Holdet 3j HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tomas Westh Nørrekjær
Hold 2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?
Titel 2 Oplysningstiden (DHO)
Titel 3 Fortidens imperier - storhed og fald
Titel 4 De store opdagelser og koloniseringen
Titel 5 GCP: Grønland - fra koloni til selvstyre
Titel 6 GCP-Medborgerskab
Titel 7 Fra neutralitet til international aktivisme
Titel 8 Folkedrab
Titel 9 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?

Forløbet omhandler udviklingen af Romerriget som en verdensmagt, afsluttende med Romerrigets sammenbrud.
Fokus i forløbet har været på at arbejde med kildebrug, årsag-virkningsrelationer i historiske forløb og den historiske arv fra Romerriget.
Undervejs i forløbet er følgende historiske problemstillinger undersøgt:
Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?
Hvilke interne faktorer fastholdt Romerrigets magtstatus?
Hvorfor skiftede magtstrukturen fra republik til kejserrige?
Hvilken rolle spillede slaver for udviklingen?
Hvilken rolle spillede kristendommen for udviklingen?
Hvilke interne og eksterne faktorer førte til syvende og sidst til Romerrigets sammenbrud?

Følgende faglige mål har været i spil i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbets hovedvægt ligger på tiden før 500
Forløbet tager udgangspunkt i Europa

Forløbets omfang er ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstiden (DHO)

Klassens forløb i DHO har omhandlet oplysningstiden, både set i en europæisk og en dansk kontekst.
Forløbet introduceres med en overordnet gennemgang af Danmarks historie med fokus på periodiseringspincipper for Danmarkshistorien.
Følgende temaer er behandlet:
- Oplysningstiden som en filosofisk strømning i Europa, og hvordan den kom til udtryk i Danmark. Eksemplificeret med Struensees rolle under Christian VII's regeringsperiode.
- Danmark som slavenation. Her har fokus været på trekansthandelen, kolonisering, merkantilisme og hvordan kolonifortiden erindres.
- Kvinders rolle i oplysningstiden, eksemplificeret ved læsning af forskellige oplysningstænkeres syn på kønsroller, og Olympe de Gouges modsvar til den franske menneskerettighedserklæring. Herunder et kig på den franske revolution koblet til oplysningsidealerne.
Periode:
Forløbet fokuser på perioden ca. 1500-1900

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie

KERNESTOF:

-̶ Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- Politiske og sociale revolutioner
̶- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- Historiebrug og -formidling
̶- Historiefaglige teorier og metoder.

FAGLIGE MÅL:


-̶ Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbets omfang: Ca 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fortidens imperier - storhed og fald

Formålet med forløbet er, at tydeliggøre, at den førmoderne verden i høj grad var domineret af imperier, som havde en række fællestræk – selvom der også var væsentlige forskelle imperierne imellem.

Følgende problemstillinger er behandlet i forløbet:
- Hvordan opstod fortidens imperier?
- Hvordan udøvede imperierne deres magt?
- Hvorledes blev imperierne præget af perioder med fremgang og hvordan blev fremgang afløst af tilbagegang og forfald?
- Hvorfor og hvordan kollapsede imperier, og hvad fulgte efter sammenbrud?

Fokus er på, hvordan hvert imperium opstod, hvordan de blev opretholdt, hvordan imperiedannelserne skabte grobund for fx økonomisk, teknologisk og kulturel udvikling, og hvordan de gik til grunde eller oplevede andre former for kollaps/tilbageslag.

Følgende kernestof er behandlet:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag̶
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion – herunder også tilbageslag.
- Statsdannelser samt styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder

Fokus for forløbet er todelt:
Den del af forløbet, der fokuserer på Romerriget har hovedvægten lagt på tiden før 500
De to andre dele, om Kalifatet og  Kina har hovedvægten lagt på tiden fra 500 - 1500, altså kulturer udenfor Europa og USA.

Samlet omfang: ca 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 De store opdagelser og koloniseringen

Forløbet har fokus på den teknologiske udvikling der førte til de store opdagelser og konsekvenserne af disse, i form af koloniseringen af områder udenfor Europa.
Der er blevet lagt vægt på de enkelte kolonimagters ensartethed og forskelligheder i ft. at udforme kolonierne, med henblik på at afgøre koloniernes funktion i forhold til kolonimagten.
Forløbet er afgrænset tidsmæssigt til 1400-tallets første forsøg på kolonisering fra Portugal og Spanien, og afsluttende med slavehandelens ophør i starten af 1800-tallet.

Tidsmæssigt fokus:
500-1500
1500-1900

Kernestof:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfanget af det benyttede materiale udgør ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 GCP: Grønland - fra koloni til selvstyre

Forløb om Grønlands historie med fokus på den danske forbindelse, grønlændernes identitet og selvstændighedsspørgsmålet. Formålet med forløbet er hovedsageligt at klæde eleverne på til at besøge deres GCP-destination og bidrage til opbyggelsen af en bredere viden om Grønlands kultur og samfund, herunder et tværfagligt projekt med afsæt i et epokalt nøgleproblem. I forløbet undersøges følgende styrende problemstillinger:

- Hvorfor indgår Grønland og Danmark i et rigsfællesskab?
- Hvordan har danskerne behandlet grønlænderne? Og hvordan har den danske indflydelse påvirket grønlænderne?
- Hvad kendetegner den grønlandske identitet og selvforståelse?
- Hvilke historiske årsager ligger bag de sociale problemer i Grønland?
- Hvordan har 2. Verdenskrig, den kolde krig og stormagtspolitik generelt præget udviklingen i Grønland?
- Hvorfor blev Grønland knyttet tættere til Danmark i en periode, hvor kolonier ellers fik større uafhængighed?
- Hvad er baggrunden for det grønlandske selvstyre? Og hvad er udsigterne for grønlandsk uafhængighed af Danmark?

Forløbet byder desuden på ekskursioner til  Christianshavn for at iagttage, hvordan Grønland er repræsenteret i byrummet og Nationalmuseet for at foretage museologisk analyse af Grønlands rolle i museets udstillinger.

Hovedvægten i forløbet ligger på perioden efter 1900.
Forløbet dækker den del af læreplanen, hvor fokus i et forløb skal være på samfund udenfor Europa og USA.
Omfanget af det benyttede materiale udgør ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 GCP-Medborgerskab

I dette forløb har vi beskæftiget os med medborgerskab gennem historien i et begrebshistorisk perspektiv. Vi har haft følgende nedslag: antikken, enevælde, de store revolutioner, demokrati i 1800-tallet, ideologierne socialisme og nazisme, efterkrigstiden og nutiden.

Formålet med forløbet har været at opfylde følgende mål fra GCP-læreplanen: “- stifte bekendtskab med hvordan borgerskabsbegrebet har udviklet sig for på den måde at forstå, hvordan det at være verdensborger i dag adskiller sig fra tidligere tiders borgerskabstanker og hermed også sætte eleverne i stand til at vurdere de forpligtigelser der følger med verdensborgerskabstanken”.

Vi har arbejdet diakront med disse centrale problemstillinger:

Hvilke  kontinuitet og hvilke brud er der i synet på borgerskab/verdensborgerskab/medborgerskab fra antikken til i dag?

Hvilken forståelse af pligter og rettigheder?

Hvad kendetegner “den gode borger”?

Følgende kernestof er inddraget i forløbet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Periode:
Alle de nævnte perioder i læreplanen er inddraget i forløbet. Da forløbet er begrebshistorisk har der ikke været et tidsmæssigt specifikt fokus. Af samme grund tæller det også med som supplerende stof jf læreplanens pkt. 2.3

Forløbets samlede omfang: Ca 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra neutralitet til international aktivisme

Overordnet fokus:
Med udgangspunkt i den nuværende danskeudenrigspolitik, dykker vi ned i dansk udensrigspolitik i det 20. århundrede.
Følgende delemner er behandlet:
- Dansk neutralitet i mellemkrigstiden.
- Samarbejdspolitikken under besættelsen.
- Dansk udenrigspolitik under den kolde krig og fodnotepolitikken i 1980erne.
- Danmark på den globale scene i 1990'erne og i 00'erne.
I den forbindelse har fokusområdet været den danske reaktion på internationale konflikter (Jugoslavien, Afghanistan og Irak).

Forløbet er derfor delt op i disse dele:
- Dansk udenrigspolitik fra 1914-1948
- Dansk udenrigspolitik under den kolde krig
- Aktivistisk dansk udenrigspolitik som retningsgivende efter den kolde krig
- Aktivistisk dansk udenrigspolitik, krigen i Afghanistan. Bearbejdet vha filmen Armadillo
- Aktivistisk dansk udenrigspolitik under kritik, deltagelse i Irakkrigen
- Hvordan bruges erindringen om besættelsen under 2. verdenskrig for og imod Danmarks internationale engagement?
- Muhammedkrisen og dens kobling til den aktivistiske udenrigspolitik
- Dansk udenrigspolitik post-Covid

Forløbet er afsluttet med arbejde med fælles udarbejdelse af et bilagssæt med fokus på træning af det funktionelle kildebegreb, hvor alle elever har indtalt en individuel screencast.

Samlet omfang: ca. 60 sider.

Grundbogsstof:
Søndberg, Olaf: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime, 2012. s.83-92, 115-128, 137-157
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab

Forløbet omhandler folkedrab som en tilbagevendende begivenhed i det 20. århundredes verdenshistorie

Med udgangspunkt i diskussionen vedr. folkedrab i Gaza har klassen i forløbet arbejdet med definitionen af folkedrab samt den juridiske baggrund for at navngive disse forbrydelser som folkedrab.

Dernæst har vi arbejdet med at analysere folkedrabets anatomi, for at kunne besvare spørgsmål som: Hvor har der været begået folkedrab? Hvem er ofrene? Hvem udfører folkedrab? Hvilke lighedspunkter er der mellem de forskellige folkedrab? Hvordan erindres folkedrab?

Klassen har i fællesskab arbejdet indgående metodisk med holocaust

I klassen har vi arbejdet med cases vedr folkedrab, som eleverne i grupper har undersøgt med henblik på at forstå forskelle og ligheder i tid og rum for forskellige folkedrab. Følgende cases er behandlet: Det armenske folkedrab, Holodomor i Ukraine, De røde Khmerer i Cambodia, Srebrenica og Rwanda, Darfur og folkedrabet på kurderne i Irak.

Følgende faglige mål er inddraget i undervisningen:

̶ Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg̶
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof fra læreplanen er behandlet i forløbet:

- Holocaust og andre folkedrab
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Stats- og nationsdannelser
̶ Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ Politiske og sociale revolutioner
̶ Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ Historiebrug og -formidling
̶ Historiefaglige teorier og metoder.

Forløbets omfang er på ca 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologiforløb

Afsluttende kronologiforløb med henblik på at skabe overblik over brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper i de forløb vi har arbejdet med i det treårige historieforløb.

Elevernes arbejde har primært til formål at skabe dette overblik, og at kunne udarbejde historiefaglige problemstillinger til det gennemgåede materiale fra alle tre år. Herigennem trænes eleverne til at være forberedt på, hvordan et eksamensspørgsmål i historie er opbygget, og hensigtsmæssigt besvares.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer