Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Marie Brøndum
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse: Oldtid og vikingetid
Titel 2 DHO-forløb: Enevælde og oplysningstid
Titel 3 Middelalderens kulturmøde
Titel 4 Renæssance og oplysningstid
Titel 5 Danmark i 1800-tallet
Titel 6 Besættelsen
Titel 7 Romerriget
Titel 8 Danmark i Verden
Titel 9 Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 DHO-forløb: Enevælde og oplysningstid

Forløb om oplysnings tid og enevælde med hovedvægt på Danmark. Forløbet var tværfagligt med dansk lagde op til DHO.
Vi kom ind på emner som:
- Samfundet før enevælden og årsagerne til enevældens indførsel.
- Argumenter for enevælde og enevældens selviscenesættelse.
- Kritik af enevælde.
- Kolonialisme, slaveri, trekantshandel.
- Fremstillingen af Struensee i samtiden og nutiden.
Forløbet indeholder en omvisning på Rosenborg og en byvandring i Frederiksstaden.

Læste kilder:
Erik Klippings håndfæstning. 1282.
Jacques-Bénigne Bossuet: Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter. 1709.
Smædevers om Struensee-affæren: Nu vender Lykken sig, Grev Struense. 1772.
J.L. Carstens´ beskrivelse af plantageslaverne. Ca. 1740.
Paul Isert: Om forældre og børn (uddrag af 8. brev). Ca. 1783.
Spillefilm: En kongelig affære. 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderens kulturmøde

Forløb om europæisk middelalder og korstoge. Vi har arbejdet med smafundsstrukturen i middelalderen og med korstogene: Årsager, forløb, konsekvenser og vurdering af korstogene/historiebrug. I forløbet indgår en omvisning på Nationalmuseet med fokus på korstoge og middelalderens kulturmøde.

Læste kilder:
Frankerkongens befaling. 846.
Pave Urban IIs tale i Clermont. 1095.
Uddrag af tale af George Bush. 16. september 2001.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssance og oplysningstid

Forløb om renæssancen, oplysningstiden og den franske revolution. Vi har arbejdet med kunst, videnskab og samfund i Europa i perioden. Forløbet indeholder et projektarbejde om ideologier.

Læste kilder:
Pico de Mirandola: Om menneskets værdighed. 1496.
Boticelli: The adoration of the magi (maleri). 1475.
John Locke: Om styreformen. 1690.
Cahiers des doléances. 1789.
Menneskerettighedserklæringen. 1789.
Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 1948.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark i 1800-tallet

Forløb om Danmark i 1800-tallet: Industrialisering, urbanisering og indførslen af demokrati. Forløbet indeholder en byvandring på Vesterbro og et besøg på Arbejdermuseet.

Læste kilder:
Kontrakt for Hjedding andelsmejeri. 1882.
Junigrundloven. 1849.
Uddrag af Grundloven 1866, 1915 og 1953.
Johanne Meyer: Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed. 1888.
Carl Ploug om kvindelig valgret i Landstinget. 1888.
Diverse kilder om Peder Madsens Gang (gruppearbejde).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Besættelsen

Erindringshistoriske forløb om besættelsen. Vi har i forløbet haft fokus på, hvordan besættelsestiden erindres og fremstilles især på film, herunder udviklingen over tid. Vi har været omkring jødernes flugt og har haft særligt fokus på modstandsbevægelsen. Forløbet indeholder et besøg på Frihedsmuseet.

Læste kilder:
Thovald Stauning: Nytårstale 1940.
Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe (film, uddrag). 2003.
Hvidstensgruppen (spillefilm). 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget

Forløb om Romerriget. Vi kommer igennem Romerrigets opståen, samfundsstruktur, udviklingen til et imperium samt imperiets sammenbrud. Desuden kommer vi ind på, hvilken arv, Romerriget har efterladt. Fokus vil være på årsagssammenhænge, aktør/struktur-forklaringer og kildearbejde. Forløbet indeholder et besøg på Nationalmuseet med fokus på Romerrigets indflydelse på Danmark.

Læste kilder:
Quintus Tullius Ciceros råd om valgkamp, 64 f. Kr.
Vincenzo Camuccini: Cæsars død (maleri). 1804.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Danmark i Verden

Forløb om Danmarks internationale placering fra afslutningen af 2. verdenskrig til idag. Fokus på begreber som aktiv tilpasningspolitik, brud/kontinuitet, uni-, bi- og multipolaritet, småstat vs. stormagt. I forløbet indgår et oplæg af Rasmus Mariager samt en tidligere udsendt.

Læste kilder:
Churchill: Fultontalen. 1946.
Gallup: Indstillingen til Atlantpagten. 1949-59.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): Danmark under den kolde krig. 2005.
Niels Jæger: Det historiske svigt. 1999.
Kilder til Kosovobeslutningen. 1998.
Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2002.
Mette Frederiksens nytårstale 2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdsstaten

Forløb om velfærdsstatens udvikling. Fokus på årsager, konskevenser, erindringshistorie og ideologiske grundfortællinger om vefærdsstaten.

Læste kilder:
- Udslidt af H.A. Brendekilde 1889 (maleri)
- K.K. Steincke: Systemet er humant men ikke blødsødent.
- Gallup 1960: Danskernes ferievaner
- Gallup 1966: Hjælper manden til med det huslige?
- Scooterpigen
- Interview med ung arbejdsløs i 1930'erne
- Anders Fogh Rasmussen: Socialstatens vækst, 1993.
- Uddrag af Historien om Danmark (dokumentarfilm) om Kanslergadeforliget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer