Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Mette Lind Clausen
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kortfilmen som genre (introforløb)
Titel 2 Introduktion til retorik og argumentation
Titel 3 Undersøgende litteraturlæsning
Titel 4 Værk: Tine Høeg Tour de chambre
Titel 5 Oplysningstiden DHO
Titel 6 Middelalderens mundtlige fortælletradtion
Titel 7 Steder i litteraturen
Titel 8 Krig i medierne
Titel 9 Fællessang i Norden
Titel 10 Eksistentialisme i dansk efterkrigstidslitteratur
Titel 11 Den reflekterende artikel
Titel 12 Menneske og natur i 1800tallets nordiske litt.
Titel 13 Politik, sprog og medier
Titel 14 Klimalitteratur, klimakampagner, klimaretorik
Titel 15 Den tidlige modernisme
Titel 16 Minimalisme og kortprosa fra 1990erne og frem
Titel 17 Tendenser i nyere litteratur - Normkritik
Titel 18 Digitale ressourcer
Titel 19 Forløb#16

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kortfilmen som genre (introforløb)

Eleverne arbejde med forskelige kortfilm med henblik på genrefortståelse samt analyse at flimiske virkemidler

Teori: Raskins 7 parametre for kortfilm, https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/

Film
- Mor af Andrea Stief (2016)
- Natsværtmer af Anders Walter (2020)

Eleverne blev desuden introduceret til den skriftlige genre: den analyserende artikel, hvor der især var fokus på at analysere filmiske virkemidler
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til retorik og argumentation

Forløbet er en introduktion til retorik og argumentation, herunder Ciceros pentagram, appelformer og Toulmins udvidede model
Vi bruger Ibogen "Håndbog til dansk", Systime, som grundbog alle tre år
Vi analyserer Sophie Linds tale til Zulu comedy galla, 2020
Eleverne leger Sara og monopolet og øver derigennem argumentation. Forløbet afsluttes med at eleverne skriver deres egne taler og fremfører dem for hinanden.

Sekundærlitteratur
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 4: Retorik
- kap. 4: Argumentation

Primærlitteratur:
Sophie Linde: Tale ved Zulu Comedy Galla, okt. 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Undersøgende litteraturlæsning

Forløbet er en introduktion til den undersøgende litteraturlæsning som metode. Eleverne øver at aktivere deres forforståelse fx via titel, layput, genrebetegnelse, paratekst mv.
Ligesom de øver reaktionskrivning, hvor de nedskriver de tanker og refleksioner teksten/tekststeder umiddelbart får frem.
I analysearbejdet er der især fokus på fortælleteknik og synsvinkelanalyse samt undertekst og fortolkning
Der er indlagt kreative skriveøvelser ift synsvinkel og fortælleteknik

Sekundær litteratur:
Breindahl; Debois. Litterære undersøgelser – introduktion til tekstlæsning, ibog, Systime 2023, uddrag fra kap. 1 (herunder fx forforstålse og reaktionsskrivning)
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 3: Fortæller

Primærlitteratur
Carver: Min, 1977 (taget fra Gyldendals Litteraturportal)
Naja Marie Aidt: Bulbjerg, fra novellesamligen Bavian, 2006
Thomas Korsgaard: Lasange, fra novellesamlingen Tyverier 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Værk: Tine Høeg Tour de chambre

I forlængelse af forløbet om undersøgende litteraturlæsning læser vi romanen "Tour de chambre" af Tine Høeg (2020) som værk 1 - vi træner derfor samme metodiske tilgang som forrige forløb, men også epik som genre og litterær analyse af roman.
Arbejdet tilrettelægges primært i læsecirkler (mindre grupper) som læser og diskuterer særligt fokus og større rundbordssamtaler med opsamling og videndeling.
Eleverne udarbejder også en analyserende artikel om et selvvalgt sted/tema i romanen,

Sekundærlitteratur
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
- kap. 4: Kommunikationsanalyse - om undertekst

Brinkmann: Hvorfor læser vi egentlig litteratur, tale til Bogforum 2017, taget fra Gyldendals hjemmeside: https://www.gyldendal.dk/artikler/svend-brinkmann-bogforum-2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Oplysningstiden DHO

Oplysningstiden
#DHO
#Skriftlighedsforløb 1

Vi har en kort optakt om barokken i kunst og litteratur, hvor vi bl.a. læser Kingos salme "Ked af verden, Kær af himmelen"
Forløbet om oplysningstiden introducerer eleverne til oplysningstiden som litteraturhistorisk periode. De arbejder med udvalgte filosoffers tanker og ideer, her især Kants definition af oplysningsbegrebet, men også Voltaire om tolerance.
Vi arbejder især med Holberg som repræsentant for den danske oplysning og læser her en komedie som værk: "Erasmus Montanus", hvor vi især ser nærmere på Holbergs brug af komik, betydningen af sprog og magt i komedien samt dens oplysningstanker.
Vi læser uddrag af et essay om kvinderettigheder og ser især nærmere på uddrag af "Niels Kilms underjordiske rejse" mht på den utopiske roman som genre, blikket på det fremmed (kulturmøder) og værkets samfundskritik.
Vi læser et uddrag af Defoes Robinson Crusoe som endnu en rejseroman og en tekst som omhandler kulturmøde.I denne forbindelse inddrager vi kort orientalismekritikken. Endelig ser vil filmen En kongelig affære mhp fremstillingen af Struensee.

Eleverne skriver DHO om tekster fra forløbet ud fra lærerudarbejdede problemformuleringer. Det betyder at vi undervejs også arbejde med den akademiske opgave, faglig formidling (mundtlig og skriftlig) og argumentation og formalia i forhold hertil. Vi øver desuden at opbygge afsnit efter PEEL-strukturen > Skriftlighedsforløb #1

VÆRK 2: Holberg: Erasmus Montanus

Sekundærlitteratur
Sørensen m.fl.: Brug litteraturhistorien, ibog Systime, kap om Barokken
Forordet til Thomas Bredsdorff, Oplysningen – alt hvad De behøver at vide for at bluffe Dem gennem en middagskonversation, Gyldendal 2004.
Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - Litteratur, sprog, medier, Dansklærerforeningens forlag - Systime, 2015
Fibiger, Johannes; Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2010, kap. om oplysningstiden + Om Rejsemotivet - det 18. Århundredes spejl. + Om Ludvig Holberg og den sofistikerede humor


Primærlitteratur:
Kingo: Ked af verden, kær ad himmelen (1681)
Immanuel Kants citat om oplysning (i lærerudarbejdet ppt.)
Holberg: Erasmus Montanus, Dansklærerforeningens udgave med efterskrift af Thomas Bredsdorff.
En kongelig affære: Arcel, Nikolaj, Zentropa/Nordisk Film 2012
Holberg, Ludvig: Niels Klim. Den underjordiske rejse, uddrag af kapitel 7 om styreformen i Potu, 1741,  oversat af Peter Zeeberg (moderniseret, tekstkritisk udgave), holbergsskrifter.dk, http://holbergsskrifter.dk/xtf-public/view?docId=niels_klim/Niels_Klim_overs.page&brand=&show.CommentLabel=true&show.appAll=true&chunk.id=chap7&toc.depth=1, senest besøgt april 2019
Holberg; Ludvig: Niels Klim. Den underjordiske rejse, uddrag af kap. 9 om Mardak og Coclecu, 1741, oversat af Peter Zeeberg (moderniseret, tekstkritisk udgave), holbergsskrifter.dk, http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=niels_klim%2FNiels_Klim_overs.page&toc.depth=1&brand=&chunk.id=chap9, senest besøgt april 2019
Holberg, Ludvig. “Om kvinders rettigheder” (moderniseret uddrag af teksten “Forberedelse”) Heltehistorier, bind 2,1739. Holbergsskrifter.dk http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=Heltehist/Heltehistorier-tome2.page, Senest besøgt 30.5.2018.

Maleri:
Jan van Kessel: "Vanitas Stilleben", 1665., National Gallery of Arts, Washington
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalderens mundtlige fortælletradtion


Forløbet præsenterer eleverne for middelalderens folkeviser og folkeeventyr, men rummer indledningsvis en introduktion til den episke genre med fokus på fiktionsgenrernes særlige træk og særlige analytiske fokuspunkter som: fortælleteknik, synsvinkel og komposition, så eleverne dermed introduceres for et fagligt begrebsapparat.
Endelig introduceres eleverne også til nogle teoretiske, metodiske perspektiver i danskfaget, sådan at der arbejdes med forskellige metodiske vinkler på middelalderens litteratur: strukturalistisk, psykoanalytisk og socialhistorisk metode
Forløbet betoner desuden kreative skriveøvelser med fx remedialiseringer af de læste tekster.

Sekundærlitteratur
Fibiger m.fl: Litteraturens veje, Systime, ibog, om middelalderens litteratur
Larsen; Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, ibog
Blaksteen: Eventyr i dansk, kopi, om strukturalistisk læsning, freudiansk og jungiansk læsning af eventyr

Primærlitteratur
Hr.Bøsmer i Elverhjem
Ebbe Skammelsøn
Rødhætte
Kong Lindorm

MalerI:
Julie Nord, Rødhætte og Ulven, 2008

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Steder i litteraturen

Vi vil i forløbet undersøge stedets betydning i litteraturen. Vi læser tekster fra 1800-tallet og fremefter med fokus på hvordan stedet i teksten skildres og hvilken relation det har til mennesket - både personerne i teksten, fortælleren og evt forfatteren. Vi læser lidt stedteori for at understøtte et litteraturteoretisk blik på teksterne, men vi vil også lave en del skriveøvelser som trækker på vores egne erfaringer med steders betydning.
Fritz Syberg: Aftenleg i Svanninge bakker (1900)

TEORI: Artikel fra Louisianas undervisningssite: Stedets betydning

TEKSTER:
Bønnelycke: Vesterbrogade (1928) + Berlin (1918)
Knut Hamsun: Sult (1900), indledningen
Karen Blixen: Den afrikanske farm (1937), indledningen
Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1942)
Strunge: Natmaskinen (1981)
Katrine Marie Guldager: Nørreport (2004)

Musikvideoer
Dan Turèll & Halfdan E - Gennem Byen Sidste Gang (Official Video)(1977)
Anne Linnet: Barndommens gade

Film: Meter i Sekundet, efter roman af Stine Pilgaard, instr. Helle Joof. (kun set, ikke analyseret)

Sange om København - gruppearbejde
Anna, Astrid, Jonas, Sophie og Victoria:  København, Ulige numre, 2011,
Mimi, Pil, Kaya, Sofie: København af Ukendt Kunstner 2012,
Thore, Albert, Samuel, Karl, Gustav: Jul på Vesterbro, Anders Mathesen, 2003
Nora, Marie, Yixin: Giv mig Danmark tilbage - Natasja Saad - 2007
deniz, Anton og toby: kbhavana- sivas - 2013



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Krig i medierne

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan krig og konsekvenserne af denne, som fx flugt fremstilles i medierne . Undervejs trænes grundlæggende medieanalytiske færdigheder som fx den fortællende journalistisk og dokumentarens blanding af autenticitetsmarkører og fiktionskoder. Vi arbejder med mediehistorie og vi undersøger nyhedsjournalistisk, herunder også pressefotografiet og nogle af de etiske dilemmaer som opstår når man som fotograf dokumenterer krig og konsekcvenser af krig. Her ser vi fx nærmere på det omdiskuterede fotografi af drengen Aylan fra 2015.  

Eleverne skrev en debatterende artikel med overskriften "Bør der være grænser for mediernes formidling af krig gennem billeder/pressefotografier?"

Vi arbejder med den animerede dokumentarfilm: Flugt (MEDIEVÆRK)

Kernestof:

Pressefotografiet
Kapitlet “Analyse af pressefotografi” fra Langdahl; Olsen; Quist:, Krydsfelt, Gyldendal
Video med Thomas Borberg - Hvad er et godt pressefoto?, https://www.youtube.com/watch?v=IvCwJGY98CQ
Presseetik | Presseskik | Dansk Journalistforbund og Danske Medier, journalistforbundet.dk

Eleverne arbejdede i grupper med selvalgte krigspressefotograifer fra World Press Photos arkiv og lavede fremlæggelser på klassen. - se i dette dokument: https://docs.google.com/document/d/1HxfiaLzH1bWAKNAM1cIKaYutg1ekXm_-eLSwucUMpyY/edit?tab=t.0

Jakob Ehrbahn: Hvis du ser folk i øjenhøjde tænker du: HVAD NU, Politiken 21/3 2021

citat i ppt med Lasse Jensen i artikel i Kristeligt Dagblad,18/2 2012 af Mette Hansen: ”Grænser for pressefotografiet”

Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan, Journalisten.dk 7/9 2015
Pressefotografi Omayra Sánchez, Armero, Colombia, 1985. Foto: Frank Fournier.
Pressefotografi: Nilufer Demir: Aylan på strand i Tyrkiet, 2015

Baggrundsstof:
Mediehistoriens fem kommunikationskulturer fra Langdahl, m.fl: Krydsfelt, Gyldendal, ibog 2020

Avisreportagens udvikling (fra Borker og Brøndsgaard s. 7-13, Dansklærerforeningen 2001)

Tekster til den debatterende artikel:
- Line Tolstrup Holm: Et ubærligt billede, Berlingske 3/9 2015 https://www.berlingske.dk/internationalt/et-ubaerligt-billede
- Cecilie Lund Kristiansen: "Fotochef - Derfor viser Politiken billedet af den druknede dreng", 3/9 2015, Politiken

Avisreportagen:
Herman Bang, ”Branden”, Nationaltidende, 4/10, 1884
"200.000 civile er fanget i Mariupol - en nøgleby i krigen i Ukraine" af Jan Lund, Jyllandsposten 7/3 2022 (brugt i nyhedsforløb i 2.g.)
"Toget der ruller ud fra banegården i Lviv river mange hjerter fra hinanden" af Bo Søndergaard, Politiken 7/3 2022​​(brugt i nyhedsforløb i 2.g.)

Håndbog til dansk, ibog, Systime:
- Kreativ bearbejdelse af virkeligheden-
- Dokumentafilmstyper
- Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
- Brugen af fiktion og fiktionskoder
- Autenticitetskoder og fiktionskoder
- Nyhedsjournalistik
- Fortællende nyhedsjournalistik
- New journalism
- Nyhedskriterierne
- Toulmins argumentationsmodel
- Retorik



Krigsreportagen
Fortællende journalistik, https://hbdansk.systime.dk/?id=c694
Jan Stage: “En håndfuld jord fra Mostar”, avisreportage fra krigen i det tidligere Joguslavien,  udgivet på Informations forlag, "Asken brænder," I

TV-reportage:
Horisont med Puk Damsgaard "Vestbreddens børn", DR , 2016 -(CFU)

Puk Damsgaard: STATUSOPDATERING PÅ FACEBOOK: https://www.facebook.com/puk.d.andersen/posts/10153878423162606
Lagt op efter DR sendte Horisont dokumentaren Vestbreddens børn, 2016

Krigsdokumentaren:  
Jonas Poher Rasmussen: Flugt, 2021 (MEDIEVÆRK)
Klip fra Det danske filminstitut med Jonas Poher Rasmussen om Flugt, https://www.youtube.com/watch?v=NhmQqYkWIMQ

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fællessang i Norden

Fællessang i Norden:
Hvad synger vi om, når vi synger om os selv i Norden? - Og hvorfor synger vi?

I forløbet skal vi undersøge fællessangens betydning i Norden ud fra en tese om, at vi i Norden har nogle traditioner, hvor fællessang har en særlig betydning for os. Måske som en særlig fælles nordisk identitet?
I skal læse den danske, den norske  og den svenske nationalsang med fokus på at undersøge hvilke ord (adjektiver, pronominer) billeder, semantiske felter og billedsprog sangene gør brug af i fremstillingen af den nationale identitet. I skal kort undersøge sangenes tilblivelseshistorie, og efter den sammenlignende analyse og perspektivering skal vi med henblik på at skrive en debatterende artikel beskæftige med os med fællessangen som et nordisk fænomen, herunder vil vi berøre:

Alsang under besættelsen
Fællessang under Corona
Allsång på Skansen fra 1979
Højskolesangbogen - den folkelige sangtradition
Fællessang, “nation building” og national selvopfattelse i Skandinavien

Vi vil perspektivere til nutidig brug af de gamle fædrelandssange:
Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden
Hør Oh Land fortolke nationalsangen i ‘The Rain’ | Flixfilm
Helene Bøksle "Ja, vi elsker dette landet"

Du gamla, du fria af Richard Dybeck (1844), https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/du-gamla-du-fria

Ja, vi elsker dette landet af Bjørnstjerne Bjørnson (1864) https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/ja-vi-elsker-dette-landet

Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1823) -https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/der-er-et-yndigt-land

Artikel af Morten Mikkelsen: Når danskerne synger fællessang, er det ikke bare for sjov, 24.06.21 Kristeligt Dagblad

Artikel: "Skandinavisk sang – Den nationale selvopfattelse" af Emma Berggreen Andersen, cand.mag. i Litteraturhistorie, Videncenter for sang 19/12 2020 https://videncenterforsang.dk/skandinavisk-sang-den-nationale-selvopfattelse/

Supplerende
Isam B: Ramadan i København i forbindelse med en debatterende artikel

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksistentialisme i dansk efterkrigstidslitteratur

Forløbet fokuserer på efterkrigstidens interesse for den eksistentialistiske filosofi og eksistentielle spørgsmål.
Forløbet introducerer til den eksistentialistiske filosofi - den religiøse v. Kierkegaard og den ateistiske v. Sartre og Camus. Eleverne læser originaltekster af forfatterne og vi diskuterer centrale begreber som eksistens, ansvar, frihed, skyld, angst.
Herefter læses Martin A. Hansens om repræsentant for Heretica-kredsen og den religiøse eksistentialisme og Peter Seeberg som repræsentant for den ateistiske eksistentialisme
Vi læser også en novelle af Karen Blixen  ud fra forskellige metodiske vinkler, herunder også den eksistentialistiske.
Der er desuden fokus på novellen som genre.

Klassen deltager i Skrivecup, så arbejdet med temaet tvivl og remediering, kommer til at ligge i forlængelse af dette forløb

VÆRK 3: Læsningen af romanen Den kroniske uskyld (1958) af Klaus Rifbjerg ligger også i forlængelse af dette forløb, se nedenfor.

Læste tekster:
Kafka: Foran Loven, 1915
Shakespeare: Hamlets monolog, To be or not to be, 1603
Kierkegaard: Af Enten Eller -  uddrag fra Indledningen + uddrag af A’s papirer (Diapsalmata) + uddrag af B’s papirer evt Forførerens dagbog , 1848
Camus: Af Sisyfosmyten, uddrag, 1942
Blixen: Ringen, 1958
Martin A Hansen: Paradisæblerne,1953
Peter Seeberg: Spionen, 1962
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1858 (VÆRK)


Baggrundsstof:
Kulturpessimisme og generationsmodsætninger Fra Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, Systime, ibog 2020

Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, ibog
. Heretica
- Martin A. Hansen
- Karen Blixen
- Peter Seeberg

Fibiger m.fl.: Litteraturens huse, Systime, ibog,
- Om Sartre, Når essensen går forud for eksistensen
- Når eksistensen går forud for essensen:

Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk, Systime, ibog,
- Korte klip om Sartre, om begrebet: Dømt til frihed og Valget og angsten og Blikket fra den anden


Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime ibog
- litterære metoder

Værklæsning:
Rifbjerg:  Den kroniske uskyld

Eleverne indtroduceres til Klaus Rifbjerg som forfatter. Vi arbejder med romanen ud fra forskellige vinkler: Interteksutalitet, mytemotiver, psykoanalytisk læsning, socialhistorisk læsning ift sin samtid.

Baggrundsstof:
- Uddrag af dokumentar fra "Danske forfattere, Systime ibog: Klaus Rifbjerg – Det korte af det lange (ca 16 min) https://danskeforfattere.systime.dk/?id=1222&L=0
- Lærerpapir om syndefaldsmyten og myten om Ødipus
- De var både for vilde, for pæne og for meget. 1950'ernes unge var ”de første unge” i verdenshistorien, uddrag af artikel fra Kristeligt Dagblad af Lise Kabell Søgaard 12/08/22

Litteraturhistorien på langs og på tværs, ibog Systime
- Klaus Rifbjerg
- 60'er-modernismen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den reflekterende artikel

Eleverne introduceres til den reflekterende artikel som genre gennem flere kreative skriveøvelser

De skal skrive om ungdommen gennem tiden og kan inddrage

1. Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld, 1958
2. Lise Kabell Søgaard:  ”De var både for vilde, for pæne og for meget. 1950'ernes unge var ”de første unge” i verdenshistorien”, Kristeligt Dagblad 12.08.22
3. Nordahl Grieg: Til ungdommen (Kringsatt av fiender), 1936
4. Christian Hjortkjær: ”Utilstrækkelig”, HøjskoleÅnd #4 - fortælling: Utilstrækkelig, 2021 (onlinevideo)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Menneske og natur i 1800tallets nordiske litt.

Forløbet præsenterer centrale tekster fra 1800tallets litteratur, som dels præsenterer periodens centrale litterære og kunstneriske tankegange og forestillinger (romantik (universalromantik + nyplatonisme) romantisme, poetisk realisme, naturalisme, realisme, impressionisme) samt undersøger hvor disse tekster behandler tematikken: natur og menneske. Eleverne skal således kunne se hvordan interessen i kunst og litteratur for den guddommelige natur og menneskets forbindelse hermed (organismetanken) ændrer sig gennem århundredet mod en interesse for naturvidenskaben og den menneskelige natur
Første del kaldte vi "Det romantiske projekt - Naturen er en kirke"
Anden del hed "Det videnskabelige projekt - Mennesket som naturvæsen"

VÆRK  4: Strindbergs Fröken Julie, inkl Strindbergs forord

Baggrundsstof og teori:

Fibiger m.fl.: Litteraturens veje  ibog, Systime (PDF-fil)
- Hermans Bang, Stille eksistenser og impressionisme,
- Om romantisme
Litteraturens veje s. 218-221 første spalte

Litteraturen på langs og på tværs, Systime, ibog:

- Overgang til 1800-tallet: fornuft og følelse, https://litthist.systime.dk/?id=155

- 1800-1870: Romantikken :  https://litthist.systime.dk/?id=124
- Romantikkens samfund: fra enevælde til demokrati
- Livssyn
- Nyplatonisme og Schack Staffeldt
- Universalromantik: Adam Oehlenschläger og HC AndersenPoetisk realisme
- Steen Steensen Blicher

- Det moderne gennembrud, https://litthist.systime.dk/?id=125
- Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik
- Henrik Pontoppidan
- Henrik Pontoppidan: Lykke-Per

Håndbog til dansk, ibog Systime . kap. 4 om sprog med særligt fokus på:
- Sproglige billeder
- Sproglige figurer
- Rim og rytme

Og særligt ift Strindberg: Frøken Julie:
-  Undertekst
- Facework
- Høflighedsprincippen
- Samarbejdsprincippet
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Transaktionsanalyse


Læste tekster
Optakt: Johannes Ewald: Rungsteds lyksaligheder, 1772
Staffeldt: Indvielsen  (1804)
Oehlenschläger: Simon Peder  (1805)
Oehlenschläger: Guldhornene - ikke læst, men lyttet til Per Vers fremførelse
Grundtvig: Langt højere bjerg (1820) (fra Højskolesangbogen)
H. C. Andersen: Nattergalen (1844)
Aarestrup: På Sneen (1838)
Blicher: Hosekræmmeren  (1829)
J .P. Jacobsen: Af Marie Grubbe, kap 1 – Litteraturens veje s. 194 – 207 , 1. spalte (1876)
Herman Bang: Frøkenen (1883)
Herman Bang : Impressionisme – en replik (uddrag)
Strindberg: Frøken Julie, 1888 (værk)
Brandes : Aristokratisk radikalisme, uddrag  (om Nietzsche)
Henrik Pontoppidan fra Lykke-Per bd. 1 s. 339-341 + s. 365-369 (1898-1902)

Kunst:
J. Th. Lundbye: "Hankehøj ved Vallekilde", 1847
Caspar David Friedrich: ”Vandreren ved tågehavet”, 1818

TV/film/radio:
Kanon14 om Blicher: https://www.kanon14.dk/steen-steensen-blicher
Bille Augusts filmatisering af Lykke Per, 2018
Mick Øgendahl og de store forfattere, Pontoppidan , DR 2019
Uddrag fra dokumentar fra svensk TV, fundet på youtube; Fröken Julie - Maria Bonnevie, Mikael Persbrandt - part  1/2 og 2/2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik, sprog og medier

Forløbet er tænkt som en projektarbejdsforløb, hvor eleverne i grupper arbejder med kommunalpolitikeres brug af sociale medier i deres politiske kommunikation.  
I den forbindelse skal eleverne  også sætte sig ind i, hvad der karakteriserer mediebilledet i dag og mediernes rolle ift den politiske kommunikation med særligt fokus på sociale medier.

De skulle i deres fremlæggelser inddrage faglige viden og metoder som fx:
diskursanalyse (som de har arbejdet med i historie)
retorisk analyse og argumentationsanalyse
diverse sproganalytiske nedslag (stil, tone, ordvalg mv.)
filmiske virkemidler
begrebet medialisering, defineret af Stig Hjarvad på Kommunikationsforum
Mediesociologi: Goffmann, Meyrowitz m.fl.: frontstage/backstage, direkte/indirekte kommunikation, facework, høflighedsmaximer mv.

Teori:
Dig & digital dannelse i dansk" af Aasbjerg og Larsen (udvalg s. 51-54 + 57-58)

Medialisering er ikke mediering af Stig Hjarvad, kforum.dk, 6/10/08

De første ca 5 minutter af video med Astrid Haug: Hvordan står det til med den demokratiske samtale i dag, og hvad kan Folketinget gøre for at sikre en god demokratisk samtale på de sociale medier?
https://www.ft.dk/aktuelt/tema/tema-arkiv/2022_demokratisk-samtale#DA81AD4ABF1447A2924DB462D16F0B67


Elever kunne vælge at læse og bruge disse to artikler i deres undersøgelse
1. Forsker: Unge digitale strateger har erstattet spindoktoren. Velkommen til en ny æra i politisk kommunikation - Altinget  27/10 2025 af Katrine Krogh Petersen

2. Han gjorde Vanopslagh til TikTok-konge og blev fyret. Nu vil Mads Korsholm gøre Messerschmidt populær - Altinget 3/12 2024 af althe brun

Grupperne arbejdede med disse kommunalpolitikere:
Sisse Marie Welling
Markus Zhen Wei Jin
Shukri Hamda Dol
Line Barfod
Cecilie liv Hansen
Mikkel Bjørn Sørensen
Thomas Rohden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klimalitteratur, klimakampagner, klimaretorik

Klimalitteratur, klimaretorik og klimakampagner
Et forløb om menneske, natur og dystopi i dansk samtidslitteratur og -debat

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb vil vi interessere os for hvordan den dansk samtidslitteratur og debat forholder sig til klimakrisen som aktuel problematik. Vi vil undersøge hvordan litteraturen beskriver forholdet mellem menneske og natur, om den er problemdebatterende i brandesiansk forstand eller den går andre veje for at udforske, blive klogere på og ikke mindst udtrykke det menneskelige og det naturlige samt menneskelige forestillinger om det naturlige. Vi vil anlægge en økokritisk vinkel på litteraturen og undersøge om kunsten kan siges at have en særligt potentiale ift at reagere på klimakrisen. I sidste del af forløbet anlægger vi et mere mediemæssig og sprogligt perspektiv på klimakrisen, nemlig igennem en undersøgelse af klimaretorikken i udvalgte kampagner og taler.

I forbindelse med forløbet var vi i teatret og se "opsætningen "Fuglene" efter roman af Tarjai Versaas fra 1957. Vi læste romanens første sider højt.

I forbindelse med arbejdet med Thubergs tale, repiterede vi retorik og argumentation fra 1.g, herunder talegenrer og arbejdede ned Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026

Centrale begreber:
Det antropocæne, Dystopi/utopi, Apokalypse, Økokritik, Grøn og mørk økokritik, Centrallyrik og interaktionslyrik

Kernestof:

Baggrundsstof og teori:
Jens Kramshøj Flinker: Økolitteratur og økokritik i en apokalyptisk verden (uddrag), artikel i tidsskriftet Spring, nr. 38, 2015 - side 74-77 om Ørntofts Digte 2014

Om centrallyrik og interaktionslyrik fra litteraturportalen, Gyldendal, ibog

Bitzers retoriske situation (Fra Flindt Kreiner m.fl: Du har ordet, retorikgrundbog, Samfundslitteratur 2024 s. 24-27

Pointer om naturen i litteraturhistorien fra Martin Rohr Gregersen, litteraturforsker fra Aalborg Universitet Fra “Litteraturen huse”, ibog, Systime i lærerudarbejdet ppt.

Håndbog til dansk, ibog, Systime
- Medieanalyse af reklamekampagner

Læste tekster:
Theis Ørntoft: "Digte 2014" -  5 udvalgte digte fra begyndelsen af afsnittet "Sort frekvens":  I nat, i år + Under asfalten + For mig er samfundene døde + Jeg drømmer at jeg står i et kryds + Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om

Greta Thunbergs tale ved  FN’s klimatopmøde 23. september 2019

Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019, https://www.dansketaler.dk/tale/greta-thunbergs-tale-ved-klimamarchen#translation


Film, video, tv, radio
PODCAST: “I 2010 fik vi økologisk digtning, da klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur” af Tue Andersen nexø i Information, d. 8/11 2019
https://litteratur.podbean.com/e/2010-klimakrisens-ankomst/

Greenpeace: Elegy for Arctic: https://www.youtube.com/watch?v=2DLnhdnSUVs

Tv-optagelse af Greta Thunbergs tale til FN’s klimatopmøde 23.september 2019


Klimakampagner: eleverne arbejde med en udvalgt kampagne i grupper
Nature is speaking, https://www.conservation.org/nature-is-speaking
Greenpeace:: Det er dejlig å være norsk olieindustri i Danmark! (2024)


Kunst, musik
Caspar David Friedrich: ”Vandreren over tågehavet”, 1818
Allan Otte: Kødet blev jord (2010)
Madonna: Ghosttown musikvideo, 2015

Supplerende materiale:
Julie Sten-Knudsen: stranden er hver dag (2017)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Den tidlige modernisme

Forløbet interesserer sig for den tidlige modernisme, som udfoldede sig i de første årtier i det 20 århundrede. Eleverne skal blive i stand til at definere begrebet modernisme i modsætning til realisme og i relation til de læste tekster samt få en forståelse af den mangfoldighed der gemmer sig bag begrebet, fx fra futuristernes fremtidsbegejstring til ekspressionisternes apokalyptiske visioner. Der læses desuden med et udblik til den norske og finlandssvenske modernisme, eksemplificeret ved Lagerkvist og Södergran. Udgangspunktet i definitionen er modernismebegrebet et at modernismen er en kunstnerisk reaktion på sammenbruddet i livssammenhængen og tabet af troen på en religiøs verdensorden i begyndelsen af det 20. århundrede; erfaringen af kontingens. Der er i arbejdet med teksterne fokus på hvordan reaktionerne på dette sammenbrud kommer til udtryk både i  indhold og i form gennem analyser med en særlig sproglig opmærksomhed.
Broby-Johansens digtsamling BLOD (1922) læses som værk
Forløbet har både et litterært og et sprogligt perspektiv, da vi arbejder os ind i digtene igennem sprogligt stilistiske observationer

Kernestof:

Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (1900) læst som eks. på socialrealisme i sammenligning med de modernitiske tekster

VÆRK 5: Broby-Johansens digtsamling BLOD inkl hans forsvarstale (1922)

Johannes V. Jensen: Paa Memphis station (1906)

Bønnelycke: Aarhundredet fra digtsamlingen “Asfaltens sange” (1918)

Tom Kristensen: Fribytterdrømme (1920)

Per Lagerkvist: Ångest (1916)

Edith Södergran: Jag er främmande i dette land , fra digtsamlingen ”Septemberlyran” (1918)

Baggrundsstof
Litteraturhistorien – på langs og på tværs, ibog Systime:https://litthist.systime.dk/?id=126

- videoen: 1890-2000: Modernisme og realisme
- Det moderne samfund
- 1900-tallets stilretninger | Litteraturhistorien
- Tidlig modernisme_Johannes V. Jensen
- Futurisme og ekspressionisme i mellemkrigstiden (1918-1939)

Lærerudarbejdet papair om futurisme og ekspressionisme  som tidlige modernismer samt om centrale temaer og begreber i relation til den modernistiske litteratur

Rud. Broby-Johansen, opslag på https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Rud._Broby-Johansen

BLOD - et (u)moralsk opråb i 1920'ernes Danmark, Af litteraturstuderende Tine Kristiansen, www.litteratursiden.dk

Video: supplerende materiale
Babylon Berlin: Zu Asche Zu Staub, https://www.youtube.com/watch?v=30PPdLTLlko
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Minimalisme og kortprosa fra 1990erne og frem

Vi slutter 3-g- af med at kigge på en række tendenser i litteratur fra de seneste 20 år.

Vi interesserer os især for tendenser som minimalisme, autofiktion, normkritik og klassekritik. Forløbet relaterer sig derfor også til tidligere forløb om økokritik og klimalitteratur og -kunst (fx Skinnebach, Ørntoft).

Vi undersøger indledningsvist minimalistisk litteratur og kortprosa og dermed tekster med tomme pladser, som en væsentlig realistisk strømning fra 1990'erne og fremefter. Her læser vi Simon Fruelund og inddrager receptionsæstetik og læserorienteret metode.

Derpå læser vi en novelle af Naja Marie Aidt, som repræsentant for “den nye realisme” og ser på novellens historie og udvikling ml. realisme og modernisme.

Klassen har desuden tidligere lsæt Guldager: Nørreport (2004) i forb.med forløbet om steder i litteraturen,

Vi udbygger læsningen med teori om den læserorienterede metode, og receptionsæstetikken, herunder begreber som tomme pladser og læserens narrative begær. Vi perspektiverer til Herman Bangs impressionstiske stil og "stille eksistenser" (novellen "Frøkenen")

Tekster:

Simon Fruelund: Flod fra novellesamlingen Mælk, 1997

Peter Adolphsen: Sten fra Himlen & Madeleine eller lille trist roman - begge fra Små historier, 1996

Johannes V. Jensen: Fusijama, 1907 - læst som perspektivering af korprosagenren - en genre Johs. V. Jensen kaldte "Myter"

Naja Marie Aidt: Bulbjerg (fra novellesamlingen Bavian, 2006)

Litteraturteori:
Receptionsteoretisk litteraturkritik fra dansklex.dk af Jørn Ingemann Knudsen.

Læserens narrative begær fra Olsen m.fl.: Dansk i tiden. Grundbog, Systime, 2020

Lærerudarbejdet ppt.

Et litteraturhistorisk blik på novellegenren ud fra sider i ibogen: Litteraturhistorien på langs og på tværs:
Noveller i romantikken, https://litthist.systime.dk/?id=192
Noveller i det moderne gennembrud, https://litthist.systime.dk/?id=193
Noveller i 1900-tallet, https://litthist.systime.dk/?id=194



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tendenser i nyere litteratur - Normkritik

Vi slutter 3-g- af med at kigge på en række tendenser i litteratur fra de seneste 20 år.

Vi interesserer os især for tendenser som minimalisme, autofiktion, normkritik og klassekritik. Forløbet relaterer sig derfor også til tidligere forløb om økokritik og klimalitteratur og -kunst (fx Skinnebach, Ørntoft).

Efter minimalise, kortprosa og "den nye realisme"  følger vi et autofiktivt spor og et normkritisk spor ind  i forfatterskaber, som især er optaget af en bevidstgørelse af, hvordan normer er kulturelt bestemte og ikke nødvendigvis uskyldige, men tværtimod kan rumme en form for vold, da “den anden”, der ikke passer ind i normen ekskluderes.

Vi ser bl.a. nærmere på den såkaldte “hvidhedsdebat”, og et begreb som strukturel racisme. Vi inddrager som teoretisk fundament queerteoretikeren Sara Ahmed “hvidhedens fænomenologi” for gennem læsninger af denne litteratur få blik for dens normkritik og kritik af det perspektiv, der med farvede briller ser på verden - om det gælder hudfarve, køn eller handicap. Vi inddrager felre af udgivelsernes forsider og begrebet paatekst i vores læsninger. Vi inddrager også Judith Butlers begreber om kønnet som performativt. Det er forfattere som Sebastian Nathan, Yahya Hassan, Athena Farrokhzad, Maja Lee Langvad, Christina Hagen, Glenn Bech og Caspar Eric.

Læste tekster
- Julie Steen Knudsen: Atlanterhavet vokser/den hudfarvede tusch, 2013
- Maja Lee Langvad: Danskerloven, https://www.youtube.com/watch?v=I4YMVFubKqY (2006)
- Yahya Hassan: BANRDOM og uddrag af LANGDIGT, 2013 & UÅR, 2019 + forsider
- Christina Hagen: White girl, uddrag + forside , 2012 - oplæsning på forfatterskolen 8. okt. 2012, https://www.youtube.com/watch?v=yr-5unkVxuI
- Caspar Eric, Nye balancer + forside, 2023, (3 digte: Jeg slider mine kondisko hurtigere end andre, Kampdag, I sin nytårstale siger dronningen...)
- Sebastian Nathan: uddrag af Honey moon, 2021 og Engel, 2024 - han besøgte skolen og læste op for vores 3.gklasser
- Édouard Louis: “Forvandlingens metode”, uddrag, roman 2023 fra Litteraturens Huse, Systime ibog

Artikler
Athena Farrokzhads anmeldelse af Yahya Hassan: ”Yahya Hassan”, Aftonbladet 23/1-2011: http://www.aftonbladet.se/kultur/bokrecensioner/article18217879.ab

Uddrag af artiklen: "Kære Lars Bukdahl, du taler fra en privilegeret position, racisme og homofobi er ikke en del af din hverdag" Skrevet af: Kristina Nya Glaffey & Maja Lee Langvad, forfattere, Politiken 21. februar 2014 - Argumentationsanalyse af artiklen med hjælp fra AI


Teori:

Læreroplæg baseret på Lassen: Fuck Normen, Dansklærerforeningens forlag s. 6-11

Om autofiktion i Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime:  https://litthist.systime.dk/?id=294#c1502

Uddrag fra "Blik for køn" s. 18-21 af Ditte Campion, Dansklærerforeningens forlag - om kønnet som performativt og Judith Bulters teori

Pærspektiv.dk: "Hvad er crip teori?",  sociolog Olivia Dahl forklarer begrebet på Muskelsvindfondens hjemmeside

Baggrundsstof om Édouard Louis: “Forvandlingens metode”, roman 2023
Fra Litteraturens Huse, Systime ibog


Video/tv/film:
Hassan Preisler “Dukketesten”, Dukketesten - The Danish Doll Test , fundet på youtube

Deadline om "Hvad vil det sige at være mand i dag?", DR 30/11 2022 (CFU)

"Run like af girl", Always ultra reklmevideo, https://www.youtube.com/watch?v=qtDMyGjYlMg - ikke analysere, men brugt til samtale om køn

Tobias Rahim: Når mænd græder, 2022, https://www.youtube.com/watch?v=F5lq3NINeww
- vi talte kort om den, ikke analyseret

Mette Moestrup/She 's a show: Min kittel er for kort, https://www.youtube.com/watch?v=ivDXECPsaBQ - vi talte kort om den, ikke analyseret

Deadline med interview med Edouard Louis, DR 09.01.2023 (CFU)

Video fra Gyldendals hjemmeside med Caspar Eric, https://www.gyldendal.dk/produkter/nye-balancer-9788702391169


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Digitale ressourcer

Tilladte digitale ressourcer er:

- Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen. Systime. 2019 (ibog) https://hbdansk.systime.dk/ - hele bogen har været anvendt
- Litteraturhistorien på lang og tværs, Systime, ibog: https://litthist.systime.dk/ - hele bogen har været anvendt
- Ordbogen.com
- ordnet.dk
- Min læring - online grammatiksite, https://minlaering.dk/login?r=dashboard

Regler for brug af nettet til årsprøve, terminsprøve og eksamen i skriftlig dansk

Til skriftlig eksamen og terminsprøve og årsprøve i dansk, må du som udgangspunkt ikke gå på internettet!

Du må gerne anvende egne noter og undervisningsmateriale fra drevet, MEN du skal inden prøven downloade det hele til din egen computer.

Du må også gerne bruge indholdet fra de specifikke dybe links, der er at finde i undervisningsbeskrivelsen i Lectio, men disse skal du også have downloadet inden eksamen.

Du må gerne tilgå digitale filer fra undervisningsbeskrivelsen i lectio, der er for store til at blive downloadet. Det gælder for jeres vedkommende
- Håndbog til dansk, https://hbdansk.systime.dk/
- Litteraturhistorien på langs og på tværs
- ordbogen.com
- ordnet.dk
- Min læring - online grammatiksite, https://minlaering.dk/login?r=dashboard
Derimod skal Litteraturhistorien på langs og tværs downloades.

Websteder som gymdansk.dk, denstoredanske.dk,
forfatterweb.dk, litteratursiden.dk, sproget.dk og studienet.dk
IKKE tilgås til eksamen, men det er tilladt for eleverne på forhånd
at hente og gemme sider, som de ønsker at bruge til prøven.

Du må ikke tilgå programmer med kunstig intelligens, fx ChatGBT

Det er IKKE tilladt for eksaminanden at tilgå Studienet.dk, herunder offline-udgaven ”Exam Mode”, under de skriftlige prøver eller under de mundtlige prøvers forberedelsestid. Forbuddet gælder også andre lignende portaler med eksempler på besvarelser af eksamenssæt, med mindre disse er indgået i en undervisningssammenhæng og fremgår af prøvefagets undervisningsbeskrivelse."

Det er ikke tilladt at benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly…), men du må gerne have stavekontrol i Word.

Kommunikation med omverdenen under eksamen er selvfølgelig altid ABSOLUT ULOVLIGT. Det gælder chatfunktioner i fx Messenger, Twitter, Google drev osv. Du skal selv sørge for, at du har slået alle pop-up-funktioner fra, så du ikke kommer til at modtage beskeder under eksamen og dermed bryde reglerne, uden det var tiltænkt.

Alle fysiske bøger og noter må gerne bruges.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#16

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer