|
Titel
3
|
Kunst - græsk-romersk skulptur
I dette forløb ser vi på græske og romerske skulpturer.
Vi gennemgår udviklingen af skulpturerne - udgangspunktet er kunstkapitlerne i Paideia (figurnumrene og sidetallene henviser til Paideia).
Vi ser desuden hvordan den antikke skulptur har påvirket eftertiden med nedslag i tre perioder: renæssancen, nyklassicismen og vitalismen
Klassen har desuden været på besøg på:
- Glyptoteket
- Den Kongelige Afstøbningssamling, hvor vi har arbejdet projektorienteret med hvidhed, skulpturer i det offentlige rum, udstillingspraksis, kolonialisme og GCP.
Der eksamineres i ukendte skulpturer.
Basismonumenter
Mentuemhet, ca. 650 f.Kr. (fig. 30, s. 50)
Dipylonhovedet, 600 – 580 f.Kr.
Peploskoren, ca. 530 f.Kr. (fig. 35, s. 51)
Kore fra Akropolis, ca. 510 f.Kr. (fig. 37, s. 51)
Kouros fra Poseidonhelligdommen i Sounion, ca. 590 – 580 f.Kr. (fig. 31, s. 50)
Melos-kouros, ca. 560 fvt.
Volomandra-kouros, 550 f.Kr.
Anavyssos-kouros, ca. 530 – 520 f.Kr. (fig. 32, s. 50)
Kritiosdrengen, ca. 490 – 480 f.Kr. (fig. 72, s. 95)
Tyrandræberne, tidlig klassisk, 477 f.Kr.
Guden fra Artemision, ca. 460 f.Kr. (fig. 77, s. 98)
Metope fra Zeustemplet i Olympia, Herakles’ 12 arbejder – Hesperidernes æbler, ca. 460 f.Kr. (fig. 75, s. 97)
Apollon fra Kassel (Apollon Parnopios – Apollon græshoppedræber) 460 – 450 f.Kr.
Doryforos – spydbæreren, ca. 440 f.Kr. (fig 114, s. 135)
Ares Borghese, 420 f.Kr.
Den sandalbindende Nike fra Athene-Niketemplet på Akropolis, ca. 410 f.Kr. (fig 108, s. 131)
Ynglingen fra Antikythera, 340 f.Kr.
Apoxyomenos – Skraberen, ca. 330 f.Kr. (fig. 144, s. 172)
Afrodite fra Knidos, ca. 350 f.Kr. (fig. 143, s. 172)
Apollon Belvedere, ca. 350 f.Kr. (fig. 147, s. 175)
Sovende satyr eller Barberini faunen, 200 f.Kr.
Laokoon, ca. 100 f.Kr. (fig. 164, s. 201)
Galler der dræber sig selv og sin hustru, ca. 230 – 220 f.Kr. (fig. 166, s. 203)
Augustus fra Prima Porta, tidligt 1. århundrede e.Kr. (fig. 195, s. 248)
Augustus som Jupiter, første halvdel af 1. årh. e.Kr.
Kejser Claudius, ca. 50 e.Kr. (fig. 196, s. 248)
Perspektivmonumenter
Leonardo da Vinci, Den vitruvianske mand, ca. 1490
Michelangelo, Udsnit af Dommedag fra Det Sixtinske Kapel, 1536 - 1541
Michelangelo, Daivd, 1501 – 1508 (fig 115 s. 136)
Antonio Canova, Napoleon som Mars, 1802 – 1806 (fig. 116, s. 136)
Antonio Canovas Triumferende Perseus, 1804 - 1806
Bertel Thorvaldsen, Jason med det gyldne skind, 1803 – 1828
Bernardo Morescalchi, Calciatore (Fodboldspiller), 1932
Astrid Noack: Stående kvinde (Göteborg-pigen) 1939 – 1945 (fig. 39 s. 53)
Leni Riefenstahl: Stillbillede fra filmen Olympia, 1936 (fig. 79 s. 100)
Andet
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen. Paideia - Grundbog i oldtidskundskab. Systime 2012. S. 47 - 53, s. 93 - 100, s. 129 - 136, s. 171 - 176, s. 201 - 206 og s. 247 - 254.
Renæssancen: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/renaessancen
Nyklassicisme: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/perioder/nyklassicisme
Vitalismen: http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/antikken-laenge-leve-vitalismen-1900-1940
Læreplan
Faglige mål
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
- væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
- antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer
- Beskrivelse, analyse, datering og perspektivering af skulpturer i klassen og grupper
- Projektorienteret arbejde med hvidhed, skulpturer i det offentlige rum, udstillingspraksis, kolonialisme og GCP
|