Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Nissen, Maja Kiri Tangsgaard, Peter Lego Fursund
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion samt historisk metode og kildekritik
Titel 2 Middelalderen
Titel 3 Oplysningstiden (DHO sammen med dansk)
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 USA - utopi og virkelighed
Titel 6 Pesten og dens konsekvenser
Titel 7 GCP: Det moderne Tyrkiets historie
Titel 8 Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger?
Titel 9 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv
Titel 10 Hvorfor er der krig i Gaza?
Titel 11 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Oplysningstiden (DHO sammen med dansk)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

Vi arbejder med "den kolde krig" med fokus på de to supermagters kamp om at dominere verdensordenen. Fokus er på våbenkapløb, strategiske og militære alliancer, ideologi og stedfortræderkrige. I den sammenhæng prøver vi at sætte os ind i hvordan de hver især retfærdiggjorde deres handlinger og sammenligner med Ukrainekonflikten i nutiden.

Grundmateriale: Nikolajsen og Ohnesorge; "Den kolde krigs verden" (2022), s. 7-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - utopi og virkelighed

I anledning af det kommende amerikanske præsidentvalg, ser vi nærmere på de lange linjer i USA's historie fra puritanernes ankomst til Nordamerika i 1600-tallet til landets rolle som verdens mest magtfulde nation i kølvandet på den kolde krig. Vi har fokus på såvel den store som lille historie og undersøger to overordnede spor/temaer:
1) den nationale mytologi - de forestillinger og idealer, der har formet den amerikanske nationalkarakter og selvforståelse
2) udviklingen fra skrøbeligt og isolationistisk oplysningsprojekt til militær og kulturel supermagt

Arbejdet med de lange linjer i USA’s historie udgøres af følgende delemner:
- Uafhængigheden og konsolideringen af den amerikanske stat
- Ekspansionen mod vest og kulturmødet med den oprindelige befolkning
- Borgerkrigen og dens erindring
- Fra borgerkrig til supermagt
- Borgerrettighedsbevægelsen

Undervejs introduceres eleverne for centrale fænomener og begreber til forståelse af USA som land:
- Exceptionalisme
- Den amerikanske drøm
- Puritanisme
- Den amerikanske revolution
- Forfatningen og nogle af dens tilføjelser
- Forfatningspatriotisme
- Magtens tredeling
- Frontiertesen
- The Melting Pot Theory
- Manifest Destiny
- Monroe-doktrinen
- Isolationisme
- Inddæmningspolitikken
- Uformel imperialisme
- Racespørgsmålet og borgerrettighedsbevægelsen

Centrale problemstillinger:
- Hvordan og hvorfor blev USA et selvstændigt land?
- Hvordan udviklede USA sig geografisk fra at omfatte de tidligere britiske kolonier i Nordamerika til den størrelse, landet har i dag?
- Hvad kendetegner landets nationale mytologi?
- Hvad betyder ’amerikansk exceptionalisme’?
- Hvilke konsekvenser fik landets selvstændighed og efterfølgende ekspansion for de indfødte amerikanere?
- Hvorfor udbrød der borgerkrig i 1861? Hvilke konsekvenser fik krigen? Og hvordan erindres den?
- Hvilke forhold har der været for sorte i USA både under og efter slaveriet?
- Hvornår og hvordan blev USA en supermagt?
- Har USA været imperialistisk?
- Hvilke historiske forklaringer kan der gives på den splittelse, der præger nutidens amerikanske samfund?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pesten og dens konsekvenser

Dette forløb lægger sig i forængelse af klassens introducerende forløb om middelalderen fra 1.g. Her fokuserer vi på pesten og dens betydning med udgangspunkt i problemstillingen: Hvilke konsekvenser havde pesten for middelalderens Europa?
Ydermere arbejder vi med kriterier for periodeindeling med udgangspunkt i middelalderen og renæssancen.
Forløbet har et metodisk fokus på kildekritik og mentalitetshistorie.

Andre centrale problemstillinger i forløbet:
- Hvilken samfundsopbygning var der i middelalderen?
- Hvad var synet på verden og mennesket i middelalderen?
- Hvordan blev sygdomme behandlet i middelalderen?
- Hvad kendetegner kristendommens sygdomsopfattelse i middelalderen?
- Hvilke årsager var der til pestens udbredelse i middelalderens Europa?
- Hvad var kirkens og de kristnes forklaring på pesten?
- Hvorfor blev mange jøder i Europa forfulgt og dræbt under pesten?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 GCP: Det moderne Tyrkiets historie

Forløb om det moderne Tyrkiets historie med følgende formål:
- Opnå viden om og indsigt i destinationslandets samfund, kultur og historie
- Betragte aktuelle samfundsforhold og -problemer i Tyrkiet i et historisk perspektiv
- Søge at forstå den tyrkiske identitets historiske rødder

Undervejs byder forløbet på elevoplæg om:
- AKP og Erdogan
- Ungtyrkerne
- Tyrkiets indblanding i Syrienskrigen og/eller krigen i Gaza
- Religion i Osmannerriget og nutidens Tyrkiet
- Orientalisme
- Det politiske system og partier
- Gülen og gülenisterne

Metode/teori:
- Historiesyn
- Diskurshistorie

Centrale problemstillinger:
- Hvad forstås ved ’det moderne Tyrkiet’? Hvornår og hvordan opstod det?
- Hvilken rolle spiller arven fra hhv. Osmannerne og Atatürk for nutidens Tyrkiet?
- Hvilke historiske forklaringer kan der gives på det tyrkiske samfunds udfordringer i dag? (demokratiets forfald, kuppet i 2016, minoriteters rettigheder, landets involvering i Syrienkrigen etc.)
- Hvad kendetegner Tyrkiets nationale identitet og historiske forhold til EU og Vesten?

Vigtige ord/begreber:
- Menneskerettigheder
- Osmannerriget
- Pax Islamica
- ”Europas syge mand”
- 1. Verdenskrig og Versailles
- Sykes-Picot-aftalen
- Mandatområder
- Græsk-Tyrkiske krig 1919-1922
- Sevres- og Lausanne-traktaten 1920 og 1923
- Republik
- CHP
- AKP
- Sekularisme
- Nationalisme (fransk og tysk)
- Tyrkisme
- Osmannisme
- Kemalisme
- Civilreligion
- Sol-sprog-teorien
- Den tyrkiske historietese
- Det armenske folkedrab
- Erindringspolitik
- NATO
- EU
- Kup
- Tyrkisk islamisme
- Sharialov
- Københavner-kriterierne
- Istanbul-konventionen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger?

I dette forløb undersøger eleverne Danmarks fortid som kolonimagt i troperne, og hvorfor denne indtil for nylig har spillet en meget lille rolle i danmarkshistorien. Skyldes det glemsel, bevidst fortrængning eller ligegyldighed? For at komme nærmere spørgsmål som disse arbejder eleverne med den danske grundfortælling om kolonifortiden og de historiske forudsætninger for denne, og de ser nærmere på debatten om, hvordan efterkommere af slavegjorte og de tidligere koloniherrer skal forholde sig til hinanden i dag. Fokus er på Dansk Vestindien, men forløbet byder også på et bredere, kontekstualiserende rids af de lange linjer i både dansk og europæisk kolonihistorie.

Centrale spørgsmål:
- Hvorfor deltog Danmark i koloniseringskapløbet?
- Hvilke forhold var der for de slavegjorte på De Vestindiske Øer?
- Hvorfor solgte Danmark øerne?
- Hvad er den danske grundfortælling om tiden som kolonimagt - og hvad har givet anledning til dens opståen?
- Hvorfor har fortællingen om Dansk Vestindien historisk set stået svagt i den kollektive erindring i Danmark?
- Hvordan bearbejdes en fortid med Danmark i rollen som undertrykker?
- Hvilke positioner er der i debatten om dansk kolonihistorie?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv

Forløbet handler om Danmarks besættelse under 2. Verdenskrig i et erindringshistorisk perspektiv. I forløbet undersøger vi, om vi står i en brydningstid ift. formidlingen af besættelsestiden, bl.a. fordi de mundtlige kilder til besættelsen er ved at uddø.

Efter en introduktion til forløbet og dets tese, arbejder vi i forløbets første del med problemstillingen: Hvorfor reagerede den danske regering med aktiv tilpasningspolitik, da Danmark blev besat af Tyskland d. 9. april 1940?

I forløbets anden halvdel arbejder vi med udgangspunkt i forløbets tese med følgende erindringshistoriske nedslag:
Konsensusmyten: Hvad går ‘konsensusmyten’ ud på - og hvordan er den blevet skabt?
Besættelsen i fiktionen: Hvilken betydning spiller fiktionen ift. oprettelse af erindringsfællesskaber? Hvordan påvirker film vores historiebevidsthed?
Erik Scavenius: Helt eller skurk?
Hvilken erindring og glemsel knytter sig til jødeaktionen?
Erindringspolitik og aktualisering af besættelsen: Hvordan aktualiseres og politiseres besættelsestiden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?

Forløbet omhandler udviklingen af Romerriget som en verdensmagt, afsluttende med Romerrigets sammenbrud.
Fokus i forløbet har været på at arbejde med kildebrug, årsag-virkningsrelationer i historiske forløb og den historiske arv fra Romerriget.
Undervejs i forløbet er følgende historiske problemstillinger undersøgt:
Hvordan udviklede Rom sig fra bystat til imperium?
Hvilke interne faktorer fastholdt Romerrigets magtstatus?
Hvorfor skiftede magtstrukturen fra republik til kejserrige?
Hvilken rolle spillede slaver for udviklingen?
Hvilken rolle spillede kristendommen for udviklingen?
Hvilke interne og eksterne faktorer førte til syvende og sidst til Romerrigets sammenbrud?

Følgende faglige mål har været i spil i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbets hovedvægt ligger på tiden før 500
Forløbet tager udgangspunkt i Europa

Forløbets omfang er ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer