Holdet 3f ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Sørensen
Hold 2025 ol/3f - 23 (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.søjle: Homers Odyssé
Titel 2 3.søjle: Euripides' Medea
Titel 3 2. søjle: Skulptur
Titel 4 Platons filosofi: Løgn og sandhed ...
Titel 5 5.søjle: Ovids Metamorfoser - Myter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.søjle: Homers Odyssé

Vi læser uddrag af Odysseen. Vi fokuserer på Odysseus som homerisk helt og hans møde med gudinderne Kalypso, Kirke (og Athene) samt kvinderne Nausikaa og Penelopeia.

Vi arbejder også med:
- Genren epos og Homers karakteristiske træk som fortæller, bl.a. teorien om mundtlighed, musepåkaldelse, epiteter, patronymika, homeriske lignelser og formelvers
- Odysseus' hjemrejse (nostos) fra den trojanske krig
- Odysseus’ heltekarakter, ære (timé), ry (kléos) og slægt (oikos)
- Forholdet mellem guder og mennesker (do ut des), den guddommelige verdensorden, skæbne (moíra), de antropomorfe guder

I perspektiveringen har vi set, hvordan fortællingen om den rejsende Odysseus i en moderne kontekst kan lægge op til en debat om kønsroller, når synsvinklen flyttes fra helten til kvinderne som (fx) venter og længes - eller Musen, som savner anerkendelse for sit arbejde.

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due:
1. sang, vv. 1-105
5. sang, vv. 1-227
6. sang, vv.1-331
8. sang, vv.454-586
9. sang, vv. 1-36
10. sang, vv. 135-574
23. sang, vv. 85-240

Perspektivering:
Klaus Rifbjerg, Penelope på Ithaca (Det er i orden sagde jeg). Mytologi, 1970
Suzanne Vega, Calypso, 1987
Natalie Haynes, Tusinde skibe (kapitel 1), 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 3.søjle: Euripides' Medea

Vi ser på udviklingen af Medea gennem dramaet og hendes relation til de andre karakterer.
Vi fokuserer bl.a. på temaerne kærlighed/had, hævn/forsoning, kønsroller,  hellenere/barbarer, helt / antihelt samt Medeas mange roller: hustru, mor, kvinde, barbar, erinye (hævngudinde), vis og trolddomskyndig, ‘guddommelig’.

Vi har desuden arbejdet med dramaet som genre, herunder stiltræk og opbygning samt Aristoteles' dramateori (tragediens 3 enheder, desis, lysis, anagnorisis og peripeti ).

Det perspektiverende fokus er dramaets almengyldige problemstilling(er) med afsæt i Sara Stridsbergs nyfortolkning af Medea i stykket Medealand.

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Euripides: Medea (overs. Marcel Lysgaard Lech)

Perspektivering:
Sara Stridsberg, Medealand, Scene 8, 2009

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss.101-111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. søjle: Skulptur

FORLØBSBESKRIVELSE:
I første del af vores kunstforløb arbejder vi med at danne et overblik over den græske skulpturs udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid.
I den romerske skulptur fokuserer vi på kejserportrætter og ser nærmere på, hvordan romerne overtager det fuldt udviklede græske formsprog.

Vi har fokus på:
- Detaljeret beskrivelse og analyse af skulpturer
- Datering og fortolkning af skulpturer vha. periodernes særlige karakteristika
- Analysere og vurdere sammenhængen mellem skulpturernes formsprog og budskab og deres samtid.

Dernæst arbejder vi med perspektiverende skulptur og reflekterer over, hvordan antikken har sat sig spor i den efterantikke kunst. Vi har set på eksempler fra renæssance, barok, nyklassicisme, vitalisme og moderne skulptur.

Besøg på den Kongelige Afstøbningssamling

*** Eleverne eksamineres i kendte/ukendte monumenter til eksamen ***

MATERIALE:
Eleverne har mødt alle skulpturerne i Paideias skulpturafsnit og har arbejdet med udvalgte skulpturer herfra:

Arkaisk:
Koúros fra Sounion
Anavyssos-koúros
Aristodikos-koúros

Tidlig klassisk:
Kritios-drengen
Zeus eller Poseidon
Diskoskasteren  

Højklassisk:
Spydbæreren
Karyatide fra Erechtheion

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet
Afrodite fra Knidos

Hellenistisk:
Laokoon-gruppen
Fuld gammel kone

Romersk:
Augustus fra Prima Porta
Kejser Claudius (som Jupiter)

Perspektiverende skulptur:
Michelangelo, David
Bernini, Hades røver Persefone
Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind
Arno Breker, Der Kämpfer
Christian Lemmertz, Adam-Kadmon
Bjørn Nørgaard, Venus spejler spejler Venus
Alexander Liberman, Laokoon

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss.45-53, ss.93-100, ss.129-136, ss.171-176, ss.201-206, ss.247-254

SMK: Mysterier fra Museet #4: Gips!, 2019 (uddrag)
https://smkpodcast.podbean.com/e/mysterier-fra-museet-4-gips/

Tilbygningen - Skulpturstudier - Renæssancen: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/renaessancen
Tilbygningen - Skulpturstudier - Barokken: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/barokken
Tilbygningen - Skulpturstudier - Nyklassicisme: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/nyklassicisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Platons filosofi: Løgn og sandhed ...

Platons filosofi: Løgn og sandhed som et demokratisk problem

I forløbet bliver det undersøgt, hvordan de spørgsmål om løgn, ærlighed, indbildning og sandhed, der i debatten om AI’s indflydelse på uddannelse og politik er blevet aktuel på ny, kan belyses ved hjælp af Sokrates’ og Platons filosofi og de konflikter, der prægede deres samtids Athen.

Vi læser Hulebilledet, hvor Platon lader Sokrates fremlægge sin teori om sand erkendelse og uddannelse inden for rammerne af den såkaldte “idélære”, fulgt af de første 20 kapitler af Platons Gorgias, hvor Sokrates sammen med sofisten og retorikeren Gorgias forsøger at definere retorikkens væsen.

Hulebilledet læses i en traditionel ramme med fokus på idélæren og Sokrates’/Platons samfundskritik samt den allegoriske form.
Gorgias læses med fokus på flere aspekter af den sokratiske dialog: Sokratisk dialektik som filosofisk praksis og metode, hvordan idélærens begrebsapparat kommer til udtryk i dialogen, det politiske og samfundskritiske potentiale i mødet mellem Sokrates og aristokraternes retoriklærer, og vi trækker samtidig tråde til vor tids debatter om fake news og glansbilleder på sociale medier.

Anvendte begreber i arbejdet med tekstlæsning:
Dialektik / dialektisk metode
Majeutik / majeutisk metode  
Élenkos
Dóxa, Aporía, Epistéme
Ide og Fænomen
Anamnese

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Platon, Staten (uddrag): Hulebilledet (oversat af Harbsmeier m.fl.)
Platon, Gorgias (uddrag), afsnit 7-9 (oversat af Balslev og Gjørup)

Perspektivering:
Fake news:
Demokratisk samtale:
Øhrstrøm, Daniel: Svend Brinkmann: Dannelse handler om at komme væk fra sig selv, i: Kristeligt Dagblad, 29.07.2017 (uddrag)
Hall, Melvin: Plato, Rhetorical Art, ChatGPT, and The Sophist in the Machine, i: Medium, 21. april 2023 (uddrag)


Sekundærlitteratur:
Paideia ss.142-152
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5.søjle: Ovids Metamorfoser - Myter

I forløbet arbejder vi med Ovids fremstilling af forvandlingsmotivet og årsagerne til den enkelte forvandling, og herunder begreberne sofrosyne, ate, hybris og nemesis.  Tematikken skaberkraft/kunstneren binder myterne sammen.
Vi arbejder desuden med genrekarakteristika og mytens årsagsforklarende (ætiologiske) natur (hhv. deskriptiv og normativ).

I perspektiveringen ser vi eksempler på direkte henvisninger til myterne samt mere indirekte brug af motiver fra myterne. I perspektiveringen af Daedalus og Icarus har vi bl.a. talt om flyve-/faldmotivet som eksistensbillede.
I perspektiveringen af Pygmalion har vi bl.a. set på skabelsesmotivet ift. forholdet mellem mand og kvinde.

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due. Klassikerforeningens Kildehæfter, 2005.
- Daedalus og Icarus: VIII, vv.183-235 (ss.174-175)
- Pygmalion:  X, vv.243-297 (ss.226-227)
- Arachne VI, vv.1-145 (ss.121-125)

Perspektivering:
Karen Blixen, Vinger (1915)
Villy Sørensen, Pygmalion (1986)
(Perspektivteksterne er fra antologien 'Mytemotiver i dansk litteratur')
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer