Holdet 2022 SA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne-Merethe Hjæresen, Louise Christensen, Rasmus G. Hansen
Hold 2022 SA/k (1k SA, 2k SA, 3k SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folketingsvalg og regeringsdannelse
Titel 2 #1 Ideologier, partier og vælgere
Titel 3 Sundhed
Titel 4 Miniprojekt
Titel 5 #1 Socialisering og identitet i det senmoderne
Titel 6 Demokrati, magt og medier + SRO
Titel 7 Velfærd under pres
Titel 8 #2 Ideologier, partier og vælgere
Titel 9 Køn og ligestilling
Titel 10 Dansk økonomi
Titel 11 IP #1: En verden i opbrud og dansk udenrigspolitik
Titel 12 IP #2: Dansk udenrigspolitik: økonomi og EU
Titel 13 #2 Socialisering og identitet i det senmoderne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folketingsvalg og regeringsdannelse

Klassen har dannet sin egen klasseregering som en del af forløbet.

Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Materialer
Jensby, Jakob Glenstrup med flere: ”Politikbogen”, Columbus 2017 s. 201-216
Danmarks statistik: ”Folketingsvalg tirsdag 1. november 2022 Resultater – Københavns storkreds”, dst.dk
Ingvorsen, Emil Søndergård: ”OVERBLIK Se den politiske aftale for den ny regering og læs, hvad den indeholder”, Dr.dk 26/6 2019
Læreplanen for samfundsfag A 2017
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #1 Ideologier, partier og vælgere

Faglige mål
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Materialer
Jensby, Jakob Glenstrup med flere: ”Politikbogen”, Columbus 2017 s. 28-103
Jensen, Laura Bejder: ”Vælgerprofiler: Sådan ser partiernes typiske vælgere ud” altinget.dk 23.08.21
Selvfunden empiri, herunder partiernes hjemmesider og principprogrammer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sundhed

Forløbet er gennemført som et tværfagligt forløb i samarbejde med idræt


Faglige mål
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark


Materialer
Thorndal, Morten Hansen: ”Sociologiens kernestof”, Columbus 2021 s. 158-174
DR1: ”En syg forskel” 1. episode 23. maj 2016, dr.dk
Sundhedsstyrelsen og SDU: ”Danskernes sundhed”, danskernessundhed.dk
Danmarks statistik: ”Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin”, dst.dk
Selvfunden materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Miniprojekt

Eleverne lavede et selvstændigt miniprojekt med problemformulering som gruppearbejde.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer
Jensby, Jakob Glenstrup med flere: ”Politikbogen”, Columbus 2017 s. 103-109
Selvfunden materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #1 Socialisering og identitet i det senmoderne

Vi undersøger grundlæggende kendetegn ved det senmoderne samfund med fokus på vilkårene for socialisation og identitetsdannelse, samt hvilken betydning social arv spiller for ens valgmuligheder.
I forløbet har vi særlig fokus på unges mistrivsel og undersøger forskellige forklaringer herpå, herunder præstationspres, højhastighedssamfund og sociale mediers betydning. Vi diskuterer årsager og løsninger ud fra et hhv. aktør/struktur-perspektiv.

Vigtige spørgsmål som vi inddrager:
- hvad kendetegner det senmoderne samfund?
- hvad kendetegner socialisation og identitetsdannelsen i dag - og hvordan påvirker den os?
- hvilken betydning har social arv i det senmoderne samfund?
- hvad kendetegner familien i dag?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de senmoderne livsvilkår?
- i hvilket omfang er fællesskaber under pres?
- hvilken betydning har de sociale medier for identitetsdannelsen?

Vi arbejder med kernestof om:
– identitetsdannelse og socialisation

Og arbejder med følgende faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokrati, magt og medier + SRO

Vi arbejder med grundlæggende forståelser af hvad magt og demokrati er og bruger det til at forstå det politiske system i Danmark med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde. Herefter undersøger vi mediernes magt og betydning for demokratiet. Forløbet indeholder også SRO i samarbejde med mat., hvor vi arbejder med demokrati, medialisering, meningsmålinger og konfidensintervaller/statistisk usikkerhed. Der er fokus på især kvantitativ metode.

Centrale spørgsmål i forløbet:
* Hvad er magt?
* Hvad er demokrati?
* Hvilke rettigheder og pligter har man i et demokrati?
* Hvordan er magten fordelt i det politiske system? (den parlamentariske styringskæde)
* Hvilken magt har medierne?
* Hvad er mediernes rolle i demokratiet?
* Hvilken betydning har medialiseringen for demokratiet? (med særlig fokus på mediernes brug af meningsmålinger)
* Metode: hvilke styrker og svagheder har kvantitativ metode?

Der er fokus på følgende kernestof fra læreplanen:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Og faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærd under pres

Kan vi bevare den danske velfærd?
Med udgangspunkt i velfærdsmodellerne og aktuelle problemstillinger undersøger vi forskellige kendetegn ved den danske velfærdsstat.
Vi undersøger finansieringen af velfærden og skattesystemet og hvilke udfordringer, velfærdsstaten står over for økonomisk, herunder øget privatisering, og socialt, fx forventningspres og sammenhængskraften i samfundet.
Endelig diskuterer vi forskellige løsninger på velfærdsstatens udfordringer, hvor vi bl.a. diskuterer konkurrencestaten.

Centrale spørgsmål:
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat og -model?
- Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? (økonomisk og socialt (sammenhængskraft)
- Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?

Kernestof:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
• politiske ideologier
• styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #2 Ideologier, partier og vælgere

Forløb med fokus på partier og vælgere i dansk politik. Hvad partierne angår undersøger vi, hvad der kan forklare partiadfærd (Molin, Down, Kaare Strøm), hvad der kendetegner partiernes historiske udvikling og partityper (fx klassepartier, catch-all og kartel/markedspartier). Hvad vælgerne angår, undersøger vi forskellige vælgertyper (classvoters, kernevælgere, marginalvælgere og issue-voters), udviklingen i vælgeradfærd og hvad der afgør vælgernes valg af standpunkt (fx Down, Michigan-modellen, issue-voting, personfaktor, nærheds- og retningsmodel). Endelig undersøger vi, hvad der kendetegner partiernes vælgere ved hjælp af aktuel statistik og segmentanalyser. I forløbet træner vi notat-genren.

Kernestof fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Køn og ligestilling

Vi indleder forløbet med at kigge kvantitativt på, hvordan det står til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i DK ud fra Danmarks Statistiks parametre for ligestilling, fx løn, arbejdsmarkedstilknytning, barsel, politisk repræsentation mm. og vi sammenligner DK med andre lande hvad ligestillingen angår.
Herefter analyserer vi mulige årsager til forskelle mellem kønnene, herunder socialisering til køn og forskelle på arbejdsmarkedet (fx glasloft, rip rap rup effekt) I forlængelse heraf arbejder vi med forskellige teorier om køn (fx biologisk determinisme, patriarkatsteori, køn som social konstruktion samt ideologiernes syn på køn).
Vi diskuterer, hvordan ligestillingen i DK kan fremmes (formel vs. resultatlighed) især med fokus øremærket barsel. I forløbet arbejder vi med kvalitativ metode og interviewteknik, idet vi laver interviews om opdragelse og køn. Til sidst i forløbet perspektiverer vi til køn og seksualitet i Uganda, hvor vi særlig ser på forholdene for homoseksuelle (GCP-perspektiv).

Centrale spørgsmål:
- Hvordan går det med ligestillingen i DK?
- Hvilke årsager kan der være til forskellene mellem mænd og kvinder?
- Hvilke teorier er der om køn?
- Hvordan kan ligestillingen fremmes?

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre i relation til køn og ligestilling
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser vha. tabeller, diagrammer og modeller samt andre typer data
• Anvende og kombinere sociologisk og politologisk viden til at undersøge aktuelle ligestillingsproblemer i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende teorier, begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger om køn og ligestilling
• Sammenligne holdninger til køn og ligestilling vha. faglig viden
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
• Foretage fokusgruppeinterview og reflektere over fordele og ulemper ved metoden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk økonomi

Fokus er mål for og styring af dansk økonomi: Hvordan sikrer vi den danske økonomi?
I forløbet undersøger vi hvad der kendetegner dansk økonomi aktuelt.
Vi indleder forløbet med at se på grundlæggende økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi) og principper (fx markedsmekanismer og det økonomiske kredsløb). Herefter undersøger hvilke mål, der er for økonomien, og hvordan den danske økonomi lever op til målene. Vi undersøger også hvordan vi kan opfylde de økonomiske mål gennem dels økonomisk politik (finans-, penge- og valutapolitik), dels strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik). Endelig undersøger vi med udgangspunkt i økonomisk teori (keynesianisme, monetarisme/ nyklassisk teori) i hvilket omfang økonomien overhovedet skal styres.

Centrale spørgsmål i forløbet er:
Hvad er de grundlæggende principper i økonomi?
Hvilke mål er der for en god økonomi? Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
Hvordan lever Danmark op til målene?
Hvordan kan man sikre de økonomiske mål?
Hvilke initiativer skal der tages for at sikre Danmarks økonomi?
Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked og den danske model?
I hvilket omfang skal man gribe ind i økonomien for at opnå økonomiske mål?



Vi arbejder med følgende faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Og med følgende kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 IP #1: En verden i opbrud og dansk udenrigspolitik

En verden i opbrud og dansk udenrigspolitik
I forløbet undersøger vi aktuelle tendenser og problemer i international politik, og diskuterer hvordan de skal håndteres globalt og i dansk udenrigspolitik.
Vi indleder med at se på aktører og magt i international politik, og undersøger hvordan forskellige former for magt (fx hård og blød) er fordelt. Herefter arbejder vi med, hvordan ip-teorierne realisme/neorealisme, liberalisme og konstruktivisme anskuer verden. Vi ser på, hvad der kendetegner den nuværende verdensorden og anvender teorierne til at diskutere, hvilken verdensorden vi er på vej mod, herunder om den nuværende liberale verdensorden kan overleve. Vi har særligt fokus på rivaliseringen mellem USA og Kina (foredrag på DIIS).
I forløbet arbejder vi desuden med staters udenrigspolitik, hvor vi ser på mål og midler for hhv. DK og USA. Vi har særligt fokus på sikkerhedspolitik, hvor vi undersøger hvad der kendetegner trusler i dag (snævre/brede), og hvordan vi kan imødegå dem i en globaliseret verden. Her ser vi på, hvordan forskellige internationale organisationer som NATO og FN kan skabe sikkerhed (magtbalance vs. kollektiv sikkerhed). I lyset at aktuelle begivenheder diskuterer vi hvordan Danmark bedst kan varetage sine udenrigspolitiske interesser i en verden i opbrud.
Centrale spørgsmål i forløbet:
• Hvilke aktører og magtformer er der i international politik?
• Hvordan anskuer ip-teorierne verden?
• Hvad kendetegner den nuværende verdensorden, og vil den nuværende liberale verdensorden overleve?
• Hvilken betydning har forholdet mellem USA og Kina?
• Hvordan kan stater føre udenrigspolitik? (mål og midler)
• Hvad kendetegner sikkerhed og trusler i dag?
• Hvordan kan man håndtere aktuelle trusler i en globaliseret verden (fx gennem sikkerhedsordninger)?
* Hvad kendetegner traditioner i dansk udenrigspolitik og hvordan kan Danmark bedst varetage sine udenrigspolitiske interesser?

Vi arbejder i dette forløb med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- mål og muligheder i udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 IP #2: Dansk udenrigspolitik: økonomi og EU

Dansk udenrigspolitik: økonomi og EU
I dette forløb arbejder vi videre med dansk udenrigspolitik fra forrige forløb med særlig fokus på international handel og EU's betydning i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Vi sætter først fokus på DKs udenrigsøkonomiske interesser og hvordan Danmark klarer sig i den internationale handel. Vi arbejder med handelsteorier (Adam Smith, Ricardo, Linders og Krugman) og undersøger handel i en globaliseret verden (tabere og vindere + diskussion af protektionisme/toldmure). Så arbejder vi med dansk konkurrenceevne, hvor vi undersøger  priskonkurrenceevne, strukturel og institutionel konkurrenceevne samt diskuterer konkurrencestaten.
Herefter har vi fokus på EU. Først en intro til EU som union, integration og EUs institutioner. Så undersøger vi EU som en økonomisk aktør (det indre marked) og EU som udenrigspolitisk aktør. Til sidst diskuterer vi i hvor høj grad DK kan varetege sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser gennem EU.

Centrale problemstillinger:
- Hvordan klarer Danmark sig i den internationale økonomi?
- Hvorfor handler lande med hinanden?
- Hvordan påvirker priser, strukturer og institutioner et lands konkurrenceevne?
- Hvad betyder den danske velfærdsmodel for konkurrenceevnen?
- Hvad kendetegner EU som union, integrationen i EU og EUs institutioner?
- Hvilken betydning har EU for dansk økonomi, jf. det indre marked?
- Hvilken rolle kan EU spille som udenrigspolitisk aktør?
- Hvilken rolle spiller EU i forhold til at Danmark kan varetege sine udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser?

Kernestof:
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
* forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 #2 Socialisering og identitet i det senmoderne

Et kort forløb om integration, der ligger i forlængelse af forløbet ”#1 Socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne”. Vi tager udgangspunkt i begreberne integration, assimilation og segregation og en aktuel debat om målet for integration. Herefter undersøger vi hvordan det går med integrationen i, og hvilke udfordringer unge med anden etnisk baggrund står overfor i deres identitetsdannelse (fx traditionel vs. senmoderne + identitetsvalg). Endelig diskuterer vi muligheder og udfordringer for at øge integrationen i DK. Herunder hvad er målet: integration eller assimilation?

Problemstillinger i forløbet:
- Hvad indebærer de forskellige processer: integration, assimilation og segregation?
- Hvordan går det med integrationen i DK?
- Hvilke udfordringer med identiteten kan unge med anden etnisk baggrund have i det senmoderne?
- Hvilke muligheder og udfordringer er der for at forbedre integrationen i DK?
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer