Holdet 2023 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Blom
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Korstog og kulturmøder
Titel 2 Vikingetid og historiebrug
Titel 3 Oplysningstid og enevælde
Titel 4 Ideologier
Titel 5 GCP - Borgerskab og medborgerskab
Titel 6 Urbanisering og modernitet
Titel 7 Indiens nyere historie
Titel 8 Reformationen
Titel 9 Kold krig og fodnoter
Titel 10 Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Korstog og kulturmøder

Vi arbejder med korstogene og ser på dem i et globaliseringsperspektiv. Eleverne skal gennem forløbet få et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød, forklare deres historiske kontekst og vurdere vores tolkning og forståelse af dem idag.

Kernestof:
– europæisk middelalder - Verden uden for Europa

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden.

Læste kilder:
Kalif Omars pagt med de kristne, 600-tallet
Urbans II's tale i Clermont, 1095
Håndbog for markedsinspektør, 1100-tallet
Om spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur, 800-tallet
Uddrag af Siete Partidas, start 1300-tallet
Uddrag af Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
Uddrag af Fred Halliday: Vestens historisk betingede fordomme mod muslimer, 1996
Kim Esmark og Brian Patrick McGuire: Islams afgørende betydning for Europa, 1999
Sverre Bagge - Korstogene i et bredere perspektiv, 2004
Amin Maalouf - En arabisk historikers vurdering af korstogene, 1983
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og historiebrug

Klassen har arbejdet med vikingetiden med fokus på samfund, religion og omverdenens syn og derefter senere tolkninger og erindringer af vikingetiden.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Læste kilder:
- Rigs vandring
- Årbøgerne fra St. Bertin
- Ibn Fadlan - vikingerne ved Volga
- DR: Historien om Danmark
- Afsnit 1 af serien "Vikings"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Oplysningstid og enevælde

Forløbet er optakt til DHO med fokus på dansk oplysningstid og enevælde. Perspektivet har ligget på:
- En forståelse af styreformer med overgang fra valgkongedømme til enevælde
- En forståelse af stændersamfundet og dets udvikling gennem 16- og 17-tallet
- En forståelse af de produktionsmæssige forhold og deres udvikling
- En forståelse af de kulturelle strømninger omkring oplysningstanker og deres tolkning i samtiden
- En forståelse af kvindespørgsmålet i perioden
- En forståelse af, hvordan oplysningstiden bliver tolket idag

Forløbet har sigtet efter, at eleverne skal opnå en forståelse for, hvordan de ovennævnte parametre har påvirket hinanden indbyrdes

Kernestof:
- Europæisk middelalder
- Renæssance
- Oplysningstid og revolutioner
- Demokrati

Læste kilder
- Kong Erik Klippings håndfæstning 29. juli. 1282. Nyborg
- Jacques-Bénigne Bossuet-Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter (forsvar for enevælde), 1709
- Frigjort, fornuftig og lovlydig (WA 2010)
- Trykkefrihedsforordningen af 1799 samt tillæg fra 1814
- Furier og føjelige fruer - Nye kvinderoller og idealer (Farlige forbindelser s. 28-33)
-Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 (1)
- Olympe de Gouges’ “Erklæring om kvinders rettigheder”, 1791
- En kongelig affære, 2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier

Vi arbejder med de tre store ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme.
Vi indleder med en gennemgang af nogle af de mest grundlæggende kilder til ideologierne og arbejder os derefter op i mellemkrigstiden, hvor vi ser på ideologiernes kamp på globalt plan.
Den første del af forløbet vil fungere som grundlag for meget af den senere undervisning, da det er tekster, vi gang på gang vil vende tilbage til i andre sammenhænge.


Eleverne skal efter dette forløb kunne:
- påvise kendskab til ideologierne og vise deres forskelligheder og berøringsflader
- Forklare deres oprindelige historiske ophav
- Genkende ideologierne i senere perioder og forklare deres form, relevans og betydning i denne sammenhæng

Kernestof:
– oplysningstiden
– ideologiernes kamp

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid.
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum.
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Læste kilder:
John Locke - De naturlige rettigheder
Edmund Burke - Det hævdvundne samfund er det bedste
Marx og Engells- af Det kommunistiske manifest 1848
Senator Hatfield angriber NRA, 1933
Hitler om racelæren, 1924
Dekret om udrensning i partiet, 1933
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 GCP - Borgerskab og medborgerskab

Eleverne skal arbejde begrebshistorisk med borgerskabsbegrebet fra antikken til i dag. Målet er at undersøge, hvordan borgerskabsbegrebet ændrer sig over tid, og hvordan politiske, kulturelle og materielle forhold har betydning for fortolkningen af ansvar og rettigheder.

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår

Kernestof:
– antikkens samfund
– europæisk middelalder
– renæssancen
– oplysningstiden
– revolutioner og menneskerettigheder

Læste kilder:
- Perikles' gravtale
- Christoffer 2.s håndfæstning 1320
- Tyge Rothe, Borgerens pligter, 1759
- Lorentz Frölich - Folkets hyldning af Fr. IV i 1721
- Immanuel Kant- Uddrag af Om pædagogik, 1803
- J. G. Herder- Parodi på Oplysningstidens kosmopolitiske og antinationale tankegang, 1774
- Nürnberglovene, 1935
- Verdenseklæringen 1948
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Urbanisering og modernitet

Formålet med forløbet er, at vi gennem arbejdet med tiden i den sidste del af det 19. årh. og begyndelsen af det 20. århundrede skal undersøge nogle betydningsfulde socialhistoriske tendenser samt teknologiske nybrud, der karakteriserer tiden. Endvidere arbejder vi med at sætte emner fra perioden ind i en større historisk sammenhæng. I forløbet vil vi endvidere undersøge hvordan "det moderne" kan forstås ud fra et historisk perspektiv.

Vi arbejder konkret med Danmarks industrialisering i slutningen af 1800-tallet og forsøger at indkredse begrebet "modernitet" i den forbindelse. Der bliver i høj grad lagt vægt på både brud i materielle, produktionsmæssige og mentale forhold indenfor arbejdsliv, politik og kønsroller.

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering

Læste kilder:
- Tillæg til Rigsdagstidende 1873 - Folketingets Udvalgs Betænkning om Børn og Unges Arbejde
- Erhvervsbeskæftigede kvinder i København 1855-1916
- Referat af mødet for alle kvindelige Arbejdere i Tobaksfaget i Social-Demokraten, lørdag d. 26. juni 1875
- Gimleprogrammet 1876
- Kilder fra https://drive.google.com/open?id=1g4PLB52waXxolp0Xo7sUnj2HT19MnKE6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Indiens nyere historie

Forløbet omhandler Indiens vej gennem kolonisering til selvstændighed, hindunationalisme, interne konflikter og historiebrug.
Forløbet introducerer til historiebrug og diskursanalyse.

Kernestof:
- Kolonisering
- Imperialisme
- Afkolonisering
- Revolutioner og menneskerettigheder

Faglige mål:
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Læste kilder:
- William Jones, The Third Anniversary Discourse, 1786
- Holmes “A history of the Indian Mutiny, 1883
- Fiona McDonald, Ilbert Bill, 1883
- John Atkinson Hobson, Imperialisme - et studie, 1902
- Savarkar “The Indian War of Independence of 1857” fra 1909
- Jawaharlal Nehru- The Discovery of India, 1946
- M. A. Jinnahs formandstale ved Muslim Leagues årsmøde i Lahore, marts 1940
- M. K. Gandhi, Hind Swaraj
- S.N. Sen “Eighteen Fifty-Seven” fra 1957
- BJPs historie ifølge BJP
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reformationen

Forløbet arbejder med reformationen i en koncentreret metodisk sammenhæng. Vi analyserer perioden og dens begivenheder ud fra et mentalitetshistorisk perspektiv, hvor eleverne skal trænes i at arbejde med tidligere tiders tolkningsuniverser og mentale værktøjer. Eleverne skal således kunne afdække og forklare begrundelser for brud og kontinuitet på et mentalt plan, samt udbygge deres forståelse for religioners internationalisering og betydning for senere samfundsforhold. Endelig vil vi diskutere reformationens betydning for eftertiden.
Vi afslutter med af se filmen "Luther"

Kernestof:
– europæisk middelalder
– renæssancen
– reformationen

Faglige mål:
– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Læste kilder
Luthers brev til kejseren (fra Fokus 1):
Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen (fra Fokus 1):
Christiern Pedersen om kristendom på dansk (fra Fokus 1):
Verdensmestre i fremskridt – år 2008 (Politiken 19. januar 2008)
Francis Fukuyama - Ideerne er livets fundament, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig og fodnoter

Forløbet ser overordnet på den kolde krig og dykker derefter ned i 1980'ernes danske fodnotepolitik, hvor vi ved hjælp af historisk analyse og samfundsfaglige begreber og modeller vil komme frem til en forståelse af periodens karakteristika og de forskellige aktørernes muligheder og motiver. Derudover vil vi bruge en del tid på at se på eftertidens fortolkning af fodnotepolitikken og analysere de fortællinger, de repræsenterer.


Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
– ideologiernes kamp
– Murens fald.
– Danmarks internationale placering
– nye grænser og konflikter.

Læste kilder:
Danmarks handlemuligheder: Erik Scavenius, Per Hækkerup og Per Stig Møller
Uddrag af DIIS - Danmark under den kolde krig (Bind 4)
Uffe Ellemann-Jensens møde med USA's udenrigsminister april 1985
Uddrag af Lasse Budtz - Her stod vi af
Uddrag af Nils Jæger - et historiske svigt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstaten

Klassen har arbejdet med den danske velfærdsstats historie. Vægten har naturligt ligget på det 20. århundrede, men der er derudover blevet trukket linjer tilbage i tiden, og vi har arbejdet med forskellige vinkler på en historisk forklaring af den danske velfærdsstats opståen, udseende, styrker og udfordringer.

Kernestof:
– dansk demokrati
– industrialisering
– velfærdsstaten

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem

Læste kilder:
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden
K.K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften
"Socialdemokrat og arbejder, der nu stemmer på liste Z”, 1977
Nils Finn Christiansen og Klaus Petersen; Socialdemokratiet og den danske velfærdsstat
Karin Lützen - Den borgerlige filantropi som forudsætning for velfærdsstaten
Carsten Selch Jensen - Hvad nyt en velfærdsstat med middelalderlige rødder
Hilda Rømer Christensen - Kvindeorganisationer, magt og velfærdsstat
Uffe Østergaard - Lutheranismen, danskheden og velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer