Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ester Højgaard-Geraae, Rasmus Bjørn
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder - Korstoge og kulturmøder
Titel 2 Oplysningstid og enevælde
Titel 3 GCP - oplysning i Kroatien?
Titel 4 Forløb#4 Renæssancen og Reformationen
Titel 5 Forløb#5 Oplysningstiden og den franske revolution
Titel 6 Forløb#6 Imperialismen
Titel 7 Forløb#7 Første Verdenskrig
Titel 8 Forløb#8 Kroatiens Historie
Titel 9 Forløb#9 1. VK's afslutning, Mellemkrigstiden og N
Titel 10 Forløb#10 Ideologiernes kamp og murens fald
Titel 11 Forløb#11 Den danske velfærdsstat
Titel 12 Forløb#12. Antikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder - Korstoge og kulturmøder

I forløbet starter vi med at arbejde med samfundsopbygningen og magtstrukturerne i europæisk tidlig middelalder, højmiddelalder samt senmiddelalder. Dernæst arbejder vi med kulturmøder og -sammenstød mellem den kristne og den muslimske verden. Herunder vil vi ud fra et globaliseringsperspektiv arbejde med korstogene med udgangspunkt i den muslimske ekspansion efter 610.

Vi afslutter forløbet med at perspektivere til nutidens kulturmøder og sammenstød mellem kristne og muslimer, og eleverne skal således gerne tilegne sig et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød - i en historisk kontekst såvel som i dag.  

Læste kilder:
Håndbog for en markedsinspektør, Fokus 1, s. 147 (kilde 4)
Pave Urban 2's tale i Clermont i 1095, Fokus 1 s. 144 (kilde 2)
Civilisationernes sammenstød, Huntington, Fokus 1
En korsfarer vender hjem, Fokus 1, s. 145
Dokumentar (History Channel): The Crusades: Crescent and the Cross. Pt 1-3 (http://www.youtube.com/watch?v=fu2UG2IRu0o)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstid og enevælde

I dette DHO-forløb samarbejdets der med dansk omkring et dybdegående arbejde med oplysningstiden, blandt andet med fokus på kulturmøder og -sammenstød samt synet på 'den anden'. Der vil være fokus på følgende nedslag:
- Struensee, oplysningstanker og diktatur
- En introduktion til oplysningsfilosofien
- Hvad kendetegnede enevælden i slutningen af 1700-tallet?
- Landboreformer
- Trekantshandel - baggrund og system
- Merkantilisme
- Menneskesyn og argumenter for slaveri

Arbejdet munder ud i at klassen skriver DHO om oplysningstiden.

Læste kilder:
Emanuel Kant: "Hvad er oplysning?" (1784)
P.A. Heiberg: "Ordener hænger man paa Idioter" (1790)
Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733
Ludvig Holberg: "Om slaveri" (1716)
J.R. Haagensen: "De er skabt til at være trælle" (1758)
H.C. Monrad: "Om familieforhold på Guldkysten" (1822)
Biskop Erik Pontoppidans forsvar for slaveri (1760)
Jacques-Bénigne Bossuet: “Politik udledt af selveste det hellige ords skrifter”, 1709)
Nicolaj Arcel: En kongelig affære (2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 GCP - oplysning i Kroatien?

Dette miniforløb fungerer som en Kroatien-perspektivering på det forløb om Oplysningstiden, som vi for nylig har afviklet. Vi skal i dette modul undersøge, hvorvidt Kroatien har haft en oplysningstid og om nutidens Kroatien hører til de nationer, hvis menneske- og samfundssyn samt samfundsopbygning bygger på oplysningsidealer. Klassen skal i grupper lave mini-podcast om emnet (max 3 min.).

Vi arbejder i forløbet med følgende spørgsmål:

• Har Kroatien gennemgået en oplysningstid?
• Hvilken styreform er der i Kroatien? Er der forskel på det formelle og
   det reelle politiske system?
• Hvilke fællestræk har det politiske system i Danmark og Kroatien?


Baggrundslitteratur:


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Forløb#5 Oplysningstiden og den franske revolution

I dette forløb var der fokus på oplysningstidens ideer, i sammenhæng med den franske revolutions idealer. Desuden arbejde klassen med årsagerne, udviklingen og konsekvenserne af den franske revolution.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb#7 Første Verdenskrig

I dette forløb var der fokus på årsagerne til og konsekvenserne af 1. VK. . Selve krigens teknologi og taktik blev også undersøgt via fremstillingsstof og kilder. I dette forløb blev der brugt mange skriftlige kilder men også billedeanalyse af forskellige plakater.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Kroatiens Historie

Dette forløb har haft fokus på, hvordan nationer og nationalisme opstår. Med afsæt i tre metodiske tilgange; den primordialistiske tilgang, moderniseringsteorien og etno-symbolismen, har vi analyseret, hvordan den kroatiske nation og kroatisk nationalisme er opstået, samt hvilke myter nationalismen trækker på i dag.

I forløbet har vi fokuseret på:

- Dannelsen af kongedømmet Jugoslavien efter 1. Verdenskrig,

- Kroatien under 2. Verdenskrig.

- Det kommunistiske Jugoslavien under Tito

- Jugoslaviens sammenbrud efter 1991

- Homeland krigen og de forskellige eks. Jugoslaviske lande økonomiske, religiøse og befolkningsmæssige forudsætninger.



Vi har desuden undersøgt, hvordan nationalisme kan dele folk og føre til vold og krig.

Vi har endvidere undersøgt, forskellige myter og hvilken historiebrug de eks. Jugoslaviske lande har benyttet sig af i oprettelsen af deres nationer.

Vi har igennem forløbet blandt andet arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvordan er kroatisk nationalisme blevet skabt efter krigene i 1990’erne
- Hvilken betydning har myter for nationalisme og national identitet i Kroatien i dag?
- Hvorfor brød Jugoslavien sammen og hvilken betydning fik det for de eks. Jugoslaviske lande?
- Hvilken rolle spiller krigen i 90’erne for de eks. Jugoslaviske lande i dag?

Forløbet har været afviklet som optakt til 3.x's studietur til Kroatien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 1. VK's afslutning, Mellemkrigstiden og N

1. VK's afslutning, Versailles-freden,  Mellemkrigstiden og Nazismen.

I dette forløb arbejdede vi med konsekvenserne af afslutningen på 1. verdenskrig og med Versaillestraktaten. Der var særligt fokus på Versaillesfredens årsager og konsekvenser. Derudover undersøgte vi udviklingen af kommunismen i Sovjetunionen samt fascismen og nazismen i Italien og Tyskland. Vi arbejdede også med den økonomiske udvikling i mellemkrigstiden og havde særligt fokus på årsagerne til og konsekvenserne af nazisternes magtovertagelse i 1933.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Ideologiernes kamp og murens fald

I dette forløb arbejdede vi med konsekvenserne af ideologiernes kamp gennem det 20. århundrede og frem til i dag. Forløbet tog udgangspunkt i tre centrale perioder:

1918–1945: Kommunismen, nazismen og det liberale demokrati
1945–1989/91: Kommunismen over for det liberale demokrati under den kolde krig
1991 og frem: Det liberale demokratis dominerende rolle efter kommunismens fald

I undervisningen var der særligt fokus på den kolde krig og konflikten mellem øst og vest. Derudover arbejdede vi med de forskellige ideologiers menneskesyn og samfundsopfattelser samt med forklaringer på kommunismens sammenbrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Den danske velfærdsstat

I dette forløb arbejdede vi med udviklingen af den danske velfærdsstat fra Grundloven i 1849 og frem til i dag.
Der var særligt fokus på perioden før og efter Kanslergadeforliget i 1933 og den betydning, dette havde for opbygningen af velfærdsstaten.

Eleverne undersøgte årsagerne til velfærdsstatens fremkomst, dens udbygning samt konsekvenserne for samfundet, individet og Danmark som helhed. Undervejs blev forskellige argumenter for og imod velfærdsstaten gennem tiden analyseret og diskuteret.
Desuden arbejdede klassen med historiebrug og forskellige fortællinger om opfindelsen og udviklingen af den danske velfærdsstat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12. Antikken

I dette forløb arbejdede vi hovedsageligt med de forskellige styreformer i Antikken samt de fordele og ulemper, der ifølge antikke kilder var forbundet med disse styreformer. Der blev blandt andet arbejdet med demokrati, oligarki og monarki samt samtidens opfattelser af magt og politisk organisering.
Derudover undersøgte eleverne centrale kendetegn ved Antikken, herunder statens opbygning, slaveriets betydning for samfundet samt overgangen fra antikkens religioner til kristendommen. I forløbet blev der arbejdet med historiske kilder og deres syn på samfund, politik og religion i den antikke verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer