Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Benedikte Fogh Rostbøll
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til danskfaget. Grundforløb II
Titel 2 Novelleforløb
Titel 3 Værk 1: Guldager: København.
Titel 4 DHO Oplysningstiden
Titel 5 Værk 2: Holberg: Erasmus Montanus
Titel 6 Dokumentarfilm. Værk 3
Titel 7 Retorik og argumentation
Titel 8 GCP. Karen Blixen som brevskriver og forfatter
Titel 9 Krigens sprog og krigens billeder
Titel 10 Sorg som tema i litteraturen. Værk 4
Titel 11 Skrivecup. Emne: "Tvivl"
Titel 12 Romantikken
Titel 13 Romantikken fortsat. Værk 5: Blicher
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Litterære metoder
Titel 16 GCP. Adoption - identitet - postkolonialisme.
Titel 17 Reklamer og reklamefilm
Titel 18 Realismer - modernismer
Titel 19 Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6
Titel 20 Fortællende journalistik fra Herman Bang til i dag
Titel 21 Forløb#3
Titel 22 Forløb#5
Titel 23 Forløb#21
Titel 24 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til danskfaget. Grundforløb II


Introforløb med introduktion til danskfaget. Forløbets formål er at få et kendskab til basale teksttyper, genrer, analysemetoder og begreber, der arbejdes med i danskfaget. Dette indebærer et kendskab til opdelingen mellem det litterære, sproglige og mediemæssige fagområde. Eleverne introduceres til, hvad det vil sige at analyse og fortolke tekster.

Inden for litterære fagområde:
- forskellen mellem epik, lyrik og drama
- fokus på novelleanalyse, herunder miljøbeskrivelser og personkarakteristik
- fortælleforhold og synsvinkel
- kompositionsmodeller


Inden for det sproglige fagområde:
- det retoriske pentagram
- talegenrer
- Toulmins argumentationsmodel
- appelformer
- disposition
- eleverne udarbejder taler og omskriver dem til læserbreve

Forløbsmateriale:
Håndbog til dansk (baggrund)


Tessa: Nytårstale, 2021
Raymond Carver: "Min" (1977)
Naja Marie Aidt: "Bulbjerg" (2006)


Eleverne skriver en novelleanalyse om Aidts novelle "Bulbjerg" med fokus på fortælleforhold og personkarakteristik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb

Forløb om novelleanalyse med fokus på bl.a. den særlige skrivestil "minimalisme."  og på undersøgende tekstlæsning og reaktionsskrivning.  Inddragelse af novelle-begreber bl.a."den uhørte begivenhed" og på minimalisme, undertekster, isbjergsteknik etc. Også fokus på verdenslitteratur i oversættelse: Ernest Hemingway.

Kernetekster:
Helle Helle: "Fasaner", "En stol for lidt", 1996 (minimalisme)
Hemingway: "Kat i regnvejr", 1925
Pia Juul: "Opgang", 2001, "En flinker fyr", 2005
Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg", 2002
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Værk 1: Guldager: København.

Værklæsning af Katrine Marie Guldagers værk "København" med fokus på novelle-analyse:

-    Handling
-    Tid og miljø
-    Personkarakteristik
-    Forholdet mellem personerne
-      Den uhørte begivenhed
-       minimalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO Oplysningstiden

DHO
Skriftlighedsforløb 1

Forløbet om oplysningstiden introducerer eleverne til oplysningstiden som litteraturhistorisk periode. De arbejder med udvalgte filosoffers tanker og ideer, her især Kants definition af oplysningsbegrebet, men også Voltaire om tolerance.
Vi arbejder især med Holberg som repræsentant for den danske oplysning.
Vi læser uddrag af et essay om kvinderettigheder og ser især nærmere på uddrag af "Niels Kilms underjordiske rejse" med henblik på den utopiske roman som genre, blikket på det fremmed (kulturmøder) og værkets samfundskritik.
Vi læser Heibergs "Selskabssang". Endelig ser vil filmen "En kongelig affære"med fokus på fremstillingen af Struensee.


Eleverne skriver DHO om tekster fra forløbet ud fra lærerudarbejdede problemformuleringer. Det betyder at vi undervejs også arbejde med den akademiske opgave, faglig formidling (mundtlig og skriftlig) og argumentation og formalia i forhold hertil. Vi øver desuden at opbygge afsnit efter PEEL-strukturen > Skriftlighedsforløb 1


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værk 2: Holberg: Erasmus Montanus


I forlængelse af DHO-forløbet om Oplysningstiden arbejder vi med Holberg som repræsentant for den danske oplysning og læser her en komedie som værk: "Erasmus Montanus", hvor vi især ser nærmere på Holbergs brug af komik, betydningen af sprog og magt i komedien samt dens oplysningstanker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentarfilm. Værk 3

I dette forløb arbejder klassen med dokumentarfilmtyper, analysemodel til dokumentarfilm, fakta- og fiktionskoder, mockumentary mv.



Læringsmål:

- demonstrere viden om dokumentarfilmens genretræk og karakteristiske virkemidler
- kende og kunne skelne mellem de fem dokumentarfilmtyper (Bill Nichols)
- kende begreberne ”faktakode” (autenticitetmarkør) og ”fiktionskode” og kunne bruge dem i forbindelse med analyse af dokumentarfilm/ klip fra dokumentarfilm
- kunne analysere en dokumentarfilm /klip fra dokumentarfilm med begreber fra Håndbog til Dansk
- kunne svare på spørgsmålet: Hvad er en dokumentarfilm? (John Griersons definition)

Værk 3: Lea Glob: "Apolonia, Apolonia", 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Retorik og argumentation

Forløb, der træner argumentationsanalyse og retorisk analyse gennem analyser af taler og andre tekster.
Formålet med forløbet: At kunne bruge retoriske begreber i arbejdet med tekster.
At kunne identificere, analysere og vurdere argumenter i tekster.

Vigtigste begreber indenfor retorik og analyse af taler: Ciceros pentagram, taletype (lejlighedstale, politisk tale, informativ tale), appelformer, dispostion, sproglige virkemidler som fx triader, anaforer, allitterationer etc.

Vigtigste begreber indenfor argumentationsanalyse: Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper (fx autoritetsargumentation, skræmmeargumentation, glidebane, stråmand)

Læste taler:
John F. Kennedy: "Ich bin ein Berliner", 1963
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla, 2020
Mette Frederiksen: Undskyldningstale til godhavnsdrenegene og andre børnehjemsbørn, 2019
Fokus på genren "Nytårstaler". 5 grupper, hvor hver gruppe fik tildelt en nytårstale til analyse og oplæg: Anna Juuls nytårstale, 2022, Maj My Humaidan 2024, Dronning Margrethe 2023, Mette Frederiksen 2024, Tine Høeg 2020.

Diverse debatindlæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 GCP. Karen Blixen som brevskriver og forfatter

Karen Blixen som brevskriver og essayist. Et GCP-forløb, der fokuserer på brevgenren, essaygenren og fortællingen– og på kulturmøde og globalisering.
Kendskab til og viden om :
-Karens Blixens forståelse af begrebet KULTURMØDE
-begreber til at analysere Karens Blixens essays  - og dermed essays af andre forfattere (vekslen mellem abstrakt og konkret)
- Karen Blixens liv og forfatterskab med særlig henblik på vinklen: Karen Blixen som en globaliseret kvinde og direktør for en kaffefarm i Afrika
- begrebet ”et motto” og om Karen Blixens mottoer
- epistolær (beslægtet med formmæssig, retorisk, stilistisk) analyse af forfatterbreve. Viden om det særlige ved brevgenren og Karen Blixen som brevskriver
- begreber til at anlægge forskellige synsvinkler på forfatterbreve. Fokus på DEIKSIS.

- At kunne analysere en fortælling af Karen Blixen (novelle-begreber + sproglige virkemidler)

Epistel: brev, litterær tekst i brevform


Epistolær: Hvad angår breve, ”brevgenremæssig”

Skriftligt: Den reflekterende artikel + skrive brev

Kernetekster:
Dokumentar: En fantastisk skæbne, Lowzow & Mandal, 2005
Karen Blixen: "Ringen" 1958 ,
"Sorte og hvide i Afrika", (1938), Samlede essays 1965
Mit livs mottoer, (1959) uddrag, Samlede essays  1965
Breve fra Karen Blixen fra  "Karen Blixen i Afrika", 2013: Til Ingeborg Dinesen, fragment 1914, Til Ingeborg Dinesen, Efteråret 1921.

Baggrundstekster:
Uddrag fra John Chr. Jørgensen:
"Brillante brevskrivere. Karen Blixen og H.C. Andersen", 2015.
"Om breve", 2005.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krigens sprog og krigens billeder

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan krig og konsekvenserne af denne, som fx flugt, fremstilles i medierne og afslutningsvis, hvordan krig tematiseres i litteraturen og kunsten. Undervejs trænes grundlæggende medieanalytiske færdigheder med et hovedfokus på  fortællende journalistik, reportagen som journalistisk genre, billedanalyse af pressefotos og endelig dokumentar-filmanalyse.

Vi arbejder med mediehistorie og vi undersøger nyhedsjournalistisk, herunder også pressefotografiet og nogle af de etiske dilemmaer som opstår når man som fotograf dokumenterer krig og konsekcvenser af krig. Her ser vi fx nærmere på det omdiskuterede fotografi af drengen Aylan fra 2015.  


Jakob Ehrbahn: Hvis du ser folk i øjenhøjde tænker du: HVAD NU, Politiken 21/3 2021

Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan, Journalisten.dk 7/9 2015

Avisreportagen:
Herman Bang, ”Branden”, Nationaltidende, 4/10, 1884, "Fra Klitmøller Strand", 1880
"200.000 civile er fanget i Mariupol - en nøgleby i krigen i Ukraine" af Jan Lund, Jyllandsposten 7/3 2022
"Toget der ruller ud fra banegården i Lviv river mange hjerter fra hinanden" af Bo Søndergaard, Politiken 7/3 2022​​

Håndbog til dansk, ibog, Systime:
- Brugen af fiktion og fiktionskoder
- Autenticitetskoder og fiktionskoder
- Nyhedsjournalistik
- Fortællende nyhedsjournalistik
- New journalism
- Nyhedskriterierne
- Toulmins argumentationsmodel

Krigsreportagen
Fortællende journalistik, https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Dy Plambeck: "Med tavshed taler vi om krigen", WA 2012

Epistolær analyse af Kim Malthe -Bruuns sidste brev til sin mor "Jeg er blevet dømt til døden" 1945

Vi ser den animerede dokumentarfilm: "Flugt " Jonas Poher Rasmussen, 2021

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sorg som tema i litteraturen. Værk 4


På baggrund nærlæsninger af en række tekster af nyere forfattere og digtere har vi kredset om spørgsmålet: Hvordan fremstilles sorg i den nye bølge af sorglitteratur i nyere dansk litteratur? (en enkelt afstikker til amerikansk litteratur: Sorgklassikeren "Et år med magisk tænkning" af Joan Didion)

Vi har indkredset sorglitteraturens særlige kendetegn:

Opløsning af gængse genrer

Blanding af genrer og udtryksformer (= hybridtekster) – eksperimenter med genrer (Blanding af genrer og udtryksformer. Hybridtekster. Poesi, prosa, dagsbogsnotater, journaler, rapporter (det dokumentariske) skitser, essayistiske passager, readymades og intertekstuelle referencer blandes på fragmentarisk vis)


Sproget er gået i stykker

Tiden er gået i stykker

Kernetekster:
Naja Marie Aidt: "Carls bog," 2017, uddrag
Caroline Albertine Minor: "Sorgens have", 2017
Gustav Valdemar Strange: "Til alle dem der vil forlade mig", 2024, uddrag
Joan Didion: "Et år med magisk tænkning", 2005, uddrag


Værk 4: Joakim Kruse Lykke: Et sted at være mor fra, 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Skrivecup. Emne: "Tvivl"

Tvivl - et tematisk forløb / skrivecup

Teksterne i forløbet tematiserede tvivl. Der var fokus at få kanonforfattere i spil og der blev relateret til eksistentialismen.
Temaforløbet pegede frem mod Skrivecup 2025, hvor klassen i grupper skrev en remedieret version af en af de læste tekster.

Kernetekster:
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne", 1953
Karen Blixen: "Ringen" 1958 (kendt tekst)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken

Forløbet  har til formål at præsentere klassen for de mange forskellige litterære retninger, der kommer til udtryk i perioden 1800-1870 med vægt på universalromantik, nationalromantik og romantisme. Der læses et udvalg af centrale tekster, herunder kanonforfatterne Oehlenschläger, H.C. Andersen, Grundtvig og St. St. Blicher ("Sildig Opvaagnen": VÆRK 5). Under arbejdet med nationalromantikken har vi diskuteret forskellige tolkninger af nationalitet, nationalisme og nationalfølelse (bl.a. med inddragelse af Benedict Anderson og Anthony Smith).

Kernetekster:
Oehlenschläger: "Guldhornene", 1803
H.C. Andersen: " I Danmark er jeg født", 1850 (+ Isam B.)
Grundtvig: "De levendes land", 1824.

Baggrund:
Om perioder og forfattere: Uddrag fra "Litteraturens Veje"
Analyser af malerier fra perioden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Romantikken fortsat. Værk 5: Blicher

Forløbet  har til formål at præsentere klassen for de mange forskellige litterære retninger, der kommer til udtryk i perioden 1800-1870 med vægt på universalromantik, nationalromantik , biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Der læses et udvalg af centrale tekster, herunder kanonforfatterne Oehlenschläger, H.C. Andersen, Grundtvig og St. St. Blicher ("Sildig Opvaagnen": VÆRK 5). Under arbejdet med nationalromantikken har vi diskuteret forskellige tolkninger af nationalitet, nationalisme og nationalfølelse.



Værk 5: St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen". Fokus på den "den blicherske novelle" og den upålidelige fortæller. Herudover fokus på træk af biedemeier, poetiske realisme og romantisme i værket.

Kernetekster:
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen", 1828
Aarestrup: "Til en Veninde", "Angst", 1838
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Det moderne Gennembrud.
Herunder Skriftlighedsforløb 2

Fokus på, hvordan det moderne sætter aftryk i litterære teksters tematik og stil og på, hvordan Georg Brandes' krav om at sætte problemer under debat manifesteres i et udvalg af periodens litterære tekster. Tematisk fokus på køn og kvindefigurer - især Nora i Ibsens "Et Dukkehjem" (naturalistisk drama, dagligestuedrama, problemdrama) - og på Sædelighedsfejden og begreberne "naturalisme" og "sammenbrudslitteratur". Som et nutidigt perspektiv på en ældre periode og på kønstematikken inddrages tekster i relation til #MeToo.

Kernestof:
Henrik Ibsen: Uddrag af "Et Dukkehjem," 1879
Henrik Pontoppidan: "Havfruens sang", 1890
Amalie Skram: "Karens jul," 1885

Baggrundsstof:
Uddrag fra
Litteraturens Veje
Litteraturhistorien på langs og på tværs
Bødtcher-Hansen og Mose: "Det moderne gennembrud # MeToo", 2019


Skriftlighedsforløb 2
Skriftlighedsforløb med udgangspunkt i Løvfaldsopgave. Vi arbejder med peer to peer-feedback, genaflevering, grammatik-øvelser og forskellige feedforward- og feedbackteknikker. Med til skriftlighedsforløbet hører 9 såkaldte akademia-moduler, som afvikles i forbindelse med SRP og som varetages af forskellige af klassens a-niveaulærere. Fokus på, hvordan man skriver en akademisk opgave.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Litterære metoder

Litterære metoder
Formålet med forløbet var dels at styrke elevernes tekstanalytiske kompetencer gennem arbejde med nærlæsning og dels at introducere klassen til en række forskellige metodiske tilgange til analyse af litteratur.

Vi har gennemgået en række litterære analysemetoder: Strukturalisme, nykritik, psykoanalyse, ideologikritisk og socialhistorisk metode, feminisme og queer. Alle metoder er afprøvet i forbindelse med analyse af Naja Marie Aidts novelle "Når englene flyver", 1993.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 GCP. Adoption - identitet - postkolonialisme.

GCP-tonet forløb med tekster af bl.a. Eva Tind og Maja Lee Langvad ( fra digtsamlinen "Find Holger Danske", 2006) med fokus på adoption (Sydkorea-DK), postkolonialisme og identitet.

Vi læser tekster med relation til klassens destinationsland: Sydkorea. Den særlige synsvinkel er adoption set fra adoptivbarnets synsvinkel. De centrale begreber er: Hybridpoesi, readymade, identitet, postkolonialisme.

Maja Lee Langvad:  "Find Holger Danske", 2006, udvalgte digte,
uddrag af TOLK, 2024
Eva Tind:  Billedserie, "Kim", "Ariang" og "Grisetæer - hundesuppe" fra "do" 2009

Supplerende:
Rostbøll og Friis: fra Hybridpoesi", 2012
Rosdahl og Sørensen: "At læse Karen Blixen", kapitlet om postkolonialisme, 2011



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Reklamer og reklamefilm


I forløbet undersøger vi, hvad der kendetegner kommunikationen i reklamer og reklamefilm. Vi laver billedanalyse og arbejder med begreber og teorier som fx Laswells kommunikationsmodel, virkemidler i argumentationen, forskellige reklametyper (afsender-, produkt-, modtager-, og markedsorienterede), modtagerforhold (fx Gallups kompasmodel) og forskellige typer reklamefilm (fx lyrisk, narrativ og oplysende).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Realismer - modernismer

Modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur

Modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur (vægt på første del af århundredet). Fokus på de forskellige under-ismer til overbegreberne modernisme og realisme. Realisme: Vægt på socialrealisme og Det folkelige gennembrud (Jeppe Aakjær, Matin Andersen Nexø). Modernisme: Vægt på tidlig modernisme, (Johannes V. Jensen, Edith Södergran) ekspressionisme (Tom Kristensen) forskellige former for futurisme (Emil Bønnelycke, Marinetti). Et enkelt nedslag i 1960'erne hos Peter Seeberg (modernisme, eksistentialisme, absurdisme)  - og så et spring op til 1980'ernes storbymodernisme, sidegademodernisme og kropsmodernisme (Michael Strunge).
Også fokus på forbindelseslinjer mellem modernistisk litteratur og modernistisk billedkunst.

Et gennemgående tema i en del tekster er fremstillingen af storbyen (særligt Bønnelycke, Strunge).


Vægt på lyrik-analyse og stilistik.

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900
Joh. V. Jensen: "Interferens", 1906
Edith Södergran: "Vierge moderne", 1916
Tom Kristensen: "Angst", 1930
Emil Bønnelycke": "New York", 1919
Filippo Marinetti: "Det futuristiske manifest", 1909
Peter Seeberg: "Patienten", 1962
Michael Strunge: "Natmaskinen", 1981

Sekundærlitteratur:
Først og fremmest: Erik Svendsen og Steffen Auring: "Realismer og modernismer", 2010.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6



Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6.


Fokus på to tendenser i litteraturen fra den nyeste tid: Autofiktion (herunder begreberne: performativ biografisme, dobbeltkontrakt og paratekster herunder peritekster og epitekster) og klimalitteratur især tendensen"økopoesi" ved læsning af digte af Theis Ørntoft.
Ved klimalitteraturen generelt er fire kendetegn blevet fremhævet:
Klimalitteraturen er kendetegnet ved at interessere sig forfire afgørende spørgsmål:
1. Hvordan ændrer vores ideer om forholdet mellem menneske, natur og klima sig i
lyset af klimakrisen?
2. På hvilken måde balancerer mennesket mellem magt og afmagt?
3. Hvad er sammenhængen mellem det globale og det lokale?
4. Hvordan kan man eksperimentere sig frem til et sprogligt udtryk, der kan beskrive
klimakrisen?

Primærtekster:

Jørgen Leth: Uddrag af "Det uperfekte menneske", 2005
Liv Helm: Uddrag af "Hvis du er bange, så ryk tættere på", 2025
Theis Ørntoft: "Digte 2014": "Det er forvirrede tider" og "Min sorte kælders" (nøgleord: Dystopi, økopoesi, mørk økologi)
Podcast: "2010 .Klimakrisens ankomst til litteraturen", Informations litteraturhistorie 20 før 20, 29. april 2020. Vært: Anna von Sperling. Gæst: Litterat Tue Andersen Nexø.

Supplerende:
Thor Gustafsson: "Klimalitteratur", 2020: "Forord til læreren" + "Hvad er klimalitteratur"
Diverse talepairer og artikler om autofiktion
Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 02.10.25 "Forfattere har ét favoritemne lige nu: Deres forældre"



VÆRK 6: Asta Olivia Nordenhof: "det nemme og det ensomme", 2013. Fokus på lyrik-analyse, semantiske felter, autofiktion, psykisk skrøbelighed, krop, skam, kapitalismekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Fortællende journalistik fra Herman Bang til i dag

Fortællende journalistik fra Herman Bang til i dag
Et kort forløb om fortællende journalistik og new journalism. Vi begynder under Det moderne Gennembrud hos Herman Bang (fortællende journalistik, impressionistiske træk) og hopper til 1960'erne hos Tom Woolfe (fader til new journalism i USA i 1960'erne. Tom Woolfe fremhæver fem kendetegn ved New journalism)) og igen frem til danske Morten Sabroe i 1980'erne og 1990'erne og Dy Plambeck i 2012 (sidstnævnte i forbindelse med kort repetition af fortællende journalistik i forløbet "Krigens sprog og krigens billeder" i 2g).

Vi opsummerer begreber fra forløbet "Krigens sprog og krigens billeder" i 2g: Fortællende journalistik, reportagen som journalistisk genre, nyhedstrekanten, nyhedskriterier, journalistisk sprog, vinkling, avistyper, layout.

Primærtekster:
Herman Bang: "Fra Klitmøller Strand", 1880 (Repetition)
Morten Sabroe: "Et monster fødes", 1998.
Dy Plambeck: "Med tavshed taler vi om krigen", 2012

Supplerende materiale:
Jesper Klit: "Nyhedstrekanten der døde", 1983
Diverse talepapirer
HtD om avisjournalistik særligt "Fortællende journalistik"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb#5

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Forløb#21

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Tilladte hjælpemidler til eksamen

i-bøger som må tilgås til eksamen

Min læring - bl.a. undersiden om God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

Håndbog til Dansk
https://hbdansk.systime.dk/

Litteraturhistorien  - på langs og på tværs
https://litthist.systime.dk/?id=1

-Ordbog over det danske sprog, https://ordnet.dk/ods/forside
-ordnet.dk, https://ordnet.dk/

-Gyldendals onlineordbøger, https://www.ordbogen.com/da/mobile/




Info vedrørende skriftlig eksamen og digitale læremidler:

Til skriftlig eksamen og terminsprøve i dansk, må du som udgangspunkt ikke gå på internettet!

Du må gerne gå på ordbøger som ligger online.

Du må gerne anvende egne noter og undervisningsmateriale fra drevet, men du skal inden prøven downloade det hele til din egen computer.

Du må også gerne bruge indholdet fra de specifikke dybe links, der er at finde i undervisningsbeskrivelsen i Lectio, men disse skal du også have downloadet inden eksamen.

Du må gerne tilgå digitale filer fra undervisningsbeskrivelsen i lectio, der er for store til at blive downloadet. Det gælder for jeres vedkommende Håndbog til dansk og Min læring (God stil)

Det er ikke tilladt at benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly…)
Du må gerne have stavekontrol i Word

Kommunikation med omverdenen under eksamen er selvfølgelig altid absolut ulovligt. Det gælder chatfunktioner i fx Messenger, Twitter, Google drev osv.

Du skal selv sørge for, at du har slået alle pop-up-funktioner fra, så du ikke kommer til at modtage beskeder under eksamen og dermed bryde reglerne, uden det var tiltænkt.

Alle fysiske bøger og noter må gerne bruges, ligesom alle former for noter, der ligger downloadet på din computer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer