Holdet 2024 re/3j - 22 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Lind Clausen
Hold 2024 re/3j - 22 (3j re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Inuitisk religion
Titel 2 Kristendomsforløb
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Inuitisk religion

Den oprindelige grønlandske befolkning omtalte sig selv som inuit, hvilket betyder mennesker. Inuit er en fællesbetegnelse for forskellige arktiske folkeslag, som nedstammer fra Thulekulturen. De omtales undertiden med ordet eskimo, hvilket kan opfattes som en nedsættende betegnelse. Deres religion kaldes for inuitisk religion.
I det inuitiske samfund, der eksisterede frem til den dansk kolonisering i 1700-tallet, levede befolkningen stort set konstant på kanten af et eksistensminimum, og forholdet til naturen var derfor altafgørende. Religionen handlede i høj grad om, hvordan menneskene kunne undgå, at de magter og kræfter, der herskede i naturen, vendte sig imod dem.

I forløbet skal vi indledningsvist blive klogere på forholdet mellem religion og kultur samt religionsfagets forskellige metodiske tilgange og betydningen af disse (muligheder og begrænsninger).Vi skal undersøge, hvad der karakteriserer inuitisk religion i Grønland, både hvordan den oprindeligt så ud før koloniseringen - hvilken slags religion der er tale om, hvad man troede på, hvilken religiøs praksis man havde. Vi vil se på hvordan inuitternes oprindelige religion og kultur påvirker kristendommen, som kommer med kolonialiseringen i 1700tallet og endelig hvordan især unge grønlændere i dag revitaliserer den traditionelle inuitiske religion, måske i et opgør med kolonimagtens dominans og globaliseringen. I forbindelse med jeres besøg i Grønland får I derfor til opgave at finde eksempler på dette; dokumentere det med billeder, citater, lydfiler, video mv.


Baggrundsstof:
Fra Haaning m.fl: Kristendom - tro og praksis, Systime, ibog 2021 - kap. 2, uddrag om kulturforståelse:

De 10 vigtigste ting at vide om inuit-religion, religion.dk

Fra  Augustesen; Hansen: "Grønland – Historie, samfund, religion", ibog Systime 2016
- Angakkoq
- Ritualer: Fangstritualer + Afværgeritualer og sygdom+ Overgangsritualer

"I Grønland er en kristendom, som ikke prioriterer det overnaturlige og følelserne, ofte ikke meningsfuld", Kristeligt Dagblad, af Ann-Sofie Greve Møller, 19/12 21

Har du undret dig over de grønlandske ansigtstatoveringer? Her er streger og prikker tegn på dyb spiritualitet af Bjørg Tulinus d. 15/6 2023 Kristeligt Dagblad

Kristendom? Inuit-religion? Tre unge fortæller om troen i Grønland, af Ann-Sophie Greve Møller, Kristeligt Dagblad 25/3/21

Religion i det senmoderne samfund Fra: Madsen m.fl: Grundbogen til religion c, Systime


Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Religionsfænomenologi
- Religionssociologi
- Udefra og indefra synsvinkel
- Religionstyper
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Myter
- Myteteori
- fænomenologisk ritualteori og funktionalistisk ritualteori
- Axis mundi (Eliade)
- Offer
- Kommunikation mellem verdener (Leach)

mana og tabu | lex.dk

Læste tekster:
Myten om Havets moder fortalt som podcast, fra Nordatlantens brygges hjemmeside https://www.nordatlantiskhus.dk/da/skoleformidling/materialeportalen/bliv-klogere-paa-rigsfaellesskabet/indskoling/vaesener-fra-faeroeerne-og-groenland/havets-moder/
(vi lyttede til den, ikke analyseret)

En Angakkoqs rejse til Havets moder: Knud Rasmussen: Havets moder. I: Myter og Sagn fra Grønland. Bind I. Gyldendal, 1921. s. 99. (her fra Augustesen m.fl: Grønland - historie, samfund, religion, Systime, 2024)

Jordens skabelse og menneskets oprindelse (Skabelsesmyte fra Thule)
Knud Rasmussen: Grønland langs Polhavet, Gyldendal, Kbh. 1919, s. 118-120 (Opsat med
ny retskrivning). (her fra Engelbrechtsen m.fl: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiofik undervisningsforlag, 2013 s. 15-16)

En angakkoq-lærling dør og genopstår - Christian Rosing, Ammassalik, 1904. (her fra Engelbrechtsen m.fl: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiofik undervisningsforlag, 2013 s. 69-70)


Inuitisk religion på de sociale medier:
- Angakkoqen Aviaja Rakel Sanimuinaq Kristiansen
- Aviaja Rakel arbejder som angakkoq: Har aldrig oplevet så stor opmærksomhed, opslag
- Rakel og trommedans på tiktok
- Maya Sialuk Jacobsen, Maya Sialuk Jacobsen (@maya_sialuk) • Instagramkonto
- Seqininnguaq Qitura, se fx her ”Det er utrolig vigtigt, at vi tager den grønlandske kultur tilbage” | Institut for Menneskerettigheder)

Tv/Dokumentar:
Historien om Danmark og Grønland, DR dramadok, afsnit 1: "Mødet" om årene 1721-1736, Hans Egede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendomsforløb

Det er målet med forløbet i kristendom:
- at eleverne bliver fortrolige med centrale begreber og tankegange i religionen, herunder skabelse, syndefald,Jesu fortolkning af loven, pesach og påske, det kristne næstekærlighedsbegreb, dåben som overgangsritual - Forløbet er indholdsmæssigt bygget op over Den kristne grundmyte, som er en model, vi behandler flere gange undervejs i forløbet
- at de får indblik i den nytestsamentelige tids historie - Palæstina på Jesu tid og
- at de kender til forbindelsen til jødedom samt centrale nedslag i kristendommens historie, her fx Paulus og hans betydning samt Luthers opgør med den katolske kirke
- at de kender til kristendommen som en nutidig religion, hvilket vil sige, at I ved siden af læsning af tekster fra GT (Det Gamle Testamente) og NT (Det Ny Testamente) læser perspektiverende nutidige tekster, fx debatten om næstekærlighed
Det betyder, at vores fokus også er, hvordan religionen ser ud nu, i dag, i en globaliseret verden med særligt fokus på en dansk senmoderne kontekst

Vi arbejder gennem førløbet med øget fokus på metodisk tekstarbejde i form af karakteristik, analyse og perspektivering af religionsfaglige tekster.
Der inddrager hvor det er relevant religionsfaglig teori, fx ritualteori

Baggrundsstof:

Haaning og Korshøj Laursen: ”Kristendom – tro og praksis”, Systime 2016
-  Den kristne grundfortælling (s. 11-14 + 21-28)
- Paulus (s. 207-209 midt)
- Præmoderne kristen tænkning og Luther (s. 214 + 220-221 + 223- 225)
- Hvordan bruges kirken i dag? Data + Folkekirken og danskernes tro i dag (s. 102-105 )
- Om præmoderne, moderne og senmoderne kristen tænkningg (s. 214-218)
Om Bultmann, eksistensteologi og afmytologisering (fra: Albinus m.fl: Religioner lever, forlaget Lindhardt og Ringhof, 2017 s. 79-82)

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpes model)
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- Offer
- Religiøse fællesskaber
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologisk (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, overgangsritual)
- Girards syndebukteori


Tekster (kompendium)

GT:
1. Mosebog, kap. 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva og syndefaldet)
2. Mosebog, kap. 19-20,17 + 20,1-22 (Åbenbaringen på Sinaj)
3. Mosebog kap. 19,17-18 (Det jødiske næstekærlighedbud)
Herrens lidende tjener fra Esajas’ bog kap. 52,13-53,12 - jødisk messiasforventning


NT:
Sammenligning af kap. 1 i Mattæusevangeliet og Johannesevangeliet
Matthæusevangeliet kap. 5, 17-29, 38-48 (Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap.1,1-13 (Johannes Døber i ørkenen)
Lukasevangeliet kap. 22,1-23 (De usyrede brøds fest og Den sidste nadver)
Lukasevangeliet kap. 22,39-24,25 (Lidelseshistorien)
Lukasevangeliet kap 6,1-11 (Aksplukningen på en sabbat og helbredelsen af manden med den visne hånd)
Mattæusevangeliet kap. 15,1-20 (Spørgsmålet om rent og urent)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Mattæusevangeliet kap. 22,34-40 (Det største bud i loven (Det dobbelte kærlighedsbud))
Mattæusevangeliet kap. 25, 31-45 (Verdensdommen)
Apostlenes gerninger kap 9,1-19 (Saulus’ omvendelse)
Galaterbrevet kap. 3,1-14 (Lovgerninger eller tro)
Romerbrevet kap. 5,12-21 (Adam og Kristus)
1. Korintherbrev kap. 15, 1-14: Kristi opstandelse

Andet artikler mv.:
Den apostolske Trosbekendelse inkl. Forsagelsen
Agnete Brink: Dåbsritualet (fra Arendt og Brink: "En lille bog om kristendom", Anis, 1996)
Hanne Kjærgaard: Påskens oprindelse, religion.dk, 25. maj 2005
Lea Braüner Larsen: Jøderne venter stadig på Messias (kort uddrag), religion.dk, 24/12 2010
Lærerudarbejdet oversigt over de bibelske skrifter
Lærerudarbejdet papir om Agape
Knud Ejler Løgstrup: Den etiske fordring, 1956 - citat fra bog
Om Sartre og Løgstrup i Astrid Holm: Fire menneskesyn, herunder "Sartres "Den ubeslutsomme kvinde" og Løgstups "De suveræne livsytinger"
Hanne Kjærgaard: Hvor stammer den kristne dåb fra?, religion.dk 16. april 2005
Daniel Høgagård: Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid, religion.dk 15/08 2016
Christian Hjortkjær: Hvad er forskellen på protestantisme og katolicisme, Kristeligt Dagblad 25/3 2024
Uddrag fra Bultmann: Det nye Testamente og mytologi, 1941. (fra Thiedecke: Ordet og jorden, Forlaget Pantheon, 1995)
Grosbøll-sagen: "Præsten tror ikke på gud" af Pernille Stensgaard, Weekendavisen 23. maj 2003, (uddrag)

TV-klip:
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge?, sæson 1, afsnit 7, de første 15 min. DR-dokumentar

Hjemmesider – online religionsleksikon:
Bibelleksikon, religion.dk: https://www.religion.dk/leksikon/A



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Det er hensigten med forløbet at eleverne skal opnå indsigt i væsentlige sider af islam, herunder tilblivelsen, koranen, profetens status og søjlerne, De skal desuden kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne. Der vil blive arbejdet uddybende med den femte søjle: hajj gennem ritualanalyse ud fra Van Genneps trefasede model. Derudover undersøges begrebet sharia i forhold til fire forskellige positioner: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme, jf. Forman: Muslimernes religion. Afslutningsvist undersøges islam i en vestlig, særlig dansk, kontekst, herunder begrebet euroislam og tørklædedebatten.

Det er hensigten med forløbet at I, i de indledende moduler, skal opnå indsigt i væsentlige sider af Islam, i både dens formative og nutidige skikkelser, samt vedblivende kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne.

Kernestoffet er islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.

I slutningen af forløbet vil I være i stand til at karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Islamforløb

Kernestof:

Baggrundsstof:
Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2. udgave 2010/2020: side 31- 33 + 39-44 + 33-37 + 59-67 + 68-73 + 73-77+ 161- 162 + 173-178 + 209-211 + 214-221

I lærerudarbejdet ppt om ”klassisk og moderne sharia” er der kort opsummering af de fire shariapositioner: fundamentalisme, modernisme, traditionalisme, sekularisme som bygger på Forman: Muslimernes religion, kap. om Moderne sharia s. 49-56, Systime 2006


Læste tekster (kompendium + arbejdspapirer)
”Åbenbaring” Hadith af Al-Bukhari, passagen er et uddrag fra Esben Andreasens Al-Bukharis hadithsamling kap. 1, Systime, 2007
Koranen: Sura 96,1-5 (Levret blod)
Koranen: Sura 74,1-10 (Tildækket)
Koranen: Sura 19:16-32 (Maria)
Koranen: Sura 56:1-24 + 35-57 (Det uafvendelige)
Koranen om tørklædet: sura 24:30 + sura 24:31 + sura 33:59
Kirsten Sarauw, dansk præst i folkekirken: Om tørklæder på soldater, læserbrev i Jyllandsposten 24/7-09 (kort citat)
Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003.(kort citat)
Camilla Elg, phd. Ved Akademiet for Migrationsstudier, ”Tørklæder er visuel ytringsfrihed”,  Politiken 15. december 2003 (kortere uddrag)
“Pilgrimme: Ortodoks og tolerant“, Af HANS HENRIK FAFNER, Weekendavisen, 16.01.2009
”Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig”, af CHRISTIAN BIRK. Kristeligt Dagblad, 2017
Nina Aisha Rasmussen: Uddrag af ”Pilgrim i Mekka”, forlaget Rosinante 2007
Interview med Hend Nasser ”Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet” (uddrag) ,Religion.dk 24. september 2015
Sherin Khankan: “Women are the Future of Islam”. (fra Kindle edition. Rider, 2018. Oversat af Dorthe Enger i Mystik, Systime)


Teori
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Funktionalistisk ritualteori: Van Genneps overgangsritual i faser + Victor Turner antistruktur og communitas
- Fænomenologisk ritualteori : Podemann Sørensen ritualteori + Eliade om axis mundi og hierofani (teofani)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Jan Hjärpes model
- Karismatisk ledelse

Andet
Profettræ illustration


Film/dokumentar/TV
“Den søgende”, dokumentar om Muhammeds liv af Faris Kermani, prod. 2013, vist på DR 2014 (CFU)

”Hajj – pilgrimsrejsen til Mekka”, BBC-dokumentar, 2001 (CFU)

Klip fra foredrag med Tariq Ramadan: The western muslim 1/3, de første fem minutter,  Walker Brooks, https://www.youtube.com/watch?v=w6sxhmrSkVQ

SKAM, 2017, TV-serie ligger på DR:  fra begyndelsen af afsnit 3 til minut 08:15 https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57453 og i afsnit 4 skal I se fra minut 24:00 til 26:30   https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57448

”Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan”, DR-dokumentar 2919 (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme


Forløb om klassisk Mahayana-buddhisme og tibetansk buddhisme: vajrayana

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundig indsigt i endnu en verdensreligion, nemlig buddhisme, herunder særligt tibetansk buddhisme (vajrayana), og at de får en forståelse for nogle af de problemfelter, der dukker op, når man arbejder med en ”fremmed” religion; herunder bl.a. orientalismekritik, indefra/udefra-synsvinkler, lærebogsbuddhisme vs. folkelig buddhisme, tradition vs. religion.
I forløbet arbejder vi indledningsvist med den klassiske mahayana med henblik på at forstå de mest centrale forestillinger i den buddhistiske dharma, herunder bodhisattvaen som figur. Herefter fokuserer vi på den tibetanske buddhisme som en underretning til mahayana. Vi undersøger synkretismen med Tibets oprindelige bönreligion , fx shamanismen i form af statsoraklet.

Kernestof

Baggrundsstof:
Højholt, Lene: Buddhas lære, Gyldendal 1999 s. 24-36 + 98-101 (om bodhisttvaen Avalokitesvara) – ikke læst men referereret)  + 48-53 + 68-72, l. 15.

Borup, Jørn: Danske verdensreligioner - Buddhisme, Gyldendal s. 42-48

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Offer
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologi (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, Turner)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Religionstyper: frelsesreligion og frugtbarhedsreligion/velsignelsesreligion
Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme (Melford Spiros begreber) Motzfeldt m.fl.: Grundbogen til religion c, Systime

Tekster (kompendium)
Buddhalegenden, fra Albinus m.fl.: Religioner lever, Lindhardt og Ringhof, s. 160-161
Benarestalen fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 32.33
”Intet jeg”, Milindapanha 25-28/Kong Milindas samtaler fra Andreasen: Buddhismen, 2002
Nirvana fra Andreasen: Buddhismen, Gyldendal, 2002
Nagarjuna: Udvalgte strofer om samsara-nirvana Fra Esben Andreasen: Buddhismen, 2. udgave, Gyldendal 2013
Lærerudarbejdet baggrundsstof om Nagarjuna og Madhyamikaskolen
Statsoraklet fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 57-58
Den tantriske oplevelse forklaret for vesterlændinge (fra Højholt Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 70)
Den tibetanske dødebog, uddrag (fra Højholt Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 76-78)
"En smutvej til Nirvana", Interview med Ole Nydahl af Nils Thorsen, Politiken 31/12/1997

Hjemmesider:
Ole Nydahls hjemmeside: http://www.lama-ole-nydahl.org/lama-ole/
Karma Kadjy-skolens hjemmeside: http://buddha.dk

Dokumentar/film - perspektiveringer
Little Buddha, Bertolucci, 1993 – scene hvor Buddha kæmper mod Mara
The Matrix, 1999 – Scene: Going to see the oracle
Nechung oracle, scene fra filmen Kundun af Scorsese,1997, https://www.youtube.com/watch?v=tscc1147JM0
Buddhist pilgrimage to Mt. Kailash, Tibet, dokumentar af Werner Herzog, 2003 – klip på ca 7 min., https://www.youtube.com/watch?v=ziHQbTLUQ50

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer