Holdet 3y re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Lotte Stjernegaard Møller Jensen
Hold 2025 re/3y - 23 (3y re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Civilreligion i USA og DK
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Civilreligion i USA og DK

Formålet med dette forløb er en indføring i den religionsociologiske teori om civilreligion med fokus på USA og med en perspektivering til Danmark. Klassen skal på studierejse (GCP) til USA i efteråret 2025 og forløbet handler derfor også om kulturforståelse med religion som omdrejningspunkt.

Vi starter med at få en grundlæggende forståelse for amerikansk religionshistorie og særligt de store kristne kirkeretninger samt protestantisk fundamentalisme.

Dernæst arbejder vi med civilreligion og begynder med teoriens ophav hos Rousseau og Durkheim. Efterfølgende går vi i dybden med Robert N. Bellahs teori om amerikansk civilreligion, hvor bl.a. mytologisering af fortiden og den amerikanske jeremiade er centrale begreber. Vi kigger på Amerikas tre "store prøvelser": Uafhængighedskrigen, Borgerkrigen og tiden efter 1945 med fokus på 9/11 (terrorangreber d. 11. sep. 2001) og undersøger på den baggrund, hvordan amerikansk civilreligion kommer til udtryk i bl.a. politiske taler, malerier, monumenter, sange og til sportsbegivenheder.

Vi analyserer herefter den civilreligiøse diskurs i de seneste fire præsidenters indsættelsestaler (Bush jr. 2005, Obama 2009, Biden 2021 og Trump 2025) og taler om præsidentens rolle i civilreligionen. I den forbindelse laver vi ritualanalyse af de pågælde præsidenters indsættelsesceremoni og reflekterer bl.a. over brug af Biblen i  edsaflæggelsen.    

Afslutningsvis arbejder vi med civilreligion i Danmark med fokus på Dannebrog som symbol, grundlovsdag som nationaldag, "Monument for Danmarks internationale indsats efter 1948" som mindested (eksursion til Kastellet) og ikke mindst diskuterer vi folkekirkens rolle i den danske civilreligion. Vi laver en analyse af Dronning Margrethe d. 2's abdikation og Kong Frederik d. 10's indsættelse som et civilreligiøst ritual og vurderer kongefamiliens betydning for dansk civilreligion. Til sidst sammenlignes civilreligion i USA og Danmark og vi diskuterer årsager til ligheder og forskelle.

Kernestof:

Sekundærlitteratur:
Bøtcher, Lotte Møller "Når Gud bliver nationalist", Forlaget Columbus, 2011, s. 9-18, 19-33, 34-36, 95-100, 119-125.

Hansen, Thor Banke og Sindberg, Andreas Bonne, "USA – Historie, samfund, religion", Systime, 2017 (iBog): kap. 3: Religion i USA . 3.1-3.3 + 3.6.    

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- civilreligion (Bellahs teori om civilreligion i USA)
- Religionsdefinitioner (substantiel tilgang, funktionalistisk tilgang)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, Durkheim)

Tekster (bog og kompendium):
Key, Francis Scott, "The Star-Spangled Banner", 1814
Lincoln, Abraham, "Gettysburg Adress" 19/11/1863
Bush, George W., Indsættelsestale 20/01/05
Obama, Barack, Indsættelsestale 20/01/09
Biden, Joe, Indsættelsestale 20/01/21
Trump, Donald, Indsættelsestale 20/01/25
Bendt Bendtens grundlovstale d. 5/6/2008 (uddrag) (fra "Når Gud bliver nationalist" s. 98-100)
Rasmussen, Lars Løkke, tale på soldaternes flagdag d. 5/9/2009 (uddrag) (fra "Når Gud bliver nationalist" s. 115)
Frederiksen, Mette, tale på soldaternes flagdag d. 5/9 2025  
Kong Frederik 10's trontale 14/01/24

Billede:
"American Progress" malet af John Gast ca. 1872 (fra "Når Gud bliver nationalist" s. 31)

Film/video:
Beyoncé synger nationalsangen til Super Bowl 2004: https://www.youtube.com/watch?v=OhrrGu2rcZ4

Dronningen underskriver sin abdikation (TV2 News 14/01/24)
Statsministeren udråber kongen tre gange (TV2 News 14/01/24
Kong Frederiks tale (TV2 News 14/01/24)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Forløbet er en indføring i kristendom og fokuserer på kristendommens forudsætninger, formative periode, historiske udvikling og nutidige skikkelse samt tro og praksis. Den kristne grundfortælling fungerer som ramme for forløbet.

I arbejdet med GT fokuserer vi på skabelse og syndefald, den gamle pagt med Moses (Moseloven) samt Messiasforventninger. Her inddrager vi myteteori og anvender relevante religionsfænomenologiske begreber.   

I NT rettes opmærksomheden mod Jesu opgør med jødedommen, herunder jødisk gerningsretfærdighed og Jesu radikalisering af næstekærlighedsbuddet. Buddet om næstekærlighed belyses og debatteres i en nutidig kontekst i forbindelse med flygtningekrisen. I arbejdet med fremstillingen af Jesus i NT inddrager vi teori om bl.a. karismatisk ledelse og syndebuksteori. Endvidere beskæftiger vi os med påsken og nadveren som ritual samt Jesu opstandelse og missionsbefaling.

Vi arbejder efterfølgende med det kristne menneskesyn hos Paulus og Luther samt ser på forskellige moderne/senmoderne kristendomsopfattelser hos P.G. Lindhardt og T. Grosbøll.

Afslutningsvis tager vi temperaturen på folkekirken på baggrund af Epinions undersøgelse for DR i marts 2025 og sammenligner med kristendom i USA. Vi anvender i den forbindelse religionssociologisk teori.

Kernestof:

Sekundærlitteratur:
Haaning, Katrine og Laursen, Søren Korshøj, "Kristendom - tro og praksis", Sytime (iBog):
- kap. 1: Hvad er kristendom?
- kap. 5: Kristendommens grundlæggelse
- kap. 6: Kristendommens historie - Tre overordnede perioder, Præmoderne kristen tænkning (fokus på Luther), Moderne kristen tænkning (fokus på Bultmann), Senmoderne kristen tænkning (fokus på Grosbøll), Jan Hjärpes positioner,  

Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Etik
- Indefra/udefra
- Karismatisk ledelse
- Kategorisering af religiøse udøvere (Jan Hjärpes model)
- Kommunikation mellem verdener (Leach)
- Offer
- Religiøse fællesskaber
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologi (Eliade, Podemann Sørensen)
- Syndebuksteori

Tekster (kompendium til kristendom):
Billede af titelbladet til Chr. 3's bibel, 1550 (den kristne grundmyte)
Forsagelsen og Den apostolske Trosbekendelse
GT:
1. Mosebog, kap. 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva og syndefaldet)
2. Mosebog, kap. 19-20,17 (Åbenbaringen på Sinaj)
Esajas bog, kap. 52,13-53,12 (Herrrens lidende tjener)
NT:
Matthæusevangeliet kap. 5-7 (Bjergprædikenen)
Markusevangeliet kap. 14, 1-2, 10-25, 53-65 (Beslutningen om Jesu død, Judas forræderi, nadveren, Jesus for Rådet)
Lukasevangeliet kap. 10,25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Lukasevangeliet kap. 18,9-14 (Lignelsen om farisæeren og tolderen)
Lukasevangeliet kap. 24,1-12, 36-53 (Jesu opstandelse, Den opstandne Jesus og disciplene)
Johannesevangeliet kap. 19,25-37 (Jesu død)
Romerbrevet kap. 3,21-31 (Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus)
Romerbrevet kap. 5,12-21 (Adam og Kristus)

Martin Luther, "Et opgør med gerningsretfærdigheden", 1520 (prædiken)
"Samtale med P.G. Lindhardt", Berlingske Tidende 28/12/1952
"Præsten tror ikke på Gud", interview med Thorkild Grosbøll,  Weekendavisen 23/05/03

Andet materiale:
"Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud", DR.DK, 31/07/25
Kristian Leth: "Færre tror på Gud, men vi er ikke mindre religiøse", DR.DK, 31/07/25

Film:
"5 skarpe om Jesus", DRK, 2014 (CFU)
"Adam og Eva" - Næstekærlighed til flygtninge?, DR2, 02/10/18
"Nadver", Skt. Hans kirke, youtube, 20/02/20
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Formålet med forløbet er at give en generel indføring i islam med vægt på religionens forudsætninger, grundlæggelse, historiske udvikling og nutidige skikkelse(r) samt tro og praksis. Dette sker gennem arbejde med et udvalg af koran- og hadith-tekster samt nutidige repræsentative tekster.

Indledningsvis arbejder vi med profeten Muhammed og anvender igen teori om karismatisk ledelse. Herefter vender vi blikket med islamisk dogmatik og teologi (de seks trosartikler) med fokus på gudssyn, menneskesyn og eskatologi.   

Vi beskæftiger os dernæst med den praktiske dimension i islam i form af de 5 søjler. Her har vi særligt fokus på pilgrimsrejsen til Mekka, som analyseres på baggrund af fænomenologisk og funktionalistisk ritualteori.

Efterfølgende arbejder vi kort med sharia, forskellige retsskoler, spiseregler og påklædning samt begrebet jihad (læreroplæg).

Afslutningsvis beskæftiger vi os med islam i det senmoderne samfund med fokus på euroislam og islamisk feminisme. I den forbindelse anvender vi Jan Hjärpes model til at kategoriserer de religiøse udøvere samt religionssociologisk teori om senmoderne religiøsitet.

Kernestof:

Sekundærlitteratur:

Kitir, Deniz: "Klassisk og moderne islam", iBog, Systime, 2020
2. Introduktion til islam:
- Islam og muslimer
- Helligskrifter
- Muhammed – Guds sidste sendebud
- Splittelse
3. Tro og praksis:
- De seks trosartikler
- De fem søjler
4. Lov og ret
- Sharia og retsskoler
- Det forbudte og det tilladte
- Jihad
7. Senmoderne islam:
- Islam og det senmoderne samfund
- Er islam forenelig med demokrati og menneskerettigheder?
Tema: Kvinder og islam
-Må kvinder være imamer?

Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Ritualteori - fænomenologisk
- Ritualteori - funktionalistisk
- Kategorisering af religiøse udøvere

Horisont C- grundbog i religion, Systime (iBog),
- Tema 1: Religionens rolle i det moderne og senmoderne samfund - Jan Hjärpes model over religionens indhold og funktion i samfundet (i dokument)

Tekster (Kompendium til islam):

Koranen: (Wulff, "Koranen", Forlaget Vandkundsten, 2006)
Sura 2, 256 "Koen"
Sura 4, 172 "Kvinderne"
Sura 6, 1-3,96-103 "Kvæget"
Sura 9,60 "Boden"
Sura 56, 1-56 "Det uafvendelige"
Sura 57,18 "Jernet"

Hadith:
"Muhammeds 1. åbenbaring" (fra Gads religionshistoriske tekster, 1984, s. 414-415)

Andre tekster:
"Bøn i islam" (fra Steffensen, "Islam - fra beduinkult til verdensreligion", Systime, 2001 s. 78-80)
"Fastens betydning" (fra Steffensen, "Islam - fra beduinkult til verdensreligion", Systime, 2001 s. 82)
Sherin Khankan: "Women are the Future of Islam" (uddrag), Kindle edition. Rider, 2018. (Oversat af Dorthe Enger i “Mystik”, Systime, 2019, s. 105-106)

"Pilgrimsrejsen ændrede mig for livet" (artikel af Jannie Le Moigne, Religion.dk, d. 24/09/15) Brugt til prøveeksamen
Nina Aisha Rasmussen: "Pilgrim i Mekka", (uddrag) (forlaget Rosinante, 2007),
Brugt til prøveeksamen

Film:
"Den søgende" - Muhammads liv, del 1, BBC, 2011 (DRK 07/06/15)
"Hajj - the journey of a lifetime" BBC, 2001" (DR2 09/01/03)
"Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan", DR2, 2019 (17/10/2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

Formålet med forløbet er, at eleverne opnår en grundig indsigt i endnu en verdensreligion, nemlig buddhisme, herunder særligt tibetansk buddhisme (vajrayana), og at de får en forståelse for nogle af de problemfelter, der dukker op, når man arbejder med en ”fremmed” religion; herunder bl.a. orientalismekritik, indefra/udefra-synsvinkler, lærebogsbuddhisme vs. folkelig buddhisme, tradition vs. religion.

I forløbet arbejder vi indledningsvist med den klassiske theravada buddhisme med henblik på at forstå de mest centrale forestillinger i den buddhistiske dharma samt bodhisattvaen som figur og Nagarjunas tomhedsfilosofi (sunyata) i mahayana.

Herefter fokuserer vi på den tibetanske buddhisme som en underretning til mahayana. Vi undersøger synkretismen med Tibets oprindelige bönreligion , fx shamanismen i form af statsoraklet og i forbindelse med pilgrimsrejsen til Mount Kailash. Vi arbejder med den tibetanske sangha og forholdet mellem lamaer - den 4. juvel - og den enkelte buddhist.

Afslutningsvis følger vi buddhismens rejse fra øst til vest og undersøger hvordan og hvorfor østens filosofi kan virke tiltrækkende i det senmoderne samfund, herunder også problematikker som orientalisme og etnocentrisme. Som eksempel på buddhisme i en dansk kontekst arbejder vi med et interview med den danske nonne ani Tenzin Drolkar fra det buddhistiske center Phendeling i København. Her inddrager vi Spiros typologi for buddhistiske praksisformer (nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme) og kigger på forskellene på immigrant og konvertit-buddhisme. Vi anvender også religionssociologisk teori fra tidligere forløb i vores analyse.

Kernestof:

Sekundærlitteratur:

Nielsen, Anders, "Buddhisme - introduktion og tekster", Systime (iBog): følgende kapitler inkl. underafsnit
- kap 1: Introduktion til Buddhisme
- kap 2: Buddhismens historie og forestillinger
- kap. 3: Buddhistisk praksis
- kap. 5: Tibetansk buddhisme  
- kap 6: Buddhisme i Vesten

Teori:
Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl., "Begrebsnøglen til religion- teori og metode", Systime (iBog):
- Karismatisk ledelse
- Offer
- Ritualtyper
- Ritualteori - fænomenologi (Eliade, Podemann Sørensen)
- Ritualteori – funktionalistisk (Van Gennep, Turner, Durkheim)
- Strukturalistisk teori om kommunikation mellem verdener (Leach)
- Religionstyper: frelsesreligion og frugtbarhedsreligion/velsignelsesreligion
- Nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme (Melford E. Spiros typologi)  

Tekster (kompendium):
"Buddhalegenden" (fra Albinus m.fl.: "Religioner lever", Lindhardt og Ringhof, s. 160-161)
"Benarestalen" (fra Højholt, Lene: "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme", Gyldendal 1998 s. 32.33)
”Intet jeg”, Milindapanha 25-28/Kong Milindas samtaler (fra Andreasen: "Buddhismen", 2002
"Statsoraklet", fra Højholt, Lene: "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme", Gyldendal 1998 s. 57-58)
"Trungpa Rinpoche forklarer den tantriske oplevelse for vesterlændinge", “Stupa” nr. 5, s. 14-15. Her fra Højholt, Lene: "Buddhas lære - og den tibetanske buddhisme", Gyldendal 1998, s. 70.
"Interview med dansk buddhistisk nonne", fra Nielsen, Anders, "Buddhisme. Introduktion og tekster", iBog, Systime, 2015

Tekster til prøveeksamen:
A) ”En smutvej til Nirvana”, uddrag af interview med lama Ole Nydah, af Nils Thorsen, i ”Politiken” 31.12.1997
B) "Milarepas liv", uddrag fra Milarepa, Tibets største yogi. Oversat af Sven Damsholt. Visdomsbøgerne. Sankt Ansgars Forlag, 1995. S.194-196.

Billeder:
Det Buddhistiske Livshjul (og egen tegning af det)

Film:
"Troens ansigter (4)", Tibetansk buddhisme (DR2, 08/04/02)
"Tibetan Oracle Nechung" https://www.youtube.com/watch?v=h83UZZYUqdM
"Pilgrimsrejsen til Mt. Kailash, https://www.youtube.com/watch?v=ziHQbTLUQ50

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer