Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Simon Valentin Mortensen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Slaveriets historie
Titel 2 DK fra det traditionelle til Oplysningstiden
Titel 3 Egypten fra Suezkanalen til Sisi
Titel 4 Holocaust
Titel 5 Danmarks udenrigspolitiske historie fra 1914
Titel 6 EU's historie fra 1945 til Brexit
Titel 7 Opsamlingsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Slaveriets historie

Forløbet behandler slaveriet med fokus på Antikken og Koloniseringen. I forbindelse med forløbet behandles historiske periodiseringsprincipper og systematisk kildekritik i form af ophavsanalyse af kilder med henblik på at undersøge holdninger til slaveriet i begge perioder. VI behandler materialistiske og idealistiske forklaringer på, hvorfor slaveriet blev udbredt blandt europæerne i Antikken og ifm. Trekantshandlen, men også hvorfor slaveriet stagnerede og blev begrænset i slutningen af de to perioder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DK fra det traditionelle til Oplysningstiden

Danmark bevæger fra 1050 og til 1800 fra at være et traditionelt kristent samfund ind i det tidligt moderne. Forløbet sætter fokus på, hvordan kristendommen, traditionen og monarkiets rolle forandres, i takt med at fornuften, borgerskabet og videnskaben vinder indpas på bekostning af adel og kirke. Forløbet introducerer elever for begreberne historiografisk narrativ, U-modellen, lineær progressiv, cyklisk/cirkulær, deisme, pietisme, oplyst enevælde, traditionel enevælde, stavnsbåndet. Aktører som kronprins Frederik, Johann Struensee, Christian VII, Ove Høegh Guldberg og Caroline Mathilde indgår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Egypten fra Suezkanalen til Sisi

Forløbet behandler Egyptens historie fra koloniseringen af landet indtil det Arabiske Forår. Fokus er på Egyptens forhold til udlandet, militærets rolle og det muslimske broderskab. Vi undersøger Imperialismens motiver og forudsætninger, kampen for afkolonisering og de efterfølgende krige med Israel indtil fredsslutningen i Camp David. Vi forsøger endeligt at forstå, hvorfor det arabiske forår kom til Egypten, og hvordan det påvirkede landet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Holocaust

Forløbets fokus er på Holocausts årsager og konsekvenser.
Vi undersøger fire  forskellige former for antisemitisme: religiøs, social, politisk og antizionistisk antisemitisme fra Antikken og Middelalderen indtil angrebet på Krystalgade synagogen i 2015.
Vi undersøger baggrunden for den nationalsocialistiske magtovertagelse i Tyskland både ift. aktør- og strukturforklaringer. Herunder den økonomiske krise, Hindenburgs rolle, antikommunismen, Første Verdenskrigs betydning og så videre.
Vi undersøger udviklingen i nazisternes politik overfor jøderne herunder både brud og kontinuitet ift. Nürnbergslovene, Krystalnatten, Einsatzgruppernes indsats og etableringen af udryddelseslejrene.
Vi ser også på oprettelsen af staten Israel i 1948, selvom det ikke udelukkende var en konsekvens af Holocaust, og på årsagerne til denne stat overlevede. Endeligt lærer vi om de aktuelle beskyldninger imod Israel for folkedrab ifm. krigen i Gaza.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks udenrigspolitiske historie fra 1914

Forløbet belyser de afgørende brud i dansk udenrigspolitisk historie fra 1914 og indtil Mette Frederiksens regering. Vi sammenligner neutralitetspolitik, besættelsen, indmeldelsen i NATO og tiden efter afslutningen på den Kolde Krig. Vi ser på forskellige variabler, som kan forklare de vigtigste brud. Aktører som Erik Scavenius, Thorvald Stauning, Anders Fogh Rasmussen, Hans Hedtoft og Hans Hedtoft optræder. Begreberne unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet, liberalisme, realisme, småstat, stormagt, aktør, struktur, intern og ekstern indgår i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU's historie fra 1945 til Brexit

Forløbet tager udgangspunkt i etableringen af EF og det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Hvorfor det blev de seks lande, som valgte at deltage, og hvorfor lande som Danmark og Storbritannien istedet valgte EFTA til at begynde med. Dernæst er fokus på at forstå, hvorfor Danmark valgte EF i 1972, og hvorfor folkeafstemningen dengang endte med et klar ja. Samt hvorfor dette ja til en vis grad kan forklare, hvorfor Danmark stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992 og derefter fik sine fire forbehold men forblev medlem. Årsagerne til den britiske beslutning om udmeldelse efter folkeafstemningen i 2016 behandles i sammenhæng med den generelt stigende modstand imod EU på højrefløjen fra 1992, ligesom konsekvenserne af Brexit for Danmark også belyses.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Opsamlingsforløb

I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper. Vi begynder med  slaveriets historie med fokus på Antikken og Koloniseringen. Dernæst er det Danmark fra det traditionelle kristne samfund til Oplysningstiden. Så er det Egyptens historie fra Suezkanalen til Sisi. Derefter Holocaust. Så Danmarks udenrigspolitiske historie. Til sidst EU's historie: europæisk integration.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer