Holdet 2022 SA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lasse Jensen
Hold 2022 SA/z (1z SA, 2z SA, 3z SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere 1
Titel 2 Socialisation og identitet i det senmoderne 1
Titel 3 Socialisation og identitet i det senm. 2 - Sundhed
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere 2
Titel 5 Demokrati, magt og medier
Titel 6 Økonomi - mål og styring
Titel 7 Velfærdsstat i en global økonomi 1
Titel 8 Soc. og identitet i det senmod. 3 (integration)
Titel 9 DK udenrigspol. i en global verden 1- verdensorden
Titel 10 Velfærdsstat i en global økonomi 2 - int. økonomi
Titel 11 Socialisation og identitet i det senmod 4 (køn)
Titel 12 DK udenrigspol. i en global verden 2 - DK i EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere 1

Forløbet introducerer faget og dets samspil melllem det teoretiske og det aktuelle. Vi arbejder med politiske grundholdninger og partier som en indgang til at forstå politiske problemstillinger og nye politiske skillelinjer.

Vi arbejder med kernestof om politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme samt politiske skillelinjer.

I skal kende hovedideologierne og deres menneskesyn, syn på staten, syn på markedsøkonomi og på lighed og frihed. Og I skal kunne bruge det til at identificere teksters ideologiske elementer.
I skal kende populismebegrebet.
I skal kende den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse og skal kunne bruge jeres viden om de enkelte partier til at placere dem i de politiske skillelinjers koordinatsystem.
I kender de tyrkiske partier og kan give eksempler på andre typer af politiske skillelinjer fra tyrkisk politik.

- Hvad er ideologi?
- Hvilke ideologier findes der?
- Hvilke politiske skillelinjer findes der?
- Hvilke ideologier repræsenterer de politiske partier og hvordan placerer de sig på de politiske skillelinjer?
- Hvad er populisme og er de danske partier populister?

Og vi arbejder med følgende faglige mål:


- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde - Kort projektarbejde om partier
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 2 Socialisation og identitet i det senmoderne 1

Introduktion til sociologi som disciplin.

Vi arbejder i forlængelse af jeres grundforløb med grundlæggende kendetegn ved det senmoderne samfund med fokus på vilkårene for socialisation og identitetsdannelse - og på den rolle familien spiller. Og vi perspektiverer til den tyrkiske familiestruktur.
Endelig diskuterer vi om fællesskaber er under pres i det senmoderne og hvilken betydning sociale medier har for os i det senmoderne samfund.

Vigtige spørgsmål som vi inddrager:
- hvad kendetegner det senmoderne samfund?
- hvad kendetegner socialisation og identitetsdannelsen i dag - og hvordan påvirker den os?
- hvad kendetegner familien i dag og er familien i krise?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de senmoderne livsvilkår?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de sociale medier for identitetsdannelse og fællesskaber?

Vi arbejder med kernestof om:
– identitetsdannelse og socialisation

Og arbejder med følgende faglige mål:
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
– analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Socialisation og identitet i det senm. 2 - Sundhed

Forløbet er et tværfagligt forløb med idræt som også rummer GCP-moduler. Med udgangspunkt i en analyse af unges vilkår i det senmoderne og fysiologisk viden om sundhed, skal vi undersøge sundhed i det senmoderne samfund.

Vi vil undersøge hvad der kendetegner ulighed og social differentiering i DK (og perspektivere til Tyrkiet) og vil eksemplificere med ulighed i sundhed.

Spørgsmål vi inddrager:
- hvilke former for social differentiering findes der?
- hvem er de svagt stillede grupper?
- hvad er social arv?
- hvordan kan man teoretisk forklare den sociale arv?
- hvilke muligheder samfundet har for at mindske den sociale arv og øge den sociale mobilitet?
- Hvad er forskellen på et aktør og et strukturperspektiv?
- Hvordan vil ideologierne se på om vi skal mindske de sociale ulighed  i sundhed?
¨
Så I skal have en grundlæggende forståelse af årsagerne til ulighed i sundhed og til social arv i det hele taget og I skal kunne diskutere hvordan man kan mindske uligheden i sundhed eller øge den sociale mobilitet i samfundet.

Vi arbejder med kernestof om:
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring og forholdet mellem aktør og struktur

Og arbejder med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og -indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere 2

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad kendetegner moderne partier?
- Hvad kan forklare partiernes standpunkter?
- Hvad kendetegner forskellige typer af politiske partier?
- Hvad kendetegner moderne vælgere?
- Hvilke vælgertyper findes der?
- Hvad kendetegner udviklingen i vælgeradfærd?
- Hvad afgør vælgernes valg af standpunkt?
- Hvad kendetegnede folketingsvalget i 2022?

Undervisningsbeskrivelse:
I forløbet har vi fokus på partier og vælgere Hvad partierne angår undersøger vi, hvad der kan forklare partiadfærd (Molin, Down, Kaare Strøm), hvad der kendetegner partiernes historiske udvikling og partityper (eliteparti, klasseparti, catch-all og kartel- og markedsparti) og udviklingen i tillid til politikerne og de politiske partier. Hvad vælgerne angår, undersøger vi forskellige vælgertyper (classvoters, kernevælgere, marginalvælgere og issue-voters), udviklingen i vælgeradfærd og hvad der afgør vælgernes valg af standpunkt (Down, issue-voting, nærheds- og retningsmodel). Vi ser på tendenser ved valgene i 2019 og 2022.

Kernestof fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd



Der er særlig fokus på følgende faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demokrati, magt og medier

Vi arbejder med grundlæggende forståelser af hvad magt og demokrati er og bruger det til at forstå det politiske system i Danmark .

Vi kigger nærmere på, hvem der på forskellig vis har magten i Danmark.

I kigger med udgangspunkt i en konkret lovgivning nærmere på en beslutningsproces i Danmark og undersøger forskellige aktørers magt. I Og vi vil i den forbindelse også diskutere betydningen af at interesseorganisationer inddrages i lovgivningsprocessen.

Vi arbejder med at forstå forskellige aktørers rolle i den parlamentariske styringskæde og diskuterer også hvad der udfordrer demokratiet i den parlamentariske styringskæde.

I forløbet er der særlig fokus på hvilken form for magt medierne har, og hvad medierne og medialiseringen betyder for demokratiet.

Udgangspunktet for forløbet er mediernes rolle i demokratiet og forskellige syn på demokrati (deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati). Herefter undersøger vi bl.a. mediernes udvikling, medialisering, spin, modtagerforskning. Vi ser også på de sociale mediers betydning for demokratiet. Endelig diskuterer vi mediernes betydning ud fra demokratiteorierne.

Når vi er færdige med forløbet skal I kunne mestre en række begreber og anvende dem til at kunne analysere mediernes rolle i demokratiet (hvilken rolle har de, hvordan er den ændret og hvorfor) og også forholde jer diskuterende (dvs. se det fra forskellige teoretiske perspektiver) til mediernes rolle.

Der er fokus på følgende kernestof fra læreplanen:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Og følgende faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomi - mål og styring

I dette forløb tager vi hul på økonomien.

Hovedproblemstillingerne i forløbet er:
- Hvilke kriterier er der for en god økonomi?
- Hvordan er den aktuelle økonomiske situation i DK?
- Hvordan kan økonomien styres?
- Skal man overhovedet styre økonomien politisk?

Vi vil arbejde med de helt grundlæggende sammenhænge i økonomien fra det mikroøkonomiske hvor det drejer sig om den enkelte virksomhed og forbruger og til de større sammenhænge hvor I skal forstå det økonomiske kredsløb og hvad der kendetegner en god økonomi og hvordan man kan styre økonomien.

Det overordnede mål er at forstå og kunne diskutere de økonomiske mål og målkonflikter.
Som forudsætning for forståelsen af målkonflikterne skal I kende de økonomiske mål, dvs. karakteristika for en god økonomi, f.eks. målsætningen om bæredygtig udvikling i forhold til økonomisk vækst eller sammenhængen mellem fordelingspolitiske målsætninger samt konkurrenceevne og vækst.

De økonomiske mål for en god økonomi, der behandles i forløbet, er
"The Big Five":
1. Vækst (BNP)
2. Arbejdsløshed
3. Inflation
4. Betalingsbalance
5. Offentlig budgetsaldo

Vi kigger på prisdannelse, dvs. sammenhængen mellem udbud og efterspørgsel, og hvordan politisk styring, f.eks. afgifter påvirker pris og mængde.

I sidste del af forløbet arbejder vi med mulighederne for at styre økonomien i retning af de kriterier for en god økonomi som vi talte om i første del.

Vi skelner mellem makropolitik og strukturpolitik. I skal kunne forklare virkninger af hhv. finanspolitk, pengepolitik, valutapolitik og indkomstpolitik - og I skal have en forståelse af hvilke begrænsninger vores EU medlemskab sætter for vores muligheder for at føre makropolitk.

I skal kunne forklare et klassisk/neoliberalt syn på økonomien og behovet for at føre økonomisk politk og I skal kunne sætte det overfor et keynesiansk økonomisk perspektiv.


Vi arbejder med følgende faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Og med følgende kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdsstat i en global økonomi 1

Med udgangspunkt i en grundlæggede forståelse af kriterierne for en god økonomi undersøges forskellige kendetegn ved velfærdsstaten i DK - herunder også spørgsmålet om fattigdom og ulighed i velfærdsstaten.


Og vi undersøger centrale udfordringer for den danske velfærdsstat og diskuterer forskellige typer af løsninger.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvad karakteriserer den danske velfærdsmodel?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvordan kan udfordringerne løses?

Mere specifikt også:
- Hvordan har skattesystemet betydning for graden af omfordeling i samfundet og dermed uligheden?
- Hvordan kan man måle fattigdom og ulighed?
- Hvordan har uligheden udviklet sig i DK og hvorfor?
- hvordan udfordrer stigende ulighed sammenhængskraften i DK?
- har DK udviklet sig til en konkurrencestat?
- Hvilke konsekvenser har konkurrencestaten


Vi arbejder med følgende faglige mål:
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Og vi arbejder med  kernestof om:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Soc. og identitet i det senmod. 3 (integration)

Problemstillinger i forløbet:
- Hvordan går det med integrationen i Danmark
- Er idealet integration eller assimilation?
- Hvilke særlige udfordringer med identiteten har unge med anden etnisk baggrund i det senmoderne samfund??
- Hvordan kan man forklare radikalisering og dårlig integration ud fra sociologisk teori?
- Diskussion af forskellige syn på hvad der skal til for at forbedre integrationen og forebygge radikalisering
- Hvordan skabes national identitet?

Med udgangspunkt i forståelsen af hvad der karakteriserer identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, ser vi på hvilke udfordringer unge med anden etnisk baggrund står overfor i deres identitetsdannelse (traditionelle vs. senmoderne). Vi beskæftiger os med forskellige identitetsstrategier. Vi arbejder med begreberne assimilation, integration og segregation og undersøger hvordan det går med integrationen i Danmark og diskuterer om integration eller assimilation er målet.
Vi ser også på forskellen på en mere essentialistisk opfattelse af danskhed i forhold til en mere socialkonstruktivitistisk opfattelse
Herefter undersøger vi mulige årsager til at at nogle unge radikaliseres eller vælger andre uhensigtmæssige strategier. Vi beskæftiger os med følgende teorier: subkultur/ungdomskultur, Giddens, Ziehe, Bourdieu, Honneth, Deprivationsteori og Rational choice teori.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 DK udenrigspol. i en global verden 1- verdensorden

Vi vil undersøge aktuelle tendenser og kriser i international politik og diskutere hvordan de skal håndteres.

Gennemgående problemstillinger:
- Hvilken rolle spiller USA i den nuværende verdensorden?
- Hvilken verdensorden bevæger vi os imod?
- Hvilke andre aktører har betydning?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er Ukraine konflikten opstået?
- Hvilken rolle kan FN og NATO spille i Ukraine konflikten?
- Hvilken udenrigspolitik bør Danmark føre i den nuværende verdensorden?

Vi vil først og fremmest undersøge magtforholdene i den nuværende unipolære verdensorden og bruge det som udgangspunkt for en diskussion om hvilken verdensorden vi bevæger os henimod med det pres der er på det nuværende amerikanske hegemoni.

Vi vil se på aktuelle konflikter og bruge dem som udgangspunkt for at diskutere forskellige internationale aktørers mulighed for at skabe fred. Vi vil diskutere FN's og NATO's muligheder for at bidrage til en mere fredelig verden - og mere specifikt for at håndtere Ukraine konflikten.

I sidste del af forløbet vil vi med udgangspunkt i arbejde med at forstå, hvad der kendetegner sikkerhedsmæssige trusler i dag og diskutere hvilke muligheder Danmark har for at føre udenrigspolitik i en globaliseret verden.

Og vi vil diskutere både forskellige udenrigspolitiske mål og midler - eksempelvis:
- idepolitiske, udenrigsøkonomiske og sikkerhedspolitiske målsætninger for udenrigspolitikken
- unilateralisme overfor multilaterialisme




Vi arbejder i denne forbindelse med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstat i en global økonomi 2 - int. økonomi

Vi vil i dette forløb undersøge Danmarks muligheder i en globaliseret økonomi. Vi undersøger hvad den økonomiske globalisering betyder og hvorfor lande i det hele taget handler med hinanden. Vi vil også se på hvilke lande der inddrages og ikke inddrages i den globale handel og i forlængelse heraf vil vi undersøge hvad der kendetegner uligheden globalt, regionalt og internt i landene og relatere det til den økonomiske globalisering.
Vi vil derefter se på hvordan den går med den danske konkurrenceevne i den globaliserede økonomi - og vi vil i denne forbindelse inddrage forskellige opfattelser af hvad konkurrenceevne er. Og vi vil i denne forbindelse også diskutere hvordan man kan forbedre den danske konkurrenceevne - herunder hvordan den danske velfærdsstat påvirker den danske konkurrenceevne. Og vi vil også diskutere miljøpolitik i en konkurrenceevne-kontekst.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Socialisation og identitet i det senmod 4 (køn)

Vi indleder med at kortlægge, hvordan det går med ligestillingen i DK på forskellig områder fx. løn, barsel, uddannelsesvalg, politisk deltagelse mm.
Vi forsøger herefter at forklare forskellene og taler om, hvordan kønnene socialiseres forskelligt igennem opvæksten. Her inddrages begreberne normer, roller, sanktioner. Vi diskuterer om daginstitutionerne skal have en mere kønsneutral pædagogik.

Herefter kigger vi på forskellene i uddannelsessystemet og forsøger at forklare kønsforskellene med inddragelse af Bourdieu. Her anvendes begreberne social reproduktion, habitus og symbolsk vold.
Vi undersøger de klassiske ideologiers syn på køn og ligestilling og arbejder med begreberne formel-, chance- og resultatlighed og diskuterer kort hvordan man kan fremme ligheden mellem kønnene – herunder om det er staten, markedet eller civilsamfundets opgave og hvilken rolle kvoter kan spille.


Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvordan går det med ligestillingen i DK? (i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, ift. politisk deltagelse mm)
- Hvilke årsager er der til forskellene mellem kønnene?
- Hvilken rolle spiller køn i socialiseringen?
- Hvordan ser ideologierne på køn og ligestilling?
- Hvad kan der gøres for at fremme ligestilling mellem kønnene?


Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 DK udenrigspol. i en global verden 2 - DK i EU

Vi undersøger i dette forløb Danmarks rolle i EU og diskuterer hvor EU bevæger sig hen på en række forskellige områder - herunder vil vi også diskutere muligheder og begrænsninger ved EU som udenrigspolitisk aktør.

Undervejs i forløbet dækkes følgende emner:
- Et kort oprids af EU’s historie og integrationsudvikling
- Hovrdan EU har været i forskellige kriser
- Institutionerne og lovgivningsprocessen, herunder lobbyisme
- Om EU er udtryk for et demokratisk underskud eller overskud
- Og vi ser også på muligheder og begrænsninger ved EU som udenrigspolitisk aktør

Vi arbejder med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed


Og med følgende kernestof:
– magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer