debat
Titel 3 3. søjle: Skulptur
Titel 4 4. søjle: Epos: Homers Odyssé - Rejsen
Titel 5 5. søjle: Filosofi - Stoicisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. søjle: Drama - Sofokles' "Antigone"

Efter en introduktion til det antikke drama med fokus på den græske tragedie læser vi Sofokles' "Antigone". Vi arbejder med temaer som forholdet mellem religion og politik, familien og bystaten, guder og mennesker samt konflikter mellem generationer og køn.
Vi anvender i den forbindelse begreber som oikos, polis, fysis, nomos, timé, kleos, hybris, nemesis, sofrosyne.

Desuden arbejder vi med dramaet som genre, herunder stiltræk og opbygning og bruger Aristoteles' dramateori (tragediens struktur, eksposition, desis, lysis, klimaks, peripéti, anagnórisis, kátarsis, éleos, fóbos, hamatia, stichomythi, agón) i vores analyse af "Antigone".
BASISTEKST:
Sofokles "Antigone" (Oversat af Otto Steen Due, Aarhus Uni.forlag, 4. oplag, 2011)

ANTIKRECEPTION:
Teaterforestillingen "Antigone" i ZeBU, d. 26/9 2024, instrueret af  Signe Kærup Dahl. https://www.zebu.nu/shows/antigone/  

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, "Paideia" s. 101-116

Dokumentarfilm: "Ancient Greece: The Greatest Show on Earth" Afsnit 1:  "Democrats" (BBC, 2016)

"Det bliver aldrig i familien", artikel i Weekendavisen, 26. marts 2010

Aristoteles dramamodel
https://drive.google.com/file/d/1H38iMJ-ghzeIXuYSi9LDUro2i8LdiUQH/view?usp=sharing

Video: Græsk tragedie og komedie (Restudy)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. søjle: Demokrati til debat

Forløbet tager udgangspunkt i den antikke forfatningsdebat og fokuserer primært på opfattelsen af det athenske demokrati. I basisteksterne behandler vi forskellige syn på demokratiet. Vi ser bl.a. hvordan tilhængere og modstandere af demokratiet vurderer begreber som frihed og lighed vidt forskelligt. I arbejdet med Pseudo-Xenofon og Perikles' gravtale har vi endvidere fokus på retorik som genre (taletyper, appelformer og sproglige virkemidler) og i teksterne af Platon på filosofi (dialektik, majeutik, dóxa, élenkos, aporía, epistéme, areté, sofrosyne, idelæren, fænomenernes verden, ideernes verden).
  
I forløbets perspektiverende del læser vi uddrag af tekster af Hitler og belyser sporerne fra antikken i nazismens syn på demokrati.  

BASISTEKSTER:
Pseudo-Xenofon: "Athenernes statsforfatning", I,1-10, II,17 (Mogens Herman Hansen, "Kilder til Demokratiet i Athen" s. 59-61, 68)
Thukydid: "Perikles' gravtale" (Mogens Herman Hansen, "Kilder til Demokratiet i Athen" s. 77-86)
Platon: "Hulebilledet", uddrag af "Staten" (Mejer og Thortzen, "Kend dig selv" s. 159-170)
Platon: "Vurdering af demokratiet", uddrag af "Staten" (Mogens Herman Hansen, "Kilder til Demokratiet i Athen" s. 108-116)

PERSPEKTIVTEKSTER:
Hitler om demokratiet og dets førere, uddrag fra "Mein Kampf" 1925 (Thiedecke, "Drømme eller Mareridt", s. 95-96)
Den bedste statsforfatning ifølge Hitler, uddrag fra "Mein Kampf" 1925 (Thiedecke, "Drømme eller Mareridt", s.96-97)
Hitler om pædagogik, H. Raushning "Samtaler med Hitler", 1940 (Thiedecke, "Drømme eller Mareridt", s. 97)

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Andreasen og Refslund Poulsen, "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab", Systime, 2012, s. 62-65 (Perserkrigene, Landkrig, Søkrig, s. 72-73 (Den Peloponnesiske krig), 76-77 (Styreformer, Perikles) s. 146-154 (Sokrates, Platon), 179-190 (Retorik).

Hansen, Mogens Herman, Kilder til demokratiet i Athen, København: Nyt Nordisk Forlag, 2. Udgave 2007 s. 22-25 (Pseudo-Xenofon); s. 27-30 (Thukydid); 40-43 (Platon)

Dokumentarfilm:
"Sandheden om Athens demokrati" afsnit 1og 2, BBC, 2009 (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. søjle: Skulptur

Vi indleder vores kunstforløb med at danne et overblik over den græske skulpturs udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid. Herefter arbejder vi med skulptur i romersk tid (fokus på kejserportrætter) og ser nærmere på, hvordan romerne overtager det fuldt udviklede græske formsprog i deres skulpturkunst.

Vi har fokus på:
- Detaljeret beskrivelse og analyse af skulpturer
- Datering og fortolkning af skulpturer vha. periodernes særlige karakteristika
- Analysere og vurdere sammenhængen mellem skulpturernes formsprog og budskab og deres samtid.

GRÆSKE MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med: (Følgende henvisninger er til "Paideia")

Arkaisk:
Kleobis og Biton, ca. 580 f.kr., museet i Delfi
Anavyssos'-kouros, ca. 530-520 f.kr., Nationalmuseet i Athen (fig. 32, s. 50)
Peplos-koren, ca. 530 f.kr., Akropolismuseet i Athen (fig. 35 + 36, s. 51)
Rayet-hovedet, ca. 520 f.kr., Glyptoteket i Kbh. (set på ekskursion)

Tidlig klassisk:
"Kritios-drengen", ca. 490-480 f.kr., Akropolismuseet i Athen (fig. 72, 95)
"Zeus eller Poseidon", ca. 460 f.kr., Nationalmuseet i Athen (fig. 77, s. 98)
"Diskoskasteren", ca. 450 f.kr., romersk kopi af græsk bronzeoriginal af skulptøren Myron, Nationalmuseet i Palazzo Massimo i Rom (fig. 76, s. 98)
Metope fra Zeustemplet i Olympia,  "Herakles’ 12 arbejder – Hesperidernes æbler", ca. 460 f.Kr., Det Arkæologiske Museum i Olympia, (fig. 75, s. 97)

Højklassisk:
"Såret Amazone", romersk kopi af græsk original fra ca. 440-430 f.kr., Glyptoteket i Kbh. (set på ekskursion)
"Karyatiderne fra Eréchtheion", ca. 420 f.kr., Athens Akropolis/ British Museum i London (fig. 110, s. 132)
"Spydbæreren", romersk kopi af græsk bronzeoriginal af Polyklét, ca. 440 f.kr., Det arkæologiske museum i Napoli (Fig. 114, s. 135)
"Den sandalbindende Nike" fra Athene Niketemplet på Akropolis, Ca. 410 f.Kr.
Akropolismuseet i Athen (fig. 108, s. 131)

Senklassisk:
"Hermes med Dionysosbarnet" ca. 350 f.kr. Det Arkæologiske Museum i Olympia (fig. 142, s. 171)
"Afrodite/Venus fra Knidos", romersk kopi af bronzestatue af Praxiteles, ca. 350 f.kr., Vatikanmuseerne (fig. 143, s. 172)
"Skraberen", romersk kopi af bronzestatue af Lýsippos fra ca. 330 f.kr., Vatikanmuseerne (fig. 144, s. 172)
"Den sandalbindende Hermes", romersk kopi af græsk original fra d. 4. årh., Glyptoteket i Kbh. (set på ekskursion)

Hellenistisk:
"Demosthenes", romersk kopi af græsk original fra ca. 280 f.kr., Glyptoteket (set på ekskursion)
"Laókoon-gruppen", romersk kopi af græsk original fra ca. 100 f.kr. eller romersk original, Vatikanmuseerne (fig. 164, s. 201)
"Galler, der dræber sig selv og sin hustru", romersk kopi af original fra 230-220 f.kr., Palazzo Altemps i Rom (fig. 166, s. 203)
"Fuld, gammel kone", romersk kopi af original fra 3.-2. århundrede f.Kr. Marmor, Glyptoteket i München (fig. 168, s. 204)

ROMERSKE MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med:
"Augustus Prima Porta", tidligt 1. årh. e.kr., Vatikanmuseerne (fig. 195, s. 248)
"Marcus Aurelius" (rytterstatue), 164-166 e.kr., De capitolinske museer i Rom (fig. 198, s. 249)
Marcia Furnilla, ca. 98-117 e.kr., Glyptoteket (set på ekskursion)
Trajan, ca. 98-117 e.kr, Glyptoteket (set på ekskursion)

Afslutningsvis arbejder vi perspektiverende skulptur og reflekterer over, hvordan antikken har sat sig spor i den efterantikke kunst. Vi arbejder med problemstillinger: Hvordan er den antikke skulptur og dens formsprog blevet brugt og/eller misbrugt i senere perioder? med udgangspunkt i følgende perioder/strømninger:

- Renæssance (ca. 1400-1600)
- Barok (ca. 1600-1730)
- Nyklassicisme (ca. 1760-1840)
- Vitalisme (ca. 1900-1940)
- Moderne tid / samtid (ca. 1850- idag)

EFTERANTIKKE MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med:

Renæssance:
"David" af Michelangelo, 1501-1504, Galleria dell'Accademia i Firenze

Barok:
"Apollon og Daphne" af Bernini, 1622-1625, Galleri Borghese, Rom.

Nyklassiscisme:
"Jason med det gyldne skind" af Bertel Thorvalden, 1803, Thorvaldsens museum i Kbh.
"Venus med æblet" af Bertel Thorvaldsen, 1821-1828, Thorvaldsens museum i Kbh.

Vitalisme:
Kai Nielsen, "Vandmoderen", 1919-1920, Glyptoteket (set på ekskursion)
Arno Breker, "Fakkelbæreren"/ "Die Partei", 1939,  

Moderne/Samtid:
"Venus fra Milo med skuffer" af Salvador Dali, 1936, Museum Bogmans van Beuningen, Rotterdam.  

SEKUNDÆRLITTERATUR:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, "Paideia" s. 45-53, 93-100, 129-136, 171-176, 201-206, 247-254

Fich m.fl., "Græsk kunst", s. 286-299

Eriksen m.fl., "Grundbog i kunst og arkitektur", s. 29, 71-82, 94-99

Podcast: uddrag fra "Mysterier fra Museet" #4: Gips!
En podcast-serie fra SMK

I løbet af skulpturforløbet har vi været på ekskursion til Ny Carlsberg Glyptoteket og Den kongelige Afstøbningssamling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. søjle: Epos: Homers Odyssé - Rejsen

Forløbet indledes med en moderne introduktion til rejsen med en tematisk perspektivering med udgangspunkt i Troels Kløvedals syn på rejsen og kulturmøder, herunder hans brug af Odysseus, som et billede på, hvad rejsen giver den rejsende. I den forbindelses trækkes på viden fra GCP blandt andet med inddragelse af begreberne etnocentrisme og etnorelativisme.

Herefter analyseres uddrag af Homers Odyssé, hvor vi hovedsagelig fokuserer på følgende tematikker:
- Hjemrejse (nostos)
- Dannelsesrejse
- Opdagelsesrejse
- Kulturmøde mellem civilisation og barbari (Faiaker/Kykloper, kultur/natur, olie/salt)

Ydermere arbejder vi også med:
- Genren epos og Homers karakteristiske træk som fortæller, bl.a. teorien om mundtlighed, epiteter, patronymika, homeriske lignelser og formelvers
- Odysseus’ heltekarakter bl.a. snilde vs. styrke (métis vs. bia), ære (timé), ry (kléos) og slægt (oikos)
- Forholdet mellem guder og mennesker (do ut des), den guddommelige verdensorden, skæbne (moíra), de antropomorfe guder.

Forløbet afsluttes med afrunding af den tematiske perspektivering om rejsen og kulturmøder med et fokus på tolkninger af Odysseus-karakteren, bl.a. med inddragelse af Tzvetan Todorov definition af civilisation og barbari (herunder accepten af det fremmede).
Ydermere arbejdes der med en litterær perspektivering af rejsetemaet (Nordbrandt), herunder at rejsen i sig selv og oplevelserne undervejs tillægges en større værdi end ankomsten til et givet mål og ‘heltens’ mulige identitetstab (Ingen) i forsøget på at nå sit mål/slukke sin længsel. Vi har desuden set, hvordan fortællingen om den rejsende Odysseus og den ventende Penelope i en moderne kontekst kan lægge op til en debat om kønsroller (Rifbjerg).

BASISTEKSTER:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due:
1.sang, vv.1-105
6.sang
9.sang, vv.1-38 + vv.105-566.
23. sang

PERSPEKTIVTEKSTER:
Artikel af Kristine J. Wilkens: "Troels Kløvedal revser danskernes måde at rejse på", Politiken, 14. jan. 2014
Henrik Nordbrandt: "På vej mod Ithaka". Glas, 1976
Klaus Rifbjerg, "Penelope på Ithaca" (Det er i orden sagde jeg). Mytologi, 1970

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, "Paideia - Grundbog til oldtidskundskab", Systime, 2012, s. 11-30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. søjle: Filosofi - Stoicisme

Vi starter forløbet med en introduktion til stoicismens grundtanker og taler om filosofiens relevans i et antikt og nutidig perspektiv. Herefter læser vi udvalgte breve af den romerske filosof og statsmand Lucius Annaeus Seneca og anvender i analysen centrale begreber som:

- Ratio - affectus (gr. logos - pathos): fornuft- følelser
- Natura (gr. fysis): natur
- Fatum (gr. moira): skæbne
- Fortuna (gr. tyké): tilfældet
- Animus/anima: sind, sjæl
- Amor fati: at elske skæbnen/ at give tilslutning til skæbnen
- Memento mori: husk, du skal dø
- Vita beata: det lykkelige liv
- Autárkeia (gr): selvberoende, selvtilstrækkelighed
- Ataraxía (gr): uforstyrrelighed, sindsro
- Apathia (gr. apatheia): følelsesløshed over for lidenskabelige/følelsesmæssige indtryk
- Stoisk ro
- Den stoiske vismand
- Stoiske etiske kategorier: bonum, malum, indifferentia

Vi arbejder ligeledes med Seneca skrivestil og retoriske strategier med fokus på hans brug af psykagogi, taktløse afklædninger, sententia og antiteser.

Afslutningsvis vender vi tilbage til stoicismen i et senmoderne perspektiv, hvor vi arbejder med problemstillingen "Brug og/eller misbrug af antikken" på baggrund af artiklen af Svend Brinkmann og tv-serien "Guru", som Brinkmann har været medforfatter til (denne del har klassen arbejdet med selv, da LJe var sygemeldt i de sidste 2 moduler).

BASISTEKST:
Senecas "moralske breve til Lucilius":
- brev 1
- brev 16
- brev 47
- brev 54
- brev 80

ANTIKRECEPTION:
"Stoicisme er blevet et buzzword i en tid med angst, depression og coronavirus", Klumme af Svend Brinkmann i Politiken, d. 23/03/20

Frivilligt: TV-serien "Guru" afsnit 1+ 2
https://www.dr.dk/drtv/saeson/guru_233510


SEKUNDÆRLITTERATUR:

Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, "Paideia" s. 160-163

"Stoicismen kan lære os at leve vores liv på en god og smuk måde", artikel af Anders Dræby Sørensen, Kristeligt Dagblad, d. 13.01.18
https://www.kristeligt-dagblad.dk/stoicismen-kan-laere-os-leve-vores-liv-paa-en-god-og-smuk-maade

Radioprogram: Brinkmanns briks: “Stå fast” (Stoicisme)
https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-64
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer