Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Peter Bruun Hansen, Silas Kristensen
Hold 2025 ol/3w - 23 (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Græsk tragedie: Elektra af Euripides
Titel 2 Græsk epos: Homers Iliade
Titel 3 Kunst
Titel 4 Mytologi
Titel 5 Platon og AI: Sandhed og løgn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Græsk tragedie: Elektra af Euripides

Som introduktion til faget oldtidskundskab læser vi Euripides' tragedie Elektra (oversættelse Garff og Hjortsø, Gyldendal 1970)

Supplerende tekst: Uddrag af Aristoteles' Digtekunsten.

Perspektiverende tekst: Operaen Elektra af Hugo von Hofmannsthal og Richard Strauss.

Baggrundstekst: Paideia s. 101-111 + 115-116 samt PBH's arbejdsark om receptionshistorie.

I forløbet har vi talt om forskellige centrale tematikker i stykket og anvendt de genrebegreber der behandles i Paideia.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Græsk epos: Homers Iliade

NB: Dette forløb blev afkortet pga. PBH's sygemelding. Derfor blev kun dele af det planlagte pensum gennemgået, ligesom der ikke blev læst perspektiverende tekst.

I læsningen har vi fokuseret på genrelæsningen af Iliaden som udtryk for den mundtlige genre EPOS. Vi har udvidet vores kendskab til den trojanske og sagnkreds, som vi stiftede bekendtskab med ifm. læsningen af Euripides' Elektra. Vi har beskæftiget os med de typiske heroiske værdier (kleos, time, arete, aidos, aischron, kalos kai megas, agón). Vi har desuden sammenlignet det arkaiske syn på samfunds- og menneskeidealer med det klassiske, som vi mødte i Elektra. Det var formålet med forløbet at fokusere den videre læsning især på Agamemnon. Desuden at fortsætte diskussionen om menneskets forhold til det guddommelige, atter i kontrast med og som supplement til Elektra.

Kernetekst:
Homers Iliade, oversat af Otto Steen Due
- 1.1-305
- 2.1-492

Baggrundsstof:
-Paideia **-**
-PBH's Materialier om Homer og homerisk kunstsprog (https://docs.google.com/document/d/16dghgaxCPQxdtyBZN2XR9hoLztimGfnT91m4LttFlmM/edit?usp=sharing)
-Homeric Similes: A Searchable, Interactive Database by John Ziolkowski, Robert Farber and Denis Sullivan (https://terpconnect.umd.edu/~sullivan/SimileSearchR3.html)
-PBH's slideshow om den homeriske lignelse (https://docs.google.com/presentation/d/1hkgVub4bU5QP2VwahvxbDvdDos7re-kT1FfJHhcHwKU/edit?usp=sharing), med citater fra W. C Scott, The Artistry of the Homeric Simile (2009) og Karin Johansson, The Birds in the Iliad, Göteborg 2012.
-PBH's slideshow om Homer og græsk epos (https://docs.google.com/presentation/d/1ZRuWuzxrjhWXqbB7cGhtNHYCZ1Od-wAQPN53tE39PVE/edit?usp=sharing) (meget indhold stort set identisk med ovennævnte Materialier)
-Hitch, Sarah. 2009. King of Sacrifice: Ritual and Royal Authority in the Iliad. Hellenic Studies Series 25. Washington, DC: Center for Hellenic Studies. Side 14-15 og 67-68 (http://nrs.harvard.edu/urn-3:hul.ebook:CHS_HitchS.King_of_Sacrifice.2009)

Supplerende stof:
Vi studerede den geometriske såk. Mykonos-vase med henblik på at fortolke den tidlige græske kulturs forhold til den græske heroer (https://docs.google.com/presentation/d/11z8nfNYKfT2KbHQFuoG3ZFY1xDkP5YnYdUhmxoMPLSk/edit?usp=sharing)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunst

Kernestof fra den arkaiske periode ca. 700-479 f.v.t.:
Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion, ca. 590-580 f.v.t. (fig. 30, s. 50)
Kleobis og Biton, ca. 580 (fig. I.1, s. 6)*
Kalvebæreren, ca. 570-560 f.v.t.
Rayet-hovedet, ca. 530 f.v.t. (fig. VI.9, s. 76)*
Anavyssos-kouros, ca. 530-520 f.v.t. (fig. 31, s. 50)
Aristodikos-kouros, ca. 510 f.v.t. (fig. 32, s. 50)
Berliner-koren, ca. 580-570 f.v.t. (fig. 33, s. 51)
Kore fra Akropolis, ca. 510 f.v.t (fig. 36, s. 51)

Kernestof i den tidlige klassiske periode ca. 480-450 f.v.t.
Kritiosdrengen, ca. 490-480 f.v.t. (fig. 72, s. 95)
Tyrandræberne, ca. 480 (fig. VI.16, s. 83)*
Vognstyreren, ca. 475 f.v.t. (fig. 73, s. 96)
Zeus/Poseidon, ca. 460 f.v.t. (fig. 77, s. 98)
Diskoskasteren, ca. 450 f.v.t. (fig. 76, s. 98)

Kernestof i den højklassiske periode ca. 450-400 f.v.t.
Spydbæreren, ca. 440 f.v.t. (fig. 114, s. 135)
Kamp mellem kentaur og Iapith, ca. 437 f.v.t. (fig. VI.23, s. 91)*
Såret amazone, ca. 430 f.v.t. (fig. VI.26, s. 95)*
Paionios' Nike, ca. 425 f.v.t. (fig. VI.27, s. 96)*
Venus Genetrix, ca. 425 f.v.t.
Diadoumenos, ca. 430 - 420 f.v.t. (fig. V.2, s. 47)*

Kernestof i den senklassiske periode ca. 400-323 f.v.t.
Hermes med Dionysosbarnet, ca. 350 f.v.t. (fig. 142, s. 171)
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.v.t. (fig. 143, s. 172)
Hvilende satyr, ca. 350-330 f.v.t. (fig. VI.29, s. 98)


Kernestof i den hellenistiske periode 323-31 f.v.t.
Portræt af Alexander d. Store, ca. 300 (fig. VI.35, s. 104)*
Laokoon-gruppen, ca. 100 f.v.t. (fig. 164, s. 201)
Galler, der dræber sig selv og sin hustru, ca. 230-220 f.v.t. (fig. 166, s. 203)
Fuld, gammel kone, 3.-2. århundrede f.v.t. (fig. 168, s. 204)
Bokseren, 200-tallet eller 80 f.v.t. (fig. 170, s. 205)
Udsnit af østfrisen omkring Pergamon-altret, Gigantomachi, ca. 170-160 f.v.t. (fig. 165, s. 202)
Afrodite, Eros og Pan, ca. 100 f.v.t. (fig. VI. 41, s. 111)*
Sperlonga-gruppen, Blindingen af Polyfemos, ca. 50 f.v.t.


Perspektiverende efterantikke værker:
Gian Lorenzo Bernini, Pluto og Proserpina, 1621-1622 (fig. 171, s. 205)


Romersk kunst
Augustus fra Primaporta, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. 195, s. 248)
Augustus i toga, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. VI.58, s. 125)*
Augustus som pontifex maximus, tidligt 1. århundrede e.v.t. (fig. VI.60, s. 128)*
Trajan i feltherreuniform, tidlig 2. århundrede e.v.t. (fig. VI.59, s. 126)*
Antoninus Pius som græsk atlet, 2. århundrede e.v.t. (VI.57, s. 124)*

Perspektiverende efterantikt værk:
Gian Bernini, Aeneas, Anchises og Ascanius, 1618-19 (fig. IX, s. 183)

Anvendt litteratur:
Andreasen, B. & J. R. Poulsen 2013: Paideia, Aarhus
Kluge, M & K. Holm 2023: Kunsten at se på skulptur, Aarhus

OBS: Alle henvisninger er fra førstnævnte medmindre * er markeret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mytologi

Mytologi
Myter:
Ovid: Apollo og Daphne; Daedalus og Ikarus; Teiresias, Narcissus og Ekko
Hesiod: Zeus' magtovertagelse

Begreber:
- De 12 olympiske guder
- Monoteisme
- Mytologi (definition af "myte", mytens indhold: kosmos, theoi, anthropoi. Aitiologisk forklaring: deskriptive og normative myter. Successionsmyter)
- Polyteisme
- Theogoni
- Titan

Begreber hos Hesiod og Ovid:
- Antropomorfe guder
- Daktylisk heksameter
- Det homeriske spørgsmål
- Epitet
- Epos
- Formelvers
- Homerisk lignelse
- Musepåkaldelse
- Nemesis
- Rhapsoder
- Patronymikon
- Prolepse
- Prooimion
- Sofrosyne
- Theofani

Personnavne (foruden de 12 olympiske guder inkl. Hades):

Hos Hesiod:
- Gaia
- Kronos
- Rheia
- Uranos

Hos Ovid:
- Daedalus
- Daphne
- Ekko
- Ikaros
- Narcissus
- Teiresias



Anvendt litteratur
Primærlitteratur:
Hesiod: Thegonien, vers 453-506
Homers Hymne til Afrodite
Ovid: Metamorfoserne, 1. sang, vers 452-567, 3. sang, vers 316-510; 8. sang, vers 183 - 235


Sekundærlitteratur:
Andreasen, B. & Poulsen, J.R. 2012: Paideia. Aarhus
Hertig, H. 1999: Antikkens Mytologi, Haase
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Platon og AI: Sandhed og løgn

Kernetekster:
Platon, Staten (uddrag): Hulebilledet (oversat af Harbsmeier m.fl.)
Platon, Gorgias (uddrag), afsnit 1-20 (oversat af Balslev og Gjørup)

Perspektiverende tekster:
Thomas Telving: Filosof: AI og stemmekloning skubber os et skridt tilbage i Platons hule
(Altinget 18/9 2023, https://www.altinget.dk/etik/artikel/filosof-ai-og-stemmekloning-skubber-os-et-skridt-tilbage-i-platons-hule)
Schack von Staffeldt: Platonismus

Baggrundsmateriale:
Paideia s. 142-152
“Antikkens store tænkere - Sokrates” (dokumentarfilm)
Arbejdsark om receptionshistorie
Begrebsark til Platon

Supplerende materiale:
Platon: Myten om Teuth

I forløbet bliver det undersøgt, hvordan de spørgsmål om løgn, ærlighed, indbildning og sandhed, der i debatten om AI’s indflydelse på uddannelse og politik er blevet aktuel på ny, kan belyses ved hjælp af Sokrates’ og Platons filosofi og de konflikter, der prægede deres samtids Athen.
Vi læser Hulebilledet (indledt af en lærerstyret klassesamtale med gennemgang af Sol- og Linjebilledet såvel som Slavebeviset fra Menon), hvor Platon lader Sokrates fremlægge sin teori om sand erkendelse og uddannelse inden for rammerne af den såkaldte “idélære”, fulgt af de første 20 kapitler af Platons Gorgias, hvor Sokrates sammen med sofisten og retorikeren Gorgias forsøger at definere retorikkens væsen. Hulebilledet bliver læst i en traditionel ramme med fokus på idélæren og Sokrates’/Platons samfundskritik samt den allegoriske form. Gorgias læses med fokus på flere aspekter af den sokratiske dialog: Sokratisk dialektik som filosofisk praksis og metode, hvordan idélærens begrebsapparat kommer til udtryk i dialogen, det politiske og samfundskritiske potentiale i mødet mellem Sokrates og aristokraternes retoriklærer, og vi trækker samtidig tråde til vor tids debatter om fake news og glansbilleder på sociale medier.
Som eksempel på en aktualisering af Platons tankegods i en moderne kontekst har vi læst en debatartikel af filosoffen Thomas Telving, der benytter sig af Hulebilledet som analysemodel for det moderne menneskes virkelighed, der er splittet mellem et virtuelt og et virkeligt rum, og nu også mellem virkeligheden i virkeligheden og AI’s virkelighed.
Vi har også læst et digt af Schack von Staffeldt (Platonismus), hvor vi fokuserede på tværfagligheden med dansk og forskellen mellem en danskfaglig og en receptionsfaglig fortolkning af den nyplatoniske poesi i romantikken.

Anvendte begreber i arbejdet med tekstlæsning:
Dialektik / dialektisk metode
Majeutik / majeutisk metode  
Élenkos
Dóxa
Aporía
Epistéme
Ide
Fænomen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer