Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3d DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Caroline Dybdal Holm
Hold	2023 DA/d (1d DA, 2d DA, 3d DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb: Sprog og litteratur
Titel 2	Den analyserende artikel
Titel 3	Værklæsning: Man skulle nok have været der
Titel 4	DHO: Oplysningstiden
Titel 5	Politisk lyrik
Titel 6	Venskab og forelskelse i litteratur
Titel 7	Nyhedsmedier
Titel 8	Den debatterende artikel
Titel 9	Kvinden i det moderne gennembrud
Titel 10	Dokumentaren som genre
Titel 11	Sange om Danmark
Titel 12	Romantikken
Titel 13	Fugle som litterært motiv
Titel 14	Politisk kommunikation
Titel 15	Caspar Eric
Titel 16	Det folkelige gennembrud
Titel 17	Modernisme
Titel 18	Tilladte digitale ressourcer til prøver/eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb: Sprog og litteratur Forløbsbeskrivelse: Grundforløb med introduktion til danskfaget med fokus på retorik og epik. Forløbets formål er at få et kendskab til basale teksttyper, genrer og begreber, som der arbejdes med i danskfaget. Eleverne introduceres til, hvad det vil sige at analyse og fortolke tekster. Centrale begreber inden for vores fokus på retorik: - det retoriske pentagram - disposition - appelformer Centrale begreber inden for vores fokus på epik: - novellen som genre - miljøbeskrivelser og personkarakteristik - fortælleforhold og synsvinkel - fremstillingsformer - komposition Kernetekster: Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 2020 Prins Christians tale i anledning af sin 18-års fødselsdag, 2023 Rosa Lund og Peder Hvelplunds debatindlæg Debatten om abortgrænsen er svær, 2023 Raymond Carver, Min, 1977 Thomas Korsgaard, Lasagne, 2019 Jens Blenstrup, Frank og Thomas, 2021 Samlet omfang: 30 sider Supplerende materiale: Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime (ibog) Kapitel 4: Sprog - 4.9 Retorik - 4.10 Argumentation Kapitel 3: Litteratur - 3.1 Hvad handler teksten om? - 3.2 Komposition - 3.3 Fortæller - 3.4 Fremstillingsformer - 3.6 Litterære genrer
Indhold	Kernestof: 1: Arbejdsark, Retorisk analyse af Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 Håndbog til dansk: 4.9 Retorik. I skal læse hele afsnittet om retorik som lektie. 2: Arbejdsark, Retorisk analyse af Prins Christians tale i anledning af sin 18-års fødselsdag TEKST, H.K.H. Prins Christians tale i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag Håndbog til dansk: Appelformer Debatindlæg af Rosa Lund og Peder Hvelplund fra Enhedslisten i Jyllands-Posten d. 25.9.2023, Debatten om abortgrænsen er svær.docx description Håndbog til dansk: 4.10 Argumentation 5: Raymond Carver, Min, 1977 Håndbog til dansk: 3.6 Litterære genrer: læs indtil afsnittet 'Myter, sagn og fabler' Håndbog til dansk: 3.6 Litterære genrer: Læs afsnittet 'Novelle' Læs: Uddrag af Litterære undersøgelser – introduktion til tekstlæsning. Lektien repeterer den undersøgende læsemetode, som jeg introducerede for jer i mandagens modul, hvor vi arbejdede med Raymond Carvers novelle "Min". I dagens modul læser vi en ny (Gen)læs novellen Lasagne af Thomas Korsgaard. description Håndbog til dansk: Læs afsnittet om personkarakteristik og forholdet mellem personer Håndbog til dansk: 3.5 Tema Håndbog til dansk: Læs hele kapitlet 3.3 Fortæller 9: Jens Blenstrup, Frank og Thomas, 2021 Håndbog til dansk: 3.2 Komposition (læs indtil afsnittet 'Indre komposition i lyrik') Håndbog til dansk: 3.4 Fremstillingsformer (læs hele kapitlet)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Den analyserende artikel Introduktion til den analyserende artikel.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Værklæsning: Man skulle nok have været der Værklæsningsforløb, hvor vi arbejder med Thomas Korsgaards roman Man skulle nok have været der. Kernetekst: Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, 2021 (VÆRK I)
Indhold	Kernestof: TEKST: Thomas Korsgaard, Hvis der skulle komme et menneske forbi, Lindhardt og Ringhof, 2017, ss. 134-143.pdf description 1: Uddrag af Thomas Korsgaards roman “Hvis der skulle komme et menneske forbi”, 2017 Læs om Thomas Korsgaard forfatterskab og hans romantrilogi om drengen Tue. description I skal inden modulet have hentet bogen "Man skulle nok have været der" hos Service på FT. Vi går i gang med at læse værket i modulet, så det eneste I skal medbringe er læsebrillen 🤓 Og bogen selvfølgelig! Det er vigtigt, at I husker bogen, da vi tager et fordybelsesmodul, og I derfor kommer til at sidde at læse i størstedelen af modulet. 3: Værklæsning - Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der (2021), kap. 48-151 Fælles noter til kapitel 12-40 I skal inden modulet have læst til og med kapitel 40 (s. 151) i romanen "Man skulle nok have været der". IMENS du læser skal du finde mindst to steder, som gør særligt indtryk på dig og notere dem ned, samt skrive lidt om hvorfor netop disse steder gør indtryk på dig. DETTE SKAL DU SKRIVE IND I ELEVFEEDBACK PÅ MODULET OG ER EN DEL AF LEKTIEN. Husk at medbringe romanen til undervisningen! 4: Man skulle nok have været der Håndbog til dansk: Sproghandlinger I skal til i dag have læst hele romanen "Man skulle nok have været der." IMENS du læser skal du finde mindst to steder i romanens sidste halvdel (fra kapitel 41 på s. 152), som gør særligt indtryk på dig og notere dem ned, samt skrive lidt om hvorfor netop disse steder gør indtryk på dig. DETTE SKAL DU SKRIVE IND I ELEVFE Vi mødes i lokale 9. Håndbog til dansk: Indirekte sproghandlinger Håndbog til dansk: Samarbejdsprincippet og det underforståede Håndbog til dansk: Høflighedsprincippet Håndbog til dansk: Undertekst Opgaveformulering til næste aflevering i dansk Læs afsnittene i Håndbog til dansk, så du er klædt fagligt godt på til at arbejde med jeres næste aflevering i modulet, der tager udgangspunkt i en passage fra "Man skulle nok have været der". Husk derfor også at medbringe bogen!! HUSK BOGEN "MAN SKULLE NOK HAVE VÆRET DER" Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der" TEKST, Kant, Hvad er oplysning? (1783) description 1: Arbejdsspørgsmål, Kant, Hvad er oplysning? Læs: Kjær-Hansen, Barbara et al., Litteraturhistorien - på langs og på tværs, 1720-1800, Oplysningstiden description Det er også en del af lektien at besvare nedenstående fokusspørgsmål i elevfeedback:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO: Oplysningstiden I forløbet arbejder vi med oplysningstiden som litterær periode. Vi arbejder med tre nedslag: - Ludvig Holberg og genren drama/komedie, hvor vi arbejder med Erasmus Montanus, bl.a. med fokus på karakterkomedien samt komediegenrens komposition og karakteristiske træk. - Rejsemotivet i litteratur og kulturmødet og synet på den anden - Den historiske film: Fremstilinger af Struensee Kernetekster: Ludvig Holberg, Uddrag af Erasmus Montanus (1723), 1., 2. og 5. akt P.A. Heiberg: Ordener hænger man paa Idioter (1790) Ludvig Holberg: Uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741) Daniel Dafoe, Uddrag af Robinson Crusoe (1719) En kongelig affære, 2012
Indhold	Kernestof: Dansk teater 300 år 1:10 \| HOFTEATRET 2: Arbejdsark, Holberg, karakterkomedien og Erasmus Montanus Se filmen "5 ting du skal vide om: Ludvig Holberg" som lektie. TEKST, Ludvig Holberg, Erasmus Montanus (1723), 1. akt.pdf description 3: Arbejdsark, Erasmus Montanus, uddrag af 2. og 5. akt Peter Zeeberg: Resumé af Erasmus Montanus Det kongelige Teater: Erasmus Montanus - Om sproget som våben Om logik og syllogismer Besvar arbejdsspørgsmålene til 1. akt af Erasmus Montanus: Husk at medbringe mappe med teksten, som I fik udleveret i forrige modul, så vi kan læse videre i komedien i modulet. 3-4: Arbejdsark, Erasmus Montanus, uddrag af 2. og 5. akt 4: Fortolkning af Erasmus Montanus Det kongelige teater: Erasmus Montanus - Hvorfor er Holberg aktuel i dag? 4-5: Ytringsfrihed og kritik af styreformer Husk at medbringe mappe! Læs: Lütken, Gerd og Fibiger, Johannes- Litteraturens Veje, Systime, 2010, s. 134-136.pdf description I skal som lektie læse om rejsemotivet i litteraturen. I modulet læser vi en tekst af Ludvig Holberg, hvor I skal bruge den viden I tilegner jer i lektien, så prioriter at få den læst. 6: Daniel Defoe: Robinson Crusoe, 1719 Læs uddraget af Robinson Crusoe: Daniel Defoe, Robinson Crusoe, 1719, Rosinante, 2. gennemsete udgave, 3. oplag, 2022.pdf description Tag "Man skulle nok have været der" med i dag, så I kan aflevere bogen, så andre klasser kan få glæde af den :-) 7: Analyse af "En kongelig affære", 2012 Anden halvdel af "En kongelig affære" Grupperdannelser til DHO: Indgiv jeres ønsker her som lektie. Vi er nået til 1 time og 15 minutter af den på Netflix. Læs om filmen og genren i dokumentet Grupper: DHO CFU-login Instruktion til elever DHO 2024 1d .docx description Hvad er plagiering? Studie- og ordensregler \| Rysensteen Gymnasium Eksempler på snyd Skim denne DHO, så I får et indtryk af, hvad den skal indeholde description Orienter jer i de tre opgaveformuleringer. I skal i jeres grupper blive enige om, hvilken opgaveformulering jeres opgave skal tage udgangspunkt i.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Politisk lyrik I forløbet arbejder vi med politisk lyrik. Som introduktion til analyse af lyrik arbejder vi med tekster fra starten af det 20. århundrede (Jens Vejmand og Når jeg ser et rødt flag smælde), hvorefter vi ser på politisk lyrik som en strømning i nyere tid (Yahya Hassan og Glenn Bech). Kernetekster: Jeppe Aakjær: Jens Vejmand, 1905 Oskar Hansen: Når jeg ser et rødt flag smælde, 1923 Yahya Hassen: PARABOL og DET SJETTE OPHOLDSSTED, 2013 Glenn Bech: Uddrag af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet. Manifest, 2022 (s. 53-62, 69-79, 91-98, 106-108 og 120-122)
Indhold	Kernestof: Tekst, Jeppe Aakjær, Jens Vejmand, 1905.pdf description Tekst, Oskar Hansen, Når jeg ser et rødt flag smælde.docx description Manifest. En række definitioner.pdf description Forfatterweb: MANIFEST Genstart \| Klassen forfølger dig \| DR LYD Lektie til jer der var der i forrige dansk modul: Læs side 53-121 i "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech. I første halvdel af modulet forberede I en rundbordssamtale med udgangspunkt i lektien. Husk at medbringe bogen til under Lektie til jer der IKKE var der i forrige modul i dansk: Hør podcasten "Genstart: Klassen forfølger dig" samt læs side 17-18, 21-23, 33-34, 36-37 og 53-121 i "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech. Husk at medbringe bogen til und Yahya Hassan, Digtene Parabol og Det sjette opholdssted, 2013.pdf description Læs om Yahya Hassan på forfatterweb Hvordan Yahya Hassan Overtog Danmark (Og Tabte Alt)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Venskab og forelskelse i litteratur I forløbet undersøger vi temaerne venskab og forelskelse i litteratur. Alle tre tekster vi arbejder med i forløbet fokuserer på ungdomsliv og overgangen til voksenlivet. Forløbet fungerer også som en repetation af litteræranalyse, og eleverne har bl.a. skrevet en analyserende artikel om Tour de Chambre. Kernetekster: Kristin Vego, "Genfærd" fra novellesamlingen Se en sidste gang på alt smukt, 2022 Tine Høeg, Tour de Chambre, 2020 (VÆRK II) St. St. Blicher, En landbydegns Dagbog, 1824 (VÆRK III)
Indhold	Kernestof: Tekster Tekst, Kristin Vego, Genfærd.pdf description Forfatterweb-stafet med Tine Høeg Tour de Chambre skal være læst til i dag. Medbring bogen til undervisningen. Tekst, Steen Steensen Blicher, Brudstykker af en landsbydegns dagbog, 1824.pdf description Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: Læs om St. St. Blicher som lektie og besvar spørgsmål: Hvad kendetegner Blichers forfatterskab? Læs: Moltesen, Mette og Møller, Dorrit Færk, Meterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning, ss.42-44 og besvar spørgsmålet: Hvad kendetegner Blichers sprog? description Læs: Moltesen, Mette og Møller, Dorrit Færk, Meterfortællinger. Blichers noveller som værklæsning, ss.15-18 og besvar fokusspørgsmål: Hvad kendetegner den blicherske novelle? description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Nyhedsmedier Et medieforløb med fokus på på nyhedsmedier. I første del af forløbet arbejder vi med den klassiske nyhedsartikel og reportagen / fortællende journalistik. Med udgangspunkt i artikler om branden i børsen (april 2024), undersøger vi nyhedskriterierne, komposition (nyhedstrekanten) og vinkel. Herefter læser vi aktuelle reportager fra branden i børsen samt Herman Bangs berømte reportage fra branden på Christiansborg. I den forbindelse arbejdede vi særligt med genretræk og det journalistiske sprog. I anden del af forløbet har vi arbejdet mere generelt med forskellige former for nyhedsmedier, hvor bl.a. vi har set og arbejdet TV-AVISEN samt med begrebet konstruktiv journalistik. Som afrunding på forløbet har eleverne skrevet en debatterende artikel om nyhedstræthed. Kernestof: Tobias Bundolo m.fl., 400 års kulturarv blev ædt af flammerne, Kristeligt Dagblad, 17.04.2024 Herman Bang: Branden, Nationaltidende, 4. oktober 1884 DR: TV-Avisen, 14. november 2024 Nielsen, Jørgen Steen, 2022 blev et skræmmende klimaår. 2023 er indledt med tørke og brande, Information, 21. april 2023 Kelgren, Katrine Abildgaard, Dyt dyt! Indiens elektriske trehjulere har fart på. Det er godt for både klima og kvinder, Verdens bedste nyheder, 9. juni 2024 Leth, Kristian, Verden har det meget bedre, end du tror, Zetland, 21. april 2023
Indhold	Kernestof: Håndbog til dansk: De fem nyhedskriterier Håndbog til dansk: Nyhedstrekanten Dansk i gymnasiet: Nyhedskompasset og vinkel Tobias Bundolo m.fl., 400 års kulturarv blev ædt af flammerne, Kristeligt dagblad, 17.04.2024.pdf description Læs: Den klassiske nyhedsartikel Læs: Den klassiske reportage 3. Herman Bang: Branden, 1884 Håndbog til dansk: Læs afsnittet om fortællende nyhedsjournalistik 5.1 Avisjournalistik \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier: TEKST, Herman Bang, Branden, 1884.pdf description TVA 14. november 2024 Haagerup, Ulrik: Konstruktive nyheder Nielsen, Jørgen Steen, 2022 blev et skræmmende klimaår. 2023 er indledt med tørke og brande, Information, 21. april 2023.pdf description Kelgren, Katrine Abildgaard, Dyt dyt! Indiens elektriske trehjulere har fart på. Det er godt for både klima og kvinder, Verdens bedste nyheder, 9. juni 2024 Leth, Kristian, Verden har det meget bedre, end du tror, Zetland, 21. april 2023.pdf description Læs: Konstruktive nyheder - et nyt blik.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Den debatterende artikel Forløbsbeskrivelse: Forløbet har fokus på at eleverne skal træne at skrive en debatterende artikel, og arbejde med de genrekrav der hører til denne skriftlige genre. Gennem mindre øvelser træner vi genrens delelementer bid for bid, og klassen går i gang med at opbygge deres egen debatterende artikel, som skal munde ud i en aflevering.
Indhold	Kernestof: Elevbesvarelse, Tour de chambre Gymdansk: Den debatterende artikel Bedømmelse af debatterende artikel om nedsættende ord.pdf description Minlæring: Den debatterende artikel Fællesdokumenter til den debatterende artikel VIGTIGT modul at komme til, da I introduceres til en ny skriftlig genre i skriftlig dansk. Debatterende artikel, Nedsættende ord.pdf: Læs denne debatterende artikel, så du får et indblik i genren. description Følgende elever mangler stadig at aflevere Tour de chambre. Aflever den i dag, når I er på FT. Skolen har strammet op ift. bøger man ikke afleverer, så I vil skulle betale for en ny bog, hvis I ikke får afleveret. Opgavebeskrivelse: Aflevering af diskussion Arbejdsark, Debatterende artikel Skriv et udkast til en præsentation på ca. 0,5 normalside, hvor du præsenterer Lisbeths Knudsens hovedsynspunkt i teksten 'Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne'. Husk at opgavens fokus er nyhedsmediernes rolle og ansva Tekst 1a. Lisberth Knudsen, Det er et farligt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne .pdf description Læs tekst 1b: Nanna Holst, Det er et sundt tegn, når hver femte dansker slukker for nyhederne. Overvej hvordan du kan sætte teksten op over for klummen af Lisbeth Knudsen. description Det I skal aflevere i aften er et udkast til diskussionen (I skriver i det meste af dagens modul). Når vi mødes igen efter jul, arbejder vi videre med den debatterende del af opgaven. Dokumenter til den debatterende artikel Opgave: Inddragelse af eksempler Debatterende artikel, Nedsættende ord.pdf description Bedømmelse af debatterende artikel.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kvinden i det moderne gennembrud I dette forløb har vi et litteraturhistorisk fokus og undersøger fremstillingen af kvinden i det moderne gennembrud. I første del af forløbet undersøger vi, hvordan kvinden fremstilles i litteratur skrevet af mænd/kanonforfatterne fra perioden med fokus på: - Den naturalistiske kvinde/J.P. Jacobsen - Kvinden i den kritiske realisme/Henrik Pontoppidan - Kvinden som den stille eksistens/Herman Bang - Kvinden i det realistiske samtidsdrama/Henrik Ibsen I anden del af forløbet skal vi undersøge, hvordan kvindelige forfattere (Amalie Skram og Victoria Benedictsson) fremstiller kvinden, samt hvilke temaer de skrev om. Kernetekster: - J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe, Indledningen, 1876 (KANON) - Henrik Pontoppidan: Ane-Mette, 1887 (KANON) - Herman Bang: Frøkenen, 1883 (KANON) - Henrik Ibsen: Et dukkehjem, Uddrag af 3. akt, 1879 - Amalie Skram: Constance Ring, kap. 1, 7 og 25, 1885 - Victoria Benedictsson: Penge, uddrag af kap. 10, 1885
Indhold	Kernestof: 1800-tallet på Vranget (6): Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner 4.2 Sproglige billeder \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier I.P. Jacobsen og naturalismen \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs: 7. Det moderne gennembrud (1870-1914) \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs: Georg Brandes \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs: Det moderne gennembruds litteratur \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Kritisk realisme \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs: I.P. Jacobsen og naturalismen \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie. Her står også nogle gode pointer om "Fru Marie Grubbe", som I kan bruge i jeres analyser. Tekst og opgaver, J.P. Jacobsen, Fru Marie Grubbe, Indledningen, 1876.docx description Tekst, Henrik Pontoppisan: Ane-Mette, 1887 Herman Bang og impressionismen Tekst, Herman Bang, Frøkenen, 1883.pdf description Læs: Herman Bang og impressionismen \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Dansk teater 300 år 5:10 \| Virkeligheden rykker ind på teatret DRTV - Et dukkehjem Tekst, Henrik Ibsen, Et dukkehjem, Uddrag af 3. akt.pdf description Læs: Henrik Ibsen og teatret \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Tekst, Amalie Skram, Constance Ring, 1885, kap. 1.pdf description Læs: Sædelighedsfejden \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs: Det moderne gennembruds kvinder \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Sædelighedsfejden \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Amalie Skram \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Amalie Skram, Constance Ring, 1885, kap. 7.pdf description Tekst, Victoria Benedictsson, Penge, 1885 .pdf description Læs: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Victoria Benedictsson.pdf description Medbring kap. 34 i Constance Ring, som I fik udleveret i forrige modul, så vi kan afrunde arbejdet med teksten.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Dokumentaren som genre Forløbsbeskrivelse: Forløb om dokumentaren som genre. Vi arbejder med forskellige dokumentarer med fokus på genrens forskellige typer, fortælleformer og brug af autencitetsmarkører (herunder brugen af fakta- og fiktionskoder) samt filmiske virkemidler. Kernetekster: Michael Bévort, Grønlands hvide guld, Wintertales 2025 (minuttal 00:00:00- 00:06:45) Christian Sønderby Jepsen, Testamentet, Copenhagen Bombay, 2011 (minuttal 00:00:00-00:07:10) Mads Brügger, Den sorte svane, TV2, 2024 (mintuttal 00:00:00-00:08:30) Mads Brügger, Ambassadøren, 2011 (minuttal 00:00:00-00:11:14) Sami Saif, Tove i stykker, Toolbox film, 2020 (minuttal 00:00:00-00:06:20) Ane Saalbach, Slave af Danmark, DR, 2025 (minuttal 00:00:00-00:12:00) Jonas Poher Rasmussen: Flugt, 2021 (VÆRK IV) TV2 Østjylland: Befri dit liv, episode 1: Ingen forpligtigelser, 2020 DR3: De dyre piger, sæson 2, episode 3: Alt for beauty, 2022
Indhold	Kernestof: Michael Bévort: Grønlands hvide guld, Wintertales, 2025 (minuttal 00:00:00-00:06:45) TV2: Presselogen fra den 23.2.2025 (minuttal 08:35-16:10) Christian Sønderby Jepsen, Testamentet, Copenhagen Bombay, 2011(minuttal 00:00:00-00:07:10) Håndbog til dansk - læs afsnittet "Kreativ bearbejdning af virkeligheden" samt "Dokumentarfilmstyper": Få overblik over hvad der kendetegner den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den refleksive, den poetiske og den dramatiserende dokume Mads Brügger, Den sorte svane, TV2, 2024 (minuttal 00:00:00-00:08:30) Mads Brügger, Ambassadøren, Zentropa, 2011 (minuttal 00:00:00-00:11:14) Sami Saif, Tove i stykker, Toolbox film, 2020 (minuttal 00:00:00-00:06:20) Ane Saalbach, Slave af Danmark, DR, 2025 (minuttal 00:00:00-00:12:00) Filmiske virkemidler \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Ekko: Anmeldelse, Slave af Danmark, episode 1 Håndbog til dansk: Læs afsnittene "Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm" og "Brugen af fiktion og fiktionskoder" Håndbog til dansk: Analysevejledning: Medieanalyse af dokumentarfilm Jonas Poher Rasmussen, Flugt, Reel Pictures, 2021 (minuttal 00:00:00-00:08:20) Analyse af anslag, Flugt Jonas Poher Rasmussen: Flugt (2021) Lektie: Se interviewet med Jonas Poher Rasmussen (instruktør på "Flugt") 5.3 Reality-tv \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Befri dit Liv (1:7) - Ingen forpligtelser DRTV - De dyre piger: Alt for beauty Læs tekst om dokumentargenren og reality
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Sange om Danmark Hvad synger vi om, når vi synger om os selv i Danmark? I forløbet skal vi undersøge, hvordan dansk nationalidentitet fremstilles i sange om og til Danmark. Vi har fokus på at undersøge, hvilke ord (adjektiver, pronominer), billeder, semantiske felter og billedsprog sangene anvender i deres fremstilling af Danmark. Vi sammenligner også den danske, den norske og svenske nationalsang og undersøger, hvilke ligheder og forskelle der er mellem sangene. Derudover perspektiverer vi til moderne fremstillinger af nationalsangene. Forløbets rundes af med at skrive en reflekterende artikel om sange om Danmark. Kernetekster: Adam Oehlenschläger: Fædrelandssang, 1823 (kanon) Bjørnstjerne Bjørnsons: Ja, vi elsker dette landet, 1859 (norsk) Richard Dybeck: Du gamle, du fria, 1844 (svensk) N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge, 1820 (kanon) Kai Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige, 1920 Ulige numre: Frit land, 2015 Oh Land: Sådan ligger landet, 2022 Perspektivktekster: Nutidig brug af de gamle fædrelandssange: Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden Hør Oh Land fortolke nationalsangen i ‘The Rain’ \| Flixfilm Helene Bøksle "Ja, vi elsker dette landet"
Indhold	Kernestof: Arbejdsark, Nordiske fædrelandssange Højskolesangbogen: Der er et yndigt land Læs om nationalromantikken i det vedhæftede dokument: Kjær-Hansen, Barbara m.fl., Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime, 2012, Nationalromantikken i Danmark.pdf description Højskolesangbogen: Ja, vi elsker dette landet Højskolesangbogen: Du gamla, du fria Skandinavisk sang – Den nationale selvopfattelse - Videncenter for sang Tekst, Adam Oehlenschläger, Fædrelandssang, 1823.pdf description Oh Land - Der Var Et Yndigt Land / The Rain / Only on Netflix Helene Bøksle "Ja, vi elsker dette landet" Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden Langt højere bjerge Den danske sang er en ung blond pige Min sang til Danmark: Oh Land, Ankerstjerne og Mekdes ( 4 ), 2022 Kai Hoffmann: Den danske sang er en ung blond pige, 1920 Ulige Numre - 'Frit Land' Ulige numre: Frit land, 2015
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Romantikken Litteraturhistorisk forløb om romantikken. I forløbet har vi arbejdet med romantikkens forskellige strømninger: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, poetisk realisme, biedermeier og romantisme. Kernetekster: A.W. Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804 Adam Oehlenschläger: Morgenvandring, 1805 (KANON) H.C. Andersen: Klokken: 1845 (KANON) Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen, 1830 Emil Aarestrup: Til en veninde, 1838 H.C. Andersen: De røde sko, 1845 (KANON)
Indhold	Kernestof: TEKST, Schack von Staffeldt, Indivielsen.pdf description Læs: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Romantikken, afsnittene Romantikkens samfund, Livssyn, Nyplatonisme og Schack Staffeldt.pdf description Tekst, Adam Oehlenschläger, Morgen-Vandring.pdf description Tekst, H.C. Andersen, Klokken.pdf description Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter, 1829 P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857 Tekst, Thomasine Gyllembourg, Den lille Karen, 1830.docx description Læs om biedermeier og poetisk realisme på s. 8-12: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Uddrag af kapitlet om Romantikken.pdf description H.C. Andersen, De røde sko.docx description Læs om romantisme og overgangen til det moderne gennembrud på s. 13-15: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Uddrag af kapitlet om Romantikken.pdf description Emil Aarestrup, Til en veninde.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Fugle som litterært motiv I forløbet har vi undersøgt, hvordan fuglemotivet anvendes i forskellige perioders litteratur og udlede noget om periodens syn på fx forholdet mellem menneske og natur. Som en del af forløbet har vi set forestillingen "Fuglene" på revolver, baseret på Terje Vesaas' roman. Kernetekster: Ovid, Metamorfoser, 8. sang, v. 183-235 (Myten om Daedalus og Icarus) Folkevise: Germand Gladensvend (å.u.) (KANON) B.S. Ingemann: I sne står urt og busk i skjul (1831) St. St. Blicher: Sig nærmer tiden (1838) (KANON) Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1899) (KANON) Karen Blixen, Vinger (1915) (KANON) Johannes V. Jensen: Solsorten, 1923 Tarjai Vesaas: Fuglene, kap. 14-17 (1957) Klaus Rifbjerg: Solsort (1962) (KANON) Helle Helle: Fasaner, 1996
Indhold	Kernestof: Præsentation, Folkeviser Håndbog til dansk – Litteraturhistorie: Læs afsnittet om folkeviser: Hvad kendetegner genren? Udeopgave: Analyse af I sne står urt og busk i skjul af B.S. Ingemann fra 1831 og Sig nærmer tiden af St. St. Blicher fra 1838 - se arbejdsark. I skal være klar til rundbordssamtale om Germand Gladensvend. Arbejdsark, Fuglen i DMG Fuglene \| forfatterweb Læs om værket på forfatterweb som lektie. Modulet afholdes om aftenen d. 2.12 (dagen før). I skal altså først møde ind til 2. modul i dag. Eksistentialistisk filosofi \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Kristeligt Dagblad: At tale fuglesprog, 16.6.07 Arbejdsark, Opsamling: Tarjei Vesaas, Fuglene, 1957 Læs: Minimalistisk realisme hos Helle Helle \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Kompendium 1 med tekster til forløb.pdf description Kompendium 2 med tekster til forløb.pdf description Helle Helle_Fasaner.pdf description Eksamensspørgsmål, Fuglen som litterært motiv.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Politisk kommunikation Forløb om politisk kommunikation. Vi har arbejdet med politikere brugs af sociale medier, kampagnevideoer/valgvideoer samt taler. Kernetekster: Opslag fra Mette Frederiksen på både Instragram og Facebook - D. 12.12, hvor Mette Frederiksen har bagt julesmåkager - D. 17.11, hvor Mette Frederiksen poster en video om sundhedsvæsenet - D. 26.1, hvor Mette Frederiksen har besøg af de nordiske statsledere De borgerlige partier: Danmark skal have en ny regering (2022) Socialdemokratiet: Danmark står overfor et valg (2018) Liberal Alliance: For velfærdens skyld (2022) Mette Frederiksen: Nytårstale (2026) Mette Frederiksen: Tale ved 80-året for Danmarks befrielse (2025) Mette Frederiksen: Undskyldningstale til ofrene i spiralsagen (2025)
Indhold	Kernestof: Jensby, Jakob Glenstrup m.fl., Politikbogen, Forlaget Columbus, 2019, Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet.pdf description Makrelmadder og håndbold-jubel: Er politikernes brug af sociale medier et problem? Sociale medier Læs: Dig & digital dannelse i dansk_Jan Aasbjerg, uddrag af kapitlet Onlineidentiteters performancer på sociale medier ss. 51-53, 57-58, 84-88 (I skal altså ikke læse de sidste sider om politiske diskussioner). description Rune Lykkeberg, Måske er det statsministeren, der ikke kan håndtere sociale medier, Information, 11.12.25.pdf description Gruppe 1 14. Medieanalyse af reklamefilm \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier 4.11 Diskursanalyse \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Arbejdsark, Politiske kampagner De borgerlige partier: Danmark skal have en ny regering (2022) Socialdemokratiet: Danmark står overfor et valg (2018) Liberal Alliance: For velfærdens skyld (2022) Mette Frederiksens nytårstale 2026.pdf description DRTV - Statsministerens nytårstale Arbejdsark Læs afsnittet om retorik: 4.9 Retorik \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Orienter jer i det nye stilesæt, hvor der er valgfrihed mellem 5 opgaver. Mette Frederiksens tale ved 80-året for Danmarks befrielse.pdf description Mette Frederiksens undskyldningstale til ofrene i spiralsagen.pdf description Dagens arbejdsark
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Caspar Eric Hvordan er det at være handicappet og leve med en krop, der er viklet ind i skønhedsidealer, daglige øvelser og politiske diskussioner om, hvem der udgør en byrde for samfundet. Dette undersøger vi et forløb med udgangspunkt i Caspar Erics forfatterskab. Kernetekster Nike, 2015 (VÆRK) Nye Balancer, digtene Min mor på hospitalet, Kampdag, Digt uden titel, Spasser er et ord i ordbogen der betegner noget dårligt, 2023 CRIP, s. 9.35, 49-66, 147-156, 2025 Nytårstale for Cripakademiet 2025
Indhold	Kernestof: I fitten med Caspar Eric! Crip-teori Medbring bogen Nike af Caspar Eric til undervisningen. I får ca. 60 min. til at læse. Hele værket skal være læst til onsdag. Forfatterweb: Caspar Eric - læs afsnittene "Baggrund" og "Nike". I skal logge ind med jeres unilogin for at få adgang. Arbejdsark, Nike Nike af Caspar Eric skal være læst til i dag. I mandagens modul får ca. 60 minutter til at læse i. Gruppe 1 Caspar Eric: »Det fineste er, hvis folk ikke opdager, at man har et handicap« Arbejdsark, Nye Balancer I skal som lektie genopfriskte jeres gruppes ansvarsområde fra arbejdet med Nike. Vi samler op på jeres arbejde i starten af modulet. HUSK også at medbringe bogen! :-) Fællesnoter, Nike Er I klar til terminsprøve? Tilladte digitale ressourcer til prøver/eksamen (3d DA) 2. Litterær analyse af digte \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Læs de fire digte fra digtsamlingen Nye Balancer. Casper Eric, Fire digte fra digtsamlingen Nye Balancer. Handicapdigte, 2023.pdf description Se hele videoen med Caspar Eric. Vi så de første par minutter i forrige modul: Caspar Eric: »Det fineste er, hvis folk ikke opdager, at man har et handicap« Caspar Eric, CRIP, Gyldendal, 2025, s. 9-34, 49-66.pdf description Arbejdsopgave til CRIP I arbejder selv i modulet, da jeg skal have en lille tandoperatation i dag 😬 Opgaven er at læse uddraget af CRIP og besvare arbejdsopgaverne. Opgaven skal laves individuelt, og jeg registrerer fravær ud fra det arbeje I aflevere. I skal aflevere jer Opgavesættet Genlæs jeres terminsprøve inden modulet. I får modulet til at arbejde med genafleveringen, der skal afleveres senest på søndag. Genaflevering af terminsprøven Afrudning af forløb Caspar Eric, CRIP, Gyldendal, 2025, sidste del.pdf description Caspar Eric, Nytårstale 2025 for Crip Akademiet.pdf description Crip Akademiets Nytårstale 2025 af Caspar Eric Genlæs dine noter fra modulet i forrige uge, hvor I arbejdede selv. Vi afrunder forløbet om Caspar Eric i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Det folkelige gennembrud I forløbet arbejder vi med, hvad der kendetegner det folkelige gennembrud som litterær periode, og hvordan det adskiller sig fra det moderne gennembrud. Kernetekst: Martin Andersen Nexø: En lønningsdag (En idyl) (KANON) Marie Bregendahl: Uddrag af En dødsnat, 1912 (kap. 1, 2, uddrag af kap. 4 (s. 46-50), 7 (s. 82-87) og 9 (s. 136-146) Thea Lindeburg: Du som er i himlen, 2022 (VÆRK)
Indhold	Kernestof: Det folkelige gennembrud – Aakjær, Nexø og Bregendahl \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Tekst, Martin Andersen Nexø, En Lønningsdag (En idyl), 1900 kopi.pdf description I skal have nogle gode ting at sige om jeres fokusspunkt. Genlæs talen og vær klar til at præsentere dine analytiske pointer i starten af modulet. Caspar Eric- Nytårstale 2025 for Crip Akademiet.pdf description Crip Akademiets Nytårstale 2025 af Caspar Eric Læs kapitel 1 i "En dødsnat" (s. 5-18), og lav en personkarakteristik af moren/Anna, herunder hendes forhold til sine børn. Husk at medbringe romanen til undervisning. Hvis du ikke har fået hentet bogen hos service på FT, kan I også låne bogen på e-reolen og læse lektien der. Tea Lindeburg: Du som er i himlen (2022) Vi ser filmen "Du som er i himlen", som er en filmatisering af "En dødsnat". Filmen varer præcis 90 minutter, så modulet går i gang på slaget 12.10 :-) Biografen er desværre optaget, så vi ser den i lokalet. DU SOM ER I HIMLEN trailer Arbejdsark Tea Lindeburg om 'Du som er i himlen' 12. Medieanalyse af spillefilm \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Husk at medbringe romanen til undervisningen. Hvis du var fraværende i tirsdagens modul, skal du inden modulet have set filmen "Du som er i himlen". Du kan se den via linket på modulet tirsdag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Modernisme I forløbet arbejder vi med modernisme som et centralt spor i det 20. århundredes litteratur med udgangspunkt i et udpluk af modernismens forskellige underperioder: - Futurisme - Ekspressionisme - Eksistentialisme - Storbymodernisme Kernetekster: Filippo Marinetti: Futurismens manifest (punkt 1-11), 1909 Emil Bønnelycke: Århundredet, 1918 Per Lagerkvist: Angest, är min arvedel, 1916 (SVENSK) Tom Kristensen: Angst, 1930 (KANON) Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT, 1922 Martin A. Hansen: Roden, 1955 (KANON) Peter Seeberg: Hjulet, 1962 (KANON) Albert Camus: Uddrag af Sisyfos-myten, 1942 Michael Strunge: NAT I ELECTRI-CITY, 1980
Indhold	Kernestof: Filippo-Marinetti-Futurismens-manifest-1909-.pdf description Tekst: Emil-Bønnelycke-Århundredet-1918-.pdf description 8. Mellemkrigstid og efterkrigstid (1914-1956) \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Modernismer i mellemkrigstiden \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Futurisme hos Bønnelycke \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie 2 digte, Angst .docx description Udeopgave: Rudolf-Broby-Johansen-BORDELPIGE-DRÆBER-UFØDT-1922-.pdf description Læs om ekspressionisme (afsnittene om Tom Kristensen og Broby Johansen) i Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Tekst, Martin A. Hansen, Roden, 1955.pdf description Læs: Efter 2. Verdenskrig \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs om Heretica (I skal ikke læse afsnittene om Ole Sarvig og Thorkild Bjørnvig) \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Læs Eksistentielle fortællinger (læs afsnittet om Martin A. Hansen - spring afsnittet om Tage Skou-Hansen over) \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Albert-Camus-Sisyfos-myten-1942-uddrag-.pdf description Tekst, Peter Seeberg, Hjulet, 1962.docx description Læs: Eksistentialistisk filosofi \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie Nat i Electri-City 1979 Tekst, Michael-Strunge-NAT-I-ELECTRI-CITY-1980-.pdf description Modernistisk 80"er-lyrik hos Strunge, Thomsen og Tafdrup \| Håndbog til dansk – Litteraturhistorie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Tilladte digitale ressourcer til prøver/eksamen Følgende digitale ressourcer er blevet anvendt i undervisningen og må benyttes til løvfald/terminsprøve/eksamen: - Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime, 2015 (ibog) - Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie, Systime, 2022 (ibog) - DSL: Dansk sprog og i ordbøger og korpus - Dansk Sprognævn og DSL: sproget.dk - Ordbogen.com: Ordbogen.com - Min læring Generelt vedrørende skriftlig eksamen og digitale læremidler: Til skriftlig eksamen og terminsprøve i dansk, må du som udgangspunkt ikke gå på internettet! Dvs. bl.a. sige, at i IKKE må skrive i google docs. I skal skrive i en offline version af Microsoft Word. Du må gerne anvende egne noter og undervisningsmateriale fra drevet, men du skal inden prøven downloade det hele til din egen computer. Du må også gerne bruge indholdet fra de specifikke dybe links, der er at finde i undervisningsbeskrivelsen i Lectio, men disse skal du også have downloadet inden eksamen. Du må altså ikke gå på lectio under eksamen. Du må gerne tilgå digitale filer fra undervisningsbeskrivelsen i lectio, der er for store til at blive downloadet. Det gælder for jeres vedkommende Håndbog til dansk, Håndbog til dansk - litteraturhistorie, God Stil på Minlæring. Det er ikke tilladt at benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx ChatGPT/GAI, Google Translate eller Grammarly…) Du må gerne have stavekontrol i Word. Kommunikation med omverdenen under eksamen er selvfølgelig altid absolut ulovligt. Det gælder chatfunktioner i fx Messenger, Twitter, Google drev osv. Du skal selv sørge for, at du har slået alle pop-up-funktioner fra, så du ikke kommer til at modtage beskeder under eksamen og dermed bryde reglerne, uden det var tiltænkt. Alle fysiske bøger og noter må gerne bruges. Indskærpelse om Studienet fra undervisningsministeriet: "Det er ikke tilladt for eksaminanden at tilgå Studienet, herunder offline-udgaven ”Exam Mode”, under de skriftlige prøver eller under de mundtlige prøvers forberedelsestid. Forbuddet gælder også andre lignende portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt."
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb