Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Rysensteen Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Rydberg Larsen
|
|
Hold
|
2023 DA/a (1a DA, 2a DA, 3a DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
introduktionsforløb
Introduktionsforløb: Genrer, Metoder og Faglig Identitet
Dette forløb har fungeret som en grundlæggende introduktion til danskstudiet i gymnasiet. Der er lagt vægt på at opbygge et fælles fagligt sprog og træne de analytiske færdigheder, som er forudsætningen for arbejdet med tekst og sprog på A-niveau.
Fagligt fokus og kernestof
Hovedfokus har været på episke tekster med særligt vægt på novellen som genre. Vi har arbejdet med tekster fra forskellige litterære perioder for at belyse genrens udvikling – fra det moderne gennembrud til den minimalistiske samtidslitteratur.
Genrekendskab: Gennemgang af de forskellige genrers særtræk og formelle krav.
Analytisk terminologi: Indføring i og anvendelse af begreber som komposition, fortællerforhold, symbolik, sproglige virkemidler og tematik.
Perspektivering: Træning i at se teksten i forhold til både forfatterskab og litteraturhistorisk kontekst.
Metodiske og skriftlige kompetencer
Forløbet har haft en dobbelt profil med fokus på både mundtlighed og skriftlighed:
Den analyserende artikel: Gennem mindre skriftlige afleveringer er eleverne blevet introduceret til genren "den analyserende artikel" med fokus på struktur, objektivitet og brug af tekstbelæg.
Mundtlig formidling: Der er arbejdet med dialogisk undervisning og mundtlige fremlæggelser for at styrke elevernes evne til at præsentere faglige pointer præcist.
Kreativ skrivning: Brug af meddigtning og kreative greb som metode til at opnå en dybere forståelse for teksternes opbygning og virkemidler.
Screening: Gennemførelse af den obligatoriske screening af elevernes læse- og skrivefærdigheder.
Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, skriveværksteder og peer-feedback.
Litteraturliste
Henrik Pontoppidan: Muldskud (1891) – Naturalisme og samfundskritik.
Karen Blixen: Ringen (1958) – Symbolik og skæbnefortælling.
Peter Seeberg: Patienten (1962) – Modernisme og eksistentialisme.
Naja Marie Aidt: Som englene flyver & Den blomstrende have (1993) – Relationer og sansefuld prosa.
Helle Helle: Afløb (1996) – Minimalisme og "at vise, ikke fortælle" (Show, don't tell).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Det Værste og det bedste
Undervisningsforløb: Det værste og det bedste
Formål og læringsmål
Dette korte lyrikforløb introducerer eleverne til danskfaget på gymnasieniveau efter grundforløbet og fokuserer på avanceret lyrikanalyse.
Eleverne skal kunne:
Analysere moderne lyrik med særligt fokus på sproglige innovationer
Identificere og fortolke anakronismer, neologismer og idiosynkrasier
Anvende fagterminologi præcist i lyrikanalyse
Forstå sammenhængen mellem sprogbrug og poetisk udtryk
Udvikle analytiske færdigheder som forberedelse til gymnasieniveau
Kernespørgsmål
Hvordan skaber Søren Ulrik Thomsen nye betydninger gennem sproglig innovation?
Hvilken effekt har anakronismer og neologismer på læseoplevelsen?
Hvordan fungerer idiosynkratisk sprogbrug som poetisk virkemiddel?
Primærtekst
Søren Ulrik Thomsen: "Det værste og det bedste" (2005)
Moderne dansk lyrik med kompleks sprogbehandling
Eksempel på nutidig poetisk innovation
Centrale sproglige fokuspunkter
Anakronismer
Bevidst brug af forældede eller tidsligt fremmede sprogformer
Effekt på tekstens temporale lag og betydningsdannelse
Neologismer
Nyskabte ord og udtryk i poetisk kontekst
Kreativ sprogbrug som stilistisk virkemiddel
Idiosynkrasier
Personlige og særegne sproglige træk
Digterens individuelle stemme og stil
Analytiske metoder
Næranalyse af udvalgte digte med fokus på sprogbrug
Sproghistorisk kontekstualisering af anakronismer
Stilistisk analyse af neologismer og deres funktion
Komparativ læsning af forskellige digte fra samlingen
Faglig progression
Som klassens første egentlige analyseforløb efter grundforløbet etablerer dette forløb:
Grundlaget for avanceret lyrikanalyse på gymnasieniveau
Fagsproglig præcision og analytisk metode
Forberedelse til mere komplekse litterære analyser
Kompetencemål
Eleverne får gennem dette forløb de analytiske redskaber til at tackle moderne lyrik og udvikler sproglig bevidsthed, der er central for det videre arbejde i danskfaget.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mørke og nordisk melankoli
Undervisningsforløb: Mørke og nordisk melankoli
Formål og læringsmål
Eleverne skal gennem dette korte forløb introduceres til den reflekterende artikel som genre og udvikle deres personlige skriftlige stemme inden for temaet nordisk melankoli.
Eleverne skal kunne:
Identificere og anvende kendetegn ved den reflekterende artikel
Udvikle deres personlige stemme i skriftlige arbejder
Anvende forskellige skriveteknikker til tekstudvikling
Reflektere over og beskrive kreative processer (metaskrivning)
Temaet: Mørke og nordisk melankoli
Forløbet udforsker den særlige stemning og følelse, der karakteriserer nordisk litteratur og kultur - melankolien, mørket og længslen.
Centrale skriveøvelser og metoder
1. Skiveøvelser
Intensive, tidsafgrænsede skriveseancer
Fokus på flow og umiddelbar tekstproduktion
Udvikling af skrivefærdighed og -selvtillid
2. Metaskrivning
Refleksion over egen skriveproces
Bevidstgørelse af valg og strategier
Udvikling af kritisk selvrefleksion
3. Prima vista skrivning
Spontan tekstproduktion ud fra umiddelbare indtryk
Træning i at fange og formulere øjeblikkets inspiration
Udvikling af skrivefleksibilitet
4. Ekfrase skrivning
Tekstproduktion inspireret af visuelle værker
Forbindelse mellem forskellige kunstformer
Træning i at transformere sanseindtryk til sprog
5. Den personlige stemme
Udvikling af autentisk og personlig skrivemåde
Balance mellem subjektivitet og læsbarhed
Stilistisk bevidsthed og variation
Litterær reference
Babettes Gæstebud (uddrag), 1954 - Karen Blixen
Udvalgte passager bruges som inspiration for stilistisk analyse og som forbillede for atmosfæreskabelse og stemningsbeskrivelse.
Progression mod den reflekterende artikel
Alle øvelser og teknikker er målrettet mod at forberede eleverne til at skrive deres første reflekterende artikel med fokus på personlig stemme og dybdegående reflektion over det valgte tema.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
DHO, oplysningstiden
Periodestudie: Oplysningstid, Rationalisme og Modernitet (DHO-toning)
Dette forløb fungerer som en litteraturhistorisk og metodisk trædesten frem mod DHO i 1.g. Der er arbejdet med oplysningstidens menneskesyn og de begyndende moderne tanker i spændingsfeltet mellem tradition og fornuft.
Fagligt fokus og kernestof
Vi har undersøgt oplysningstidens kerneværdier: fornuft, videnskab og kritik af autoriteter.
Rationalisme: Gennem teoretiske tekster fra Litteraturens Veje er der arbejdet med forståelsen af rationalismen som filosofisk fundament.
Klassicisme og komedie: Gennem Holbergs Erasmus Montanus har vi analyseret den satiriske fremstilling af lærdom og konflikten mellem det lærde og det folkelige.
Historisk reception: Ved at inddrage P.O. Enquists Livlægens Besøg og Nikolaj Arcels film En kongelig affære har vi undersøgt, hvordan oplysningstidens dramatiske begivenheder (Struensee-tiden) bliver fortolket og aktualiseret i moderne litteratur og film (medieværk).
Metodisk fokus: Vejen mod DHO
Forløbet har haft en stærk toning mod den skriftlige opgavebesvarelse i gymnasiet:
PEEL-metoden: Der er arbejdet målrettet med afsnitsopbygning (Point, Evidence, Explanation, Link) for at sikre stringens og analytisk dybde i elevens egne tekster.
Opgaveskrivning: Træning i at koble litterær analyse med historisk kontekstualisering, som forberedelse til det tværfaglige samarbejde mellem dansk og historie.
Arbejdsformer
Værkanalyse: Fokus på Holbergs komediegenre og personkarakteristik.
Komparativ analyse: Sammenligning af historiske kilder og moderne fiktion (intertekstualitet og adaption).
Skriveværksted: Praktiske øvelser i PEEL-strukturen med henblik på at skabe logisk sammenhæng i den akademiske opgave.
Anvendt materiale
Teori: "Om rationalisme" fra Litteraturens Veje (Systime).
Drama: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1722) – Scene 1-6.
Roman (uddrag): P.O. Enquist: Livlægens Besøg (1999).
Medieværk: Nikolaj Arcel: En kongelig affære (2012).
Metode: Introduktion til PEEL-modellen og akademisk skriftlighed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb om døden som tema i litteraturen
Undervisningsforløb: Døden som tema i dansk litteratur
Formål og læringsmål
Eleverne skal udvikle forståelse for hvordan døden som universelt tema behandles gennem forskellige epoker og genrer i dansk litteratur.
Eleverne skal kunne:
Analysere døden som litterært motiv på tværs af genrer og epoker
Sammenligne og kontrastere forskellige perioders tilgang til døden
Forstå litteratur- og kulturhistoriske sammenhænge
Analysere såvel klassiske som nutidige tekster og medier
Anvende dokumentarfilmsanalyse som metode
Tidsperiode og perspektiv
Forløbet spænder fra oldnordisk litteratur til nutiden (ca. 1000-2024) og anlægger et litteratur- og kulturhistorisk perspektiv på dødstemaet.
Kernespørgsmål
Hvordan har opfattelsen af død og sorg ændret sig gennem tiden?
Hvilke litterære virkemidler bruges til at skildre død og tab?
Hvordan påvirker samfundsmæssige forhold litteraturens behandling af døden?
Primærtekster
Nutidens litteratur
Naja Marie Aidt: "Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage" (2017)
Moderne sorgbearbejdning og traumelitteratur
Autofiktionens betydning i samtidslitteraturen
Klaus Lynggaard: "Personfølsomme oplysninger" (2016)
Digital tidsalders forhold til død og minde
Intermedialitet og moderne fortælleformer
Maria Gerhardt: "Transfervindue" (2017)
Nutidige perspektiver på tab og forandring
Sammenligning med ældre traditioner
Dokumentarfilm
"Min arv bor i dig" (Roja Pakari, 2024)
Introduktion til dokumentarfilmsanalyse
Visuel fortælling om arv og minde
Multimodale tekster i moderne mediekultur
Kortfilm: Delfinen af Laurutz Munk Petersen, 2004
Sorg og forløsning i fiktionsfilm.
Metoder og kompetencer
Komparativ litteraturanalyse på tværs af epoker
Kulturhistorisk kontekstualisering
Dokumentarfilmsanalyse som ny analytisk metode
Intermedial forståelse - sammenhæng mellem forskellige medier og udtryksformer
Progression
Forløbet bevæger sig kronologisk fra oldtid til nutid, men med fokus på tematiske sammenhænge og litterære kontinuiteter frem for ren historisk gennemgang.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb om Performativ biografisme og autofiktion
Forløb om performativ biografisme med fokus på på, hvordan forfattere og kunstnere inddrager selvbiografiske elementer i deres værker, og hvordan de skaber en "iscenesat" identitet, som udfordrer grænserne mellem fakta og fiktion. Eleverne kan undersøge, hvordan det personlige og det selvbiografiske bliver brugt som et redskab til at tale om almenmenneskelige temaer, og hvordan værkerne både kan ses som selvudtryk og som kulturelle kommentarer.
Didaktisk tager udgangspunkt i analytiske tilgange, der belyser selvfremstilling, identitetskonstruktion og virkemidler i performativ biografisme. Gennem læsning af teoritekster og analyse af udvalgte værker kan eleverne diskutere, hvad det betyder at bruge sit eget liv som materiale i kunsten, og hvilke etiske overvejelser dette kan rejse.
Kernestof:
"Klovn: The Movie" (2010) - Medieværk, instrueret af Mikkel Nørgaard
Et komisk og selvudleverende portræt, hvor fiktion og virkelighed blandes gennem karaktererne Frank og Casper, der spiller ekstreme versioner af sig selv.
"Gud taler ud" (romanuddrag, 2004) - af Jens Blendstrup
En humoristisk og selvbiografisk fortælling om opvækst og familieliv, hvor farens figur bliver karikeret og næsten mytisk.
"Hovedstolen" (roman, 1998) - af Christina Hesselholdt
Et mere eksperimenterende værk, hvor selvbiografien bliver til en fragmenteret fortælling om identitet og skrøbelighed.
"Kunsten at græde i kor" (romanuddrag, 2002) - af Erling Jepsen
En mørk og humoristisk skildring af en barndom i Sønderjylland med incest og dysfunktionel familie som temaer, skrevet i en barnlig, næsten naiv stil.
"Das Beckwerk" (artikel, 2007) - af Claus Beck-Nielsen (alias Das Beckwerk)
Artiklen sætter fokus på det performative element i biografismen, hvor forfatteren bruger sin egen identitet som kunstnerisk projekt og udfordrer grænsen mellem person og værk.
"Man skal ligne en kneppedukke for at blive kæreste med en fodboldspiller" (uddrag, essay, 2014) - af Sanne Søndergaard
Essayet behandler køn, identitet og samfundets forventninger med humor og sarkasme, og Søndergaard bruger sig selv som eksempel på de krav, kvinder møder i mediebilledet.
"Min Kamp 1" (uddrag, roman, 2009) - af Karl Ove Knausgård
Første bind i Knausgårds selvbiografiske værk, hvor han afdækker sit eget liv i en næsten ufiltreret og dybt selvudleverende stil.
"Livsværk" (Systime, 2014)
"Hvis der skulle komme et menneske forbi" (uddrag af roman, 2017) - af Thomas Korsgaard.
...
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Rejsen som tema i litteraturen
GCP-forløb
Forløbet "Rejsen som tema i litteraturen" fokuserer på, hvordan litterære værker og dokumentariske tekster fra forskellige tidsperioder og kulturer udforsker rejsen som både en fysisk og mental transformation. Eleverne vil arbejde med tekster, der spænder fra den klassiske dannelsesrejse og koloniale rejseberetning til moderne og eksistentielle rejser. Der vil være fokus på rejsens betydning som en vej til selvopdagelse, kulturmøder og udfordringer. Rejsen kan både ses som en konkret fysisk bevægelse og som en indre udvikling eller søgen efter identitet og mening.
Didaktisk set kan forløbet struktureres gennem komparative analyser, hvor eleverne ser på, hvordan rejsens motiv behandles forskelligt afhængigt af tid, kultur og genre. Arbejdsformer kan inkludere tekstnære analyser, hvor eleverne fokuserer på sproglige virkemidler og fortællestrukturer, og gruppediskussioner om rejsens psykologiske, kulturelle og eksistentielle dimensioner. Der kan også arbejdes med at inddrage elevernes egne erfaringer med rejser eller mødet med nye kulturer, hvilket kan gøres gennem små skriveøvelser eller refleksioner.
Værker:
"En Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager i årene 1828 og 1829" af H.C. Andersen – 1829 (uddrag)
H.C. Andersens rejseessay giver eleverne indblik i en klassisk dannelsesrejse. Teksten er præget af humor og ironi og kan introducere eleverne til rejsen som en proces, hvor rejsende både opdager nye sider af verden og sig selv.
"Sorte og Hvide i Afrika" af Karen Blixen (Essay, uddrag) 1938.
I dette uddrag beskriver Karen Blixen sine oplevelser som dansk kolonist i Afrika. Teksten kan bruges til at diskutere kulturmøder og magtforhold i kolonialismen samt til at forstå rejsen som en kompleks og ofte asymmetrisk interaktion med "det fremmede".
"Svømmerne i Basel" af Hans-Jørgen Nielsen. 1983 (essay).
Essay om identitet og eksistentiel søgen i et fremmed miljø, som kan bruges til at diskutere rejsen som personlig og psykologisk udvikling.
"Wingman" (dokumentar), 2024
Denne dokumentar følger Jeppe, en mand med spastisk lammelse, der trods sin fysiske udfordring rejser ud for at finde mening og kærlighed. Wingman giver eleverne et nutidigt perspektiv på rejsen som både en personlig og psykologisk udviklingsproces, med fokus på viljestyrke og selvaccept.
Denne rækkefølge guider eleverne fra klassiske rejsefortællinger til moderne og realistiske beskrivelser af rejsen som både en ydre og indre oplevelse. Forløbet giver mulighed for at udforske rejsens forskellige facetter, både i litteraturhistorien og i nutidige dokumentariske formater.
"Fusijama" af Johannes V. Jensen, 1908
I "Fusijama" skildrer Johannes V. Jensen sin rejse til Japan og beskriver det som en eksotisk og mystisk verden. Teksten kan give eleverne indsigt i tidens fascination af Orienten og bruges til at diskutere, hvordan rejsen også er en projicering af egne forestillinger om "det eksotiske".
"Verdens Mindste Kvinde" af Clarice Lispector, 1964
Denne novelle af Clarice Lispector udforsker eksistentielle og etiske spørgsmål i forbindelse med rejser og kulturmøder. Den brasilianske forfatter reflekterer over forholdet mellem den rejsende og den "anden", hvilket kan åbne for diskussioner om kolonialisme, objektivering og fremmedgørelse.
"Det lykkelige Arabien" af Thorkild Hansen,1962 (uddrag)
Thorkild Hansens dokumentariske roman skildrer den danske Arabien-ekspedition 1761–1767 og de rejsendes møde med en fremmed civilisation under ekstreme forhold. Teksten kan bruges til at diskutere rejsen som videnskabeligt og kolonialt projekt, og til at reflektere over, hvad det koster at nå "det ukendte" – både fysisk og menneskeligt.
"Berlin mit hoved" af Michael Strunge, 1989
Teksten sætter rejsen ind i en moderne, urban kontekst og udforsker, hvordan mødet med en storby kan virke både fremmedgørende og identitetsskabende. Uddraget kan bruges til at diskutere storbyen som rejsemål og spejl – et sted, hvor den rejsende konfronteres med sin egen position i verden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kærlighed i litteraturen
I undervisningen om emnet "Kærlighed" vil vi udforske kærlighedens mange facetter gennem litteratur og film. Vi dykker ned i både klassiske og moderne tekster, som skildrer kærlighedens kompleksitet, fra den unge forelskelse og den passionerede romantik til de svære valg, der følger med kærlighed, ægteskab og forhold. Eleverne vil reflektere over, hvordan kærlighed er blevet beskrevet og forstået på tværs af tid og kultur, og hvordan personlige erfaringer og samfundsmæssige normer påvirker vores opfattelse af kærlighed.
Mål:
Eleverne skal:
• Kunne analysere og tolke litterære og filmiske tekster, der behandler kærlighedens forskellige aspekter.
• Reflektere over kærlighedens rolle i deres eget liv og i samfundet.
• Forstå de historiske og kulturelle kontekster, som de valgte tekster og film er skabt i.
• Udvikle deres kritiske tænkning om kærlighed og dens betydning i både privatlivet og i samfundet.
Undervisningsforløb:
Undervisningen vil blive delt op i temaer og tekster, som giver en bred vifte af perspektiver på kærlighed. Forløbet inkluderer både litterære analyser og visuelle medieanalyser.
1. Kærlighed i film og kortfilm
"En Forelskelse" (kortfilm af Christian Tafdrup, 2008)
"Forever Now" (kortfilm af Kristian Håskjold, 2017)
2. Kærlighedens poesi og litteratur
"At Elske" (digt af Klaus Rifbjerg)
"Som Englene Flyver" (novelle af Naja Marie Aidt, 1993)
"Den Blomstrende Have" (novelle af Naja Marie Aidt, 1993
Martin Andersen Nexøs tale om ægteskab og fri kærlighed (1906)
3. Kærlighedens dybde i klassiske noveller
"Den Sidste Balkjole" (novelle af Herman Bang, 1887)
"Frøkenen" (novelle af Herman Bang, 1883)
4. Brev og intime udvekslinger
Kim Malthe-Bruuns brev til Hanne (afsendt den 4. april 1945)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Det sprog til et beat, Dansk Hip Hop og sprog
Sprogligt forløb om Hiphop. Forløbet tager afsæt i Jan Aarsbjerg Petersens bog Det sprog til et beat. Eleverne introduceres til centrale begreber og tematikker og giver en genremæssig og historisk indføring i hiphoppensunivers.
Læst:
Forløbsbeskrivelse
Forløbet giver eleverne en genremæssig og historisk indføring i hiphoppens univers med særligt fokus på den sproglige dimension af genren. Med afsæt i Jan Aarsbjerg Petersens bog "Det sprog til et beat" (2010) arbejder eleverne med centrale begreber og tematikker inden for hiphop og rapmusik. Gennem tekstanalyse af udvalgte danske raptekster fra forskellige perioder undersøges hiphoppens særlige sprogbrug, retoriske virkemidler og samfundsmæssige betydning.
Faglige mål
At kunne identificere og analysere sproglige virkemidler i raptekster
At kunne placere værker i en litteratur- og kulturhistorisk kontekst
At kunne demonstrere viden om hiphoppens udvikling og historie i Danmark
At kunne redegøre for sammenhængen mellem form og indhold i raptekster
At kunne forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og deres relation til samfundet
Kernestof
Primærlitteratur:
Jan Aarsbjerg Pedersen: "Det sprog til et beat" (2010) - uddrag
Malk de Koijn: "Sneglzilla" (2001)
Suspekt: "S.U.S.P.E.K.T." (2011)
Niels Lyngsø: "Stemmejernet" (1997) - uddrag
Mund de Carlo: "Stik den" (2015)
Artigeardit: "Del af mig" (2019)
Artigeardit: "ER HER" (2020)
TESSA: "BEN" (2023)
Anvendt materiale
Tekstanalyse af udvalgte raptekster med fokus på sproglige virkemidler
Videomateriale: Musikvideoer til udvalgte numre
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Gruppearbejde med tekstanalyse
Selvstændigt projektarbejde med præsentation
Kreative skriveøvelser med inspiration fra rapgenren
Evalueringsformer
Mundtlig fremlæggelse af gruppearbejde
Skriftlig analyse af udvalgt raptekst
Afsluttende projekt med fokus på sproglige virkemidler i hiphop
Lær mig, o skov, at visne glad, Adam Oehlenschläger, 1813
Lær mig, o skov, at visne glad, Rap-version af Per Vers, 2020
Stik den af Mund De Carlo, 2015
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Romantikken
Forløbsbeskrivelse: Romantikken.
Dette forløb har fokuseret på romantikken som en mangefacetteret litteraturhistorisk periode. Vi har undersøgt, hvordan periodens skiftende strømninger afspejler menneskets forsøg på at navigere mellem den nære virkelighed og de store, metafysiske længsler.
Fagligt fokus og kernestof
Undervisningen har været centreret omkring de fire centrale hovedstrømninger:
Universalromantikken: Enhedstanken og jagten på den ånd, der gennemstrømmer alt natur og kunst.
Nationalromantikken: Opbygningen af en fælles dansk identitet gennem sprog, historie og landskab.
Biedermeier: Harmonidyrkelse, det nære familieliv og fortrængningen af det dæmoniske/farlige.
Romantismen: Fokus på splittelse, det dunkle, melankolien og det interessante (det moderne gennembruds forløber).
Teoretisk vinkel: Platonismen som nøgle
Et særligt analytisk fokus har været anvendelsen af Platons hulelignelse. Vi har arbejdet med den filosofiske dualisme – opdelingen mellem fænomenernes verden (den fysiske verden) og idéernes verden (den sande erkendelse). Ved at "udsætte" teksterne for platonisk teori har vi undersøgt, i hvor høj grad de romantiske forfattere ser kunsten og naturen som en vej ud af "hulen".
Arbejdsformer
Vi har vekslet mellem følgende metodiske tilgange:
Litteraturhistorisk læsning: Tekstnær analyse med fokus på periodetypiske træk og ideologiske brudflader.
Komparativ analyse: Sammenligning af tekster på tværs af strømninger (f.eks. harmonien i Morgenvandring over for splittelsen i Indvielsen).
Teoriapplikation: Aktiv brug af filosofiske begreber (dualisme, monisme, panteisme) som fortolkningsramme.
Anvendt litteratur
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805) – Den harmoniske natur og universalromantikken.
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) – Længslen efter det tabte og dualismen.
N. F. S. Grundtvig: Danmarks trøst (1820) – National identitetsdannelse.
St. St. Blicher: Den barnløse kone (1824) – Hverdagsliv og realismens indtog.
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838) – Det erotiske og romantistiske blik.
H.C. Andersen: Nissen hos Spækhøkeren (1853) & Skrubtudsen (1866) – Konflikten mellem poesiens verden og det materielle.
Michael Strunge: Væbnet med vinger (1984) – Som perspektivering til den "nyromantiske" livsfølelse og længslen efter det grænseløse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Køn og queer-teori.
Undervisningsbeskrivelse: Køn og queer-teori i nyere dansk litteratur
Forløbsbeskrivelse
Forløbet undersøger repræsentationer af køn, krop og identitet i nyere dansk litteratur og film med særligt fokus på queer-teori som analytisk perspektiv. Eleverne introduceres til grundlæggende begreber inden for queer-teori og kønsforståelse, og arbejder med analyse af udvalgte litterære værker, film og artikler, der problematiserer normative forestillinger om køn og seksualitet. Gennem teksterne og filmværket undersøges, hvordan forskellige medier kan udfordre og nuancere gængse forestillinger om identitet, kønsroller og seksualitet i samtiden.
Faglige mål
At kunne anvende grundlæggende begreber fra queer-teori i tekst- og filmanalyse
At kunne analysere litterære tekster og filmværker med fokus på fremstilling af køn og identitet
At kunne forholde sig reflekterende til litteraturens og filmens samspil med samfundsmæssige strømninger
At kunne diskutere forskellige fremstillinger af krop, køn og identitet på tværs af medier
At kunne perspektivere teksterne til relevante kulturelle og samfundsmæssige kontekster
At kunne analysere sammenhænge mellem form og indhold i forskellige medietyper
Kernestof
Primærlitteratur:
Kristina Nya Glaffey: Uddrag af "Mor og Busser" (2014)
Bjørn Rasmussen: Uddrag af "Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet" (2011)
Bjørn Rasmussen: Uddrag af "Kirstens Hævn, En hestepigefortælling" (2025)
Bjørn Rasmussen: Uddrag af "Stefan og Brian for evigt, en bøsseroman" (2011)
Mette Moestrup: Performance "Min Kittel er for kort" fra "She's a Show" (2017)
Pernille Fischer Christensen: "En Soap" (2006) - film
Uddrag af "Frit flet" af Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt (2014)
Merete Pryds Helle: Artikel om manderoller (2018)
Elevfremlæggelser. Intro til Judith Butler og Simone de Beuvoir.
Anvendt supplerende materiale
Introduktionstekster til queer-teori og centrale begreber
Videomateriale: Interviews med udvalgte forfattere
Litteraturkritiske artikler om de læste værker
Baggrundstekster om køn og identitet i nyere dansk litteratur
Arbejdsformer
Klasseundervisning med introduktion til queer-teori og centrale begreber
Rundbordssamtaler med tekstanalyse
Diskussioner og debatter om teksternes tematikker
Individuelle skriftlige analyser
Kreative skriveøvelser med inspiration fra de læste tekster
Evalueringsformer
Mundtlige oplæg i grupper
Skriftlig analyseopgave med fokus på fremstillingen af køn og identitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Medieforløb
Medieforløb.
Forløb: Magtens Stemmer – Retorik og Medieanalyse
Omfang: [Indsæt antal moduler/timer]
Fokus:
Medieanalyse og retorik med særligt fokus på talen som genre. Vi har undersøgt, hvordan afsenderen konstruerer sin troværdighed (etos), og hvordan forskellige medier og kontekster påvirker budskabet. Ved at sammenligne klassiske politiske taler med aktivistiske og satiriske taler har vi analyseret magtforhold, sproglige virkemidler og den retoriske situation (Ciceros pentagram og Toulmins argumentationsmodel).
Kernestof / Teori:
Begrebsapparat: Retoriske virkemidler (logos, etos, patos), de tre genrer (retstale, lejlighedstale, politisk tale).
Medieanalyse: Afsender/modtager-forhold, kontekst og medieplatformens betydning.
Teoretisk fundament: Håndbog til dansk (Grundlæggende begreber inden for retorik og argumentation).
Materialer (Opgivet til eksamen):
Teori:
Håndbog til dansk: Uddrag om retorik, argumentation og medieanalyse.
Politiske og Officielle Taler:
Frederik Vads tale udlængestramninger, april 2024
Mette Frederiksen: Statsministerens nytårstale (Den formelle, samlende tale).
Jonas Eika: Tale til Det Danske Akademi (Den systemkritiske/aktivistiske tale).
Lejlighedstaler og Alternative Stemmer:
Sofie Linde: Tale til Zulu Comedy Gala (Note: Ofte forvekslet med Grammy – rettet her til den skelsættende MeToo-tale).
Vibeke Bidstrup: Tale til Pride Gudstjenesten 2025 (Religiøs og identitetspolitisk retorik).
Bjørn Rasmussen: Interview i Politiken (Forfatterstemmen og den personlige fortælling).
Satire og Meta-retorik (DR2):
Apacha: Nytårstale på DR2 (unge stemmer)
Hella Joof: Nytårstale på DR2 2025 (Livsklogskab og humor som retorisk greb).
Oversigt over moduler:
Intro til Retorik: Gennemgang af begreber fra Håndbog til dansk (Appelformer og Pentagrammet).
Den klassiske autoritet: Analyse af Statsministerens nytårstale.
Aktivisme og Systemkritik: Jonas Eikas tale og opgøret med institutionerne.
Kønskamp og gennemslagskraft: Sofie Lindes tale som retorisk vendepunkt.
Satire som medieanalyse: Hvordan Apacha og Hella Joof bruger nytårstalen som form.
Eksistens og Tro: Vibeke Bidstrups tale – spændingsfeltet mellem kirke og Pride.
Interviewet som genre: Bjørn Rasmussens refleksioner over sprog og identitet.
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, retorisk analyse i grupper, mundtlige fremlæggelser med fokus på "actio" (fremførelse) og skriftlige analyseøvelser.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Tidlig Modernisme og blod og opsamling
Forløbsbeskrivelse: Tidlig modernisme & Broby-Johansen
Dette forløb fokuserer på det radikale brud med traditionelle kunstformer i starten af det 20. århundrede. Vi undersøger, hvordan urbanisering, industrialisering og teknologisk udvikling skabte et behov for et nyt sprog i litteraturen. Centralt i forløbet står Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922), som blev konfiskeret af politiet for "utugt" og blasfemi.
Faglige mål
Analyse og fortolkning: Eleven kan analysere modernistiske tekster med fokus på formeksperimenter, billedsprog og ekspressionistisk stil.
Litteraturhistorisk perspektiv: Eleven kan placere tidlig modernisme (ekspressionisme og futurisme) i forhold til det moderne gennembrud og mellemkrigstiden.
Kernestof og emner
Den modernistiske bevidsthed: Overgangen fra harmoni til disharmoni, fremmedgørelse og storbyens kaos.
Ekspressionisme: Fokus på det indre tryk, der bliver til et ydre udtryk. "Skriget" i sproget.
Værket BLOD: En gennemgang af udvalgte digte (f.eks. "Odalisk Skønhed" og "Foråret kommer til Cafeen" og ''Stridsmænd for det vi elsker'') med fokus på den rå realisme, de ekspressionistiske personifikationer og de grafiske virkemidler.
Eleverne laver gruppearbejde og elevpræsentationer om udvalgte digte fra samlingen.
Censur og reception: Historien om retssagen mod Broby-Johansen og kampen for kunstnerisk frihed. Fokus på Broby-Johansens forsvarstale.
Lektier og materialer
Primærtekster:
Rudolf Broby-Johansen: BLOD (1922) – Udvalgte digte og forsvarstalen
Perspektiv til Michael Strunge. ''Natmaskinen''
Arbejdsformer
Nærlæsning i grupper: Fokus på Brobys særlige brug af ordsammensætninger og udeladelse af tegnsætning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Digitale Hjælpemidler
Håndbog til dansk, Systime
God Stil, Minlæring.dk
Gyldendals Røde ordbøger, online
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
1,00 modul
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61631879097",
"T": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61631879097",
"H": "/lectio/23/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d61631879097"
}