Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3x DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau	Dansk A
Lærer(e)	Natasha Kahr, Rasmus Christian Andersen
Hold	2023 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introforløb: retorik og epik
Titel 2	Nyhedsformidling
Titel 3	DHO: oplysningstiden
Titel 4	København i litteraturen
Titel 5	Dokumentar/True crime
Titel 6	Norrøn tid og middelalder
Titel 7	Romantik og Romantisme
Titel 8	Realismer
Titel 9	Nyeste tid og autofiktion
Titel 10	Reklamer og kampagner
Titel 11	Modernisme
Titel 12	Eksistentialisme
Titel 13	Digitale hjælpemidler
Titel 14	Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introforløb: retorik og epik Introforløb med introduktion til danskfaget. Forløbets formål er at få et kendskab til basale teksttyper, genrer, analysemetoder og begreber, der arbejdes med i danskfaget. Dette indebærer et kendskab til opdelingen mellem det litterære, sproglige og mediemæssige fagområde. Eleverne introduceres til, hvad det vil sige at analyse og fortolke tekster. Inden for litterære fagområde: - forskellen mellem epik, lyrik og drama - fokus på novelleanalyse, herunder miljøbeskrivelser og personkarakteristik - fortælleforhold og synsvinkel - kompositionsmodeller - fremstillingsformer Inden for det sproglige fagområde: - det retoriske pentagram - talegenrer - Toulmins argumentationsmodel - appelformer - disposition - eleverne udarbejder taler og omskriver talerne til læserbreve Forløbsmateriale: Håndbog til dansk (baggrund) 75-års tale for Danmarks befrielse (Tale: Mette Frederiksen, 2020) Red børn fra sult (Kampagnefilm: Red barnet, 2015) Most choking second a day video (Kampagnefilm: Save the children, 2014) Raymond Carver: "Min" (1977) Naja Marie Aidt: "Bulbjerg" (2006) Pia Juul: "Opgang" (2001) Helle Helle: "Film" (1996)
Indhold	Kernestof: Pentagram-øvelser Tale: Mette Frederiksen - 75-året for Danmarks befrielse Håndbog til dansk: 4.9 Retorik (læses i modulet) Slides: argumentationsanalyse Læs afsnit 4.10 om argumentation (indtil afsnittet om argumenttyper) i Håndbog til dansk Slides: den gode tale Reklame 1: JYSK jubilæum og nyt navn Reklame 2: Red børn fra sult Reklame 3: Most Shocking Second a Day Video Læs om talens disposition og appelformer i Håndbog til dansk Husk høretelefoner! (til screening i læsning og stavning) Slides: feedback på skriftlig opgave Den gode tale.pptx description Raymond Carver: "Min" (1977) Læs afsnit 3.6 om litterære genrer (indtil afsnittet om eventyr) Læs om novellen som genre her Opgaver - fortæller og synsvinkel Omskrivning af novellen "Min" Læs hele afsnit 3.3 om fortæller i Håndbog til dansk Vi starter modulet med at samle op på jeres arbejde med novellen "Min". Læs derfor lige op på jeres arbejdsspørgsmål, da det ligger langt tilbage ;-) Naja Marie Aidt: "Bulbjerg" (2006) Læs afsnit 3.1 Hvad handler teksten om? (Håndbog til dansk) I skal være færdige med at besvare arbejdsspørgsmål fra sidste modul. Vi samler op på jeres arbejde med novellen "Bulbjerg" i to sokratiske samtaler. Jeg introducerer til næste skriftlige opgave - en novelleanalyse af "Bulbjerg". Pia Juul: "Opgang" (2001) Læs afsnit 3.2 om komposition (undtagen sidste afsnit om indre komposition i lyrik) Epik-mappen (link til alle 3 noveller) Læs hele afsnit 3.4 om fremstillingsformer (Håndbog til dansk) Minimalistiske fortællinger i 1990'erne Helle Helle: "Film" (1996)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Nyhedsformidling Nyhedsformidling Formålet med forløbet er et kendskab til forskellige måder at formidle nyheder på. Her vil nyhedskritierne, journalistiske genrer og journalistikkens sprog danne den teoretiske ramme for forløbet. Forløbet bevæger sig inden for både det sproglige og det mediemæssige område. Fokus: Nyhedsjournalistisk og nyhedsartiklen, nyhedsreportagen og fake news. Tillærte og anvendte begreber: Nyhedskriterier (Aktualitet, væsentlighed, sensation, identifikation, konflikt) Vinkling og vægtning af nyheder (eleverne sammenligner artikler fra Politiken og B.T. for genre, sprog og nyhedskriterier) Nyhedsjournalistik: nyhedshistorien, referatet, interviewet og baggrundshistorien Nyhedstrekanten Nyhedsreportagen som journalistisk genre Satiriske fake news Fake news som løgnagtige nyheder, herunder de 3 zoner (Vestergaard og Hendricks) Fiktionaliseringsstrategier (overdrivelse, forvrængning, fordrejning) Desuden repetition af det retoriske pentagram, appelformer og sproglige virkemidler Materiale: - Baggrund: Kapitlet "Avisens genrer" og "Nyhedsjournalistik" (Håndbog til dansk) "Nyhedskriterier og vinkling" (fra hjemmesiden Avisen i undervisningen) "Reportagen - journalistik" (Dybris, Grundtvig og Petersen: Journalistik i dansk – Breaking news) "Fra vinkling til fake news" (fra Perspektiver i dansk) "Fake news - et vidt begreb" (NKa's eget skriv) Tekster: "Lyder navnet Boieng 737 Max lidt ildevarslende? Det er ikke så underligt" (10/1-2024, Politiken) ”Afslører nye detaljer fra skrækfly: Vi var meget, meget heldige” (20/1-2024, B.T.) Herman Bang: "Branden på Christiansborg Slot" (1884) Facebook-opslag fra lastbilchauffør (som eksempel på fake news) DR: "Tæt på sandheden" (episode 2, sæson 12) Eleverne har i forløbet skrevet deres egne nyhedshistorier og reportager.
Indhold	Kernestof: Gruppearbejde i modulet: undersøgelse af avisforsider Slides: Fælles feedback på Bulbjerg-opgaver Grupper Vi starter et nyt forløb om nyhedsformidling. Som lektie bedes du reflektere over: Sammenligning af to nyhedsartikler Matrix-grupper Læs afsnittet "Avisens genrer" og afsnittet "Nyhedsjournalitstik" i Håndbog til dansk Anden halvdel af modulet: Skriv en nyhedshistorie om noget, der er sket i klassen Vi samler op på arbejdet med de to artikler om Boeing-ulykken. Hvis ikke I blev færdige i sidste modul, er det lektie at have besvaret arbejdsspørgsmålene: Erfaringssprog og videnssprog Herman Bang: Branden på Christiansborg Slot (1884) Læs om reportage-genren her Udegrupperne: Vi samler op på arbejdet med Herman Bangs "Branden" fra i mandags i to sokratiske samtaler. Dvs. man skal have besvaret arbejdsspørgsmålene og have sine noter klar. Fake news - perspektiver i dansk Arbejdsark - fake news Fake news - et vidt begreb (Natashas skriv) DRTV - Tæt på sandheden med Jonatan Spang: Program to milliarder Slides: Fiktionalisering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO: oplysningstiden Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Formålet med forløbet er et få kendskab til oplysningstiden som litterær periode, at kende til oplysningstidens idealer og værdier samt at træne analysekundskaber i læste tekster inden for perioden. Vi arbejder med flere forskellige genrer, blandt andet med karakterkomedien, den historiske roman og selskabssangen. Forløbet munder ud i, at eleverne skriver deres første store skriftlige opgave i gymnasiet (DHO-opgaven). Tillærte begreber: - Bredsdorff 6 kendetegn ved oplysningen: det antiautoritære, antielitære, verden som forbederlig, tolerance, empirisme, ligeret mellem mennesker - Fornuft-begrebet og rationalisme - karakterkomedien og komediens opbygning - rejsemotivet i oplysningens litteratur (den traditionelle rejsebeskrivelse, den fantastisk-filosofiske fortælling og den følsomme rejseroman) Materiale: Thomas Bredsdorff: Hvad er oplysningen? (2004) Citater fra oplysningsfilosofferne: Kant, Voltaire, Hobbes, Locke, Rosseau Per Enquist: Livlægens besøg (3 uddrag, 1999) Nikolaj Arcel: En kongelig affære (film, 2012) Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag: 2. akt, scene 1+2) (1723) Ludvig Holberg: Niels Klim (uddrag, 1741) Heiberg: Selskabs-Sang (1790) Daniel Defoe: Robinson Crusoe (uddrag, 1719)
Indhold	Kernestof: Bredsdorff: Hvad er oplysningen? Citater fra oplysningsfilosoffer Slides: oplysningen intro En kongelig affære 1: Næranalyse af filmsekvens fra "En kongelig affære" 2: Sammenlignende analyse af film og romanuddrag Grupper Læs de to uddrag fra "Livlægens besøg" (1999) Sammenlignende analyse af film og romanuddrag Til udegruppen - "I morgen bliver bedre" af Karoline Stjernfelt Erasmus Montanus eller Rasmus Berg DRTV - Guru: Perception Is Reality Læs denne tekst - om karakterkomedien og Ludvig Holberg Vi læser sammen: uddrag fra Holbergs "Niels Klims underjordiske rejse" (1741) P.A. Heiberg: "Selskabssang" og "Sproggranskning" Ordener hænger man paa Idioter, af P.A. Heiberg, 1790 (Danmarkshistorien.dk) Spørgsmål til gruppearbejde om P.A. Heibergs "Selskabssang" og "Sproggranskning" Daniel Defoe: Robinson Crusoe (uddrag, 1719) Padlet til dagens modul Opgaveformuleringer 1x – DHO Læs om rejsemotivet i oplysningstidens litteratur Rune Lykkeberg: "Alle fortællingers hovedperson" (om Robinson Crusoe) Rejsemotivet i oplysningstiden 1.x - padlet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	København i litteraturen Et forløb om København i litteraturen med fokus på værklæsning af Katrine Marie Guldagers novellesamling "København". Vi ser på, hvordan København og københavnere skildres i (nyere) københavnerlitteratur. Som teoretisk udgangspunkt for forløbet introduceres eleverne for sted- og byteori. Tillærte begreber: - Blasethed, stimuli, overfladiskhed, ensomhed, fremmedgørelse, identitetsløshed (Simmel i "Storbyerne og det åndelige liv") - Anonymitet, avaibilitet (Turéll i "Til storbyens pris") - Ikke-steder (Marc Augé) - "Out of touch together" (Zygmunt Bauman) Værklæsning: Katrine Marie Guldager: København (2004) Forløbsmateriale: Dan Turéll: "Til storbyens pris" og "Storby blues" (1977) Michael Strunge: "Natmaskinen" og "Den hæslige by" (Vi folder drømmens faner ud, 1981) Søren Ulrik Thomsen: "København con amore" (uddrag, 2006) Eleverne skriver analyseopgave om Guldagers novelle "Sammenstødet" og en kreativ skriveøvelse, hvor de skal skrive med en observerende fortælleform.
Indhold	Kernestof: Slides: sted- og byteori Søren Ulrik Thomsen: København con amore Katrine Marie Guldager: "Nørreport" (2004) Opgavebeskrivelse Vi mødes på Nørreport Station kl. 12.20. Lad os finde hinanden ved den 7-Eleven, der ligger til højre, hvis man kommer fra Kultorvet. Mit nummer: 25132002 OBS: Jeg sidder fast i metroen. Ca 5 min forsinket. Se min besked til jer her i Lectio! Guldager: "Sammenstødet" fra København (2004) Gruppearbejde om forskellige noveller Grupper Sørg for, at du har et bibliotekslogin - og hav styr på det til modulet :) I modulet, når man ikke fremlægger Grupperne I skal være klar til at fremlægge jeres arbejde med novelleanalyse fra sidste modul Udegrupperne I skal være klar til at indgå i en sokratisk samtale om novellen "En bænk i Tivoli" Dan Turell: "Storby-blues" (1977) Læs Dan Turells essay:"Til storbyens pris - af en asfaltrottes bekendelser" Slides: Storbyen i 80'er-lyrikken Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dokumentar/True crime Et forløb om dokumentargenren med true crime-historier som omdrejningspunkt. Formålet med forløbet er at kende til dokumentargenren som en "kreativ bearbejdning af virkeligheden". Eleverne stifter bekendtskab med fakta- og fiktionsgreb, autenticitetsmarkører, diverse dokumentartyper og fortælleformer samt typiske genretræk inden for true crime-genren. Eleverne træner kundskaber inden for analyse af levende billeder. Tillærte og anvendte begreber: - De fire dokumentartyper: Portrætdokumentaren, institutionsdokumentaren, den sociologiske dokumentar og den sagsorienterede dokumentar. - Tre fortælleformer: den autoritative, den deltagende og den observerende fortælleform - Autenticitetsmarkører (fx arkivmateriale, rekonstruktioner osv.) - Fire interviewformer: erfaring-, ekspert-, parts- og konfrontationsinterviewet - repetition af diverse filmiske og dramaturgiske virkemidler, herunder introduktion til bølgemodellen - Undertyper af true crime: cold cases, sagen revurderet, den personlige sag, den detektiviske journalist og sagen gengivet Materialer: Krydsfelt: om de fire dokumentartyper, fortælleformer og dokumentarens komposition "True crime: Det er den ultimative fortælling" (Berlingske, 2018) "Vi har elsket true crime siden oplysningstiden" (Information, 2016) Handout: "Fakta, fiktion og de tre dokumentargenrer" Handout: "True crime" (baseret på afsnittet True crime i bogen Podcast, Mimi Olsen) "Når kvinder slår ihjel - kagerulle-drabet" (DR, 2020) "Stalker fra helvede", uddrag fra episode 1 (SVT, 2023) "Amagermanden", episode 1 (Viaplay, 2021) "The staircase", episode 1 (Jean-Xavier de Lestrade, 2004) "En fremmed flytter ind" (Nicole N. Horanyi, 2017) (VÆRK) Eleverne skriver en analyserende artikel, hvor de undersøger true crime-historier i dokumentargenren. Desuden laver eleverne deres egne små dokumentarfilm.
Indhold	Kernestof: Dine erfaringer med dokumentarfilm Slides: Introduktion til dokumentarforløb Refleksionslektie: Til modulet skal du have tænkt på en dokumentarfilm eller serie, du har set og som gjorde indtryk på dig. Tænk over, hvad der gjorde særligt indtryk? DRTV - Når kvinder slår ihjel Slides: den autoritative fortælleform Læs s. 297-299 i Krydsfelt - fra "Virkelighedens fortællinger i billede og lyd - dokumentar" til og med afsnittet om dokumentartyper Bulletpoints til 3 eksamensgenrer i dansk Mindmap true crime (fra sidste modul) Læs de to artikler: True crime "Det er den ultimative fortælling" (Berlingske) og "Vi har elsket true crime siden oplysningstiden" (Information) Vi samler kort op på observationspunkterne til "Når kvinder slår ihjel", så hav jeres pointer fra sidste modul klar (dokumentartype, komposition, autenticitetsmarkører el. virkemidler, der peger på den autoritative fortælleform) Amagermanden - Sæson 1 - Afsnit 1 - Viaplay Handout om true crime Slides: Den deltagende fortælleform The Staircase, episode 1 Slides: Den observerende fortælleform Vi ser dokumentarfilmen "En fremmed flytter ind" (2017) og arbejder analytisk med den i næste modul. En fremmed flytter ind (2017) Vi ser "En fremmed flytter ind" færdig, og vi arbejder analytisk med filmen. Arbejdsspørgsmål til "En fremmed flytter ind" I får fælles feedback på jeres analyserende artikler, og I arbejder på en genaflevering af opgaven Fælles feedback på opgaver Portrætfilm - projektbeskrivelse Pitchboard
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Norrøn tid og middelalder Litteraturhistorisk læsning af tekster fra før 1700 med fokus på genrer og bevidsthedshistorie. Forløbet følger den store forskydning i Norden fra slægtssamfund til kristen enhedskultur, dvs. fra tiden hvor slægten og individets stræben imod det fortsatte liv i slægten har højeste værdi i samfundet til tiden, hvor kirke og kongemagt bliver højeste autoriteter; og hvor den fælles hedenske, nordiske kultur forlades til fordel for en fælleseuropæisk, kristen kultur. Vi arbejder især med genrerne saga, folkeviser og folkeeventyr. I forløbet indgår værklæsning af Ravnkel Frøjsgodes Saga med fokus på bl.a. næranalyse af stil, karakterer og konflikt samt fortolkning af magttematikken. Tekster 1. Runeinskriptioner: Gallehus-guldhornet (omkr. 400 e.Kr.); Jelling-stenene: Gorms Sten (ca. 940), Haralds sten (ca. 970); Hällestad-stenen (ca. 1000) 2. Den ældre Edda (nedskrevet i slutningen af 1200-tallet): Vølvens Spaadom 3. SAGA: Ravnkel Frøjsgodes Saga (foregår mellem 930 og 1100, nedskrevet i 1200-tallet), oversat af Peter Springborg (2014). IN Islændingesagaerne, red. Annette Lassen (Gyldendal, 2014), bd. 5: 305-326 - VÆRK 3 4. FOLKEEVENTYR: Kong Lindorm (optegnet i 1854) 5. FOLKEVISER: Ebbe Skammelsøn (Riddervise) Nøkkens svig (Tryllevise) 6. Saxo: af Danmarks Krønike: Blodbadet i Roskilde (ca. 1200) 7. Peder Laales Ordsprog (1506) 8. Perspektiv: SALMER: Reformationen - tros- og kirkelivet i Danmark fra Reformationen til den unge enevælde (fra 1660 og frem): Thomas Kingo: af Aandelige Siunge-Koors Første Part: Dend Fierde Aften-Sang (1674) TEKSTER fra: Mogens Bjerring Hansen: Dansk Litteratur 1: fra Oldtiden til Aarestrup (Gads Forlag, 2002) Baggrundsmateriale Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022) https://litthist.systime.dk/?id=1 Afsnittene: 1: 1000-1536: Middelalderen, Middelalderens samfund, Middelalderens litteratur, Den norrøne digtning, Folkeviser, Folkeeventyr 3: 1650-1720: Barokken, Barokkens litteratur
Indhold
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - Kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – at kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – kendskab til tekster fra tiden før 1700.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Romantik og Romantisme Et litteraturhistorisk forløb om romantikken og romantismen med særlig fokus på, hvordan naturbegrebet er blevet behandlet i perioden. Forløbet følger udviklingen fra den tidlige danske romantiks idealistiske natursyn og helhedsfilosofi – nyplatonisme og organismetænkning – til den senere Biedermeier-kultur og Romantismens mere indadvendte dyrkelse af det æstetiske og ’Interessante’ i den menneskelige splittelse. Vi arbejder både nærlæsende – med lyrikanalyse (komposition, billedsprog, rimstruktur, sproglige virkemidler) – og undersøger teksteksternt, hvordan synet på naturen og menneskets natur forandrer sig i takt med, at samfundsorden ændrer sig. Romantikken 1800-1870 a. Universalromantik og Nationalromantik - Adam Oehlenschläger: Guldhornene (1801) - Adam Oehlenschläger: Der er et Yndigt Land (1819) - Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) - H.C. Andersen: Klokken (1845) - Platon: af Staten – syvende bog (370 f.v.t) - St. St. Blicher: "Præludium" (1838) b. Romantisme - Emil Aarestrup: En Middag (1838) c. Billedkunst - Johan Thomas Lundbye: En malkescene (1841) - Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue (1825) - Martinus Rørbye: Arrest og Domhuset (1831) d. Baggrundsstof: - Barbara Kjær-Hansen et al.: Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2022) https://litthist.systime.dk/?id=1 Afsnit 5: 1800-1870: Romantikken Stikord: Universalromantik: Individets følelser bliver autoritet - Den romantiske have/det simple liv i naturen - Idealisme: Ideernes virkelige verden ctr. fænomenernes uvirkelige verden. Panteisme – Mennesket som åndeligt væsen – Nyplatonisme: Splittelse og længsel. Nationalromantik/organismetanken: Sammenhæng og enhed – Panteisme – Fortiden/historien i naturen – Udvikling: menneske, nation, natur. Landskabet/fædrelandet, sproget og nationalkarakteren. Romantisme, Poetisk Realisme og Biedermeier: Biedermeier: Hjemmet, den patriarkalske kernefamilie, hyggen og idyllen som bærende værdier – Kristendommen er det fælles livsgrundlag, de borgerlige dyder er den fremherskende værdi. Romantisme: De romantiske idealer oplevet som uopnåelige: en splittet, ofte kynisk, og nydelsessyg kunstnertype – skønhed og nydelse opleves i det enkelte øjeblik og bliver det mere indskrænkede mål for kunstnerne – bagved det æstetiske og skønhedsdyrkende lurer ofte angst og ensomhed og meningsløshed. Kritisk idealisme (Kierkegaard): Forholder sig moralsk og etisk afvisende over for den skønhedsdyrkende og egocentrisk-individualistiske romantisme.
Indhold
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige - At opnå kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden – at kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund – kendskab til tekster fra 1800-tallet.
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Realismer Forløbets formål er at undersøge forskellige realistiske strømninger i litteraturhistorien fra det moderne gennembrud til i dag. Eleverne introduceres for de realistiske strømninger: kritisk realisme, impressionisme, socialrealisme, nyrealisme, minimalisme og den nye realisme efter årtusindskiftet. Vi bliver klogere på, hvad realisme-begrebet dækker over, og vi øger kundskaber inden for tekstanalysen (epik). Vi går litteraturhistorisk til værks og zoomer ind på diverse litterære perioder, hvor realismetraditionen har været dominerende. Kritisk realisme under det moderne gennembrud Socialrealisme (+ det folkelige gennembrud) Nyrealisme (psykologisk realisme) Den nye realisme Materialer: - "Litteraturen og hverdagen" af John Chr. Jørgensen (afsnittet "Hvad er realisme?" - om mimesis-teorien og 4 definitioner af realisme) - Ibog: "Litteraturhistorien på langs og tværs" (folkelig realisme og socialrealisme, nyrealisme, minimalisme) - "Virkelighedstemaet i litteraturen", Virkelighedstemaet i ny dansk litteratur (fra antologien Nye øjne at se med) Primær litteratur: Henrik Pontoppidan: "Muldskud" (1888) og "En Vandringsmand" (1887) Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887) Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900) Edvard Munch: "Hjemvendende arbejdere" (1914) Tove Ditlevsen: "Frikvarter" (1944) Anders Bodelsen: "Pointen" (1967) Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg" (2002) Charlotte Weitze: "Biller" (1996)
Indhold	Kernestof: Slides: Intro til realisme-forløb Kort refleksionslektie: Henrik Pontoppidan: "Muldskud" (1888) Læs handoutet om det moderne gennemrbrud Grupper Udegruppen: I skal have svaret på arbejdsspørgsmålene til Pontoppidans novelle "Muldskud". Vi samler op i to sokratiske samtaler i modulet. Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887) Impressionisme som fortælleteknik og skrivestil Martin Andersen Nexø: "En Lønningsdag" (1900) Edvard Munch: "Hjemvendende arbejdere" (1914) Læs om folkelig realisme og socialrealisme i dette dokument Tove Ditlevsen: "Frikvarter" Anders Bodelsen: "Pointen" (1967) Nyrealisme (slides) 1. Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Virkelighedstemaet i ny dansk litteratur Jens Blendstrup: "Sofus er læge og mor er syg" (2002) Realismer - en oversigt I skal have læst og skrevet noter til s. 9-16 om virkelighedstemaet i ny dansk litteratur Eksamensøvelse. Emil og Benjamin er eksaminanter. Eksempel på eksamensspørgsmål Feedback på opgaver om kritisk realisme.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Nyeste tid og autofiktion Et forløb om nyeste tids litteratur og autofiktion. Eleverne præsenteres for tendenser inden for nyeste tids litteratur. Vi zoomer ind på "det private" og arbejder med autofiktion som genre. Vi læser Amalie Langballes roman Forsvindingsnumre som værk. Begreber: De 3 p'er: det private, det performative og det politiske Autofiktion Paratekster Det fortællende jeg og det fortalte jeg Fiktionalisering Materialer: Amalie Langballe: Forsvindingsnumre (2019) VÆRK Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) (Uddrag) Amalie Langballe: "Generationsskifte: Når omsorgshyrderne digter" (Weekendavisen, 2020)
Indhold	Kernestof: Slides: Nyeste tids litteratur og autofiktion Langballe: "Generationsskifte: Når omsorgshyrderne digter" (Weekendavisen, 2020) I skal have læst til og med s. 95 i Forsvindingsnumre Løvfald refleksionsdokument. Analyserende artikel.docx description Løvfald refleksionsdokument. Debatterende artikel..docx description Løvfald refleksionsdokument. Reflekterende artikel..docx description Grupper til refleksionsøvelse: I skal have læst Langballes artikel færdig og have noteret jer de 3 vigtigste pointer om den nye forfattergeneration. Amalie Langballe lod sig sterilisere som 22-årig. Har hun fortrudt Stenstrup-forfatter mistede sin mor: Sorg er en form for vanvid Vinderen af Bogforums Debutantpris 2019:»Sex kan være alt og intet« Opgave: Forsvindingsnumre og paratekster Slides: Nyttige begreber til autofiktion Medbring Forsvindingsnumre! Arbejdsspørgsmål til sokratisk samtale om Forsvindingsnumre I skal have læst Forsvindingsnumre færdig til dette modul :) Medbring bogen! Link til evaluering Evaluering Uddrag fra Glenn Bechs Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) Arbejdsspørgsmål til Glenn Bech Det politiskes genkomst i dansk litteratur
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Reklamer og kampagner Mediefagligt og sprogligt forløb om reklamer og kampagner. Formålet med forløbet er at arbejde dybdegående med forskellige reklametyper, repetere fakta- og fiktionskoder og repetere filmiske virkemidler. Tillærte begreber: - Laswells kommunikationsmodel (afsender, meddelelse, medie, modtager, effekt) - Branding, blikfang, storytelling - Maslows behovshierarki - AIDA-modellen - Kommercielle reklametyper: afsenderorienterede, produktorienterede, modtagerorienterede, markedsorienteret - Gallups kompasmodel - Reklamefilmstyper: den lyriske, den narrative, den oplysende Derudover repetition af filmiske og dramaturgiske virkemidler, appelformer, Toulmins argumentationsmodel og diverse sproglige virkemidler. Materiale: Håndbog til dansk: reklamer Analysemodel til reklamefilm Katjes-reklame (trykt reklame, 2018) Magnum five kisses (reklamefilm, 2013) Eleverne fremlægger en sammenlignende analyse af forskellige reklamefilm (SAS, Forsvaret, DSB, Kohberg, Landbrug og fødevarer, Chanel og Kenzo)
Indhold	Kernestof: Katjes-reklame (2018) 5.6 Reklamer \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Vi samler kort op på arbejdet med Glenn Bech fra sidste modul. Læs om de tre reklamefilmsgenrer 14. Medieanalyse af reklamefilm \| Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier Gruppearbejde om reklamefilm Spørgsmål til gruppearbejde (gør opmærksom på begreber i håndbogen) Slides: debatterende artikel Man kan da aldrig få for meget pølse!?! Alkohol gør noget ved os Eksamensøvelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Modernisme Et litterært og sprogligt forløb om modernistiske strømninger i 1900-tallets litteratur. Vi arbejder med tre nedslag i modernismen: ekspressionismen, 60'ermodernismen (konfrontationsmodernisme) og storbymodernismen. Eleverne tilegner sig viden om modernismen generelt samt hvad der kendetegner de tre strømninger. I forløbet arbejder vi udelukkende med lyrik, og eleverne øver sig i digtanalysen. I forløbet arbejdes der med en undersøgelsesorienteret og oplevelsesorienteret læsemetode. I slutningen af forløbet skriver eleverne deres egne modernistiske digte. Tillært viden og anvendte begreber: - ekspressionisme, konfrontationsmodernisme og storbymodernisme - modernitetserfaringen - inden for lyrikanalysen: sproglige billeder som metaforer, besjælinger, personificeringer og tingsliggørelser. Gentagelsesfigurer og modsætningsfigurer. Materiale: Litteraturhistorien på langs og tværs om de modernistiske strømninger Johannes V. Jensen: "Interferens" (1906) Tom Kristensen: "Det blomsterende Slagsmaal" (1920) Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960) Væbnet med ord og vinger - dokumentar om Michael Strunge (2017) Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981) Søren Ulrik Thomsen: "Hver dag" (1981)
Indhold	Kernestof: Johannes V. Jensen: "Interferens" (1906) Slides: Modernisme intro Tom Kristensen: "Det blomstrende Slagsmaal" (1920) 1. verdenskrig og ekspressionisme 60'er-modernisme Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960) Storbymodernisme To sokratiske samtaler om Rifbjergs "Livet i badeværelset" (1960) Vi ser en dokumentar om Michael Strunge. Terminsprøve refleksionsdokument. Analyserende artikel (2).docx description Terminsprøve refleksionsdokument. Debatterende artikel..docx description Terminsprøve refleksionsdokument. Reflekterende artikel..docx description Filmstriben: Væbnet med ord & vinger Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Eksistentialisme Et litterært forløb om eksistentialisme. Forløbet tager afsæt i den fire filosoffers tanker: Kierkegaard, Nietzsche, Sartre og Camus. Vi arbejder primært med den moderne eksistentialisme. I forløbet læser vi tekster fra 1800-tallet til i dag og anlægger et eksistentialistisk syn på tekstanalysen. Tillærte begreber: - Frihed, valg, angst, meningsløshed, absurditet - Kirkegaards stadier: spidsborgeren, æstetikeren, etikeren, den religiøse - om filosofferne: Sartre, Camus, de Beauvoir, Nietzsche og Kierkegaard - Nietzsche: herremoral og slavemoral - Sartre: at være "dømt til frihed" - Camus: Meningløsheden som det eneste, vi kan forvente af livet (livets absurditet) Materiale: Preben Rasmussen: "Men jeg er mig selv" (uddrag, 1997) Kirsten Justesen: Turns (1993) De eneste to: "Jeg har ikke lyst til at dø" (2010) Joachim Trier: Verdens værste menneske (2021) (VÆRK) "Angsten over, hvad man skal nå i livet, handler jo dybest set om døden". Interview med Joachim Trier (2022) Albert Camus: "Sisyfos-Myten" (uddrag, 1942) Folkeklubben: "Sort tulipan" (2018) Peter Seeberg: "Hullet" (1962) Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (1953) Karen Blixen: "En historie om en perle" (1942) N.F.S. Grundtvig: "Nyaars-Morgen" (uddrag, 1824)
Indhold	Kernestof: Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981) Søren Ulrik Thomsen: "Hver dag" (1981) Oversigt over tre modernistiske strømninger Strunge_ REBEL (Skrigerne).docx description Medbring jeres digt analogt! Arbejde med filosoffer (i modulet) Slides: Eksistentialisme Læs s. 9-11 i Rasmussens "Men jeg er mig selv" Verdens værste menneske Sørens Kierkegaards stadier på livets vej Arbejde med Joachim Triers Verdens værste menneske (2021) med inddragelse af dagens lektie I skal have set "Verdens værste menneske" færdig til dette modul Joachim Trier: Angsten over, hvad man skal nå i livet, handler jo dybest set om døden Folkeklubben: Sort Tulipan (2018) Slides: De franske eksistentialister DRTV - Manden i hullet: Stenen og overtossen Læs uddraget af Sisyfosmyten (Albert Camus, 1942) Arbejde i modulet: De Eneste To - Jeg Har Ikke Lyst Til At Dø Læs Peter Seebergs novelle Hullet (1962) Eksamensøvelse (i modulet) Læs Martin A. Hansens novelle "Paradisæblerne" (1953) Læs om den strukturalistiske læsemetode Forberedelse til sokratisk samtale Karen Blixen: "En historie om en perle" (1942) Arbejdsark til Grundtvig og grundtvigianismen Læs afsnittet "De levendes land" om Grundtvig og grundtvigianismen (s. 150-152 i pdf'en) Staffeldt indvielsen.pdf description St. St. Blicher: Præludium (1838)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Digitale hjælpemidler - Gyldendals online ordbøger https://www.ordbogen.com/da/ - Ordnet.dk - Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (Systime, 2017) (ibog) https://hbdansk.systime.dk/ - DANSKGRAM/Minlæring https://app.minlaering.dk/bog/3
Indhold	Kernestof: Eksamen 3x.docx description Vejret ser ikke så godt ud, så jeg tænker vi bliver på skolen alligevel :)
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Forløb#10
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb