|
Titel
4
|
GCP - Hvorfor er Korea koreansk og delt?
Forløbet omhandler Koreas historie, og er bl.a. en introduktion til landet, som er klassens GCP-destinationsland og derfor mål for studierejsen i 3.g
Fokus i forløbet er først en introduktion til den tidligste koreanske historie, hvoraf eleverne skal kunne besvare forløbets overordnede spørgsmål.
Efterfølgende fokuseres på Koreas nyere historie, fra Koreakrigen og fremad.
Ved gennemgang af Koreakrigen fokuseres på selve forløbet, USAs rolle og forberedelse på konflikten, samt Kinas rolle i konflikten.
Forløbet afrundes med et fokus på Koreakrigens konsekvenser, herunder de to forskellige lande, der opstår efter Koreakrigen, frem til en nutidig kontekst for opdelingen.
Efter forløbet skal eleverne kunne besvare følgende problemstillinger:
Hvorfor er Korea koreansk (og ikke kinesisk eller japansk)?
Hvad var årsagerne til Koreakrigen?
Hvordan forløb Koreakrigen, og hvilke alliancer var i spil?
Hvilken international kontekst udspillede Koreakrigen sig i, herunder Den kolde krig og FNs rolle som en udløber af USSRs boykot af sikkerhedsrådet?
Hvilke konsekvenser fik Koreakrigen, både lige efter krigen og set i et nutidigt perspektiv?
Hvad er status på delingen af Korea, herunder scenarier ift. en genforening?
Materiale:
- Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring. Systime, 2005: side 11-18, 32-38
- Christensen, Asger Røjle: Undskyld på japansk. Japans fortid og nutid i krig og fred. Trykværket, 2017: side 163-167, 173-178
- Bjørneboe, Lars et.al: USAs krig i Korea. Gyldendal, 1981: side 13-19
- Madison Park, Why the Korean War still matters, CNN 2013
Kilder:
- General MacArthur om strategien i Østasien, marts 1949 i Bjørneboe et. al. s. 56
- Memorandum til Det nationale Sikkerhedsråd, april 1950 i Bjørneboe et. al. s. 61-63
- Præsident Trumans erklæring om Korea, 27.6.1950 i Bjørneboe et. al. s. 66-67
- Pressekommentarer til krigsudbruddet, juni 1959, i Bjørneboe et. al. s. 69-70
- Senator Taft, juni 1950, i Bjørneboe et. al. s. 70-72
- Senator Wherry, juni 1950, i Bjørneboe et. al. s. 73-74
- Senator McCarthy, juli 1950, i Bjørneboe et. al. s. 75-76
- Tekst 23: Beslutningen om krigsdeltagelse, i Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring. Systime, 2005: s. 118-123
Supplerende:
- "Korea", opslag på Globalis.dk
- P. Roberts, “The International Impact of the Korean War.” I The Korean War at Fifty: International Perspectives. Ed. Mark F. Wilkinson. Virginia Military Institute, 2004, pp. 276-289
- Diverse hjemmesider v. elevresearch og rejseprojekter om national identitet, nationalisme, skolevæsen, ungdomskultur etc.
Følgende faglige mål er i spil i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i ..... verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale..... og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i ........verdens historie
- stats- og nationsdannelser.....
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
|