Holdet 2023 HI/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Søberg Høyer, Marie Brøndum
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetid og historiebrug
Titel 2 DHO - oplysningstid
Titel 3 Dansk kolonihistorie i danskernes erindring
Titel 4 1864: En nation fødes
Titel 5 Danmark i 1800-tallet
Titel 6 Pesten og dens konsekvenser
Titel 7 Holocaust og folkemord
Titel 8 Holocaust og folkemord II
Titel 9 Vietnamkrigen fra vietnamesernes synspunkt
Titel 10 Rom – fra bystat til imperium

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetid og historiebrug

Forløbet fungerer som en introduktion til historiefaget og forskellige former for historiebrug med udgangspunkt i Vikingetiden:

- Historie som (videnskabs)fag (faghistorie) med fokus på samfundet i Vikingetiden (historiografi), introduktion til det funktionelle kildebegreb i arbejdet med Rigs Vandring og kildekritiske analyser af kilderne Ibn Fadlans beskrivelse af Ruserne (omverdens syn på vikingerne) og Widukind om Haralds overgang til kristendommen samt Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (kristendommens indførelse i Danmark)

- Historie som identitetsdannelse (erindringshistorie) med fokus på Pierre Noras to erindringseksplosioner (1. erindringseksplosion i 1800-tallet og 2. erindringseksplosion fra 1970'erne til i dag), hvor der udarbejdes en diakron historiografisk analyse af 1800-tallets og nutidens erindring af Vikingetiden.

- Historie som underholdning (populærhistorie) med fokus på den populærhistoriske viking og tv-serien Vikings.

Forløbet blev afsluttet med en udstillingsanalyse af udstillingen Mød Vikingerne på Nationalmuseet, hvor eleverne arbejdede med den debat udstillingen har medført omkring brugen af fiktion (og fakta) i historiske udstillinger samt hvilken rolle museer (og i dette tilfælde Nationalmuseet) spiller for opretholdelsen af erindringsfællesskaber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - oplysningstid

Oplysningstid -DHO

I forløbet indgår DHO-opgaven.

Forløbet dækker følgende sider af kernestoffet:
– oplysningstiden
– kulturmøder: kolonisering.
– menneskerettigheder

Forløbet dækker primært følgende faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på oplysningstiden herunder trekantshandelen. og kulturmødet i dansk kolonihistorie.

Materiale:
Fokus 2 s. 34-38
Rostgaard & Schou - Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. side 57-65 samt side 70-71, s. 85-98,
Iversen - Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel 2020 s 65-75
Larsen og Smith - Introduktion til historie, kap 3 45-54 om periodiseringer, 2011
Wagner – På sporet af oplysningstiden, kap 1-4, 2020
Blom, Mads 2022: "Historisk metode" (e-bog fra https://historiskmetode.weebly.com)


Kilder:
Uddrag af Jacques-Bénigne Bossuet - Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter (forsvar for enevælde), 1709
"Ordener hænger man paa Idioter" af P.A. Heiberg, 1790
Trykkefrihedsordningen af 1799
Olympe de Gouges: "erklæring om kvinders rettigheder", 1791 (fra https://drive.google.com/file/d/1TH1zLoBsENu99He2VGMFnz_9HSyeb-Id/view?usp=sharing)
Den franske menneskerettighedserklæring af 1789 (i "på sporet af oplysningstiden")

Film: En kongelig Affære, Nikolaj Arcel, 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk kolonihistorie i danskernes erindring

I dette forløb arbejder vi med kulturmøder i Danmarks kolonihistorie med fokus på Guldkysten og de Vestindiske Øer. Senere i forløbet skal vi arbejde med imperialismen i 18- og 1900 tallet med Congo som eksempel. Til sidst i forløbet skal vi beskæftige os generelt med kolonisering og afkolonisering.

Kolonisering, imperialisme & afkolonisering.

Kulturmøde i dansk kolonihistorie.
Dansk slavehandel og kolonipolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 1864: En nation fødes

Forløbsplan - 1864 – En dansk nationalstat fødes
I dette forløb har klassen haft fokus på 1864 i et erindringspolitisk perspektiv. Der har været to nedslag i Første Slesvigske krig og Anden Slesvigske krig i 1864, hvor eleverne har beskæftiget sig erindringshistorisk med de to perioder (størst fokus på 2. Slesvigske krig) .

Faghistorisk har klassen beskæftiget sig med hvad der førte til Danmarks nederlag i 1864 og genforeningen i 1920. Erindringshistorisk har eleverne især arbejdet med fokus på historiebrug ved jubilæer samt museer som erindringsformidler. I denne forbindelse har eleverne også analyseret genforeningen i 1920 og mindehøjtidelighederne i 2020.

Vi har besøgt "Krigsmuseet" (Tøjhusmuseet) og lavet analyse af udstillingen.

Metode/teori:

Erindringshistorie
Mindehøjtideligheder
Fokus på museer som historieformidler.

I forløbet arbejdes der med følgende problemstillinger:

Hvilke forudsætninger var der for 2. slesvigske krig?
Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?
Hvorfor og hvordan er nederlaget blevet erindret?
Hvilken rolle spiller jubilæer i produktionen af erindringer?
Hvordan har erfaringerne fra 1864 påvirket dansk udenrigspolitik i eftertiden?


Faglige mål: (Fra bekendtgørelsen)

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark i 1800-tallet

Forløb om Danmark i 1800-tallet: Industrialisering, urbanisering, livet på landet og i byen, andelsbevægelse, arbejderbevægelsen.

Forløbet indeholder kildearbejde i grupper om Peder Madsens Gang med fokus på livet for de fattigste i byen, sygdomme og sygdomsforståelse og myndighedernes håndtering af sociale-/boligproblemer.

Vi har været på to ekskursioner:
- En omvisning i klunkehjemmet i samarbejde med dansk.
- En byvandring på Vesterbro med stop ved Hovedbanegården, Frihedsstøtten/Vesterport, Trommesalen, Vesterbrogade/Kaalundsgade, Skt. Matthæuskirke, Saxogade og Kødbyen. Fokus har været på byudvikling af brokvarterene efter nedlæggelsen af voldene, byggestil, boligforhold, fødevarerproduktion, modernitet.

Læste kilder:
Maleri: Edvard Pedersen: "Udvandrere på Larsens Plads".
Diverse kilder fra Peder Madsens Gang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pesten og dens konsekvenser

I forløbet arbejder vi med middelalderen og pesten med fokus på pestens betydning med udgangspunkt i problemstillingen: Hvilke konsekvenser havde pesten for middelalderens Europa?
Ydermere arbejder vi med kriterier for periodeindeling med udgangspunkt i middelalderen og renæssancen.
Forløbet har et metodisk fokus på kildekritik og mentalitetshistorie.

Andre centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvilken samfundsopbygning var der i middelalderen?
- Hvad var synet på verden og mennesket i middelalderen?
- Hvordan blev sygdomme behandlet i middelalderen?
- Hvad kendetegner kristendommens sygdomsopfattelse i middelalderen?
- Hvilke årsager var der til pestens udbredelse i middelalderens Europa?
- Hvad var kirkens og de kristnes forklaring på pesten?
- Hvorfor blev mange jøder i Europa forfulgt og dræbt under pesten?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust og folkemord

Forløbet omhandler 2. verdenskrig med specifikt fokus på Holocaust og folkemordets betydning for jøder og LGBTQ+-personer. Forløbet afsluttes med en række teoretiske overvejelser om Holocaust og folkemord generelt.

Centrale problemstillinger for forløbet:
1) Hvorfor lykkedes de tyske nazister med at tage magten i Tyskland i 1933?

2) Hvorfor indledte den tyske regering et massemord på jøder i løbet af 1930'erne og 40'erne?

3) Hvilke andre marginaliserede grupper blev forfulgt i periodens Tyskland og hvorfor?

4) Hvorfor var der ikke i Tyskland en udbredt modstand mod nazisternes racediskrimination og forfølgelse af minoriteter?

5) Hvordan erindres Holocaust og hvilke erindringspolitiske kampe er blevet udkæmpet omkring begivenheden?

Forløbet tager sit udgangspunkt i Kristian Iversens "Derfor Historie" (Columbus 2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og folkemord II

Vi fortsætter vores arbejde med Holocaust og studiet af folkemord mere generelt. I 2g beskæftigede vi os med forholdene omkring NSDAP's magtovertagelse i Tyskland. I denne anden del af forløbet beskæftiger vi os med krigsudbruddet og systematiseringen af folkemordet i løbet af 40'erne. Vi skal også undersøge nogle andre perspektiver, som Holocaust lægger op til, herunder:
- Antisemitismens rødder i Europa
- Arven efter Holocaust i Tyskland fra RAF til AFD
- Forfølgelsen af LGBTQ+-personer og erindringen derom
- Inddelingen af folkemord i Stantons ti stadier
- Historiografien omkring Holocaust
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vietnamkrigen fra vietnamesernes synspunkt

Forløbet undersøger Vietnam-krigen i krydsfeltet mellem antikolonial nationalisme, global supermagtskonflikt (kold krig) og vietnamesisk statsdannelse. Med udgangspunkt i primært vietnamesiske kilder arbejder eleverne med, hvordan konflikten både kan forstås som et led i en længere kontinuitet af modstand mod fremmed dominans og som et afgørende brud, der former det moderne Vietnam. Som indledning til forløbet introduceres eleverne til den kolde krig.
Metodisk arbejder vi med ophavsanalyse, funktionsbestemmelse og problemstillingskompetence.

Forløbets centrale problemformulering:
Hvordan blev Vietnam et brændpunkt i den kolde krig, og i hvilket omfang kan krigen forstås som både en fortsættelse af Vietnams antikoloniale modstand mod ekstern dominans og et brud, der skabte det moderne Vietnam?

Øvrige problemstillinger:
Hvordan prægede erfaringerne med fransk og japansk kolonialisme de vietnamesiske aktørers mål, strategier og selvforståelse under Vietnam-krigen?
Hvordan blev vietnamesiske nationale interesser sammenvævet med supermagternes globale konflikt som følge af krigen?
Hvordan påvirkede krigen sociale, økonomiske og politiske forhold i Nord- og Sydvietnam?
Hvordan bruges Vietnam-krigen i nutidens vietnamesiske nationale erindringskultur, og hvordan bidrager dette til dannelsen af et fællesvietnamesisk erindringsfællesskab?

Baggrundsstof
Lars Andersen et al.: ’Ideologiernes kamp og murens fald’ i Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd, Gyldendal 2010
Niels Bjerre-Poulsen: Vietnam - den kolde krigs slagmark 1945-1975, Systime 2023. Fra bogen har vi anvendt følgende kapitler:
o Kapitel 2: Besættelse, modstand, befrielse og kaos (1940–46)
o Kapitel 3: Første Indokinesiske Krig (1946–54)
o Kapitel 8: Tet-offensiven – krigens vendepunkt
o Kapitel 9: Vietnamkrigen kommer hjem til USA
o Kapitel 10: Vietnamisering (1969–72)
o Kapitel 11: Krigen får sin ende (1972–75)
o Kapitel 12: Aldrig mere Vietnam

Kilder
Trumandoktrinen
Kilder fra Bjerre-Poulsen, 2023:
o Phan Boi Chau (1907): ”Vågn op, vietnamesere!”
o Ho Chi Minh til Robert Lansing (1919)
o Albert Sarraut: Uddrag fra Grandeur et Servitude Coloniales  (1931)
o Le Van Chan, 1962
o Kilde 26, 27 og 28 (om Tet-offensiven)
o Kilde 18, 24 og 43 blev brugt til en prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Rom – fra bystat til imperium

Forløb om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme.
Eleverne undersøger, hvordan det romerske samfund var indrettet, hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, hvordan moderne teorier om imperier kan sættes i relation til det romerske imperium samt baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition. Derudover undersøges Romerrigets betydning for elevernes samtid og vores eget syn på og forståelse af den, specifikt i relation til vores syn på og forståelse af det moderne amerikanske imperium.

Centrale problemstillinger:
Hvad er antikken? Og hvorfor er den vigtig for os?
Hvad er et imperium? Hvorfor opstår imperier? Hvordan legitimeres de? Og hvorfor går de under?
Hvordan var den romerske republik organiseret?
Hvordan ekspanderede den romerske republik? Og hvad var konsekvenserne?
Hvorfor blev republikken erstattet af et kejserdømme? Og hvordan blev kejserdømmet legitimeret?
Hvem var hhv. Cæsar og Augustus? Hvorfor lykkedes Augustus hvor Cæsar fejlede, og hvad kan det fortælle os om vigtigheden af blød magt i imperiedannelse og -opretholdelse?
Hvad er arven fra det antikke Rom? Og hvad kan vi lære af dets historie?

Vigtige ord/begreber:
- Imperium og imperialisme
- Hård og blød magt / Direkte og indirekte magt
- Blandingsforfatning
o Monarki
o Aristokrati
o Demokrati
- Senatet
- Konsulerne
- Folkeforsamlinger
- Diktator
- Plebejere
- Patricier
- Nobiliteten
- Clientella-systemet
- Marius' hærreformer
- Kejserdømme
- Pax Romana
- Pietas og fatum

Kernestofmateriale:
- Bang, Peter F. m.fl., Imperier - fra oldtid til nutid, s. 14-20, 46-52, 56-58
- Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Systime 2021, s. 37-53 (inkl. diverse kildeuddrag fra Plutarch, Livius m.fl.)

Kilder:
- Uddrag fra Polybs Historie, 6. bog, kapitel 10-15
- Prima Porta-statuen
- Vergils Æneide, 6. sang, vv. 752-766, 777-800
- Uddrag af Res Gestae
- Tacitus’ vurdering af kejser Augustus

Supplerende stof:
- Kongerækken podcast, Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden
- Orden i Kaos, DR dokumentar 2002 (første 25 min.)
- YouTube-video: "History re-summarized: The Age of Augustus" - https://www.youtube.com/watch?v=H-iE-LlpCME
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger...
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer