Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Caroline Dybdal Holm
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Korstoge og kulturmøder
Titel 2 DHO: Oplysningstiden
Titel 3 Dansk kolonihistorie: Fra glemsel til anger? (1)
Titel 4 Dansk kolonihistorie: Fra glemsel til anger? (2)
Titel 5 Danmarks tilblivelse og national identitet
Titel 6 USA - Mellem myte og historie
Titel 7 Kønshistorie
Titel 8 Holocaust
Titel 9 Livet i den antikke bystat
Titel 10 DKs besættelse i et erindringshistorisk perspektiv
Titel 11 Kinas moderne historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Korstoge og kulturmøder

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet starter vi med at arbejde med samfundsopbygningen og magtstrukturerne i europæisk tidlig middelalder, højmiddelalder samt senmiddelalder. Dernæst arbejder vi med kulturmøder og -sammenstød mellem den kristne og den muslimske verden. Herunder vil vi ud fra et globaliseringsperspektiv arbejde med korstogene med udgangspunkt i den muslimske ekspansion efter 610. I forlængelse af arbejdet med korstogene har vi undersøgt historiografiske forskelle i årsager til korstogene.

Vi afslutter forløbet med at perspektivere til nutidens kulturmøder og sammenstød mellem kristne og muslimer, og eleverne skal således gerne tilegne sig et mere nuanceret syn på kulturmøder og -sammenstød - i en historisk kontekst såvel som i dag.  
Det metodiske og teoretiske fokus i forløbet har været kildekritik samt introduktion til det materialistiske og idealistiske historiesyn.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner middelalderen som tidsperiode?
- Hvordan var samfundsopbygningen i middelalderen?
- Hvordan var magtforholdet mellem pave og kejsermagt/kongemagt i middelalderen?
- Hvordan og hvor opstår islam som religion?
- Hvad er den islamiske ekspansion?
- Hvad kendetegner kulturmødet mellem kristne og muslimer i Spanien/kristne under muslimsk herredømme/muslimer under kristen herredømme?
- Hvilke årsager var der til det første korstog til Det hellige Land?
- Hvordan foregik kulturmødet mellem kristne og muslimer i Det Hellige Land?
- Hvordan er korstogene og kulturmødet mellem de kristne og muslimer blevet tolket i eftertiden?  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 DHO: Oplysningstiden

Forløbets indhold og fokus:
I dette DHO-forløb samarbejdets der med dansk omkring et dybdegående arbejde med oplysningstiden som tidsperiode.
Der vil være fokus på følgende nedslag:
- En introduktion til oplysningsfilosofien
- Enevælden som styreform i slutningen af 1700-tallet
- Struensee, oplysningstanker og diktatur
- Merkantilisme og trekantshandel
- Menneskesyn og argumenter for slaveri (og slaveriets ophævelse)

Arbejdet munder ud i at klassen skriver DHO om oplysningstiden.

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner oplysningstiden som tidsperiode?
- Hvilket billede af oplysningstiden i Danmark kommer til udtryk i filmen ”En kongelig affære”?
- Hvorfor deltog Danmark i kolonikapløbet? Og hvilken rolle spillede merkantilismen og trekantshandlen heri?
- Hvilket menneskesyn gjorde sig gældende i oplysningstiden?
- Hvilke argumenter var der for slaveri i oplysningstiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 4 Dansk kolonihistorie: Fra glemsel til anger? (2)

Forløbets indhold og fokus:
I forlængelse af forløbet om oplysningstiden arbejder vi videre med Danmarks fortid som kolonimagt med udgangspunkt i Dansk Vestindien.
Vi beskæftiger os med den danske grundfortælling om kolonitiden (’den uskyldige kolonialisme’) samt de historiske forudsætninger for denne, bl.a. kilden Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 betydning.   
I forløbets sidste del arbejder vi med filmen Viften fra 2023 i et erindringshistorisk perspektiv: Hvem fremstilles som helte og skurke og kan filmen karakteriseres som en modfortælling?
Forløbet afrundes med, at vi ser nærmere på den debat der er i vores egen samtid om hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere kolonimagter skal forholde sig til hinanden i dag.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor deltog Danmark i kolonikapløbet? Og hvilken rolle spillede merkantilismen og trekantshandlen heri?
- Hvilket menneskesyn gjorde sig gældende i oplysningstiden?
- Hvilke argumenter var der for slaveri i oplysningstiden?
- Hvilke forhold var der for de slavegjorte på De Vestindiske Øer?
- Hvad er den danske grundfortælling om Danmark som kolonimagt, og hvad har givet anledning til dens opståen?
- Hvilken rolle spillede Peter von Scholten i frigivelsen af de slavegjorte på Dansk Vestindien?
- Hvordan fremstilles Danmark som kolonimagt i Viften? Hvem fremstilles som helte og skurke? Og kan filmen karakteriseres som en modfortælling?
- Hvordan skal efterkommere af de tidligere slavegjorte og de tidligere koloniherrer forholde sig til hinanden og fortiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmarks tilblivelse og national identitet

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet arbejder vi med Danmarks tilblivelse og national identitet.
For eksisterede der allerede et dansk rige med en dansk identitet i Vikingetiden? Eller er dansk identitet først opstået i 1800-tallet?
Forløbet har et teoretisk udgangspunkt i de tre nationalismeteorier: den primordialistiske tilgang, moderniseringsteorien og etno-symbolismen samt Pierre Noras teori om erindringseksplosioner
Vi fokuserer på følgende nedslag:
- Danmark i Vikingetiden
- Dansk nationalidentitet i 1800-tallet, herunder Danmarks overgang fra stormagt til småstat og de slesvigske krige
- Genforeningen i 1920
- Dansk nationalidentitet i dag

Centrale problemstillinger:
- Eksisterede der en dansk stat i Vikingetiden?
- Hvordan er nationen opstået ifølge de forskellige nationalismeteorier?
- Hvordan adskiller chauvinistisk nationalisme sig fra fædrelandskærlighed?
- Hvorfor endte Danmark som en europæisk småstat?
- Hvad kendetegner den danske nationalisme i første halvdel af 1800-tallet?
- Hvilke årsager var der til 1. slesvigske krig?
- Hvad kendetegner den danske nationalisme i sidste halvdel af 1800-tallet?
- Hvile årsager var der til 2. slesvigske krig?
- Hvorfor blev Danmark genforenet med det nordlige Slesvig?
- Hvordan kommer dansk identitet til udtryk i Nordslesvig i perioden 1864-1920?
- Hvad kendetegner dansk national identitet i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA - Mellem myte og historie

Forløbet USA – Mellem myte og historie undersøger, hvilken betydning historiebrug og mytiske fortællinger har haft i USA gennem tiden. I forløbet vil vi indledningsvist undersøge centrale historiske begivenheder, for herefter at undersøge, hvilken rolle historien og mytiske fortællinger spiller i amerikansk politik og selvforståelse. Eleverne skal kunne redegøre for centrale udviklingslinjer i amerikansk historie, samt analysere samspillet mellem kultur og samfund gennem tiderne. Forløbets centrale fokus på historiebrug og myter stiller imidlertid også store krav til elevernes evne til at kunne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Vi har igennem forløbet blandt andet arbejdet med følgende problemstillinger:

- Hvordan er amerikansk nationalisme blevet skabt?
- Hvilken betydning har myter for nationalisme og national identitet i USA?
- Hvordan kan man skabe en fortælling om et amerikansk folk når befolkningens oprindelige baggrund er så divers?
- Hvordan har amerikanske præsidenter benyttet frontiermyten?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kønshistorie

I forløbet arbejder vi med kønnenes historie fra oplysningstiden og frem til i dag.

Centrale problemstililnger i forløbet:
- Hvordan påvirkede oplysningstidens tanker kvindens stilling i samfundet?
- Hvordan påvirkede videnskaben og biologiens fremgang forholdet mellem kønnene?
- Hvad årsager var der til Sædelighedsfejden? Og hvilke syn på kønnene var præsenteret i fejden? Hvilke konsekvenser fik Sædelighedsfejden på kort og på lang sigt?
- Hvilken betydning fik industrialiseringen for kvinden?
- Hvilke argumenter var der for og imod stemmeret til kvinder?
- Hvad var synet på seksualitet og børnegræsninger i første halvdel af 1900-tallet?
- Hvilke syn på familieliv og kønsroller var der i efterkrigstiden?
- Hvilken betydning fik rødstrømpebevælgesen for kvinders rettigheder både i samfundslivet og i det private?
- Hvilket syn på kønnene er kom der og er der kommet med 3. og 4. bølge feminisme?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust

Forløbets indhold og fokus:
I forløbet arbejder vi først med nazisternes magtovertagelse i Tyskland og får en grundlæggende forståelse for nazismen som ideologi. Dernæst fokuserer vi på jøden som fjendebillede og hvordan antisemitismen, bl.a. ved brug af propaganda, spreder sig i Tyskland. Vi undersøger, hvordan diskriminationen af jøder i 1930’erne foregik, samt hvordan de tyske myndigheders planlægning og koordinering af udryddelsen af Europas jøder foregik under 2. Verdenskrig. Ved hjælp af Gregory Stantons 10 stadier til folkedrab forsøger vi at udpege konkrete eksempler på de 10 stadier. Vi runder forløbet af med at undersøge, hvordan man straffede de folk, der havde været med til at udføre folkedrabet (Nürnbergprocessen). Vi har også set nærmere på Holocaustbenægtelse og hvilke former, der findes.

Centrale problemstillinger:
- Hvorfor kom nazistpartiet/Hitler til magten?
- Hvordan har anti-semitismen ændret sig gennem tiden?
- Hvilken rolle spillede propaganda i udgrænsningen og dæmoniseringen af jøder i optakten til Holocaust?
- Hvordan blev lovgivning brugt til at udgrænse og diskriminere jøderne?
- Hvordan forløb Krystalnatten og hvilke konsekvenser fik begivenheden?
- Hvordan foregik de tyske myndigheders planlægning og koordinering af udryddelsen af Europas jøder under 2. Verdenskrig?
- Hvad var formålet med Nürnbergprocessen?
- Hvad er Holocaustbenægtelse, og hvilke former for Holocaustbenægtelse findes der?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Livet i den antikke bystat

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb undersøger vi livet i den græske bystat med hovedfokus på klassisk tid og forskellene mellem Athen og Sparta.  
Vi fokuserer på følgende nedslag:
- Polissamfundene og hvad der kendetegner denne statsform
- Perserkrigene (krig mod en fælles ekstern fjende)
- Den peloponnesiske krig (Intern krig i Hellas)
- Bystatens Spartas særtræk, herunder de forskellige samfundsgrupper i bystaten
- Bystatens Athen særtræk, herunder de forskellige samfundsgrupper i bystaten og hvem der havde borgerrettigheder (og dermed kunne deltage i det direkte demokrati)
- Styreformer i antikken (monarki, oligarki, demokrati)
- Krop, sport og politik
- Kønsroller

Centrale problemstillinger:
- Hvad kendetegner polissamfundene i det antikke Grækenland?
- Hvilke årsager var der til Perserkrigene?
- Hvilke årsager var der til Den Peloponnesiske Krig?
- Hvilke styreformer var der i antikken? Hvordan definerede man hhv. monarki, oligarki, demokrati som styreform, herunder fordele og ulemper ved de forskellige styreformer?  
- Hvad kendetegner livet i Athen for en athensk borger kontra en spartansk borger i Sparta?
- Hvilke kropsidealer var der i de antikke Grækenland?
- Hvad var forholdet mellem sport og politik i det antikke Grækenland?
- Hvad kendetegner kønsrollerne i det antikke Grækenland?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DKs besættelse i et erindringshistorisk perspektiv

Forløbets indhold og fokus, herunder centrale problemstillinger:
Forløbet handler om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig i et erindringshistorisk perspektiv. I forløbet undersøger vi, om vi står i en brydningstid ift. formidlingen af besættelsestiden, da 1. håndsvidnerne til Danmarks besættelse bliver færre og færre.

Efter en introduktion til forløbet og dets tese, arbejder vi i forløbets første del med problemstillingen: Hvorfor reagerede den danske regering med aktiv tilpasningspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland d. 9. april 1940?

I forløbets anden halvdel arbejder vi med udgangspunkt i forløbets tese med følgende erindringshistoriske nedslag:

Konsensusmyten:
- Hvad går ‘konsensusmyten’ ud på? Og hvordan er den blevet skabt?
Erik Scavenius:
- Helt eller skurk?
-Besættelsen i fiktionen:
- Hvilken betydning spiller fiktionen ift. oprettelse af erindringsfællesskaber?
- Hvordan påvirker film vores historiebevidsthed?
Tyskerpigerne
- Hvordan er tyskerpigerne blevet fremstillet i forskning og i populærhistorien?
Modstandsbevægelsen:
- Hvordan har synet på modstandsbevægelsen ændret sig gennem tiden?
Jødeaktionen:
- Hvad kendetegner jødeaktionen som erindringssted?
- Hvilken erindring og glemsel knytter sig til jødeaktionen?
Erindringspolitik og aktualisering af besættelsen:
- Hvordan aktualiseres og politiseres besættelsestiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kinas moderne historie

Forløbet har fokus på Kinas moderne historie.

Efter en introduktion til det traditionelle kinesiske samfund og konfucianismen, arbejder vi med følgende historiske nedslag og kigger nærmere på ungdommens betydning i Kina i 1900-tallet:
- Det traditionelle kinesiske samfund / Kina før år 1911: Hvordan var det traditionelle kinesiske samfund opbygget?
- Hvordan var Kinas forhold til Asien og resten af verden fra ca. 1500 til 1900?
- Hvilke årsager var der til var der til kejserriget fald?
- De politiske og sociale revolutioner i perioden fra 1911-1949, herunder oprettelsen af Folkerepublikken Kina: Hvilke politiske og sociale revolutioner oplevede Kina i perioden fra 1911-1949, og hvordan ændrede de det kinesiske samfund?
- Hvordan ville KKP skabe et “nyt” kommunistisk samfund?
- Kulturrevolutionen: Hvilke årsager var der til Kulturrevolutionen?
- Kina efter Mao og Deng Xiaoping: Hvordan ændrede Kina sig efter Maos død, og hvilken rolle spillede Deng Xiaping?
- Studenteroprøret i 1989/Massakren på den himmelske fredsplads: Hvilke årsager var der til Studenteroprøret i 1989?
- Hvilken rollerspiller rollemodeller og personkult i det kommunistiske Kina?  
- Kina i dag med fokus på Xi Jinping: Hvad er det kommunistiske partis magtposition i det kinesiske samfund i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer