|
Titel
11
|
Int. politik og dansk udenrigspolitik (IP)
I forløbet undersøger vi aktuelle tendenser og problemer i international politik og diskuterer hvordan de skal håndteres. Vi har særligt fokus på Kinas rolle i IP herunder rivaliseringen mellem Kina og USA.
Vi starter med at beskæftige os med IP-teorierne (idealisme, realisme, neorealisme og konstruktivisme). Vi analyserer verdensorden og globale magtforhold, magtformer (hård, blød, intelligent) samt beskæftiger os med forskellige internationale organisationer (NATO og FN). Vi diskuterer i forlængelse heraf, om den liberale verdensorden er forbi.
Med udgangspunkt i en karakteristik af tendenser i den nuværende verdensorden undersøger vi, hvad der kendetegner trusler og sikkerhed i dag (hårde/snævre - bløde/brede). Herefter undersøger vi, hvordan vi kan imødegå trusler og skabe sikkerhed gennem forskellige typer af sikkerhedsordninger (magtbalance vs. kollektiv sikkerhed).
Centrale spørgsmål:
- Vil den liberale verdensorden bestå?
- Hvordan ser IP-teorierne på international politik?
- Hvilke former for magt er der i IP, og hvilken betydning har de i dag?
- Hvad kendetegner det internationale system i dag og hvilken rolle har hhv. USA og Kina?
- Hvilke andre aktører har betydning?
- Hvad kendetegner sikkerhed og trusler i dag?
- Hvordan kan man håndtere aktuelle trusler (gennem sikkerhedsordninger)?
- Hvad betyder polariteter og gældende strukturer for aktørers adfærd (neorealismen)?
Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
I forløbet har vi fokus på Danmarks sikkerhedspolitik og økonomi i et internationalt perspektiv og beskæftiger os med Danmarks muligheder og begrænsninger i en globaliseret verden med en ny verdensorden på vej. Vi arbejder således videre med IP-teorierne samt viden fra IP-forløbet i dette forløb - nu med fokus på Danmark.
Vi indleder forløbet med at undersøge globaliseringen (globaliseringens dimensioner og forskellige syn på globalisering, herunder vindere og tabere ved globaliseringen), som forudsætning for den aktuelle danske situation.
Herefter arbejder vi med Danmarks udenrigspolitiske mål (ide-, udenrigsøkonomiske- og sikkerhedspolitiske) og muligheder som småstat. Vi ser på traditionerne i den danske udenrigspolitik (aktivisme og determinisme), hvad der kendetegner den aktuelle kurs og hvilke aktuelle trusler, der er mod DK. Her har vi særligt fokus på den sikkerhedspolitiske spænding omkring Grønland.
Herefter sætter vi fokus på DKs udenrigsøkonomiske interesser, og hvordan Danmark klarer sig i den internationale handel. Vi indleder med at undersøge hvorfor lande handler med hinanden ved at se på forskellige teorier om handel (Adam Smith, Ricardo, Linders og Krugman). Vi beskæftiger os desuden med Trumps varslede handelskrig, og diskuterer fordelene og ulemperne.
Herefter arbejder vi med konkurrenceevne, hvor vi undersøger hvad der kendetegner hhv. priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne. Vi ser på hvilke styrker og svagheder Danmark har i den globale konkurrence.
I slutningen af forløbet fokuserer vi på EUs betydning for Danmarks udenrigspolitiske muligheder - både økonomisk (indre marked) og sikkerhedspolitisk. Vi diskuterer fordele og ulemper ved, at Danmark i højere grad orienterer sig mod EU end mod USA. Vi beskæftiger os desuden med danskernes syn på EU - både generelt og specifikt som en potentiel ny sikkerhedsaktør.
Forløbet afsluttes med at træne synopsis/mundtlig eksamen.
Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner dansk udenrigspolitik efter den kolde krig?
- Hvordan er Danmarks sikkerhed præget af øget globalisering?
- Hvilke trusler står DK overfor og hvordan kan vi imødegå disse?
- Hvordan kan FN- og ulandspolitikken anvendes som middel til at imødekomme truslerne?
- Hvordan klarer Danmark sig i den internationale økonomi?
- Hvorfor handler lande med hinanden?
- Hvad påvirker et lands konkurrenceevne?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved Trumps toldkrig?
- Hvilken rolle spiller EU for Danmarks sikkerhed og økonomi?
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
|