Holdet 2024 re/2s - 23 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Mette Lind Clausen
Hold 2024 re/2s - 23 (2s re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne asatro
Titel 2 Kristendomsforløb
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne asatro

Som indgang til faget religion vil vi beskæftige os med tre overordnede spørgsmål og undersøge hvordan religion som fag kan besvare dem.
-. hvad er religion?
- hvad er karakteristisk for religion, særligt asatro i dag - i det senmoderne samfund?
- hvorfor bliver folk religiøse?
Den religion vi tager udgangspunkt i er den nordiske asatro, som netop i disse år sammen med andre animistiske religioner oplever en fornyet interesse og opblomstring
Forløbet er derfor klassens  "fjerde religionsfaglige emne".
Der er fokus på tilegnelse af fagets terminologi samt de to metodiske tilgange: religionsfæmomenologi (religionens indhold) og religionssociologi (religionens funktion)
Religion indgår i skolens Global Citizenship-profil (GCP) hvorfor vi også gør en del ud at faget som et kulturmøde, og reflekterer over betydningen af forskellige syn på "vores egen og de andres religion og kultur". Vi inddrager her begreber som det beskrivende kulturbegreb, det komplekse kulturbegreb, essentialisme, etnocentrisme, synkretisme, socialkonstruktivisme


Baggrundsstof::
Fra Haaning m.fl: Kristendom - tro og praksis, Systime, ibog 2021 - kap. 2, uddrag om kulturforståelse:
Andersen m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, kap. 2 Asatro, Hareskovens Blotgilde
Andersen m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, kap. 1: Individ, samfund, religion s. 7-15

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Religionstyper
- Religionsfænomenologi
- Religionssociologi
- Ninian Smarts 7 dimensioner
- Myter
- Podeman Sørensens ritualteori (fænomenologisk teori)
- Axis mundi (Eliade)
- Offer
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- 4 teorier om hvorfor man bliver religiøs i dag: deprivation, rational choice, socialisation, søgen efter mening (de sidste tre er taget fra Madsen m.fl.: Grundbogen til religion c, Systime, ibog

Læste tkester:
Gylfaginning, uddrag fra Uffe Hartvig Larsen : Vikingers tro og tanke, 2, udgave, Akademisk
2001, s. 34-36
Jævndøgnsblot i Harreskoven fra Andersen m.fl.: Senmoderne religiøsitet i Danmark, Systime, kap. 2 Asatro, Hareskovens Blotgilde s. 39-41

Hjemmesider
Forn Sidrs hjemmeside: https://www.fornsidr.dk/
Leksikon til nordisk mytologi:  https://mytologi.lex.dk/
Lex.dk om ragnarok: Ragnarok – i eddadigte | lex.dk

Video/Dokumentar
Michael Rothstein om religion som videnskabeligt fag: https://vimeo.com/165586373
Hedningen, Heksen og hyldemor, DR-dokumentar 2022, afsnit 1: Fucking underligt og afsnit 2: Ritualer
Asatro hitter hos danskerne, TV-indslag produceret til NetAvisenRuc, 2018 https://www.youtube.com/watch?v=Zl9l4grJ61g

Supplerende materiale
Vølvens spådom, uddrag af Suzanne Brøggers oversættelse strofe 39-60 om Ragnarok (kun læst, ikke analyseret)
Vølvens spådom som animationsfilm, Maria Mac Dalland, 1996, 16 min. https://www.youtube.com/watch?v=R95pilK152c

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kristendomsforløb

Det er målet med forløbet i kristendom:
- at eleverne bliver fortrolige med centrale begreber og tankegange i religionen, herunder skabelse, syndefald,Jesu fortolkning af loven, pesach og påske, det kristne næstekærlighedsbegreb, dåben som overgangsritual - Forløbet er indholdsmæssigt bygget op over Den kristne grundmyte, som er en model, vi behandler flere gange undervejs i forløbet
- at de får indblik i den nytestsamentelige tids historie - Palæstina på Jesu tid og
- at de kender til forbindelsen til jødedom samt centrale nedslag i kristendommens historie, her fx Paulus og hans betydning samt Luthers opgør med den katolske kirke
- at de kender til kristendommen som en nutidig religion, hvilket vil sige, at I ved siden af læsning af tekster fra GT (Det Gamle Testamente) og NT (Det Ny Testamente) læser perspektiverende nutidige tekster, fx debatten om næstekærlighed
Det betyder, at vores fokus også er, hvordan religionen ser ud nu, i dag, i en globaliseret verden med særligt fokus på en dansk senmoderne kontekst

Vi arbejder gennem førløbet med øget fokus på metodisk tekstarbejde i form af karakteristik, analyse og perspektivering af religionsfaglige tekster.
Der inddrager hvor det er relevant religionsfaglig teori, fx ritualteori

Baggrundsstof:
Andreasen, Esben m.fl: ”Religion og kultur – en grundbog”, 3. udgave Systime 2005-2010, s. 144-147, 148-150. 169-170
Haaning og Korshøj Laursen: ”Kristendom – tro og praksis”, Systime 2016
-  Den kristne grundfortælling (s. 11-14 + 21-28)
- Paulus (s. 207-209 midt)
- Præmoderne kristen tænkning og Luther (s. 214 + 220-221 + 223- 225)
- Hvordan bruges kirken i dag? Data + Folkekirken og danskernes tro i dag (s. 103-107 )

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpes model)
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- Offer
- Religiøse fællesskaber
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologisk (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, overgangsritual)
- Girards syndebukteori


Tekster (kompendium)

GT:
1. Mosebog, kap. 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva og syndefaldet)
2. Mosebog, kap. 19-20,17 + 20,1-22 (Åbenbaringen på Sinaj)
3. Mosebog kap. 19,17-18: Det jødiske næstekærlighedbud)


NT:
Sammenligning af kap. 1 i Mattæusevangeliet og Joannesevangeliet
Matthæusevangeliet kap. 5, 17-29, 38-48 (Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap.1,1-13 (Johannes Døber i ørkenen)
Lukasevangeliet kap. 22,1-23 (De usyrede brøds fest og Den sidste nadver)
Lukasevangeliet kap. 22,39-24,25 (Lidelseshistorien)
Lukasevangeliet kap 6,1-11 (Aksplukningen på en sabbat og helbredelsen af manden med den visne hånd)
Mattæusevangeliet kap. 15,1-20 (Spørgsmålet om rent og urent)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Mattæusevangeliet kap. 22,34-40 (Det største bud i loven (Det dobbelte kærlighedsbud))
Mattæusevangeliet kap. 25, 31-45 (Verdensdommen)
Apostlenes gerninger kap 9,1-19 (Saulus’ omvendelse)
Galaterbrevet kap. 3,1-14 (Lovgerninger eller tro)
Romerbrevet kap. 5,12-21 (Adam og Kristus)
1. Korintherbrev kap. 15, 1-14: Kristi opstandelse

Andet artikler mv.:
Den apostolske Trosbekendelse inkl. Forsagelsen
Agnete Brink: Dåbsritualet (fra Arendt og Brink: "En lille bog om kristendom", Anis, 1996)
Hanne Kjærgaard: Påskens oprindelse, religion.dk, 25. maj 2005
Lea Braüner Larsen: Jøderne venter stadig på Messias (kort uddrag), religion.dk, 24/12 2010
Lærerudarbejdet oversigt over de bibelske skrifter
Lærerudarbejdet papir om Agape
Knud Ejler Løgstrup: Den etiske fordring, 1956 - citat fra bog
Hanne Kjærgaard: Hvor stammer den kristne dåb fra?, religion.dk 16. april 2005
Daniel Høgagård: Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid, religion.dk 15/08 2016
Martin Luther ”Troen” (1529), gengivet fra Luther, Martin (ved Leif Grane) (Uddrag af Den store Katekismus. Det Danske Bibelselskab. S. 109-110)
Christian Hjortkjær: Hvad er forskellen på protestantisme og katolicisme, Kristeligt Dagblad 25/3 2024

TV-klip:
Kort film om ”Fem skarpe om Jesus”, DR.dk (unilogin)
Adam & Eva: Næstekærlighed til flygtninge?, sæson 1, afsnit 7, de første 15 min. DR-dokumentar

Hjemmesider – online religionsleksikon:
Bibelleksikon, religion.dk: https://www.religion.dk/leksikon/A

Supplerende materiale:
Links brug til et matrixgruppearbejde om jødedommens historie, pagtbegrebet, centrale personer i GT (Abraham, Moses, David, Salomo), offerkulten i templet og den religiøse og politiske situation i Palæstina på Jesu tid: Se arbejdspapiret: https://docs.google.com/document/d/1GGrU7F6dtP_-99zmacxRTZF3E5F2cpMxpM2soe6OZOM/edit?tab=t.0
Første Mosebog Kapitel 15 - står i kompendiet s. 12
Pagt (Bibelen) - Wikipedia, den frie encyklopædi
Religion og kultur: s. 124 (pagt) + 137 (omskærelse)
Moses | Bibelselskabet + Anden Mosebog Kapitel 1-3
David | Bibelselskabet
Salomo | Bibelselskabet
Templet i Jerusalem - Wikipedia, den frie encyklopædi
Templet var pulsslaget i det jødiske folks selvforståelse | Kristeligt Dagblad
Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid - Religion.dk
farisæere - Religion.dk+ saddukæere - Religion.dk +
zeloter - Religion.dk+ Sikarier - Wikipedia, den frie encyklopædi


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Islam

Det er hensigten med forløbet at eleverne skal opnå indsigt i væsentlige sider af islam, herunder tilblivelsen, koranen, profetens status og søjlerne, De skal desuden kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne. Der vil blive arbejdet uddybende med den femte søjle: hajj gennem ritualanalyse ud fra Van Genneps trefasede model. Derudover undersøges begrebet sharia i forhold til fire forskellige positioner: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme, jf. Forman: Muslimernes religion. Afslutningsvist undersøges islam i en vestlig, særlig dansk, kontekst, herunder begrebet euroislam og tørklædedebatten.

Det er hensigten med forløbet at I, i de indledende moduler, skal opnå indsigt i væsentlige sider af Islam, i både dens formative og nutidige skikkelser, samt vedblivende kunne anvende elementær religionsfaglig terminologi på teksterne.

Kernestoffet er islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.

I slutningen af forløbet vil I være i stand til at karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Islamforløb

Kernestof:

Baggrundsstof:
Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, ibog

Kap. 1: At undersøge islam og muslimer
- Mange måder at være muslim på
Kap. 2: Introduktion til islam
- Islam og muslimer
- Helligskrifter
- Muhammed – Guds sidste sendebud
- Splittelse – til midt på siden
Kap. 3: Tro og praksis
- De seks trosartikler
- De fem søjler
Kap. 4: Lov og ret
- Sharia og retsskoler
Temakapitel: Kvinder og islam
- Kvinden i den islaamiske tradition
- Tøj og tørklæde som identitetsmarkør
- Må kvinder være imamer?

I lærerudarbejdet ppt om ”klassisk og moderne sharia” er der kort opsummering af de fire shariapositioner: fundamentalisme, modernisme, traditionalisme, sekularisme som bygger på Forman: Muslimernes religion, kap. om Moderne sharia s. 49-56, Systime 2006


Læste tekster (kompendium)
”Åbenbaring” Hadith af Al-Bukhari, passagen er et uddrag fra Esben Andreasens Al-Bukharis hadithsamling kap. 1, Systime, 2007
Koranen: Sura 96,1-5 (Levret blod)
Koranen: Sura 74,1-10 (Tildækket)
Koranen: Sura 19:16-32 (Maria)
Koranen: Sura 56:1-24 + 35-57 (Det uafvendelige)
Koranen om tørklædet: sura 24:30 + sura 24:31 + sura 33:59
Kirsten Sarauw, dansk præst i folkekirken: Om tørklæder på soldater, læserbrev i Jyllandsposten 24/7-09 (kort citat)
Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003.(kort citat)
Camilla Elg, phd. Ved Akademiet for Migrationsstudier, ”Tørklæder er visuel ytringsfrihed”,  Politiken 15. december 2003 (kortere uddrag)
“Pilgrimme: Ortodoks og tolerant“, Af HANS HENRIK FAFNER, Weekendavisen, 16.01.2009
”Islamprofessor: Muslimer skal reformere sig”, af CHRISTIAN BIRK. Kristeligt Dagblad, 2017
Nina Aisha Rasmussen: Uddrag af ”Pilgrim i Mekka”, forlaget Rosinante 2007
Interview med Hend Nasser ”Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet” (uddrag) ,Religion.dk 24. september 2015


Teori
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Funktionalistisk ritualteori: Van Genneps overgangsritual i faser + Victor Turner antistruktur og communitas
- Fænomenologisk ritualteori : Podemann Sørensen ritualteori + Eliade om axis mundi og hierofani (teofani)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Jan Hjärpes model
- Karismatisk ledelse

Andet
Profettræ illustration


Film/dokumentar/TV
“Den søgende”, dokumentar om Muhammeds liv af Faris Kermani, prod. 2013, vist på DR 2014 (CFU)

”Hajj – pilgrimsrejsen til Mekka”, BBC-dokumentar, 2001 (CFU)

Klip fra foredrag med Tariq Ramadan: The western muslim 1/3, de første fem minutter,  Walker Brooks, https://www.youtube.com/watch?v=w6sxhmrSkVQ

”Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan”, DR-dokumentar 2919 (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Buddhisme


Forløb om klassisk Mahayana-buddhisme og tibetansk buddhisme: vajrayana

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundig indsigt i endnu en verdensreligion, nemlig buddhisme, herunder særligt tibetansk buddhisme (vajrayana), og at de får en forståelse for nogle af de problemfelter, der dukker op, når man arbejder med en ”fremmed” religion; herunder bl.a. orientalismekritik, indefra/udefra-synsvinkler, lærebogsbuddhisme vs. folkelig buddhisme, tradition vs. religion.
I forløbet arbejder vi indledningsvist med den klassiske mahayana med henblik på at forstå de mest centrale forestillinger i den buddhistiske dharma, herunder bodhisattvaen som figur. Herefter fokuserer vi på den tibetanske buddhisme som en underretning til mahayana. Vi undersøger synkretismen med Tibets oprindelige bönreligion , fx shamanismen i form af statsoraklet.

Kernestof

Baggrundsstof:
Højholt, Lene: Buddhas lære, Gyldendal 1999 s. 24-30 + 98-101 (om bodhisttvaen Avalokitesvara) – ikke læst men referereret)  + 48-53 + 68-72, l. 15.
Madsen; Motzfeldt m.fl: Grundbogen til religion c, Systime fra kap. 6: Buddhistiske forestillinger
Borup, Jørn: Danske verdensreligioner - Buddhisme, Gyldendal s. 42-48

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Offer
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologi (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, Turner)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Religionstyper: frelsesreligion og frugtbarhedsreligion/velsignelsesreligion
Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme (Melford Spiros begreber) Motzfeldt m.fl.: Grundbogen til religion c, Systime

Tekster (kompendium)
Buddhalegenden, fra Albinus m.fl.: Religioner lever, Lindhardt og Ringhof, s. 160-161
Benarestalen fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 32.33
”Intet jeg”, Milindapanha 25-28/Kong Milindas samtaler fra Andreasen: Buddhismen, 2002
Nirvana fra Andreasen: Buddhismen, Gyldendal, 2002
Lærerudarbejdet baggrundsstof om Nagarjuna og Madhyamikaskolen
Statsoraklet fra Lene Højholt: Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 57-58
Den tantriske oplevelse forklaret for vesterlændinge (fra Højholt Buddhas lære, Gyldendal 1998 s. 70)


Dokumentar/film - perspektiveringer
Little Buddha, Bertolucci, 1993 – scene hvor Buddha kæmper mod Mara
The Matrix, 1999 – Scene: Going to see the oracle
Nechung oracle, scene fra filmen Kundun af Scorsese,1997, https://www.youtube.com/watch?v=tscc1147JM0
Buddhist pilgrimage to Mt. Kailash, Tibet, dokumentar af Werner Herzog, 2003 – klip på ca 7 min., https://www.youtube.com/watch?v=ziHQbTLUQ50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer