Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Barbara Sievers, Peter Lego Fursund
Hold 2023 HI/k (1k HI, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion samt historisk metode og kildekritik
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 Oplysningstiden (DHO sammen med dansk)
Titel 4 Osmannerriget - det muslimske imperie
Titel 5 Dansk kolonitid
Titel 6 1864
Titel 7 Afrikas historie - optakt til studietur i Uganda
Titel 8 Besættelssen i et erindringshistorisk perspektiv
Titel 9 Holocaust
Titel 10 Det antikke Rom - storhed og fald
Titel 11 Vietnam - Ideologiernes kampplads
Titel 12 Fra kvinde til kønshistorie - kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion samt historisk metode og kildekritik


* Hvad er historie?
* Hvorfor er historie relevant?
* Læreplanens mål i Historie A
* Historisk metode
* Kildekritiske begreber


Kernestof: "Fra antikken til reformationen" (Fokus 1) 1. kap.: "Introduktion til historie"





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Oplysningstiden (DHO sammen med dansk)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Osmannerriget - det muslimske imperie

I dette forløb skal vi forstå det osmanniske riges storhed og fald - samt relatere det til dagens moderne Tyrkiet. Formålet ar at opnå indsigt ihvordan magtkampe, religion, kultur og storpolitik udspillede sig i en muslimsk kultyrkreds og på den baggrund forstå hvordan nutidens Tyrkiet er en slags brobygger mellem vesten og den muslimske verden.

Grundmateriale: Kitir, Steffensen & Petersen: "Tyrkiet" (2012), s. 8-50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk kolonitid

Forløbsplan til Dansk kolonitid

Iversen, 2 udg.
Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel kapitel 3, s 63-97

I forlængelse af forløbet om oplysningstiden arbejder vi videre med Danmarks fortid som kolonimagt med udgangspunkt i Dansk Vestindien.
Vi beskæftiger os med den danske grundfortælling om kolonitiden (’den uskyldige kolonialisme’) samt de historiske forudsætninger for denne, bl.a. kilden Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 betydning.   
I forløbets sidste del arbejder vi med filmen Viften fra 2023 i et erindringshistorisk perspektiv: Hvem fremstilles som helte og skurke og kan filmen karakteriseres som en modfortælling?
Forløbet afrundes med, at vi ser nærmere på den debat der er i vores egen samtid om hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere kolonimagter skal forholde sig til hinanden i dag.

Centrale spørgsmål:
Hvorfor deltog Danmark i koloniseringskapløbet?
Hvilke forhold var der for de slavegjorte på Jomfruøerne?
Hvilket menneskesyn gjorde sig gældende i oplysningstiden?
Hvilke argumenter var der for slaveri i oplysningstiden?
Hvorfor solgte Danmark øerne?
Hvad er den danske grundfortælling om tiden som koloniherrer?
Hvordan bearbejdes en fortid med Danmark i rollen som undertrykker?
Hvordan fremstilles Danmark som kolonimagt i Viften? Hvem fremstilles som helte og skurke? Og kan filmen karakteriseres som en modfortælling?
Hvordan skal efterkommere af de tidligere slavegjorte og de tidligere koloniherrer forholde sig til hinanden og fortiden?

Kernestof
Globalisering
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Iversen, Kristian m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2020, ss. 63-90
- Østebø, Silvie Ulrikke: Efterkommer af slave: Danmark bør også diskutere ændring af vejnavne, TV2, 12. juni 2020   
- Møller, Nynne Hein: Slavehandlerstatuer rives ned verden over: Hvad skal vi gøre i Danmark?, DR, 12. juni 2020
- Brandt, Flemming m.fl.: OVERBLIK Her er de officielle danske undskyldninger – og dem, der ikke blev givet, DR, 13. august 2019
- MYTE: Var Danmark det første land, der ophævede slaveriet? Fra: Danmarkshistorien.dk
- Ludvigsen, Jacob, Ny film om dansk slavefortid blander brutalitet og humor: »Det var ekstremt voldeligt bare at skulle sidde og tage imod alt det lort«, Soundvenue, 17. april 2023
- Christensen, Ralf, Dansk slaverifortid får en på kasketten i den sarkastiske og revsende Viften, Information, 20. april 2023


Kilder:
- Ernst Schimmelmanns indtægter, Trekantshandlen. Fra: ukendt
- Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792. Fra: Danmarkshistorien.dk
- Specifikation over udskibede og døde slaver 1778-1982. Fra: Statens Arkiver
- Johan Lorenz Carstens "En Almindelig Beskrivelse om Alle de Danske, Americanske eller West-lndiske Ø-Lande", ca. 1740 (uddrag). Fra: Statens Arkiver
- Tegning fra den britiske debat om slaveri, 1792. Fra: Wikipedia Commons
- Schmidt, Gudrun Marie: Uddrag af artiklen ”De virkelige helte fra Dansk Vestindien” Fra: Politiken, 29. marts 2017
- Pedersen, Evander: Uddrag af artiklen "Giver det mening at undskylde for slaveriet i Dansk Vestindien?" Fra: Kristeligt Dagblad, 4. januar 2017
- Skielboe, Ida Marie R. m.fl: Uddrag af Vores historier - Et undervisningsmateriale om dansk kolonialisme i Vestindien. Fra: Iversen, Kristian m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2020
- Rasmussen, Lars Løkke: Tale ved Transfer Day på St. Croix, d. 31. marts 2017. Fra: Iversen, Kristian m.fl.: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Forlaget Columbus, 2020
- Neye, Anna: Viften (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1864


Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb har klassen haft fokus på 1864 i et erindringspolitisk perspektiv. Der har været to nedslag i Første Slesvigske krig og Anden Slesvigske krig i 1864, hvor eleverne har beskæftiget sig erindringshistorisk med de to perioder (størst fokus på 2. Slesvigske krig).

Faghistorisk har klassen beskæftiget sig med hvad der førte til Danmarks nederlag i 1864 og genforeningen i 1920. Erindringshistorisk har eleverne især arbejdet med fokus på historiebrug ved jubilæer samt museer som erindringsformidler. I denne forbindelse har eleverne også analyseret genforeningen i 1920 og mindehøjtidelighederne i 2014 og 2020.
Derudover har eleverne arbejdet med serien "1864" (afsnit 1 og 2) og hvordan serien forholder sig erindringspolitisk til debatten om danskhed i samtiden.

Vi har besøgt "Krigsmuseet" (Tøjhusmuseet) og lavet analyse af udstillingen.

Centrale problemstillinger:
- Hvilke forudsætninger var der for 2. slesvigske krig?
- Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?
- Hvorfor og hvordan er nederlaget blevet erindret?
- Herunder: Hvordan skildres 1. og 2. Slesvigske Krig i fiktionen/tv-serien 1864?
- 1864 og dens virkningshistorie: Hvordan har Danmark som nation bearbejdet traumet fra 1864?
- Hvilken rolle spiller jubilæer i produktionen af erindringer?
- Hvordan har erfaringerne fra 1864 påvirket dansk udenrigspolitik i eftertiden?
- Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?

Læste kilder:
- Peter Faber: Dengang jeg drog afsted (Den Tappre Landsoldat), 1848
- Otto Bache: Soldaternes hjemkomst til København 1849, 1894
- Slesvig-Holstenerne på flugten igennem Flensborg 9. april 1848, 1848
- DR: Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten, 2017 (indtil minuttal 00:32:23)
- Orla Lehman, Casinotalen, 20 marts 1848
- Madsen, Kristian: Rasmus Glenthøj: Krigen i 1864 var kun et håndslag fra dansk succes, Politiken, 20. april 2014.         - Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848
- Tom Buk-Swienty: Uddrag af Dommedag Als, 2010
- Bent Blüdnikow: Pia Kjærsgaard: Jeg er dybt rystet over 1864-serien, Berlingske, 9. oktober 2014
- Kim Kasrtrup: Carsten Jensen giver 1864 5 stjerner, Ekstra Bladet 12 oktober 2014
- Bo Maltesen: Interview med Rasmus Glenthøj: ’1864’ er en fortsættelse af nationalt selvpisker, og det er lidt trættende, 13. oktober 2014
- Deadline: Bornedal om ’1864’-kritik: Præmaturt og latterligt: https://www.youtube.com/watch?v=pBNl_qJAaf0
- Statsminister Helle Thorning Schmidts tale ved 150-året for 1864, 2014: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsministerens-tale-ved-150-aaret-for-1864-den-18-april-2014-i-dybboel/
- Statsminister Mette Frederiksen tale ved genforeningsarrangement på Dybbøl Banke den 15. juni 2020: https://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-genforeningsarrangement-paa-dybboel-banke-den-15-juni-2020/
- Ole Bordnedal, "1864" afsnit 1 og 2.

Fremstillingsmateriale:
- Iversen, Kristian & Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Columbus, 2020, ss. 10-16, 98-135
- Brunbech, Peter Yding: Krigen i 1854 (2. Slesvigske Krig), Danmarkhistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/krigen-i-1864
- Kampen om historien: Tabet af Sønderjylland, 24. maj 2020
- Hansen, Hans Schultz: Genforeningen 1920 – historiepolitik og erindring, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/genforeningen-1920-historiepolitik-og-erindring

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiebrug og formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Afrikas historie - optakt til studietur i Uganda

Forløbet blev afholdt som en optakt til klassens studietur til Uganda.
I forløbet har vi arbejdet med:

• Det første møde med Afrika
• Hvordan var europæernes økonomiske tankegang med til at grundlægge international slaveri?
• Hvad handlede trekantshandelen om ?
• Hvordan kan man (måske) forklare, at slavegjorte afrikanere blev betragtet som en vare?
• Hvorfor hænger kolonialisme og imperialisme tilsyneladende sammen?
• Hvilke konsekvenser fik det for den især den slavegjorte, men også den øvrige afrikanske befolkning?
• Forskellige motiver havde europæerne til at bedrive imperialisme/kolonialisme i Afrika.
• Hvorfor er det efter så mange års kolonisering netop i årene omkring 1960, mange afrikanske lande opnår selvstændighed?
• Hvilket politisk system blev herefter det dominerende i Afrika – og hvilke årsager var der formentlig til, at netop denne indretning blev den mest udbredte?
• Hvordan kan man beskrive hhv. stat, marked og civilsamfundets interne relation i det typiske postkoloniale afrikanske land?
- Hvilke erindringer knytter sig til kolonitiden fra et afrikansk perspektiv og hvilken rolle spiller bistandshjælp i et typisk postkolonialt afrikansk land?
- Foregår der i nutiden endnu en kamp om afrikanske ressourcer som led i en ny verdensorden?

Kilder:
Leopold IIs program for Afrika (1876)
Jules Ferry: Forsvar for fransk imperialisme (1879)
Anatole France advarer imod imperialismen (1904)
The Economist, Statistik: Afrika og elektricitet (2019)


Fremstillingsmateriale:
Morten Hilligsø Munk, Afrikas Historie mødet mellem sorte og hvide,  kap: 1: Guldlandet. Systime 2016
J. Skov og M. Thrane Lassen: Den europæiske koncert, Gyldendal 2019, ss 168-173
F. Rasmussen og P. Tygesen: Afrikas historie – fortid og fremtid, Columbus 2016, s. 41-67, 82-92, 113-121, 192-203,

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Besættelssen i et erindringshistorisk perspektiv

Forløbets indhold og fokus, herunder centrale problemstillinger:
orløbet handler om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig i et erindringshistorisk perspektiv. I forløbet undersøger vi, om vi står i en brydningstid ift. formidlingen af besættelsestiden, bl.a. fordi de mundtlige kilder til besættelsen er ved at uddø.

Efter en introduktion til forløbet og dets tese, arbejder vi i forløbets første del med problemstillingen: Hvorfor reagerede den danske regering med aktiv tilpasningspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland d. 9. april 1940?

I forløbets anden halvdel arbejder vi med udgangspunkt i forløbets tese med følgende erindringshistoriske nedslag:
- Konsensusmyten: Hvad går ‘konsensusmyten’ ud på? Og hvordan er den blevet skabt?
- Besættelsen i fiktionen (med udgangspunkt i centrale danske filmtrailere om besættelsen)
- Hvilken betydning spiller fiktionen ift. oprettelse af erindringsfællesskaber?
- Hvordan påvirker film vores historiebevidsthed?)
- Erik Scavenius: Helt eller skurk?
- Hvilken erindring og glemsel knytter sig til jødeaktionen?
- Erindringspolitik og aktualisering af besættelsen: Hvordan aktualiseres og politiseres besættelsestiden?

Læste kilder:
- Thorvald Staunings nytårstale, 1. januar 1940
- John Christmas. Møllers radiotale, 6. september 1942
- Frihedsrådets pjece "Er De nazist?" december 1943
- Erindring ved Hans Henning Hansen (nedskrevet i 2005 af Preben Hansen) Besættelsen var planlagt og forberedt med militær præcision i Hans Henning Hansen erindringer fra årene 1939 til 1945.
- Klip fra Matador: Vi vil fred her til lands (minuttal 15:37-20:05)  
- TV2 Lorry: Det nye Frihedsmuseum genåbner med modstandsfolk som VIP-gæster, 3. juni 2020
- Erik Scavenius’ tiltrædelsestale som statsminister, 11. november 1942
- Store danskere: Erik Scavenius, 2004
- Kampen om historien: Var Scavenius landsforræder?, 2019
- H.M. Dronningens nytårstale, 2023 (minuttal 00:00-02:47): https://www.youtube.com/watch?v=0i-IfRvNmvc
- Stemmer i stilheden (Voices in the Void): Kortfilm om Holocaust, 2022: https://www.youtube.com/watch?v=RzGOL0tmhxc
Dahlin, Ulrik: Samarbejdspolitikken havde frygtelige konsekvenser for mennesker i andre lande. Interview med Bent Blüdnikow, Information, 26. august 2023
Statsminister Mette Frederiksens tale til arrangementet ”Et lys i mørket”, 4. maj 2022
Kilder i eksamensøvelse:
Uddrag af Poul Henningsens revyvise ”Man binder os paa Mund og Haand”, 1940
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotage tale, 2. september 1942
Modstandsbevægelsens vækst – et forsigtig skøn
Uddrag af statsminister Anders Fogh Rasmussens aviskronik ”Hvad kan det nytte?” i Berlingske Tidende, 26. marts 2003
Foto af Inger Støjberg ved Hvidsten Kro, juni 2022

Fremstillingsmateriale:
Iversen, Kristian & Nedergård, Ulla: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, 2. udgave, Columbus, ss. 146-181
Vestergaard, Morten: Mindet der ikke vil dø, Jyllands-Posten, 3. maj 2020
Due-Nielsen, Carsten & Danielsen, Niels-Birger: Erik Scavenius, Den Store Danske: https://denstoredanske.lex.dk/Erik_Scavenius
Øhrgaard, Per: Det er nu 60-året for Erik Scavenius’ død. Havde han da slet ingen fejl?, Kristeligt Dagblad, 24. november 2022
Olesen, Niels Wium: Eftermælet: Erik Scavenius i dansk historiekultur, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/eftermaelet-erik-scavenius-i-dansk-historiekultur
Bøgh, Louise Skovholm: Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk
- kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.

Spredningskrav:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Holocaust

Forløbets indhold og fokus inkl. centrale problemstillinger:
I dette korte forløb arbejder vi med antisemitisme i Tyskland i mellemkrigstiden og Holocaust.
Vi arbejder med følgende problemstillinger:
- Hvilke årsager lå til grund for antisemitismen i mellemkrigstidens Tyskland?
- Hvordan foregik diskriminationen af jøderne i 1930’ernes Tyskland?
- Hvordan foregik forfølgelserne af jøderne?
- Hvordan kan masseudryddelse finde sted? (med inddragelse af Zygmunt Baumans teori)
- Hvordan var processen med retsforfølgelse af gerningsmændene efter krigen?

Læste kilder:
Oversigt over vælgertilslutning til nazismen 1923-1933
En tysk skolepiges syn på jøderne, 1935
Den evige Jøde (de første ca. 10 minutter), 1940: https://archive.org/details/derewigejudeenglishsubtitles_201908
Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene / Stemningsrapport, SoPaDe
Kurt Gersteins rapport om besøg i udryddelseslejren Belzec: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp#100

Fremstillingsmateriale:
Historieportalen: Nazisme og Holocaust, Systime, 2021: kap. 2: Nazisme, racisme og antisemitisme, kap. 3: Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring, Kap. 5: I ly af krigen: Masseudryddelse, Kap. 6: Gerningsmænd og tilskuere: Besatte og allierede lande, Kap. 8: Modstand og trods – amidah
Folkedrab.dk: Propadandaens fjendebilleder: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-2
Folkedrab.dk: Tysklands erindring af Holocaust: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/tysklands-erindring-holocaust
Folkedrab.dk: Holocaustbenægtelse: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/holocaust-benaegtelse

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder

Spredningskrav:
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det antikke Rom - storhed og fald

Forløb om Romerrigets historie, hovedsagelig med fokus på det romerske imperium og overgangen fra republik til kejserdømme.
Eleverne undersøger, hvordan det romerske samfund var indrettet, hvad konsekvenserne af den romerske ekspansion var, hvordan moderne teorier om imperier kan sættes i relation til det romerske imperium samt baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus’ magtposition. Derudover undersøges årsagerne til Romerrigets fald (bagvedliggende og udløsende faktorer) samt Det antikke Roms betydning for – og perception af – elevernes samtid. Forløbet har desuden budt på elevoplæg om Prima Porta-statuen, mordet på Cæsar, den senere kejsertid og kristendommens indførelse.


Centrale problemstillinger:
Hvad er antikken? Og hvorfor er den vigtig for os?
Hvad er et imperium? Hvorfor opstår imperier? Hvordan legitimeres de? Og hvorfor går de under?
Hvordan var den romerske republik organiseret?
Hvordan ekspanderede den romerske republik? Og hvad var konsekvenserne?
Hvorfor blev republikken erstattet af et kejserdømme? Og hvordan blev kejserdømmet legitimeret?
Hvorfor gik Romerriget under?
Hvad er arven fra det antikke Rom? Og hvad kan vi lære af dets historie?

Vigtige ord/begreber:
- Imperium
- Imperialisme
- Direkte og indirekte magt
- Blandingsforfatning
- Monarki
- Aristokrati
- Demokrati
- Senatet
- Konsulerne
- Folkeforsamlinger
- Folketribun
- Diktator
- Plebejere
- Patricier
- Nobiliteten
- Riddere
- Clientella-systemet
- De puniske krige
- Provinser
- Forbundsfæller
- Marius' hærreformer
- Triumvirat
- Søslaget ved Actium
- Kejserdømme
- Pax Romana
- Pietas, virtus og fides
- Nationalepos og mytesprog
- Tribut
- Tributært agrar-imperium
- Universelt imperium
- Civilisatoriske idealer
- Romanisering
- Borgerretten
- Rigets opdeling
- Kristendommens indførelse
- Det vestlige Romerriges undergang 476
- Folkevandringen
- Borgerkrige

Kernestofmateriale:
- Bang, Peter F. m.fl., Imperier - fra oldtid til nutid, s. 14-20, 46-52, 56-58
- Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Systime 2021, s. 37-53 (inkl. diverse kildeuddrag fra Plutarch, Polyb, Livius m.fl.)
- Andreasen, Brian, Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 31-33, 36-37

Kilder:
- Livius om retfærdig krig, fra Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie, Forlaget Columbus, 2019
- Mordet på Cæsar af Dio Cassius
- Prima Porta-statuen
- Vergils Æneide, 6. sang, vv. 752-766, 777-800
- Uddrag af Res Gestae
- Tacitus’ vurdering af kejser Augustus
- Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (38. kapitel), 1781
- Ridley Scott, Gladiator (2000)

Supplerende stof:
- Kongerækken podcast, Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden
- Orden i Kaos, DR dokumentar 2002 (første 25 min.)
- Jeanette Varberg om USA (Youtube-video fra Nationalmuseet)


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger...
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vietnam - Ideologiernes kampplads

I dette forløb undersøger vi, hvordan Vietnam kom til at spille en central rolle i den kolde krig. Indledningsvist beskæftiger vi os med kolonitiden, den første Indo-kinesiske krig og afkoloniseringen. Vi undersøger, hvilken betydning dette havde for amerikanernes involvering i de vietnamesiske forhold. Herefter undersøger vi den gradvise militære optrapning, krigen og den folkelige protest i mod denne.

I forløbet har vi bla. beskæftiget os med følgende problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor blev Frankrig en kolonimagt i Vietnam?
- Hvorfor kunne Frankrig ikke beholde Vietnam som koloni?
- Hvorfor engagerede USA sig i den første Indo-kinesiske krig, og hvorfor fortsatte USA sit engagement efter Frankrigs nederlag?
- Hvilken rolle spillede Vietnamkrigen i den kolde krig?
- Hvorfor var der en så omfattende folkelige protest mod Vietnamkrigen?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Igennem forløbet har vi begyndelsesvis tonet Vietnamkrigen ud fra Vietnams perspektiv. Dette opnåes bla. ved at fokusere på, Vietnam i tiden før Frankrigs kolonisering, selve kolonitiden, besættelsen af Japan under anden verdenskrig, Vietminhs kamp om selvstændighed mod Frankrig, Japan og afslutningsvis USA.
Forløbet har dermed også udgangspunkt i en kultur/samfund uden for Europa og USA.
I forløbets anden del har vi h'øjere grad fokuseret på krigen fra et amerikansk perspektiv.

Kilder
Phan Boi Chaus tekst "Vågn op, vietnamesere!" 1 s
Albert Sarraut , taler om kolonimagten Frankrigs opofrelse og pligter (1931) 1,5
USA's nationale sikkerhedsråd (NSC), rapport 64 om USA's holdning til Indokina (27. februar 1950) 1 s
Le Van Chan – en tidligere partisanleder – fortæller om kampen om Sydvietnams landdistrikter i de sidste år af 1950'erne (uddrag) – Fra 1972. 2 s.
Tonkin-resolutionen - Pres. Johnson 0,5 s
Carl Burns skriver om sine oplevelser som helikopterpilot i Vietnam.docx  1,5 s
Fra en FNL-partisans erindringer (1985) 1,5 s
Ho Chi Minhs indvendinger ved Politbureauets møde den 18-19. juli 1967 1 s
Brev fra Le Duan til hovedkvarteret for den nordvietnamesiske hær og FNL's operationer i Sydvietnam (COSVN) 18. januar 1968. 1 s
Full Metal Jacket 1987


Materiale:
Bryld og Haue: Den nye verden 1945-1995, 1995, ss 9-17 - 8 s
Bjerre-Poulsen, Niels: Vietnam – Den kolde krigs slagmark, 1945-1975, 2022, 5 s, kap 3 - 36-43, - En nation 2 stater - 4,5 s, kap 6, USA militære oprustning 6s, Udmattelseskrig 5,5 s,
Tet offensicen 5,5 s, Vietnamkrigen kommer hjem mm 7 s, Fred med ære ,7 s.

Ialt: 75 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fra kvinde til kønshistorie - kronologiforløb

Dette er klassens opsamlings- og kronologiforløb og opgives derfor ikke selvstændigt til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer