Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Caroline Dybdal Holm
Hold 2025 ol/3y - 23 (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Epos: Homers Odyssé
Titel 2 2. Kunst: Skulptur
Titel 3 3. Tragedie: Medea
Titel 4 4. Løgn og sandhed som et demokratisk problem
Titel 5 5. Myter - Ovids Metamorfoser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Epos: Homers Odyssé

Vi læser uddrag af Odysseen. Vi fokuserer på Odysseus som homerisk helt og hans møde med gudinderne Kalypso og Kirke og kvinderne Nausikaa og Penelopeia.

Ydermere arbejder vi også med:
- Genren epos og Homers karakteristiske træk som fortæller, bl.a. teorien om mundtlighed, musepåkaldelse, epiteter, patronymika, homeriske lignelser og formelvers
- Odysseus' hjemrejse (nostos) fra den trojanske krig
- Odysseus’ heltekarakter, ære (timé), ry (kléos) og slægt (oikos)
- Forholdet mellem guder og mennesker (do ut des), den guddommelige verdensorden, skæbne (moíra), de antropomorfe guder

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Homers Odyssé, oversat af Otto Steen Due:
1. sang, vv. 1-105
5. sang, vv. 1-227
6. sang, vv. 454-586
8. sang, vv.
9. sang, vv. 1-36
10. sang, vv. 135-479
23. sang, vv. 85-240

Perspektivering:
Klaus Rifbjerg, Penelope på Ithaca (Det er i orden sagde jeg). Mytologi, 1970
Susanne Vega, Calypso, 1987
Natalie Haynes, Tusinde skibe (kapitel 1), 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Kunst: Skulptur

DEL I
I første del af vores kunstforløb arbejder vi med at danne et overblik over den græske skulpturs udvikling fra arkaisk til hellenistisk tid.

Vi har fokus på:
- Detaljeret beskrivelse og analyse af skulpturer
- Datering og fortolkning af skulpturer vha. periodernes særlige karakteristika
- Analysere og vurdere sammenhængen mellem skulpturernes formsprog og budskab og deres samtid.

MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med i del I:

Arkaisk:
Koúros fra Sounion
Anavyssos-koúros
Aristodikos-koúros
Phrasikleia
Peplos-koren

Tidlig klassisk:
Kritios-drengen
Zeus eller Poseidon
Diskoskasteren  
Metope fra Zeustemplet i Olympia

Højklassisk:
Spydbæreren
Diadoumenos
Paionios’ Nike

Senklassisk:
Hermes med Dionysosbarnet
Skraberen
Afrodite fra Knidos

Hellenistisk:
Laokoon-gruppen
Galler der sig selv og sin hustru
Bokseren
Fuld, gammel kone

DEL II
I anden del af vores kunstforløb arbejder vi med skulptur i romersk tid (fokus på kejserportrætter) og ser nærmere på, hvordan romerne overtager det fuldt udviklede græske formsprog i deres skulpturkunst.

Som afrunding på vores kunstforløb arbejder vi med perspektiverende skulptur og reflekterer over, hvordan antikken har sat sig spor i den efterantikke kunst. Vi arbejder med problemstillinger: Hvordan er den antikke skulptur og dens formsprog blevet brugt og/eller misbrugt i senere perioder? med udgangspunkt i følgende perioder/strømninger:
- Renæssance
- Barok
- Klassicisme
- Vitalisme
- Moderne tid / samtid

I vores kunstforløb har vi været på ekskursion til Den Kongelige Afstøbningssamling samt Glyptoteket.

MONUMENTER, som vi har arbejdet indgående med i del II:

Romersk tid:
- Prima Porta-stauen (hærfører)
- Antonius Pius (heroisk nøgenhed)
- Kejser Augustus (med toga)
- Kejser Claudius (iscenesat som en gud)

Nyklassiscisme:
- Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind, 1803-28
- H.W. Bissen: Orestes flygter fra furierne, 1887
- Antonio Canova: Perseus dræber Medusa, 1804-1806

Vitalisme:  
- Thyra Boldsen: En bokser beundrer sin overarm, 1913
- Kai Nielsen: Vandmoderen, 1920
- Arno Breker: Der Kämpfer / da. Kæmperen, 1938
- Arno Breker: Fackelträger “Die Partei” / da. Fakkelbærer - “Partiet”, 1939
- Bernardo Morescalchi: Calciatore / da. foldboldspilleren, 1932

Moderne/Samtid:
- Louise Bourgeios: Naturstudie, 1984
- Aske Jonathan Kreilgaard, Agape, 2021

Ydermere har vi også arbejdet med bemaling af skulpturer og begrebet marmorblindhed og hvad den hvide marmor har symboliseret i et historisk perspektiv, og vi har været på ekskursion til Den Kongelige Afstøbningssamling samt Glyptoteket.

Eleverne eksamineres i ukendte monumenter til eksamen.

Sekundærlitteratur:
Kluge, Marie & Holm, Katja, Kunsten at se på skulpturer, Systime, 2023, ss.  INDSÆT SIDETAL
Thorvaldsens Museum, Tilbygningen: Nyklassicisme, Antikken længe leve: Vitalisme 1900-1940, 1990 og frem
SMK: Mysterier fra Museet #4: Gips!, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Tragedie: Medea

Vi ser på udviklingen af Medea gennem dramaet og hendes relation til de andre karakterer.
Vi fokuserer bl.a. på temaerne kærlighed/had, hævn/forsoning, kønsroller,  hellenere/barbarer, helt / antihelt samt Medeas mange roller: hustru, mor, kvinde, barbar, erinye (hævngudinde), vis og trolddomskyndig.
Vi har desuden arbejdet med dramaet som genre, herunder stiltræk og opbygning samt Aristoteles' dramateori (tragediens 3 enheder, desis, lysis, anagnorisis og peripeti ).

Det perspektiverende fokus er dramaets almengyldige problemstilling(er) med fokus Sara Stridsbergs nyfortolkning af Medea i stykket Medealand.

BASISTEKSTER/EKSAMENSTEKST:
Euripides: Medea (overs. Marcel Lysgaard Lech)

Perspektivtekst:
Sara Stridsberg, Medealand, Scene 8, 2009

Sekundærlitteratur:
Andreasen og Refslund Poulsen, Paideia, ss. 28-29, 101-111, 115-116
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Løgn og sandhed som et demokratisk problem

I forløbet bliver det undersøgt, hvordan de spørgsmål om løgn, ærlighed, indbildning og sandhed, der i debatten om AI’s indflydelse på uddannelse og politik er blevet aktuel på ny, kan belyses ved hjælp af Sokrates’ og Platons filosofi og de konflikter, der prægede deres samtids Athen.

Vi læser Hulebilledet, hvor Platon lader Sokrates fremlægge sin teori om sand erkendelse og uddannelse inden for rammerne af den såkaldte “idélære”, fulgt af de første 20 kapitler af Platons Gorgias, hvor Sokrates sammen med sofisten og retorikeren Gorgias forsøger at definere retorikkens væsen.
Hulebilledet bliver læst i en traditionel ramme med fokus på idélæren og Sokrates’/Platons samfundskritik samt den allegoriske form.
Gorgias læses med fokus på flere aspekter af den sokratiske dialog: Sokratisk dialektik som filosofisk praksis og metode, hvordan idélærens begrebsapparat kommer til udtryk i dialogen, det politiske og samfundskritiske potentiale i mødet mellem Sokrates og aristokraternes retoriklærer, og vi trækker samtidig tråde til vor tids debatter om fake news og glansbilleder på sociale medier.

Som eksempel på en aktualisering af Platons tankegods i en moderne kontekst har vi læst en debatartikel af filosoffen Thomas Telving, der benytter sig af Hulebilledet som analysemodel for det moderne menneskes virkelighed, der er splittet mellem et virtuelt og et virkeligt rum, og nu også mellem virkeligheden i virkeligheden og AI’s virkelighed.

Anvendte begreber i arbejdet med tekstlæsning:
Dialektik / dialektisk metode
Majeutik / majeutisk metode  
Élenkos
Dóxa
Aporía
Epistéme
Ide
Fænomen

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Platon, Staten (uddrag): Hulebilledet (oversat af Harbsmeier m.fl.)
Platon, Gorgias (uddrag), afsnit 1-20 (oversat af Balslev og Gjørup)

PERSPEKTIVERING:
Thomas Telving: Filosof: AI og stemmekloning skubber os et skridt tilbage i Platons hule , Altinget 18/9 2023

Sekundærlitteratur:
Paideia s. 142-152
“Antikkens store tænkere - Sokrates” (dokumentarfilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Myter - Ovids Metamorfoser

Forløbsbeskrivelse:
I forløbet arbejder vi med Ovids fremstilling af forvandlingsmotivet og årsagerne til den enkelte forvandling, herunder begreberne sofrosyne, ate, hybris og nemesis. Vi arbejder desuden med genrekarakteristika (herunder Ovids stil og hvordan det romerske epos adskiller sig fra det græske (Homers Iliade og Odyssé)) og mytens årsagsforklarende (ætiologiske) natur (hhv. deskriptiv og normativ).
Tematikken skaberkraft/kunstneren binder arbejdet med myten om Daedalus og Icarus og Arachne sammen, mens vi i læsningen af myten om Arachne samt Actaeon og Diana bl.a. arbejder med, hvordan man kan se en parallel mellem de centrale temaer i Metamorfoserne og Ovids eget liv.

BASISTEKST/EKSAMENSTEKST:
Ovids Metamorfoser, oversat af Otto Steen Due.  
- Daedalus og Icarus: VIII, vv. 183-235
- Pygmalion, X, vv. 243-297
- Arachne VI, vv. 1-145
- Actaeon og Diana: III, vv. 131-252

PERSPEKTIVERING:
- Karen Blixen, Vinger, ca. 1915
- Villy Sørensen, Pygmalion, 1986

Sekundærlitteratur:
Emperors of Rome: Episode XXVII - Ovid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer