Holdet 2023 DA/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Janne Bie, Nanna Larsson
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Retorik, argumentation og litteratur
Titel 2 Syndefaldet (Litteratur, værk 1)
Titel 3 DHO-forløb: Oplysningstiden (Litteratur)
Titel 4 Klasse (samfundsklasse) (Litteratur)
Titel 5 Nyheder, medier og journalistik (Sprog og medier)
Titel 6 Den debatterende artikel (Skriftlighed)
Titel 7 Dokumentarfilm (Medier, værk 2)
Titel 8 Det moderne Gennembrud (Litteratur, værk 3)
Titel 9 Skrivecup om tvivl
Titel 10 Pragmatik og sprogbrug (Sprog)
Titel 11 Debat: Argumentation og diskurs (Sprog)
Titel 12 Klimalitteratur (Litteratur) (GCP)
Titel 13 Romantikken (Litteratur)
Titel 14 Fugle som motiv i litteraturen
Titel 15 Mellemkrigstidens modernisme
Titel 16 Kampagnefilm og reklamefilm
Titel 17 80'er-lyrik og nyeste tids lyrik
Titel 18 Repetition og eksamensforberedelse
Titel 19 Digitale hj, midler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Retorik, argumentation og litteratur

Forløb i retorik og argumentation og litterær analyse
Vi arbejder med:
- Ciceros retoriske pentagram (Afsender, modtager, emne, sprog, situation)
- De tre talegenrer (Lejlighedstalen, politisk, informative)
- Kommunikationssituationen (Afsender - tekst - modtager)
- Appelformer (Logos, etos, patos)
- Argumentation, herunder Toulmins, påstand, belæg, hjemmel og den udvidede model.
- Novelletræk (fra Håndbog til dansk)
- Fortællertype (fra Håndbog til dansk)

Tekster:
Prins Christians tale 15-10-23 til 18-års fødselsdagsgalla
Raymond Carver: Min, 1977
Pia Juul: Opgang, 2001
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Syndefaldet (Litteratur, værk 1)

Vi arbejder med Syndefaldet i litteratur og medier og læser følgende tekster:

Altings ulidelige klarhed, introtekst fra Mytemotiver, Systime, 2005
1. Mosebog, kap. 2 og 3
Rebecca Bach-Lauritzen: Paradis (novelle)
Lindormen (folkevise)
Klaus Rifbjerg: Engang (digt)
Martin A Hansen: Paradisæblerne (novelle)
(ca. 23 sider)

Martin Kirkskov: Kapgang, roman, 280 sider (VÆRK 1)


SKAM, sæson 3, afsnit 2: Oh helge natt (norsk)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb: Oplysningstiden (Litteratur)

Vi arbejder sammen med historie frem mod tre problemformuleringer i DHO:

Opgaveformulering 1: Menneskerettigheder og kvinder
Hvordan og hvorfor udviklede menneske- og rettighedssynet sig i løbet af oplysningstiden, og hvilken betydning havde det for synet på køn og kvinder og deres rettigheder?
Redegør for rettighedsdiskussionen i sidste halvdel af 1700-tallet.
Analysér fremstillingen af kvinden og argumentationen for ligestilling i Ludvig Holbergs ”Kvinders rettigheder” (1739) og “Niels Klim i Kokleku” fra Niels Klims forunderlige rejse (1741).
Analyser derudover opfattelsen af rettigheder i “Den Franske Menneskerettighedserklæring” fra 1789 samt Olympe de Gouges’ “Erklæring om kvinders rettigheder” (1791).
Diskuter hvorfor synspunkterne ikke fik politisk betydning i samtiden. Inddrag Chakravarty og Mortensens “Oplysningstidens tanker om kvinder” (2019).


Opgaveformulering 2: Synet på Struensee-affæren*
Hvordan fremstilles Struensee-affæren i sin egen samtid og hvorfor ændres fremstillingen af den over tid?
Redegør for Struensees statskup og reformprojekt.
Analyser, fortolk og sammenlign fremstillingen af Struensee-affæren i Per Olov Enquists roman “Livlægens besøg” (1999) og Karoline Stjernfelts grafiske roman “I morgen bliver bedre” (2018). Perspektivér til Nikolaj Arcels film “En Kongelig Affære” (2012).
Analyser på baggrund af smædeverset “Nu Vender Lykken Sig, Grev Struensee”, 1772, samtidige fremstillinger af Struensee-affæren.
Diskuter på baggrund af roman, film og smædevers, hvordan og hvorfor fremstillingen af Struensee-affæren ændrer sig over tid.
* OBS! “Struensee-affæren” henviser til hele historien omkring Struensees indtræden i det danske hof, hans statskup og forholdet til både Christian d. 7. og Caroline Mathilde - altså ikke kun kærlighedsaffæren mellem Struensee og Caroline Mathilde, men hele historien om Struensee og alle aktørerne omkring ham.

Opgaveformulering 3: Ytringsfrihed og censur i oplysningstiden og i dag
Hvordan var synet på ytringsfrihed under enevælden, og på hvilke måder blev trykkefriheden udfordret?
Redegør for udviklingen i synet på ytringsfrihed under enevælden.
Analyser på baggrund af "Nu vender Lykken sig, Grev Struense", 1772 og P.A. Heibergs “Selskabssang” fremstillingen og kritikken af enevælden.
Analyser og fortolk P.A. Heibergs “Selskabssang” og “Sproggranskning” med fokus på, hvordan sproglige og stilistiske virkemidler bruges til at fremstille og kritisere enevælden.
Diskuter hvordan statslig censur adskiller sig fra community-baseret censur i f.eks. den såkaldte cancel culture ved at inddrage “Såkaldt »cancel-culture« er et chikane-værktøj med et udemokratisk endemål” af Aminata Amanda Corr, 2021, som angiveligt hersker på de sociale medier.


Primærtekster i dansk:
Holberg, Ludvig: Uddrag af "Niels Klim i Kokleklu", kap. 9
Holberg, Ludvig: Om kvinders rettigheder
Arcel, Nikolaj: Film: En kongelig affære
Stjernfeldt, Karoline: "I morgen bliver bedre", uddrag, graphic novel
Engquist, Per Olav: Livlægens besøg (uddrag)
Heiberg, P. A: Selskabssang (Ordner hænger man på idioter)
Heiberg: P. A: Sproggranskning (uddrag)
Corr, Aminata Amanda: “Såkaldt »cancel-culture« er et chikane-værktøj med et udemokratisk endemål”, 2021
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klasse (samfundsklasse) (Litteratur)

Litteratur kan gøre os klogere på os selv, på hinanden og på samfundet. I forløbet KLASSE arbejdes med litteratur, der tematiserer individets placering i samfundet og handler om, hvad klassetilhørsforhold betyder for et menneskes opvækst og liv.
Der læses en række uddrag af nyere værker, som alle tematiserer KLASSE. Uddragene handler også om så meget andet, men vi skal i dette forløb være særligt opmærksom på alle de steder i teksterne, hvor hierarkier, forskelle på og fordomme om sociale klasser, forskelsbehandling på grund af køn og hudfarve kommer til udtryk.
Alle forfatterne i KLASSE har det tilfælles, at de skriver i den autofiktive genre, og at de skriver fra og om samfundets bund.


Vi gennemgår sammen i klassen Lone Aburas' tekst med fokus på:
- Oplevelse, genre, autofiktion, sprog og stil, omgivelser, karakterer og relationer, tematik og problemstilling og perspektivering.
Derefter arbejder eleverne parvis med en anden forfatter og forbereder en mundtlig fremlæggelse for en halv klasse. Alle elever læser alle tekster.

Lone Aburas: Det er et jeg der taler (Regnskabets time). Gyldendal, 2017 (side 7-17)
- Haidar Ansari: ”kulturchok”. Institutionaliseret. Gyldendal, 2022 (side 20)
- Haidar Ansari: ”den classenske legatskole”. Institutionaliseret. Gyldendal, 2022 (side 21)
- Annie Ernaux: Hændelsen. Gads Forlag, 2021. Oversat af: Niels Lyngsø. Oprindelig titel: L'Événement, 2000 (side 25-27 + side 89-91 + side 92-94)
- Yahya Hassan: ”PARABOL”. YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013 (side 13)
Yahya Hassan: ”DET SJETTE OPHOLDSSTED. YAHYA HASSAN. Gyldendal, 2013 (side 53-54)
- Helle Helle: Rødby-Puttgarden. Samleren, 2005 (side 5-7 + side 8-10)
- Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der. Lindhardt og Ringhof, 2021 (side 164-168 + side 169-180)
- Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule. Gyldendal, 2015. Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt. Oprindelig titel: En finir avec Eddy Bellegueule, 2014
- Anne Sophia Hermansen: Et forsvar for at ryge, Berlingske, 9. febriar 2019,
- Nicoline Bruun Larsen: Jeg kan da ikke spise kold kødsovs, Folkeskoleelev på Parkvejens Skole, Odder, læserbrev i Jyllandsposten, 3. oktober, 2017
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nyheder, medier og journalistik (Sprog og medier)

I forløbet om nyheder, medier og journalistik arbejdede klassen bredt med nyheder på tværs af medieplatforme. Fokuspunkter lå bl.a. på:
- journalisters arbejde,
- klassiske medier og nye medier,
- journalistiske grundbegreber som genrer, stofområder, stofpriotering, vinkling og nyhedskriterier.
- Fake news og misinformation var også i spil, ligesom der blev arbejde med sociale nyhedskriterier, konstruktiv journalistik og borgerjournalistik.
Undervejs arbejde eleverne i grupper, vi havde diskussioner i plenum og der var individuelle skriveøvelser. Forløbet afsluttedes med at eleverne i grupperne planlagde og skrev en tema-avis, som blev læst af de andre i klassen.

Læst stof:
gymdansk.dk : om nyhedskriterier, nyhedskompasset, vinkel
Håndbog til Dansk - Del 5.1.-  udvalgte afsnit om nyhedsjournalistik, journalistisk sprog og fake news
Ryd forsiden, serie afsnit 1. DR, 2019. (om tre unge journalistpraktikanter)
"41% læser deres nyheder på Facebook" K-forum
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den debatterende artikel (Skriftlighed)

Introduktion til den debatterende artikel.

Vi arbejder med en debatterende artikel om True Crime-genren.

True crime: Problematisk voldsfascination eller uskyldig underholdning?
Du skal skrive en debatterende artikel, hvor du med udgangspunkt i konkrete eksempler undersøger og diskuterer, om true crime-bølgen er problematisk voldsfascination eller uskyldig underholdning.

Læreroplæg om genren, forskellige øvelser  i at udpege argumentation, sproglige virkemidler, for og imod-synspunkter.
- Vi ser første afsnit af "Efterforskningen" om Kim Wall-sagen (TV2)
- Vi hører første afsnit af podcasten "Et langsomt mord" om Jesper Helge Hansen, der blev dræbt som 27 årig og som hans søn nu prøver at opklare (DR Lyd)

Læste tekster til artiklen:
Kathrine Wiedemann. ”Samtlige medier: Styr jer” (2017).
Line Vaaben. ”Politimuseets direktør: True crime fænger, fordi volden er så fremmed for os” (2019).  
Ditte O. Lynge. teksterne ”Blev verdenskendt i podcast: Nu løslades Adnan efter 22 års fængsel” (2022).

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm (Medier, værk 2)

I dette forløb arbejder klassen med dokumentartyper, analysemodel til dokumentarfilm, fiktion- og faktionskoder, etiske spørgsmål i forbindelse med dokumentarfilm.

Eleverne analyserer et antal dokumentarfilmsklip, og får her anvendt relevante begreber, knyttet til dokumentartyper, filmanalyse, filmens dramaturgi, autencitetsmarkører og fiktions- og faktakoder.

Vi ser afslutningsvist Kandis for livet (2021) af Jesper Dalgaard .

Mediemateriale:
Diverse klip af. forskellige dokumentarfilmtyper.
"Bad boy breathing"
"Kandis for livet"
"Herlufsholms hemmeligheder"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det moderne Gennembrud (Litteratur, værk 3)

Køns- og parforholdsdebatten i Det moderne gennembrud og i dag.
Forløbet har fokus på kvindedebatten og kønsroller i det moderne gennembrud, hvor der trækkes tråde til i dag. Der læses i forbindelse med forløbet ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen.

Mange elever har arbejdet med DmG i folkeskolen, så forløbet begynder derfor med en repetition af deres viden om Det moderne gennembrud helt generelt, og herefter læses flere tekster fra perioden og til sidst påbegyndes en læsning af ”Et dukkehjem”, hvor der fokuseres på Nora og Thorvalds relation og dennes udvikling i løbet af de tre akter.   
Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet remediering, hvor eleverne ser Et dukkehjem remedieret af Tobias Gundorff Boesen, 2013 (Ekko Shortlist).

Danskfaglige analyseredskaber inddrages ligesom en række skriveøvelser i modulerne:
- Assocoationsøvelse til "Støv"
- Dukken taler ( forestil dig en dukke: Hvad tænker du, hvor bor du, hvad drømmer du om?)
- Modernisering af en scene fra et dukkehjem: Skriv regibemærkninger og hensæt Nora og Helmer i en moderne virkelighed med moderne replikker.
- Samtale om "Et dukkehjem" med promptet ChatGPT
- Impressionistisk skriveøvelse, skriv en impressionistisk scene til Renoir-maleri

Ekskursioner sammen med historie:
Statens museum for kunst: To malerier fra DmG: I høst og Sædemanden begge af L. A. Ring
Klunkehjemmet med rundvisning

Materiale
”Indledningen til Hovedstrømninger” (uddrag) – Georg Brandes
”Støv” af Olivia Levison
“Karens jul” af Amalie Skram
“Den sidste balkjole” af Herman Bang
”Lønningsdag” Af Martin Andersen Nexø
"Naadsensbrød" af Henrik Pontoppidan
“Et dukkehjem” af Henrik Ibsen
Kortfilm: “Et dukkehjem”. Ekko
Litteraturhistoriske tekster, fx.
“Det Moderne Gennembrud”, Søren Vrist Christensen, Youtube
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skrivecup om tvivl

Vi arbejder kreativt med Peter Seebergs novelle Patienten og remedierer den til Skrivecup.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Pragmatik og sprogbrug (Sprog)

Forløb i pragmatik og sprogburg indeholdende:

- Kommunikationsanalyse, afsender - meddelelse-  modtager
- Turtagning og gambitter
- Sproghandlinger (følelses- og holdningsudtrykkende, handlingsregulerende, informationsudvekslende, rituelle, samtalestrukturerende
- Samarbejdsprincipper (sandhed, kvatitet, relevans, klarhed)
- Høflighedsprincipper
- Facework og ansigtstruende handlinger (som lektie)


Tekster:
- Nana Dalbyes materiale "Pragmatik og sprogbrug"
- Samtale mellem Anne Grethe Bjarup Riis og Susan Møller i Go' Morgen Danmark, 16/2-2017
- Uddrag af "Et dukkehjem" (indledningen)
- Klovn: Knæk cancer
- Helle Helle: En stiol for lidt, 1993
- Samtale: Hele Danmarks Ghita (samtale mellem Iben Maria Zeuthen og Githa Nørby)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Debat: Argumentation og diskurs (Sprog)

Sprogligt forløb om argumentationsanalyse og diskursanalyse. Vi har arbejdet med at analysere forskellige debatterende tekster. Genopfriskning af argumentationsanalysens begreber og introduktion til diskursanalyse.

Arbejdsformer:
læreroplæg, klassedialog, gruppearbejde, CL, prøveeksamen, individuelle skriveøvelser.

Kernetekster:
Liva Sjørslev Bræstrup: "Karakteren er blevet målet, læringen midlet - det burde være omvendt", Information, 3. juni 2025
Henrik Busch: "En turistskat i København vil gøre byen utilgængelig for alle andre end cyklisterne", Information 17. juli 2025
Ditte Giese: "Selvfølgelig dumper de unge. Folkeskolen er jo et mareridt", Politiken 31. maj 2025
Mathilde Colbjørn Holst: "Du kan ikke både hylde kvindekampen og tage imod en drink i byen", Politiken 18. juni 2025
Sabitha Söderholm: Fra Pia Kjærsgaards hyggeracisme til folkemordet i Gaza: Muslimhad er fællesnævneren, Information 10. april 2025
Pia Kjærsgaard: ”Min støtte er ubetinget til Israel”, Avisen Danmark 10. oktober 2024


Supplerende:
Ole Schultz Jørgensen: Håndbog til dansk, Systime (ibog). Følgende afsnit:
Argumentation
Diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klimalitteratur (Litteratur) (GCP)

Forløbet er inspireret af Thor Gustafssons bog Klimalitteratur (Systime, i-bog). Herfra er hentet begrebsapparat om klimalitteraturens kendetegn.

Arbejdsformer:
Læreroplæg, gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, klassedialog, rundbordssamtale, individuel hjemmeopgave.

Kernetekster i forløbet:

Rasmus Nikolajsen:“og regnen falder på mig”, Digt fra Informations Bogtillæg, 4. oktober 2019
Theis Ørntoft: "Sort frekvens", uddrag fra Digte 2014
Charlotte Weitze: Den afskyelige, uddrag, 2016
Rakel Haslund-Gjerrild: Alle himlens fugle, uddrag, 2020

Supplerende:
Theis Ørntoft: Klimakampen er slut - vi tabte. Nu begynder kontroltabet. Kronik i Politiken 29. okt. 2023.
Karl Ove Knausgård: Fienden er følelsen av maktesløshet. Tale, der blev holdt ved
Vendepunkt-demonstrationen i Oslo, 2.9.2017.
Julie Sten-Knudsen: stranden er hver dag, fra digtsamlingen spor efter fugle, 2017
Eske K. Mathiesen: Den er så stor og tung, elgen, fra digtsamlingen Tranedun, 2008
Jens Blendstrup: Om bestillingslyrik. Poesi på bestilling. Tale, der blev holdt ved Kulturforum 2010 i Nordens Hus i Reykjavik.
Christina Hagen: Vi taler hele tiden om at overleve, men hvorfor er det vigtigt, at vi
overlever, når vi ikke kan finde ud af at leve. Teksten stammer fra nyhedsbrevet Nyt Nyhedsbrev, september 2018
Peter Nielsen: Den bedste litteratur om klimakrisen er ikke nødvendigvis en
dommedagsroman. Information 4. oktober 2019
Lars Skinnebach: Appendiks, fra digtsamlingen Enhver betydning er
også en mislyd, 2009.
Jens Blendstrup: Dette er det oversvømmede digt, fra antologien Hallo - jeg er vejret
udgivet i 2008.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Romantikken (Litteratur)

Periodelæsning. Vi arbejder med romantikken og dens forskellige understrømninger: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme, biedermeier, romantisme. Som en del af forløbet har vi besøgt Statens Museum for Kunst, hvor eleverne holdt oplæg om forskellige guldaldermalerier.

Primære tekster:
Schack von Staffeldt: Indvielsen (1804)
Adam Oehlenschläger: Guldhornene, (1802) KANON
Adam Oehlenschläger: Fædrelands-Sang, (1819) KANON
N.F.S. Grundtvig: Langt højere Bjerge/Danmarks trøst, (1820), KANON
St. St. Blicher: Sildig Opvaagnen (1828) KANON, VÆRK
Emil Aarestrup: Paa Sneen, Var det synd? (1838)
H.C. Andersen: Skyggen (1847) KANON

Malerier:
C.W. Eckersberg: Udsigt fra Kronborg Vold over flagbatteriet og Sundet til den svenske kyst, 1829
Christian Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro, 1838
Johan Thomas Lundbye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843
Frederik Vermehren: En jysk fårehyrde på heden, 1855
P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857
Emil Bærentzen: Familiebillede, 1827

Supplerende:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie. Afsnittet Romantik

Arbejdsformer:
Elevoplæg, gruppearbejde, rundbordssamtale, klassedialog, kreative skriveøvelser etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fugle som motiv i litteraturen

I forløbet har vi undersøgt, hvordan fuglemotivet anvendes i forskellige perioders litteratur. Vi har set på den antropomorfe fugl, der symboliserer menneskelige karaktertræk, og vi har set på den modernistiske fugl, der får lov at "flyve tilbage til naturen". Formålet med forløbet har dels været at genopfriske elevernes litteraturhistoriske overblik, dels at træne deres evne til at påpege stilistiske træk i en tekst, samt endelig at kunne sammenligne litterære tekster på tværs af perioder og dermed udlede noget om periodens syn på fx forholdet mellem menneske og natur.

Som en del af forløbet har vi set forestillingen "Fuglene" på revolver, baseret på Terje Vesaas' roman.

Primære arbejdsformer: Rundbordssamtale, elevoplæg, pararbejde, gruppearbejde, prøveeksamen, elevstyret klassegennemgang, individuel skrivning, klassedialog, læreroplæg etc.

Kernetekster:
B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul, 1831
Steen Steensen Blicher: Præludium, 1838 (KANON)
Henrik Pontoppidan: Ørneflugt, 1899 (KANON)
Karen Blixen: Vinger, 1915 (KANON)
Karen Blixen: Den afrikanske farm, uddrag, 1937 (KANON)
Johannes V. Jensen: Solsorten, 1923 (KANON)
Terje Vesaas: Fuglene, 1957
Klaus Rifbjerg: Solsort, 1962 (KANON)
Per Højholt: Den tydelige solsort, 1977
Helle Helle: Fasaner, 1996
Rasmus Nikolajsen: Saltstraumen, 7. december 2013, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Mellemkrigstidens modernisme

Litteraturhistorisk forløb om mellemkrigstidens modernisme med fokus på de tre digtere Emil Bønnelycke, Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen.
Centrale begreber i forløbet: modernisme, futurisme, ekspresionisme.

Kernetekster:
Emil Bønnelycke: Gaden
Tom Kristensen: Landet Atlantis, Det blomstrende slagsmål
Rudolf Broby-Johansen: Odalisk skønhed, Lystmord, Bordelpige dræber ufødt.

Supplerende:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk litteraturhistorie, følgende afsnit:
Mellemkrigstid og efterkrigstid (1914-1956)
Modernismer i mellemkrigstiden
Futurisme hos Bønnelycke
Ekspressionisme hos Tom Kristensen, Broby-Johansen og Gelsted
KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922), youtube: https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g
Camilla Skovbjerg Paldam et. al.: Mellemkrigstiden, afsnittet Omkring 1. verdenskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kampagnefilm og reklamefilm

Medieforløb om reklamefilm og kampagnefilm. Fokus på både filmiske og sproglige virkemidler. Eleverne har arbejdet i grupper og fremlagt deres analyser for hinanden.

Materiale:
Ole Schultz Jørgensen: Håndbog til dansk, afsnit om reklamer og om filmiske virkemidler

Vi har arbejdet med følgende videoer:
Metroen: https://www.youtube.com/watch?v=b3rlp339A7c
TV2 Play: https://www.youtube.com/watch?v=s6KWbhEBIQg
Politiken: https://www.youtube.com/watch?v=rB1HqVJbM0A
Spies: https://www.youtube.com/watch?v=wSCgZe6btEo
Stryhns børnetelefonen:  https://www.youtube.com/watch?v=DceSOMHjnUo
3: https://www.youtube.com/watch?v=wkYn-E5Za7Q
Carlsberg: https://www.youtube.com/watch?v=ttuDZGiS_6k
Cocio: https://www.youtube.com/watch?v=EtzzpuART-A
Yousee: https://www.youtube.com/watch?v=xNmgI-v76s4
Bravo Tours: https://www.youtube.com/watch?v=GSx-m8LwZWI
Ikea: https://www.youtube.com/watch?v=vNoJFoIcQoA
Forsvaret: https://www.youtube.com/watch?v=3oWtfpPqtHs
Klimabevægelsen i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=w1a4ZvoeKPs
Rådet for Sikker Trafik: https://www.youtube.com/watch?v=vrN2NkEsVoo
Liberal Alliance: https://www.youtube.com/watch?v=GIQiwXfXXWc
Kræftens Bekæmpelse: https://www.youtube.com/watch?v=1ZKp7LnBnGA
Greenpeace: https://www.youtube.com/watch?v=BjzlUXdB8Vw

Supplerende:
Ida Nyegård Espersen: Jeg savner ni ud af ti tandlæger, der anbefaler tandpasta. I dag TikTok-danser min købmand, Information 1. marts 2026
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 80'er-lyrik og nyeste tids lyrik

Litterært forløb med fokus på både 80'er-generationen og nyeste tids digtere. Vi har set på, hvad der især karakteriserede 80'er-digterne, både tematisk og formmæssigt. Her har vi især arbejdet med Søren Ulrik Thomsen.

Arbejdsformer: shared reading, rundbordssamtale, gruppearbejde, klassedialog etc.

Som en del af forløbet har vi haft besøg af digteren Sebastian Nathan, der læste op og fortalte om sin digtning.

Primære tekster i forløbet:
Søren Ulrik Thomsen: City Slang, 1981 (VÆRK)
Michael Strunge: NATMASKINEN, 1981
Sebastian Nathan: Honey Moon, 2021. (uddrag)
Sebastian Nathan: Engle, 2024 (uddrag)
Amina Elmi: Barbar [Tavshedens objekt], 2023 (uddrag)

Supplerende:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk litteraturhistorie, afsnit om 1980'ernes digtere
Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, afsnit om Michael Strunge

Film:
Torben Skjødt Jensen: Væbnet med ord og vinger, 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 19 Digitale hj, midler

Digitale hjælpemidler brugt i undervisningen: (husk at oprette et bogmørke, da man ikke må google til årsprøve og eksamen).

Obs: tjek at du lægger et bogmrke, hvor du er logget ind på din egen konto.

Min læring: https://www.minlaering.dk
Håndbog til dansk, Systime: https://hbdansk.systime.dk/
Håndbog til dansk litteraturhistorie: https://hbdansklitteraturhistorie.systime.dk/
Ordnet.com
Ordbogen.com
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer