Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Skov, Trine Mai Sørensen
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Erindringen om Danmarks tilblivelse -Vikingetiden
Titel 2 Oplysningstid - DHO
Titel 3 Middelalder - korstogene
Titel 4 USA - identitet og arvesynd
Titel 5 Europa 1814-1914 - drømmen om en bedre verden
Titel 6 Det romerske imperium
Titel 7 GCP - Canada: nationalisme og 'Nation building'
Titel 8 1. Verdenskrig - årsager og konsekvenser
Titel 9 Italiens historie - fra Mussolini til De Gasperi
Titel 10 Kronologiforløb - repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Erindringen om Danmarks tilblivelse -Vikingetiden

Erindringen om Danmarks tilblivelse -Vikingetiden

I forløbet “Erindringen om Danmarks tilblivelse 1” undersøgte vi vikingetidens betydning for den nationale identitet fra 1800-tallet og frem. Fokus lå særligt på statsdannelse og erindringshistorisk på Jellingstenen som erindringssted. Vi havde særligt fokus på vikingetiden.

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Metode:
• Erindringshistorie
• kildekritik

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner samfundet i Vikingetiden?
- Hvordan var omverdenens syn på vikingerne?
- Hvordan foregik overgangen til kristendommens indførelse i Danmark?
- Hvordan fremstilles/portrætteres vikingen i 1800-tallet/i dag?

Materiale:
Iversen & Pedersen, Danmark Mellem erindring og glemsel, kap.1-2, Columbus, 2014

Grubb, Ulrik, "Menneske og samfund, I: Blom m.fl., Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013

Baastrup, Maria, "Vikingerne og deres togter, I: Blom m.fl., Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013

Dobat, Andres, fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark, I: Blom m.fl., Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013

Hybel, Nils, "Det danske riges tilblivelse", I: Blom m.fl., Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013

Sonne, Lasse, "Nordisk religion og overgang til kristendom", I: Blom m.fl., Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet & Skoletjenesten, 2013


Kilder:
Jellingstenen
Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922
Uddrag af Jørgensen, A. D, " 40-tyve fortællinger". I : Iversen & Perdersen, Danmark Mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014
Uddrag af Olsen, Rikke Agnete, "41 fortællinger". I : Iversen & Perdersen, Danmark Mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstid - DHO

Oplysningstid -DHO
Klassen arbejder i dette tværfaglige DHO-forløb med oplysningstiden - både i Europa og Danmark - med særligt fokus på samfundskritik og rettighedsdiskussionen, herunder kvinders rettigheder, samt Struensees magtovertagelse og fald. Der bliver i forbindelse hermed arbejdet indgående med enevælden som styreform. Undervejs prøver eleverne kræfter med kildekritik, analyse af film i historiefaget samt analyse af historiebrug.

I forløbet indgår DHO-opgaven.

Der vil være fokus på følgende nedslag:
- En introduktion til oplysningsfilosofien
- Hvad kendetegnede enevælden i slutningen af 1700-tallet?
- Struensee, oplysningstanker og diktatur
- Oplysning og kvinder
- Oplysning og (samfunds)kritik

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder

Forløbet dækker primært følgende faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på oplysningstiden herunder trekantshandelen. og kulturmødet i dansk kolonihistorie.

Materiale:
Fokus 2 s. 34-38
Juliane Engelhart: “Frigjort, fornuftig og lovlydig (WA 2010)
Rostgaard & Schou - Kulturmøder i dansk kolonihistorie, s. side 57-65 samt side 70-71, s. 85-98,
Furier og føjelige fruer - Nye kvinderoller og idealer (Farlige forbindelser s. 28-33)
Forførende farlige forbindelser - Om seksualitet og moral (Farlige forbindelser s. 22-27)
På sporet af oplysningstiden kap.1-3., Hans Wagner, Lindhardt og Ringhof, 2020

Kilder:
Uddrag af Jacques-Bénigne Bossuet-Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter (forsvar for enevælde), 1709
Uddrag af Jean Jacques Rousseau: Samfundskontrakten, 1762 (Fokus 2 s. 50-52)
Uddrag af Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen, 1771
Uddrag af Francois Voltaire: Tolerance, 1764
Statsminister C. D. F. Reventlows tale den 1788
"Ordener hænger man paa Idioter" af P.A. Heiberg, 1790
Frihedsstøtten
Smædevers om Struensee-affæren: "Grev Struensees Bedrifter", 1772
Model af det Schimmelmannske system
Statistikker: den dansk-norske sukkerproduktion 1770 & 1798, Sveistrup og Willerslev, den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie, 1945, side 87-88
Uddrag af J.R. Haagensen ”De er skabt til at være trælle”, 1758
Billede af slaveejer, som opvartes af slaverinde, formentligt 1700-tallet, fra Nationalmuseet
Illustration af mundspreder fra Nationalmuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder - korstogene


Korstog og kulturmøde

Med udgangspunkt i oversigtlæsning om europæisk middelalder dykkes ned i korstogene. De politiske og mentalitetshistoriske årsager til til korstogene undersøges og efterfølgende ses på kirkens dalende magt under renæssancen og reformationen.Vi arbejder med korstogene i Mellemøsten samt i Spanien. Eleverne skal gennem forløbet få et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød, forklare deres historiske kontekst og vurdere vores tolkning og forståelse af dem idag.


Kernestof:
– Europæisk middelalder
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie  (kulturmøde: kristen og muslimsk kultur)
- ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Metodisk har vi i klassen blandt andet diskuteret: Historiebrug (eks. politisk brug af historien), kildekritik (tendens, repræsentativitet og kontekst/ophavssituation).

Materiale:
Vesteuropa i tiden inden korstogene , Lars Peter Visti Hansen, Korstogene. Idé og virkelighed, 2004, kap. 12 side 15-24
Fokus 1, side 125-142
Korstogene i eftertiden, Lars Peter Visti Hansen, Korstogene. Idé og virkelighed, 2004,  kap.12 side 136-138
Miniforedrag om feudalisme: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/?no_cache=1&cHash=0737641c118a6dcb0a6676af5945d763


Læste kilder:
- Kalif Omars pagt med de kristne (Fokus 1)
- Pave Urban 2.´s tale i Clermont i 1095 (Fokus 1)
- Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur (Fokus 1)
- Siete Partidas – Spansk lovsamling om muslimers stilling (Fokus 1)
- Amin Maalouf: Korstogene som araberne ser dem, 1997, s. 253-254.
- Hal Koch: Politikens Danmarkshistorie bd. 3, 1963, s. 340 om Danmark og korstogene
- Regine Pernoud: Korstogene, 1960, s. 6-7
- Samuel P. Huntington: The Clash of Civilizations, 1998, s. 210-211
- R. W. Southern: Ridder og klerk, 1962, s. 49

Øvrigt materiale:
De første 21 minutter af The Crusades: Crescent & the Cross - Episode 1
https://www.youtube.com/watch?v=9N981G0rs-0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - identitet og arvesynd

Fokus på de lange linjer i USA's historie fra puritanernes ankomst til Nordamerika i 1600-tallet til landets rolle som verdens mest magtfulde nation i kølvandet på den kolde krig. Vi har fokus på såvel den store som lille historie og undersøger to overordnede spor/temaer:
1) den nationale mytologi - de forestillinger og idealer, der har formet den amerikanske nationalkarakter og selvforståelse
2) udviklingen fra skrøbeligt og isolationistisk oplysningsprojekt til militær og kulturel supermagt

Arbejdet med de lange linjer i USA’s historie udgøres af følgende delemner:
- Uafhængigheden og konsolideringen af den amerikanske stat
- Ekspansionen mod vest og kulturmødet med den oprindelige befolkning
- Borgerkrigen og dens erindring
- Fra borgerkrig til supermagt
- Borgerrettighedsbevægelsen

Undervejs introduceres eleverne for centrale fænomener og begreber til forståelse af USA som land:
- Exceptionalisme
- Den amerikanske drøm
- Puritanisme
- Den amerikanske revolution
- Forfatningen og nogle af dens tilføjelser
- Forfatningspatriotisme
- Magtens tredeling
- Frontiertesen
- Manifest Destiny
- Monroe-doktrinen
- Isolationisme
- Inddæmningspolitikken
- Uformel imperialisme
- Racespørgsmålet og borgerrettighedsbevægelsen

Centrale problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor blev USA et selvstændigt land?
- Hvordan udviklede USA sig geografisk fra at omfatte de tidligere britiske kolonier i Nordamerika til den størrelse, landet har i dag?
- Hvad kendetegner landets nationale mytologi?
- Hvad betyder ’amerikansk exceptionalisme’?
- Hvilke konsekvenser fik landets selvstændighed og efterfølgende ekspansion for de indfødte amerikanere?
- Hvorfor udbrød der borgerkrig i 1861? Hvilke konsekvenser fik krigen? Og hvordan erindres den?
- Hvilke forhold har der været for sorte i USA både under og efter slaveriet?
- Hvornår og hvordan blev USA en supermagt?
- Har USA været imperialistisk?
- Hvilke historiske forklaringer kan der gives på den splittelse, der præger nutidens amerikanske samfund?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europa 1814-1914 - drømmen om en bedre verden

Forløb om det 19. århundredes Europa og dets mange store og gennemgribende forandringer og bevægelser. Vi ser nærmere på den teknologiske, sociale og kulturelle udvikling i det dobbeltsidede århundrede, der både bød på store drømme, optimisme, stabilitet og forbedrede levevilkår, men også elendighed, undertrykkelse, kynisme og en storpolitisk krudttønde, der skulle eksplodere i begyndelsen af det næste århundrede.
Eleverne har selv formuleret bærende spørgsmål til forløbet ved forløbsafrundingen.

Vigtige ord/begreber:
The Crystal Palace Exhibition
Den sociale revolution
Borgerskabet
Arbejderklassen
Industrialisering
Urbanisering
Sanitet og kloakering
Det sociale hierarki
De landflygtige
Suffragetterne
Kriminalitet
Udvandring
Globalisering
Kosmopolitter
Befolkningstilvækst
Forbrugerisme
Opdrift
Togdrift
Kønsdrift
Automobilen
Tidszoner
Victorianisme
Den europæiske koncert og Wienerkongressen
Napoleonskrigene
Arven fra den franske revolution
La belle epoque
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det romerske imperium

Om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme.
Eleverne undersøger, hvordan det romerske samfund var indrettet, hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, hvordan moderne teorier om imperier kan sættes i relation til det romerske imperium samt baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition. Derudover undersøges årsagerne til Romerrigets fald (bagvedliggende og udløsende faktorer) samt Det antikke Roms betydning for – og perception af – elevernes samtid.

Centrale problemstillinger:
Hvad er antikken? Og hvorfor er den vigtig for os?
Hvad er et imperium? Hvorfor opstår imperier? Hvordan legitimeres de? Og hvorfor går de under?
Hvordan var den romerske republik organiseret?
Hvordan ekspanderede den romerske republik? Og hvad var konsekvenserne?
Hvorfor blev republikken erstattet af et kejserdømme? Og hvordan blev kejserdømmet legitimeret?
Hvorfor gik Romerriget under?
Hvad er arven fra det antikke Rom? Og hvad kan vi lære af dets historie?

Vigtige ord/begreber:
- Imperium
- Imperialisme
- Direkte og indirekte magt
- Blandingsforfatning
- Monarki
- Aristokrati
- Demokrati
- De puniske krige
- Provinser
- Forbundsfæller
- Marius' hærreformer
- Kejserdømme
- Kejser Augustus og Roms vækst
- Pax Romana
- Det vestlige Romerriges undergang 476
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 GCP - Canada: nationalisme og 'Nation building'

Som optakt til klassens GCP-rejse til Canada har vi undersøgt en række forhold vedr. etableringen og markeringen af Canada som nation.

Fokus på forskellen på en nation og en stat. Og hvilken type stat/nation er Canada.

Er Canada udtryk for virkelighed eller utopi? Og ville Canada (og DK) ophøre med at eksistere, hvis ingen definerede sig som danskere.

Desuden fokus på centrale dele af den primordialistiske tilgang til nationalisme. Kan denne tilgang være med til at forklare nutidige politiske konflikter eller politiske forhold?

Og på centrale dele af moderniseringsteorien inden for nationalismeforskningen. Især, hvad modernisten Ernest Gellner mener når han hævder, at nationen ”er et værn mod fremmedgørelse”? Og hvad modernisten Eric Hobsbawm mener når han hævder, at nationer hviler på ”opfundne traditioner”? Eller hvad modernisten Benedict Anderson mener når han hævder, at nationen tilbyder ”et erstatningsfællesskab”? Hvordan passer det med Canadas 'nation-building'?

Og hvorfor mener alle modernisme-teoretikerne, at læsning, og dermed skolen/uddannelse, er en afgørende forudsætning for nationalismens opståen og fortsatte eksistens?

Vi har også undersøgt , hvilke væsentlige begivenheder eller udviklingstræk, der har præget Canadas historie. Særligt med afsæt i historiens genstandsfelter (politik, økonomi, kulturelle- og sociale forhold).



11. Overvej hvorvidt ovenstående teorier – eller blot nogle af dem – kan anvendes til at forklare, hvordan Canada er skabt og fungerer som en nation:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1. Verdenskrig - årsager og konsekvenser

Forløb om 1. Verdenskrig, 1914-1918, og dennes årsager, konsekvenser og hvordan den erindres. Vi går lige dele kronologisk og tematisk til værks med både militær- og kulturhistoriske briller og et hovedfokus på Vestfronten. Der bliver således set nærmere på krigens "store" såvel som "lille" historie, og krigen betragtes endvidere i et erindringshistorisk perspektiv for dermed at komme bag om dens myter og blive klogere på bearbejdningen af det omfattende historiske brud, den markerer. Vi har arbejdet med følgende undertemaer:

- Krigens årsager og dennes historiografi
- Krigens udvikling og lange linjer, primært i Vest
- Krigens konsekvenser og betydning for nutidens Europa
- Psykiske krigsskader og mentale spor
- De sønderjyske krigsdeltagere og den almindelige soldats vilkår
- Fredsslutningen i 1919
- Erindringen om krigen, primært i mellemkrigsårenes Tyskland

Centrale spørgsmål:
- På hvilke måder kan 1. Verdenskrig forstås som et historisk brud?
- Hvilke forklaringer kan der gives på krigens udbrud?
- Hvordan blev krigen udkæmpet? Og hvorfor blev den så langvarig og blodig?
- Hvilken betydning har krigen haft for vores verden i dag?
- Hvordan var det at være soldat i krigen?
- Hvorfor deltog dansksindede soldater i krigen? Og hvad kendetegnede deres krigsoplevelse?
- Hvordan er krigen blevet husket? Og hvorfor?
- Hvorfor blev freden med Tyskland ikke holdbar?

Metode/teori:
- Aktør/struktur
- Brud og kontinuitet
- Genstandsfelter

Centrale ord/begreber:
- Augustånden
- Verden af i går / La belle epoque
- Schlieffenplanen
- Langemark-myten
- Dolkestødslegenden
- Stillingskrig / udmattelsesslag
- Krigsneuroser
- Elan
- Imperialisme
- Nationalisme
- Stormagtsrivalisering
- Kaprustning
- Industrialisering
- Skuddet i Sarajevo
- Alliancenetværk
- Ententen
- Centralmagterne
- Zimmerman-telegrammet
- Monroedoktrinen
- Den uindskrænkede ubådskrig
- Lions led by donkeys-myten

Kernestofmateriale:
- Sørensen, Nils Arne, "1. Verdenskrig", fra denstoredanske.lex.dk
- Dan Carlin's Hardcore History, Blueprint for Armageddon I, 2013 (podcast hørt på Google Podcast - de første 67 min.)
- Klos, Mikael, Den 1. Verdenskrig - Europas historie 1870-1930, Systime 2004, s. 9-16, 41-49, 49-51, 56-65, 157-167
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, E-bog fra Systime.dk, 2020 (afsnit om baggrunden for krigen)
- Sørensen, Nils Arne, Den store krig, København 2005, s. 379-385
- Nissen, Kasper, Krigsneuroser - psykiske krigsskader hos danske veteraner efter 1. Verdenskrig, Middelfart 2020, s. 3-14, 23-29

Kilder:
- Leonhards, Jörn, ”Pandora’s Box” (2018), forsideillustration
- General Falkenhayns foredrag om den tyske operationsplan for 1916 fra Klos 2004, s. 74-76
- Uddrag af Ernst Jünger, Kampen som indre oplevelse, 1922, fra Klos 2004, s. 111-112
- Uddrag af Erich Maria Remarque, Intet nyt fra vestfronten, 1928, fra Klos 2004, s. 112-114
- Sangtekst til P.J. Harvey, "Hanging in The Wire", 2011
- Forsideillustration, Suddeutsche Monatshefte, april 1924
- ”Nåchtliche Begegnung mit einem Irrsinnigen”, Akvatinte af Otto Dix, 1924

Supplerende stof:
- Møller, Morten, "Urkatastrofen", Weekendavisen 1. august 2014
- Diverse citater, kort, tal og statistikker om krigen, bl.a. fra The Economist
- Elevoplæg om diverse kilder om sønderjydernes krigsoplevelser fra Nissen 2020, s. 13-22
- Diverse online-ressourcer fra research om bl.a. krigens store slag
- Klip fra BBC's Blackadder Goes Forth,1988 (set på Youtube)

Forløbspensum: ca. 140 ns.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer...
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale...
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Italiens historie - fra Mussolini til De Gasperi

Fokus på Italien efter 'den tabte fred' efter Versailles-traktatens underskrivelse. Særligt med inddragelse af hvordan fascismen opstår og etablerer sig i Italien. Hvordan erobrede, konsoliderede, anvendte og ændrede Mussolini fascismens udtryk i perioden 1922-1943.


Og hvordan dragede Mussolini nytte af sit blik for både verbal og grafisk kommunikation. Hvordan opstod Mussolini-kulten og hvilke fordele knyttede sig til denne særlige status, hvor kritik neutraliseres?

Og hvordan påvirkede samarbejdet med Hitler og nazisterne fascismens antisemitiske udvikling i tiden op til Holocaust? Hvordan kom den fascistiske arv til at præge Italien i efterkrigstiden?

Hvilken betydning fik det, at Italien i den første fase efter krigen fik en leder som Alcide de Gasperi? Hvordan gik det til, at Italien oplevede at rykke sig fra en tilstand af fattigdom til - efter det såkaldt økonomoske mirakel - at blive en økonomisk magtfaktor i det nye Europa?

Desuden har vi undersøgt hvordan sproget kan være en nøgle til at forstå den italienske nationalkarakter. Særligt har vi undersøgt italienske begreber som 'fare un furbo', un fesso, raccomandazione, dietrologia samt fænomener som futurisme, amoralsk familisme og oppurtunisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb - repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer