Holdet 3c ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Peter Bruun Hansen, Silas Kristensen
Hold 2025 ol/3c - 23 (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sokrates
Titel 2 Kunst
Titel 3 Mytologi
Titel 4 Homers Odyssé

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sokrates

I dette forløb stifter vi bekendtskab med Sokrates, og i forlængelse heraf med (1) Oldtidskundskab som fag, (2) Athen i 5. århundrede, (3) de kulturhistoriske forudsætninger for Sokrates' virke og (4) det sokratiske spørgsmål og Sokrates' betydning.

Kernetekster:
Platon, "Sokrates' forsvarstale", afsn. 4-13
Xenofon, "Erindringer om Sokrates", 4.1-2
Platon, Hulebilledet

Supplerende materiale
Cicero om Sokrates

Perspektiverende materiale:
David: Sokrates' død
Schack von Staffeldt: Platonismus


Ifm. læsningen af Sokrates' forsvarstale stifter vi bekendtskab med Sokrates' biografi, hans berømte motto "hen oida ouden oida" ("jeg kun ét, at jeg intet ved"), det sokratiske spørgsmål og motivet med Sokrates som filosofiens martyr.
Ifm. læsningen af enofon vil vi stifte bekendtskab med den sokratiske dialog som genre (herunder begreber som doxa, élenchos, aporía og epistéme), og især den såkaldte definitionsdialog, og med Sokrates' pædagogik.
Ifm. læsningen af Hulebilledet vil vi stifte bekendtskab med Platons udvidelse af den sokratiske filosofi og navnlig hans såkaldte idélære.


Vi perspektiverer til nyplatonismen i romantikken.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kunst

Kernestof fra den arkaiske periode ca. 700-479 f.v.t.:
Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion, ca. 590-580 f.v.t. (fig. 30, s. 50)
Kleobis og Biton, ca. 580 (fig. I.1, s. 6)*
Kalvebæreren, ca. 570-560 f.v.t.
Rayet-hovedet, ca. 530 f.v.t. (fig. VI.9, s. 76)*
Anavyssos-kouros, ca. 530-520 f.v.t. (fig. 31, s. 50)
Aristodikos-kouros, ca. 510 f.v.t. (fig. 32, s. 50)
Berliner-koren, ca. 580-570 f.v.t. (fig. 33, s. 51)
Kore fra Akropolis, ca. 510 f.v.t (fig. 36, s. 51)

Kernestof i den tidlige klassiske periode ca. 480-450 f.v.t.
Kritiosdrengen, ca. 490-480 f.v.t. (fig. 72, s. 95)
Tyrandræberne, ca. 480 (fig. VI.16, s. 83)*
Vognstyreren, ca. 475 f.v.t. (fig. 73, s. 96)
Zeus/Poseidon, ca. 460 f.v.t. (fig. 77, s. 98)
Diskoskasteren, ca. 450 f.v.t. (fig. 76, s. 98)

Kernestof i den højklassiske periode ca. 450-400 f.v.t.
Spydbæreren, ca. 440 f.v.t. (fig. 114, s. 135)
Kamp mellem kentaur og Iapith, ca. 437 f.v.t. (fig. VI.23, s. 91)*
Såret amazone, ca. 430 f.v.t. (fig. VI.26, s. 95)*
Paionios' Nike, ca. 425 f.v.t. (fig. VI.27, s. 96)*
Venus Genetrix, ca. 425 f.v.t.
Diadoumenos, ca. 430 - 420 f.v.t. (fig. V.2, s. 47)*

Kernestof i den senklassiske periode ca. 400-323 f.v.t.
Hermes med Dionysosbarnet, ca. 350 f.v.t. (fig. 142, s. 171)
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t. (fig. 143, s. 172)
Hvilende satyr, ca. 350-330 f.v.t. (fig. VI.29, s. 98)


Kernestof i den hellenistiske periode 323-31 f.v.t.
Portræt af Alexander d. Store, ca. 300 (fig. VI.35, s. 104)*
Laokoon-gruppen, ca. 100 f.v.t. (fig. 164, s. 201)
Galler, der dræber sig selv og sin hustru, ca. 230-220 f.v.t. (fig. 166, s. 203)
Fuld, gammel kone, 3.-2. århundrede f.v.t. (fig. 168, s. 204)
Bokseren, 200-tallet eller 80 f.v.t. (fig. 170, s. 205)
Udsnit af østfrisen omkring Pergamon-altret, Gigantomachi, ca. 170-160 f.v.t. (fig. 165, s. 202)
Afrodite, Eros og Pan, ca. 100 f.v.t. (fig. VI. 41, s. 111)*
Sperlonga-gruppen, Blindingen af Polyfemos, ca. 50 f.v.t.


Perspektiverende efterantikke værker:
Gian Lorenzo Bernini, Pluto og Proserpina, 1621-1622 (fig. 171, s. 205)


Romersk kunst
Augustus fra Primaporta, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. 195, s. 248)
Augustus i toga, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. VI.58, s. 125)*
Augustus som pontifex maximus, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. VI.60, s. 128)*
Trajan i feltherreuniform, tidlig 2. århundrede e.v.t. (fig. VI.59, s. 126)*
Antoninus Pius som græsk atlet, 2. århundrede e.v.t. (VI.57, s. 124)*

Perspektiverende efterantikt værk:
Gian Bernini, Aeneas, Anchises og Ascanius, 1618-19 (fig. IX, s. 183)

Anvendt litteratur:
Andreasen, B. & J. R. Poulsen 2013: Paideia, Aarhus
Kluge, M & K. Holm 2023: Kunsten at se på skulptur, Aarhus

OBS: Alle henvisninger er fra førstnævnte medmindre * er markeret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mytologi

Mytologi
Myter:
Ovid: Apollo og Daphne; Daedalus og Ikarus; Teiresias, Narcissus og Ekko
Hesiod: Zeus' magtovertagelse

Begreber:
- De 12 olympiske guder
- Monoteisme
- Mytologi (definition af "myte", mytens indhold: kosmos, theoi, anthropoi. Aitiologisk forklaring: deskriptive og normative myter. Successionsmyter)
- Polyteisme
- Theogoni
- Titan

Begreber hos Hesiod og Ovid:
- Antropomorfe guder
- Daktylisk heksameter
- Det homeriske spørgsmål
- Epitet
- Epos
- Formelvers
- Homerisk lignelse
- Musepåkaldelse
- Nemesis
- Rhapsoder
- Patronymikon
- Prolepse
- Prooimion
- Sofrosyne
- Theofani

Personnavne (foruden de 12 olympiske guder inkl. Hades):

Hos Hesiod:
- Gaia
- Kronos
- Rheia
- Uranos

Hos Ovid:
- Daedalus
- Daphne
- Ekko
- Ikaros
- Narcissus
- Teiresias



Anvendt litteratur
Primærlitteratur:
Hesiod: Thegonien, vers 453-506
Homers Hymne til Afrodite
Ovid: Metamorfoserne, 1. sang, vers 452-567, 3. sang, vers 316-510; 8. sang, vers 183 - 235


Sekundærlitteratur:
Andreasen, B. & Poulsen, J.R. 2012: Paideia. Aarhus
Hertig, H. 1999: Antikkens Mytologi, Haase
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Homers Odyssé

Odysséen
Vi har beskæftiget os med følgende fortællinger fra Odysséen:
Odysseus der fortæller sin rejse fra Troja til faiacherne (kikonerne - lotofagerne - Polyfemos - Aiolos' ø - åbningen af Aiolos' oksehudssæk - Aiolos' ø - laistrygonerne - Kirkes ø - (underverden, men ikke pensumopgivet) - Kirkes ø - sirenerne - Skylla og Charybdis - Solgudens ø - Odysseus' forlis - Kalypso - faiacherne)

Anvendte begreber:
- Antropomorfe guder
- Daktylisk heksameter
- Det homeriske spørgsmål
- Epitet
- Epos
- Formelvers
- Homerisk lignelse
- Hybris
- Kleos
- Moira
- Musepåkaldelse
- Nemesis
- Rhapsoder
- Patronymikon
- Prolepse
- Prooimion
- Sofrosyne
- Theofani
- Thymos
- Xenia

Personnavne og folkeslag (foruden de 12 olympiske guder inkl. Hades):

- Achilleus
- Aiolos
- Charybdis
- Faiacherne
- Hektor
- Kalypso
- Kikonerne
- Kirke
- Laistrygonerne
- Lotofagerne
- Odysseus
- Penelope
- Polyfemos
- Skylla
- Teiresias



Anvendt litteratur
Primærlitteratur:
Homer: 1., 9., 10., 12. sang
1.1-21
9.1-115; 193-566
10.1-141; 187-347
12.144-303; 377-453

Efterantiks perspektivværk:
Columbos, C. 2010 (film): Percy Jackson og Lyntyven (sekvens)
Holberg, L. 1725: Ulysses von Ithacia. Uddrag af 4. akt.
Riordan, R. 2006: Sea of Monsters. Uddrag af kapitel 14.

Sekundærlitteratur:
Andreasen, B. & Poulsen, J.R. 2012: Paideia. Aarhus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer