Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Benedikte Fogh Rostbøll, Natasha Kahr
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb: retorik og epik
Titel 2 Nyhedsformidling
Titel 3 DHO: oplysningstiden
Titel 4 København i litteraturen. Værk 1
Titel 5 Retorik og argumentation
Titel 6 GCP. Karen Blixen som brevskriver og forfatter
Titel 7 Dokumentarfilm. Værk 2
Titel 8 Venskab og forelskelse i litteratur. Værk 3
Titel 9 Skrivecup: Tvivl
Titel 10 Romantikken
Titel 11 Romantikken fortsat. Værk 4: Blicher
Titel 12 GCP. Avisjournalistik med fokus på Tyrkiet
Titel 13 Det moderne gennembrud. Ibsen: Værk 5
Titel 14 Reklamer, reklame- og kampagnefilm
Titel 15 Realismer - modernismer
Titel 16 Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6
Titel 17 Litterære metoder
Titel 18 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb: retorik og epik

Introforløb med introduktion til danskfaget. Forløbets formål er at få et kendskab til basale teksttyper, genrer, analysemetoder og begreber, der arbejdes med i danskfaget. Dette indebærer et kendskab til opdelingen mellem det litterære, sproglige og mediemæssige fagområde. Eleverne introduceres til, hvad det vil sige at analyse og fortolke tekster.

Inden for litterære fagområde:
- forskellen mellem epik, lyrik og drama
- fokus på novelleanalyse, herunder miljøbeskrivelser og personkarakteristik
- fortælleforhold og synsvinkel
- kompositionsmodeller
- fremstillingsformer

Inden for det sproglige fagområde:
- det retoriske pentagram
- talegenrer
- Toulmins argumentationsmodel
- appelformer
- disposition
- eleverne udarbejder taler og omskriver talerne til læserbreve

Forløbsmateriale:
Håndbog til dansk (baggrund)

75-års tale for Danmarks befrielse (Tale: Mette Frederiksen, 2020)
Red børn fra sult (Kampagnefilm: Red barnet, 2015)
Most choking second a day video (Kampagnefilm: Save the children, 2014)

Raymond Carver: "Min" (1977)
Naja Marie Aidt: "Bulbjerg" (2006)
Pia Juul: "Opgang" (2001)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyhedsformidling

Nyhedsformidling

Formålet med forløbet er et kendskab til forskellige måder at formidle nyheder på. Her vil nyhedskritierne, journalistiske genrer og journalistikkens sprog danne den teoretiske ramme for forløbet. Forløbet bevæger sig inden for både det sproglige og det mediemæssige område. Fokus: Nyhedsjournalistisk og nyhedsartiklen, nyhedsreportagen og fake news.

Tillærte og anvendte begreber:

Nyhedskriterier (Aktualitet, væsentlighed, sensation, identifikation, konflikt)
Vinkling og vægtning af nyheder (eleverne sammenligner artikler fra Politiken og B.T. for genre, sprog og nyhedskriterier)
Nyhedsjournalistik: nyhedshistorien, referatet, interviewet og baggrundshistorien
Nyhedstrekanten
Nyhedsreportagen som journalistisk genre
Satiriske fake news
Fake news som løgnagtige nyheder, herunder de 3 zoner (Vestergaard og Hendricks)
Fiktionaliseringsstrategier (overdrivelse, forvrængning, fordrejning)
Desuden repetition af det retoriske pentagram, appelformer og sproglige virkemidler

Materiale:
- Baggrund:
Kapitlet "Avisens genrer" og "Nyhedsjournalistik" (Håndbog til dansk)
"Nyhedskriterier og vinkling" (fra hjemmesiden Avisen i undervisningen)
"Reportagen - journalistik" (Dybris, Grundtvig og Petersen: Journalistik i dansk – Breaking news)
"Fra vinkling til fake news" (fra Perspektiver i dansk)
"Fake news - et vidt begreb" (NKa's eget skriv)

Tekster:
"Lyder navnet Boieng 737 Max lidt ildevarslende? Det er ikke så underligt" (10/1-2024, Politiken)
”Afslører nye detaljer fra skrækfly: Vi var meget, meget heldige” (20/1-2024, B.T.)
Herman Bang: "Branden på Christiansborg Slot" (1884)
Facebook-opslag fra lastbilchauffør (som eksempel på fake news)
DR: "Tæt på sandheden" (episode 2, sæson 12)

Eleverne har i forløbet skrevet deres egne nyhedshistorier og reportager.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: oplysningstiden

Tværfagligt forløb mellem dansk og historie. Formålet med forløbet er et få kendskab til oplysningstiden som litterær periode, at kende til oplysningstidens idealer og værdier samt at træne analysekundskaber i læste tekster inden for perioden. Vi arbejder med flere forskellige genrer, blandt andet med karakterkomedien, den historiske roman og selskabssangen. Forløbet munder ud i, at eleverne skriver deres første store skriftlige opgave i gymnasiet (DHO-opgaven).

Tillærte begreber:
- Bredsdorff 6 kendetegn ved oplysningen: det antiautoritære, antielitære, verden som forbederlig, tolerance, empirisme, ligeret mellem mennesker
- Fornuft-begrebet og rationalisme
- karakterkomedien og komediens opbygning
- rejsemotivet i oplysningens litteratur (den traditionelle rejsebeskrivelse, den fantastisk-filosofiske fortælling og den følsomme rejseroman)

Materiale:
Thomas Bredsdorff: Hvad er oplysningen? (2004)
Citater fra oplysningsfilosofferne: Kant, Voltaire, Hobbes, Locke, Rosseau
Per Enquist: Livlægens besøg (2 uddrag, 1999)
Nikolaj Arcel: En kongelig affære (film, 2012)
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag: 2. akt, scene 1+2) (1723)
Ludvig Holberg: Niels Klim (uddrag, 1741)
Heiberg: "Selskabs-Sang" og "Sproggranskning" (1790)
Daniel Defoe: Robinson Crusoe (uddrag, 1719)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 København i litteraturen. Værk 1

Et forløb om København i litteraturen med fokus på værklæsning af Katrine Marie Guldagers novellesamling "København". Vi ser på, hvordan København og københavnere skildres i (nyere) københavnerlitteratur.

Som teoretisk udgangspunkt for forløbet introduceres eleverne for sted- og byteori.

Tillærte begreber:
- Blasethed, stimuli, overfladiskhed, ensomhed, fremmedgørelse, identitetsløshed (Simmel i "Storbyerne og det åndelige liv")
- Anonymitet, avaibilitet (Turéll i "Til storbyens pris")
- Ikke-steder (Marc Augé)
- "Out of touch together" (Zygmunt Bauman)

Værklæsning:
Katrine Marie Guldager: København (2004)

Forløbsmateriale:
Dan Turéll: "Til storbyens pris" og "Storby blues" (1977)
Michael Strunge: "Natmaskinen" (Vi folder drømmens faner ud, 1981)
Søren Ulrik Thomsen: "København con amore" (uddrag, 2006)

Eleverne skriver analyseopgave om Guldagers novelle "Sammenstødet" og en kreativ skriveøvelse, hvor de skal skrive med en observerende fortælleform.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Retorik og argumentation

Argumentationsanalyse og retorisk analyse.
Forløb, der træner argumentationsanalyse og retorisk analyse gennem analyser af taler og andre tekster.
Formålet med forløbet: At kunne bruge retoriske begreber i arbejdet med tekster.
At kunne identificere, analysere og vurdere argumenter i tekster.

Vigtigste begreber indenfor retorik og analyse af taler: Ciceros pentagram, taletype (lejlighedstale, politisk tale, informativ tale), appelformer, dispostion, sproglige virkemidler som fx triader, anaforer, allitterationer etc.

Vigtigste begreber indenfor argumentationsanalyse: Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper (fx autoritetsargumentation, skræmmeargumentation, glidebane, stråmand)

Læste taler:
John F. Kennedy: "Ich bin ein Berliner", 1963
Sofie Lindes tale ved zulu comedy galla, 2020
Mette Frederiksen: Undskyldningstale til godhavnsdrenegene og andre børnehjemsbørn, 2019
Fokus på genren "Nytårstaler". 5 grupper, hvor hver gruppe fik tildelt en nytårstale til analyse: Anna Juuls nytårstale, 2022, Maj My Humaidan 2024, Dronning Margrethe 2023, Mette Frederiksen 2024, Tine Høeg 2020.

Diverse debatindlæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 GCP. Karen Blixen som brevskriver og forfatter

Karen Blixen som brevskriver og essayist. Et GCP-forløb, der fokuserer på brevgenren, essaygenren og fortællingen– og på kulturmøde og globalisering.
Kendskab til og viden om :
-Karens Blixens forståelse af begrebet KULTURMØDE
-begreber til at analysere Karens Blixens essays  - og dermed essays af andre forfattere (vekslen mellem abstrakt og konkret)
- Karen Blixens liv og forfatterskab med særlig henblik på vinklen: Karen Blixen som en globaliseret kvinde og direktør for en kaffefarm i Afrika
- begrebet ”et motto” og om Karen Blixens mottoer
- epistolær (beslægtet med formmæssig, retorisk, stilistisk) analyse af forfatterbreve. Viden om det særlige ved brevgenren og Karen Blixen som brevskriver
- begreber til at anlægge forskellige synsvinkler på forfatterbreve. Fokus på DEIKSIS.

- At kunne analysere en fortælling af Karen Blixen (novelle-begreber + sproglige virkemidler)

Epistel: brev, litterær tekst i brevform

Epistolær: Hvad angår breve, ”brevgenremæssig”

Skriftligt: Den reflekterende artikel + skrive brev

Kernetekster:
Dokumentar: En fantastisk skæbne, Lowzow & Mandal, 2005
Karen Blixen: "Ringen" 1958 ,
"Sorte og hvide i Afrika", (1938), Samlede essays 1965
Mit livs mottoer, (1959) uddrag, Samlede essays  1965
Breve fra Karen Blixen fra  "Karen Blixen i Afrika", 2013: Til Ingeborg Dinesen, fragment 1914, Til Ingeborg Dinesen, Efteråret 1921.

Baggrundstekster:
Uddrag fra John Chr. Jørgensen:
"Brillante brevskrivere. Karen Blixen og H.C. Andersen", 2015.
"Om breve", 2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm. Værk 2

I dette forløb arbejder klassen med dokumentarfilmtyper, analysemodel til dokumentarfilm, fakta- og fiktionskoder, mockumentary mv.

Værk 2: "Bad Boy Breathing", Jeppe Hansen, 2014.


Læringsmål:

- demonstrere viden om dokumentarfilmens genretræk og karakteristiske virkemidler
- kende og kunne skelne mellem de fem dokumentarfilmtyper (Bill Nichols)
- kende begreberne ”faktakode” (autenticitetsmarkører) og ”fiktionskode” og kunne bruge dem i forbindelse med analyse af dokumentarfilm/ klip fra dokumentarfilm
- kunne analysere en dokumentarfilm /klip fra dokumentarfilm med begreber fra Håndbog til Dansk
- kunne svare på spørgsmålet: Hvad er en dokumentarfilm? (John Griersons definition)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Venskab og forelskelse i litteratur. Værk 3


I forløbet undersøger vi temaerne venskab og forelskelse i litteratur. Alle forløbets tekster fokuserer på forskellig vis på overgangssituationer, særligt på overgangen til voksenslivet og med fokus på forelskelse, venskab og trekantsdramaer i ungdomslivet.
Forløbet fungerer også som en repetition af litterær analyse, og eleverne har bl.a. skrevet en analyserende artikel om digtromanen "Tour de Chambre".

Kernetekster:
Tine Høeg, Tour de Chambre, 2020 (VÆRK 3)
Kristin Vego, "Genfærd" fra novellesamlingen "Se en sidste gang på alt smukt", 2022
Folkevisen "Ebbe Skammelsen"
Folkeeventyret "Kong Lindorm"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Romantikken

Forløbet  har til formål at præsentere klassen for de mange forskellige litterære retninger, der kommer til udtryk i perioden 1800-1870 med vægt på universalromantik, nationalromantik og romantisme. Der læses et udvalg af centrale tekster, herunder kanonforfatterne Oehlenschläger, H.C. Andersen, Grundtvig og St. St. Blicher ("Sildig Opvaagnen": VÆRK 4). Under arbejdet med nationalromantikken har vi diskuteret forskellige tolkninger af nationalitet, nationalisme og nationalfølelse.(bl.a. med inddragelse af Benedict Anderson og Anthony Smith).

Kernetekster:
Oehlenschläger: "Guldhornene", 1803
H.C. Andersen: " I Danmark er jeg født", 1850 (+ Isam B.)


Baggrund:
Om perioder og forfattere: Uddrag fra "Litteraturens Veje"
Kanon 14 (om Oehlenschläger) Podcast
Analyse af malerier fra perioden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Romantikken fortsat. Værk 4: Blicher

Romantikken fortsat.


Forløbet  har til formål at præsentere klassen for de mange forskellige litterære retninger, der kommer til udtryk i perioden 1800-1870 med vægt på universalromantik, nationalromantik , biedermeier, poetisk realisme og romantisme. Der læses et udvalg af centrale tekster, herunder kanonforfatterne Oehlenschläger, H.C. Andersen, Grundtvig og St. St. Blicher ("Sildig Opvaagnen": VÆRK 5). Under arbejdet med nationalromantikken har vi diskuteret forskellige tolkninger af nationalitet, nationalisme og nationalfølelse.

Kernetekster:
Grundtvig: "De levendes land", 1824.
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen", 1828
Aarestrup: "Til en Veninde", "Angst", 1838


Værk 4: St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen". Fokus på den "den blicherske novelle" og den upålidelige fortæller. Herudover fokus på træk af biedemeier, poetiske realisme og romantisme i værket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 GCP. Avisjournalistik med fokus på Tyrkiet

Medieforløb, hvor vi sætter fokus på avisen og dens genrer. Vi repeterer kort begreber fra forløb om nyhedsformidling i 1g og Innovationsforløb i 2g, idet vi sætter fokus på at at skelne mellem forskellige avistyper og genrer: nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende nyhedsjournalistik og servicejournalistik samt stofområder, nyhedskriterier, kompositionsprincipper, kilder, vinkler, sproglige og stilistiske strategier. Desuden repeterer vi fænomenerne fake news og clickbait. Vi repeterer også kort filmtekniske og dramaturgiske analysebegreber bl.a. begreber som fakta- og fiktionskoder og autenticitetsmarkører.

Forløbets hoveddel er en produktiv del, hvor eleverne i et projektarbejde selv skal skrive og præsentere en netavis med fokus på deres GCP-rejsedestination: Tyrkiet

Begreber fra Innovationsforløbet i 2g med problemstillingen:

"Hvordan får vi unge til at læse og se flere nyheder? Og ikke kun nyheder på sociale medier"

Appelformer, retorisk pentagram, nyhedskriterier, journalistiske genrer, kommunikatiosanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Det moderne gennembrud. Ibsen: Værk 5

Værk 5 : Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879

Det moderne Gennembrud.
Herunder skriftlighedsforløb 2

Fokus på, hvordan det moderne sætter aftryk i litterære teksters tematik og stil og på, hvordan Georg Brandes' krav om at sætte problemer under debat manifesteres i et udvalg af periodens litterære tekster. Tematisk fokus på køn og kvindefigurer - især Nora i Henrik Ibsens "Et Dukkehjem" (værk 5) (naturalistisk drama, dagligestuedrama, problemdrama) - og på Sædelighedsfejden og begreberne "sammnebrudslitteratur" og "naturalisme". Som et nutidigt perspektiv på en ældre periode og på kønstematikken inddrages tekster i relation til #MeToo.

Kernestof:
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879
Henrik Pontoppidan: "Havfruens sang", 1890
Amalie Skram: "Karens jul," 1885

Baggrundsstof:
Uddrag fra
Litteraturens Veje
Litteraurhistorien på langs og på tværs
Bødtcher-Hansen og Mose: "Det moderne gennembrud # MeToo", 2019




Skriftlighedsforløb 2

Skriftlighedsforløb med udgangspunkt i Løvfaldsopgave. Vi arbejder med peer to peer-feedback, genaflevering, grammatik-øvelser og forskellige feedforward- og feedbackteknikker. Med til skriftlighedsforløbet hører 9 såkaldte akademia-moduler, som afvikles i forbindelse med SRP og som varetages af forskellige af klassens a-niveaulærere. Fokus på, hvordan man skriver en akademisk opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Reklamer, reklame- og kampagnefilm

I forløbet undersøger vi, hvad der kendetegner kommunikationen i reklamer og reklamefilm. Vi laver billedanalyse og arbejder med begreber og teorier som fx Laswells kommunikationsmodel, virkemidler i argumentationen, forskellige reklametyper (afsender-, produkt-, modtager-, og markedsorienterede), modtagerforhold (fx Gallups kompasmodel) og forskellige typer reklamefilm (fx lyrisk, narrativ og oplysende).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realismer - modernismer

Modernismer og realismer i i det 20. århundredes litteratur

Modernismer og realismer i det 20. århundredes litteratur (vægt på første del af århundredet). Fokus på de forskellige under-ismer til overbegreberne modernisme og realisme. Realisme: Vægt på socialrealisme og Det folkelige gennembrud (Jeppe Aakjær, Matin Andersen Nexø). Modernisme: Vægt på tidlig modernisme, (Johannes V. Jensen, Edith Södergran) ekspressionisme (Tom Kristensen) forskellige former for futurisme (Emil Bønnelycke, Marinetti). Et enkelt nedslag i 1960'erne hos Peter Seeberg (modernisme, eksistentialisme, absurdisme)  - og så et spring op til 1980'ernes storbymodernisme, sidegademodernisme og kropsmodernisme (Michael Strunge).
Også fokus på forbindelseslinjer mellem modernistisk litteratur og modernistisk billedkunst.

Et gennemgående tema i en del tekster er fremstillingen af storbyen (særligt Bønnelycke, Strunge).


Vægt på lyrik-analyse og stilistik.

Primærtekster:
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag", 1900
Joh. V. Jensen: "Paa Memphis Station", 1906
Edith Södergran: "Vierge moderne", 1916
Tom Kristensen: "Angst", 1930
Emil Bønnelycke": "New York", 1919
Filippo Marinetti: "Det futuristiske manifest", 1909
Peter Seeberg: "Patienten", 1962
Michael Strunge: "Natmaskinen", 1981 (også læst i 1g)

Sekundærlitteratur:
Først og fremmest: Erik Svendsen og Steffen Auring: "Realismer og modernismer", 2010.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6

Tendenser i den nyeste tids litteratur. Værk 6




Fokus på to tendenser i litteraturen fra den nyeste tid: autofiktion (herunder begreberne: performativ biografisme, dobbeltkontrakt og paratekster herunder peritekster og epitekster) og klimalitteratur især tendensen"økopoesi" ved læsning af digte af Theis Ørntoft.
Ved klimalitteraturen generelt er fire kendetegn blevet fremhævet:
Klimalitteraturen er kendetegnet ved at interessere sig forfire afgørende spørgsmål:
1. Hvordan ændrer vores ideer om forholdet mellem menneske, natur og klima sig i
lyset af klimakrisen?
2. På hvilken måde balancerer mennesket mellem magt og afmagt?
3. Hvad er sammenhængen mellem det globale og det lokale?
4. Hvordan kan man eksperimentere sig frem til et sprogligt udtryk, der kan beskrive
klimakrisen?

Primærtekster:

Jørgen Leth: Uddrag af "Det uperfekte menneske", 2005
Liv Helm: Uddrag af "Hvis du er bange, så ryk tættere på", 2025
Theis Ørntoft: "Digte 2014": "Det er forvirrede tider" og "Min sorte kælders" (nøgleord: Dystopi, økopoesi, mørk økologi)
Podcast: "2010 .Klimakrisens ankomst til litteraturen", Informations litteraturhistorie 20 før 20, 29. april 2020. Vært: Anna von Sperling. Gæst: Litterat Tue Andersen Nexø.

Supplerende:
Thor Gustafsson: "Klimalitteratur", 2020: "Forord til læreren" + "Hvad er klimalitteratur"
Diverse talepairer og artikler om autofiktion
Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad 02.10.25 "Forfattere har ét favoritemne lige nu: Deres forældre"


VÆRK 6: Asta Olivia Nordenhof: "det nemme og det ensomme", 2013. Fokus på lyrik-analyse, semantiske felter, autofiktion, psykisk skrøbelighed, krop, skam, kapitalismekritik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Litterære metoder

P.S. Forløbet lå efter forløbet om "Det moderne gennembrud"

Litterære metoder
Formålet med forløbet var dels at styrke elevernes tekstanalytiske kompetencer gennem arbejde med nærlæsning og dels at introducere klassen til en række forskellige metodiske tilgange til analyse af litteratur.

Vi har gennemgået en række litterære analysemetoder: Strukturalisme, nykritik, psykoanalyse, ideologikritisk og socialhistorisk metode, feminisme og queer. Alle metoder er afprøvet i forbindelse med analyse af Naja Marie Aidts novelle "Når englene flyver", 1993.

Baggrund: Håndbog til dansk 3.7 : Litterære metoder
https://hbdansk.systime.dk/?id=241
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Tilladte hjælpemidler

i-bøger som må tilgås til eksamen

Min læring - bl.a. undersiden om God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

Håndbog til Dansk
https://hbdansk.systime.dk/

Littraturhistorien  - på langs og på tværs
https://litthist.systime.dk/?id=1


-Ordbog over det danske sprog, https://ordnet.dk/ods/forside
-ordnet.dk, https://ordnet.dk/

-Gyldendals onlineordbøger, https://www.ordbogen.com/da/mobile/




Info vedrørende skriftlig eksamen og digitale læremidler:

Til skriftlig eksamen og terminsprøve i dansk, må du som udgangspunkt ikke gå på internettet!

Du må gerne gå på ordbøger som ligger online.

Du må gerne anvende egne noter og undervisningsmateriale fra drevet, men du skal inden prøven downloade det hele til din egen computer.

Du må også gerne bruge indholdet fra de specifikke dybe links, der er at finde i undervisningsbeskrivelsen i Lectio, men disse skal du også have downloadet inden eksamen.

Du må gerne tilgå digitale filer fra undervisningsbeskrivelsen i lectio, der er for store til at blive downloadet. Det gælder for jeres vedkommende Håndbog til dansk og Min læring (God stil).

Det er ikke tilladt at benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly…)
Du må gerne have stavekontrol i Word

Kommunikation med omverdenen under eksamen er selvfølgelig altid absolut ulovligt. Det gælder chatfunktioner i fx Messenger, Twitter, Google drev osv.

Du skal selv sørge for, at du har slået alle pop-up-funktioner fra, så du ikke kommer til at modtage beskeder under eksamen og dermed bryde reglerne, uden det var tiltænkt.

Alle fysiske bøger og noter må gerne bruges, ligesom alle former for noter, der ligger downloadet på din computer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer