Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christina Hyldal Christensen
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Digitale hjælpemidler
Titel 2 Socialisation og identitetsdannelse 1
Titel 3 Politik 1: Ideologier og politiske skillelinjer
Titel 4 GCP - Ulighed
Titel 5 Politik 2: Partier, vælgere, medier og FTV2022
Titel 6 GCP - Integration i Danmark og Canada
Titel 7 Dansk økonomi
Titel 8 Socialisation og identitetsdannelse 2:Unge og SoMe
Titel 9 Velfærdsstaten under pres 1 - interne pres
Titel 10 GCP - oprindelige folk
Titel 11 Politik 3: Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 12 Den liberale verdensorden under pres
Titel 13 Velfærdsstaten under pres 2 - eksterne pres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Digitale hjælpemidler

I-bogen "Sådan skriver du i samfundsfag".
Guide til at lave konfidensintervaller: https://www.youtube.com/watch?v=-NtwglHKPHI
DR.DK's interaktive hjemmeside med meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Electoral college: https://www.britannica.com/video/demystified-how-does-electoral-college-work/-250292
Electoral college: https://edition.cnn.com/election/2024/electoral-college-map?game-id=2024-PG-CNN-ratings&game-view=map
Konkurrenceevne: Eleverne må benytte de interaktive knapper på denne underside: https://www.imd.org/centers/wcc/world-competitiveness-center/rankings/world-competitiveness-ranking/rankings/wcr-rankings/#_tab_List
Konkurrenceevne: Eleverne må benytte de interaktive knapper på denne underside: https://www.imd.org/entity-profile/denmark-wcr/
EU's institutioner: https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4
EU's forsvarssamarbejde: https://www.youtube.com/watch?v=dI4vT5nNp1c
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Socialisation og identitetsdannelse 1

Dette forløb er afviklet i grundforløbet af forskellige grundforløbslærere.

Vi undersøger, hvad der kendetegner forskellige samfundstyper og arbejder med teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe) - med særlig fokus på køn. I forlængelse af de sociologiske teorier arbejder vi med ligestilling med fokus på ligeløn (økonomisk perspektiv) og ligestilling i politik (politisk perspektiv). I forløbet inddrager vi også overvejelser om metode i form af læsning af statistik (kvantitativt materiale) og interviews (kvalitativt materiale).

Centrale begreber i forløbet:
Det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund (forskellen på disse)
Socialkarakterer (særligt den ydrestyrede)
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
– identitetsdannelse og socialisation
– ligestilling mellem kønnene

Læst stof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3. Udg, Columbus, 2017, s 14-15, 18, 20-25, 63-77

Supplerende stof:
- Lai Balsvig om kønsidentitet (https://vimeo.com/221582081)
- Film om Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder (https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm)
- Artikel, dr.dk, 30/7 - 2022: Øremærket barsel giver økonomisk sved på panden: 'Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen. (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/oeremaerket-barsel-giver-oekonomisk-sved-paa-panden-hvis-vi-havde-vaeret)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik 1: Ideologier og politiske skillelinjer

Eleverne skal lære de klassiske politiske ideologier at kende og i forlængelse heraf de liberalistiske og socialistiske forgreninger. Klassen introduceres ligeledes til populisme og slutteligt arbejdes der med politiske skillelinjer i form af den fordelings- og værdipolitiske akse.

Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, (partiadfærd og vælgeradfærd)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klassisk liberalisme og LA 20-11-2022
Socialisme og EL 04-12-2022
Sammenligning børnefattigdom 24-01-2023
Hypoteseopgave 1 09-02-2023
Hypoteseopgave 2 26-02-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 GCP - Ulighed

Forløbet dækker forskellige ulighedstemaer: ulighed og fattigdom, ulighed i sundhed, bysociologi samt køn og ulighed. I forbindelse med opstart af hvert tema introduceres de relevante verdensmål. Eleverne trænes i at anvende Bourdieus teori til at forklare ulighed. Vi besøger CEPOS. Kvantitativ og kvalitativ metode introduceres og eleverne laver feltarbejde i byrummet. Sundhedstemaet undersøges i et tværfagligt samarbejde med idræt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, (og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere)
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder - Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression (og statistisk usikkerhed).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af børnefattigdom 16-03-2023
Ulighed i Sundhed 20-04-2023
Nyhedsklip om køn og ligestilling (SA-EN) 22-05-2023
Sammenligning 24-05-2023
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Politik 2: Partier, vælgere, medier og FTV2022

Forløbet har til formål at sætte eleverne i stand til at undersøge og forklare udfaldet af folketingsvalget 2022. Vi arbejder med vælgertyper og vælgeradfærd, partityper og partiadfærd, demokratiformer og demokratiidealer, den parlamentariske styringskæde, meningsmålinger og konfidensintervaller samt mediernes rolle i forbindelse med et folketingsvalg.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskussion 1 - gruppearbejde 21-08-2023
Diskussion 1 - individuel 04-09-2023
Diskussion 2 - individuel 02-10-2023
Opgave med konfidensintervaller 29-10-2023
Regressionsmodel 1 12-11-2023
Sammenligning - FT2022 29-01-2024
Undersøgelse af påstand om Gen Z 11-03-2024
Notat (pararbejde) 17-04-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 GCP - Integration i Danmark og Canada

Tværfagligt forløb (SA-EN) med fokus på integration og integrationspolitik i Danmark og Canada. Der tages udgangspunkt i Danmark og perspektiveres til Canada med spørgsmålet: "I hvor høj grad er Canada lykkes med at skabe et multikulturelt samfund?" Forløbet inddrager viden om sociologi, politik, magt og medier.

Eleverne arbejder indledningsvist med normative spørgsmål som "Hvornår er man dansk?" og "Hvordan skal en etnisk mindretalsgruppe tilpasse sig majoritetskulturen?" Herefter undersøges hvilken betydning dobbeltsocialiseringen har for identitetsdannelsen hos børn og unge af etniske minoritetsforældre? Vi søger teoretiske forklaringer på mislykket/succesfuld integration vha. Axel Honneth og Pierre Bourdieus teorier. Vi inddrager et kønsperspektiv og undersøger spørgsmålet "Er det sværere for etniske minoritetspiger end drenge at blive integreret i det danske samfund?" Eleverne får kendskab til magt og magtbegreber og skal anvende disse i relation til integration? Herunder inddrages mediernes rolle. Herefter sætter vi fokus på Canada, hvor vi arbejder med problemstillingen "Hvorfor fremhæves Canada som et vellykket multikulturelt samfund og lever landet op til det gode rygte?" Eleverne skriver SRO om emnet. Forløbet afsluttes med at undersøge hvilke politiske skillelinjer der er i DK ift. indvandrer-, flygtninge- og integrationspolitik og vi forklarer partiadfærd ift. integrationspolitik og vi arbejder med spørgsmålet om, hvordan vi empirisk måler vellykket integration og hvilke integrationsidealer, der ligger bag operationaliseringen.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regressionsmodel 2 23-11-2023
Hypoteseopgave 1 (integration) 17-12-2023
Hypoteseopgave 2 (integration) 22-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk økonomi

Forløbet skal sætte eleverne i stand til at undersøge udviklingen i dansk økonomi og på grundlag heraf diskutere og anbefale makro- og strukturpolitiske løsninger.

Vi indleder med at forstå de grundlæggende økonomiske principper, herunder markedsmekanismerne og forskellige typer økonomier (marked-, plan- og blandingsøkonomi). Dernæst introduceres eleverne til det økonomiske kredsløb og konjunkturbegreber. Herefter arbejdes med de økonomiske mål: Hvorfor er de vigtige og hvordan måles de? I forlængelse heraf arbejder vi med kort- og langsigtede økonomiske politikker og skelner mellem efterspørgselsstimulerende makropolitik og strukturpolitik, der har til formål at påvirke produktionsmulighederne på længere sigt. Vi ser på Danmarks reelle økonomiske handlemuligheder. Herunder hvad vores EU-medlemsskab betyder. Vi kommer også ind på bæredygtig vækst. Slutteligt har vi et normativt fokus, idet vi undersøger, hvordan keynesianere og nyklassikere forholder sig til de politikker, vi netop har arbejdet med.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- (velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked), herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
test (regressionsanalyse) 13-08-2024
Undersøgelse og notat (økonomi) 02-09-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Socialisation og identitetsdannelse 2:Unge og SoMe

Vores problemstilling lyder ”Hvad betyder sociale medier for unges trivsel og identitetsdannelse?” Vi søger teoretiske og empiriske svar på spørgsmålet. I forløbet undersøges både struktur- og aktørperspektiver. Vi arbejder med Goffman, Meyrowitz, Giddens, Ziehe, Maffesoli og Rosa.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve 1 09-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Velfærdsstaten under pres 1 - interne pres

I første del af forløbet "Velfærdsstaten under pres" introduceres eleverne til Esping-Andersens velfærdsmodeller og den danske velfærdsstat. Vi undersøger de interne pres på velfærdsstaten i form af det demografiske pres, forventningspresset og finansieringsudfordringer. Vi undersøger danskernes opbakning til velfærdsstaten. Er vi stadig solidariske? Vi diskuterer muligheder for at imødekomme presset/udfordringerne på henholdsvis udgifts- og indtægtssiden. Forløbet afsluttes med udarbejdelse af synopsis i grupper. Anden del af forløbet vil fokusere på hvad globaliseringen, handel og EU betyder for den danske velfærdsstat.

Kernestof:
• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• Komparativ metode og casestudier

Faglige mål
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis (velfærdsstaten under pres) 03-11-2024
Videoaflevering (synopsispræsentation) 21-11-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 GCP - oprindelige folk

Klassen skal på GCP-tur til Canada med fagene engelsk og samfundsfag. Her skal eleverne undersøge problemstillinger relateret til canadiernes arbejde med “truth and reconciliation”. Som optakt til studieturen arbejder eleverne i engelsk med residential schools og i samfundsfag med, hvordan Danmark forholder sig til undskyldninger i relation til Grønland. Vi undersøger, hvorfor der gives undskyldninger til oprindelige folk (etiske vs strategiske undskyldninger) og diskuterer om det er sandsynligt, at der vil blive givet en undskyldning i spiralsagen. Klassen arbejder ligeledes med unge grønlænderes identitetsdannelse.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Politik 3: Det amerikanske præsidentvalg 2024

Forløbet foregår i ugerne op til det amerikanske præsidentvalg i 2024. Eleverne introduceres til det amerikanske politiske system og valgsystem. Vi undersøger politiske skillelinjer og polarisering i USA og anvender vores vælger og- partiadfærdsteori i relation til præsidentvalget. I foråret 2025 laver eleverne en synopsis efter præsidentens første 100 dage for at undersøge i hvor høj grad præsident Trump udfordrer det amerikanske demokrati.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Løvfaldsprøve 08-11-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den liberale verdensorden under pres

Vi indleder forløbet med at se på aktører og magtbegreber i IP. Herefter introduceres eleverne til realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme (Finnemore og Sikkinks teori + københavnerskolen) og vi inddrager emner som Kina som supermagt, Krigen i Ukraine og Taiwan. Herefter arbejder vi med sikkerhed, trusler og sikkerhedspolitik. Eleverne laver matrixgruppearbejde om FN, WTO, Amerikanisering, NATO og amerikanske militære baser, alliancer og strategiske partnerskaber med det formål at forstå den liberale verdensorden. Herefter undersøger vi IP-teoriernes syn på om den liberale verdensorden kan overleve. Vi diskuterer, hvilken betydning BRIKS eller BRIKS+ kan få for den liberale verdensorden. Vi afslutter med at arbejde med Arktis og Grønland. Indledningsvist arbejder eleverne med at forklare og diskutere konflikten om Arktis og efterfølgende bevæger vi os over i dansk udenrigspolitik. Her introduceres eleverne til mål og midler i udenrigspolitikken samt hvordan man kan forklare staters udenrigspolitik og hvad der kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd? Så får eleverne et historisk tilbageblik på dansk udenrigspolitik. Vi ser også på betegnelse ”pragmatisk idealisme” og diskuterer hvordan Danmark aktuelt bør føre udenrigs- og sikkerhedspolitik i en brydningstid. Vi forholder os til Trumps udmeldinger om Grønland og diskuterer, hvad der taler for og imod, at Danmark fortsat fører en bandwagoning-strategi med USA?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
løvfald refleksion 22-11-2024
Fællesdelsopgave 1 27-11-2024
Fællesdelsopgave 2 04-12-2024
Fællesdelsopgave 3 11-12-2024
Fællesdelsopgave 4 18-12-2024
Sammenligning (IP) 16-01-2025
Terminsprøve 03-02-2025
Diskussionstræning 11-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdsstaten under pres 2 - eksterne pres

Forløbet er det andet forløb om den danske velfærdsstat under pres. I denne del af forløbet undersøger klassen eksterne pres og muligheder med fokus på globalisering, frihandel, EU og protektionisme. Forløbet indledes med en forelæsning om handelsteorier. Herefter introduceres eleverne for globaliseringsformer og der zoomes ind på økonomisk globalisering. Efterfølgende undersøger og forklarer vi, hvorfor DK har en høj konkurrenceevne og drager fordel af globaliseringen. Endelig arbejder vi med EU. Eleverne introduceres til EU’s politiske system og de anvender Eastons model til at problematisere EU som demokrati. Endvidere beskriver de EU og EU’s integrationsproces vha. integrationsbegreber og simple integrationsteorier. De diskuterer fordele og ulemper for den danske velfærdsstat ved at være medlem af EU med anvendelse af begreberne formel og reel suverænitet. Eleverne diskuterer hvad det indre marked betyder for vores velfærdsstat og kommer ind på social dumping og velfærdsturisme. Slutteligt lytter vi til en podcast om Trumps toldkrig og undersøger, hvilken betydning protektionisme har for en lille åben økonomi som Danmark, men vi kigger også ud i verden og undersøger, hvordan lavindkomstlande er tabere uanset om vi har en verden med frihandel eller protektionisme.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning (gruppe) 25-09-2024
Eksamenslignende opgave 24-04-2025
Gruppesynopsis 2 11-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer