Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Ulla Damsager
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse 1
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1
Titel 3 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse 2
Titel 4 Velfærd og ulighed 1 (Ulighed i sundhed) - GCP
Titel 5 Velfærd og ulighed 2
Titel 6 Immigration, integration og medborgerskab (GCP)
Titel 7 Ideologier, partier og vælgere 2
Titel 8 Dansk økonomi 1 (GCP: Argentinas økonomi)
Titel 9 Køn og ligestilling
Titel 10 Demokrati, magt og medier
Titel 11 IP: Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring
Titel 12 Dansk økonomi 2 - DK i den internationale økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse 1

Dette forløb er afviklet i grundforløbet.

Vi undersøger, hvad der kendetegner forskellige samfundstyper og arbejder med teorier om det senmoderne samfund (Giddens og Ziehe) - med særlig fokus på køn. I forlængelse af de sociologiske teorier arbejder vi med ligestilling med fokus på ligeløn (økonomisk perspektiv) og ligestilling i politik (politisk perspektiv). I forløbet inddrager vi også overvejelser om metode i form af læsning af statistik (kvantitativt materiale) og interviews (kvalitativt materiale).

Centrale begreber i forløbet:
Det traditionelle-, moderne og senmoderne samfund (forskellen på disse)
Socialkarakterer (særligt den ydrestyrede)
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Giddens: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer, ekspertsystem, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst
Kendetegn ved det senmoderne ifølge Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, ontologisering, potensering, subjektivisering

Vi arbejder med kernestof fra læreplanen om:
– identitetsdannelse og socialisation
– ligestilling mellem kønnene

Læst stof:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Luk samfundet op, 3. Udg, Columbus, 2017, s 14-15, 18, 20-25, 63-77

Supplerende stof:
- Lai Balsvig om kønsidentitet (https://vimeo.com/221582081)
- Film om Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder (https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm)
- Artikel, dr.dk, 30/7 - 2022: Øremærket barsel giver økonomisk sved på panden: 'Hvis vi havde været under de gamle regler, havde Michelle taget hele barslen. (https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/oeremaerket-barsel-giver-oekonomisk-sved-paa-panden-hvis-vi-havde-vaeret)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1

Ideologier, partier og vælgere 1
Forløbet introducerer faget og dets samspil mellem det teoretiske og det aktuelle. Vi arbejder med politiske grundholdninger og partier som en indgang til at forstå politiske problemstillinger og nye politiske skillelinjer.

Vi arbejder med kernestof om politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme, socialisme, socialliberalisme og socialdemokratisme samt politiske skillelinjer. I et mindre projektarbejde arbejde vi med de politiske partier og deres vælgere (ud fra minervamodellen).

I skal kende hovedideologierne og deres menneskesyn, syn på staten, syn på markedsøkonomi og på lighed og frihed. Og I skal kunne bruge det til at identificere teksters ideologiske elementer.
I skal kende populismebegrebet og hvordan populistisk handlen adskiller sig fra handlen på baggrund af ideologier.
I skal kende partiernes kernevælgere
I skal kende den fordelingspolitiske akse og den værdipolitiske akse og skal kunne bruge jeres viden om de enkelte partier til at placere dem i de politiske skillelinjers koordinatsystem samt kunne gennemskue, hvilke partier der kan arbejde sammen.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er ideologi?
- Hvilke ideologier findes der?
- Hvilke politiske skillelinjer findes der?
- Hvilke ideologier repræsenterer de politiske partier og hvordan placerer partierne sig på de politiske skillelinjer?
- Hvad er populisme og er de danske partier populister?

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer

Faglige mål:
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Senmoderne socialisation og identitetsdannelse 2

Senmoderne socialisation og identitetsdannelse

Introduktion til sociologi som disciplin.

Vi arbejder i forlængelse af jeres grundforløb med grundlæggende kendetegn ved det senmoderne samfund med fokus på vilkårene for socialisation og identitetsdannelse - og på den rolle familien spiller.
Endelig diskuterer vi hvilken betydning sociale medier har for identitetsdannelse og trivsel i det senmoderne samfund.
Vi inddrager teori/begreber fra Giddens, Ziehe, Beck, Rosa, Habermas, Goffman og Meyrowitz.

OBS OBS OBS
Til dette forløb hører også pensum fra grundforløbet som står under Senmoderne socialisation og identitetsdannelse 1


Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvad kendetegner det senmoderne samfund?
- hvad kendetegner socialisation og identitetsdannelsen i dag - og hvordan påvirker den os?
- hvad kendetegner familien i dag og er familien i krise?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de senmoderne livsvilkår?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de sociale medier for identitetsdannelse og fællesskaber?

Vi arbejder med kernestof om:
– identitetsdannelse og socialisation

Og arbejder med følgende faglige mål:
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
– analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd og ulighed 1 (Ulighed i sundhed) - GCP

Tværfagligt forløb med idræt med fokus på ulighed i sundhed. Med udgangspunkt i Bourdieus teori undersøger vi årsager til sociale forskelle i befolkningen med fokus på forskelle i motionsvaner/sundhed. Vi diskuterer ulighed i sundhed ud fra et aktør- og strukturperspektiv samt et ideologisk perspektiv, hvor vi blandt andet diskuterer statens ansvar ift. individets sundhed.
Vi introducerer kvalitativ og kvantitativ metode i forbindelse med udarbejdelsen af tværfaglige problemstillinger.
Så I skal have en grundlæggende forståelse af årsagerne til ulighed i sundhed og til social arv i det hele taget og I skal kunne diskutere hvordan man kan mindske uligheden i sundhed.

Centrale spørgsmål:
- hvilke former for social differentiering findes der?
- hvem er de svagt stillede grupper?
- hvad er social arv?
- hvordan kan man teoretisk forklare den sociale arv?
- hvilke muligheder har samfundet for at mindske uligheden i sundhed?
- Hvad er forskellen på et aktør og et strukturperspektiv?
- Hvordan vil ideologierne se på om vi skal mindske de sociale ulighed i sundhed?
- Hvad er kvalitativ og kvantitativ metode? Og hvilke styrker/svagheder er der ved de to tilgange?


Kernestof:
– social differentiering og kulturelle mønstre i DK
- forholdet mellem aktør og struktur

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og -indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og ind gå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærd og ulighed 2

Vi indleder med at kortlægge, hvad der kendetegner de tre velfærdsmodeller (stat, marked, civilsamfund). Herefter fokuserer vi på, hvad der kendetegner den danske velfærdsmodel og hvordan omfordelingen finder sted (vertikalt, horisontalt, indkomstoverførsler og serviceydelser). Vi beskæftiger os med hvilke udfordringer, vi står overfor (interne og eksterne udfordringer). Vi fokuserer især på udfordringen vedr. finansieringen af velfærdsstaten. I den forbindelse kigger vi på opbygningen af det danske skattesystems samt Lafferkurven, som udgangspunkt for at undersøge skattesystemets betydning for omfordelingen i velfærdsstaten.
Vi ser på, om vi er ved at bevæge os væk fra en universel model (universelle ydelser  selektive ydelser, private løn- og sundhedsforsikringer) med stigende ulighed til følge.
Vi diskuterer mulige løsninger på velfærdsstatens udfordringer.

I anden del af forløbet fokuserer vi på, hvad der kendetegner ulighed og social differentiering i DK. Der arbejdes med forskellige uligheds- og fattigdomsmål (herunder gini-koefficienten) og vi ser på, hvordan den økonomiske ulighed har udviklet sig i Danmark siden 2001 samt analyserer årsager hertil. Her inddrages blandt andet Pikketys teori om formuer/kapital.
Vi beskæftiger os med social arv, ny ulighed (Bourdieu) og marginalisering og belyser således også den sociale ulighed.
I forlængelse heraf beskæftiger vi os med betydningen af at være tilknyttet arbejdsmarkedet og inddrager en marxistisk og neo-liberal forklaring på marginalisering på arbejdsmarkedet. Vi kigger på Branko Milanovics ’Elefantkurve’ og taler om prekariatet som en ny udsat gruppe i samfundet.
Herefter belyser vi konsekvenserne af den stigende ulighed på både samfundsniveau (Putnam/sammenhængskraft) og individniveau (marginalisering/fattigdom). Herunder taler vi om trickle down og opsivningseffekter.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvad karakteriserer den danske velfærdsmodel?
- Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvordan kan udfordringerne løses?
- Hvordan har skattesystemet betydning for graden af omfordeling i samfundet og dermed uligheden?
- Hvordan kan man måle fattigdom og ulighed?
- Hvordan har uligheden udviklet sig i DK?
- Hvad er social arv?
- Hvilke konsekvenser har ulighed for det enkelte individ?
- hvordan udfordrer stigende ulighed sammenhængskraften i DK?

Kernestof:
• social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
• politiske ideologier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Immigration, integration og medborgerskab (GCP)

Immigration, integration og medborgerskab
Vi starter med at definere forskellen på statsborgerskab, medborgerskab og modborgerskab og beskæftiger os med rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Vi arbejder med begreberne assimilation, integration og segregation og undersøger med afsæt i kvantitativt materiale, hvordan det går med integrationen i Danmark. Med afsæt i Axel Honneths teori om anerkendelse undersøger vi anerkendelsens betydning for integrationen. I den forbindelse kigger vi på ’Ghettopakken’ og diskuterer, hvilke konsekvenser den kan have for integrationen.
Med udgangspunkt i forståelsen af hvad der karakteriserer identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, ser vi på hvilke udfordringer unge med anden etnisk baggrund står overfor i deres identitetsdannelse (traditionelle vs. senmoderne). Vi beskæftiger os kort med forskellige identitetsvalg (den rene identitet, bindestregsidentiteten og den kreolske identitet)
Vi undersøger forskellige forklaringer på udfordringer med integrationen (Bourdieu, Koopmanns, Honneth) samt forskellige (ideologiske) holdninger til hvordan integrationen kan fremmes.
Herefter undersøger vi mulige årsager til, at nogle unge radikaliseres og bliver terrorister.
I sidste del af forløbet fokuseres på migration til Spanien som optakt til SRO sammen med spansk. Vi beskæftiger os kort med de grundlæggende regler for asyl og migration i EU (Dublinforordningen og Frontex) og vi undersøger migrationsstrømmene ind i EU med særligt fokus på Spanien. Vi kigger på mulige årsager til migration (push, pull).
Herefter undersøger vi ikke-vestlige migranters position på det spanske arbejdsmarked med henblik på at afdække muligheder og begrænsninger ift. at blive integreret i det spanske samfund/på det spanske arbejdsmarked. Vi beskæftiger os blandt andet med begreberne det todelte arbejdsmarked, prekariatet, diskrimination og segregering.
I forbindelse med SRO repeteres styrker og svagheder ved kvalitativ og kvantitativ metode.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er forskellen på statsborger, medboger og modborger?
- Hvordan går det med integrationen i Danmark?
- Hvilken betydning har anerkendelsen for integrationsprocessen?
- Hvilke særlige udfordringer med identiteten oplever unge med anden etnisk baggrund i det senmoderne samfund?
- Hvordan kan man forklare radikalisering ud fra sociologisk teori?
- Hvordan går det med integrationen af indvandrere i Spanien?

Kernestof:
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark og Spanien
• identitetsdannelse og socialisering
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
• kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologier, partier og vælgere 2

I forløbet har vi fokus på partier og vælgere med særlig fokus på valget i 2022. Hvad partierne angår undersøger vi, hvad der kan forklare partiadfærd (Molin, Down, Kaare Strøm), hvad der kendetegner partiernes historiske udvikling og partityper (klasseparti, catch-all og kartel- og markedsparti) og udviklingen i tillid til politikerne og de politiske partier. Hvad vælgerne angår, undersøger vi forskellige typer vælgeradfærd: classvoters/kernevælgere, marginalvælgere, Downs rational choice model, Michiganmodellen, Fiorina: pocketbook voting, issuevoting (nærhed og retning) sociotropiske og egotropiske vælgere samt udviklingen i vælgeradfærd. Endelig analyserer vi valget i 2022 og opstiller hypoteser, der kan forklare valgets udfald.
I skal kunne anvende begreber og modeller fra forløbet til at analysere motiver for partiernes og vælgernes adfærd samt til at opstille fordele/ulemper (til politikere) ved forskellige strategier. Fx i notatopgaver.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad kendetegner moderne partier?
- Hvad kan forklare partiernes standpunkter?
- Hvad kendetegner forskellige typer af politiske partier?
- Hvor stor tillid har vælgerne til partierne?
- Hvad kendetegner moderne vælgere?
- Hvilke vælgertyper findes der?
- Hvad kendetegner udviklingen i vælgeradfærd?
- Hvad afgør vælgernes valg af standpunkt?
- Hvilken betydning havde folketingsvalget 2022 for partier og vælgere?

Kernestof:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi 1 (GCP: Argentinas økonomi)

Dansk økonomi
Hvordan sikrer vi den danske økonomi og arbejdsmarkedet? I forløbet undersøger vi hvad der kendetegner dansk økonomi og arbejdsmarkedet. Vi undersøger hvilke udfordringer, der er og diskuterer, hvad man kan gøre for at imødegå udfordringerne og sikre økonomien og arbejdsmarkedet på kort og lang sigt.
Vi indleder forløbet med at se på grundlæggende økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi) og principper (fx markedsmekanismen og det økonomiske kredsløb). Herefter undersøger vi hvilke mål, der er for økonomien samt hvilke målkonflikter der eksisterer. Vi undersøger hvordan den danske økonomi lever op til målene herunder om vi er i krise eller på vej ind i en højkonjunktur. Vi undersøger også hvordan vi kan opfylde de økonomiske mål gennem dels økonomisk politik (finans-, penge- og valutapolitik og dels strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik). Endelig diskuterer vi med udgangspunkt i økonomisk teori (keynesianisme, monetarisme/ nyklassisk teori) i hvilket omfang økonomien overhovedet skal styres.
Afslutningsvist diskuterer vi, om vi bør have et mere bæredygtigt fokus i økonomien (Doughnut-modellen) samt om den grønne omstilling bør iværksættes fra individ- eller samfundsplan.  
Afslutningsvist fokuserer vi på indretningen af det danske arbejdsmarked med fokus på den danske model og flexicuritymodellen. Vi diskuterer hvilke udfordringer modellen står overfor og hvordan de kan løses.

Undervejs perspektiveres til Argentinas økonomi, da klassen skal rejse til Buenos Aires. Her er der især fokus på at forstå betydningen af den høje inflation og pesoens faldende værdi. Vi diskuterer hvordan Argentina kan rette op på deres økonomi – herunder om en ’dollarisation’ af økonomien kan være vejen frem.

Centrale spørgsmål i forløbet er:
- Hvad er de grundlæggende principper i økonomi?
- Hvilke mål er der for en god økonomi? Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
- Hvordan lever Danmark op til målene?
- Hvordan kan man sikre de økonomiske mål?
- Hvilke initiativer skal der tages for at sikre Danmarks økonomi?
- I hvilket omfang skal man gribe ind i økonomien for at opnå økonomiske mål?
- Hvordan kan den grønne omstilling iværksættes?
- Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked og den danske model?
- Hvilke udfordringer er der for det danske arbejdsmarked og hvordan kan vi sikre det i fremtiden?

Kernestof:
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn og ligestilling

Køn og ligestilling
Vi starter forløbet med at kigge kvantitativt på, hvordan det går med ligestillingen mellem mænd og kvinder i DK ift løn, arbejdsmarkedstilknytning, barsel, politisk repræsentation mm. (horisontal og vertikal arbejdsdeling). Herefter analyserer vi mulige årsager til forskellene (Glasloft, rip rap rup effekt) herunder hvordan vi socialiseres til køn igennem vores opvækst. I forlængelse heraf arbejder vi med forskellige teorier om køn (biologisk determinisme, patriarkatsteori vs. køn som social konstruktion, diskursivt køn).
Eleverne laver undervejs en mindre kvalitativ empirisk undersøgelse (interview).
Vi gennemgår de forskellige feminismebølger og vi anvender Axel Honneths anerkendelsesteori til at diskutere om alle former for køn og seksualiteter anerkendes.
I sidste del af forløbet fokuseres på mænds ligestillingsproblemer (mænd som det polariserede køn) og diskuterer om kønsnormerne for mænd er for snævre eller om der er en manderevolution i gang.
Med et ideologisk udgangspunkt diskuterer vi, hvordan ligestillingen i DK kan fremmes (formel-, chance- vs. resultatlighed, positiv eller negativ frihed, politiske eller kulturelle forandringer). Vi diskuterer herunder om øremærket barsel er vejen frem.

Centrale spørgsmål:
- Hvordan går det med ligestillingen i DK? (Hvilke udfordringer står hhv kvinder og mænd overfor)
- Hvilke årsager kan der være til forskellene mellem mænd og kvinder?
- Hvilke teorier er der om køn?
- Hvordan kan ligestillingen fremmes?

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati, magt og medier

Vi arbejder med en grundlæggende forståelse af hvad magt og demokrati er (demokratopfattelserne samt direkte- og repræsentativt demokrati) og bruger det til at forstå det politiske system i Danmark med afsæt i den parlamentariske styringskæde og Eastons model.
Vi kigger nærmere på hvordan lovgivningsprocessen fungerer og hvilke aktører (folketinget, regeringen, embedsmændene, interesseorganisationer, medierne, EU mfl.) der på forskellig vis har magt i Danmark.

Herefter sætter vi fokus på mediernes betydning i demokratiet. Vi indleder med at arbejde med mediernes forskellige roller i demokratiet i relation til Eastons model, mediernes udvikling fra partipresse til den moderne medialiserede politiske kommunikation med fokus på nyhedskriterierne.
Vi undersøger danskernes medievaner og diskuterer konsekvenserne af disse.
Endvidere arbejder vi med mediernes og politikernes (diskursive) magt, hvordan den kan udøves gennem spin (fx priming og framing. Vi kigger på de sociale mediers betydning for politikernes kommunikation. Vi beskæftiger os med effektteorier (kanyle, to-trins raket og referencemodellen).
Afslutningsvis beskæftiger vi os med fake news og hvilke udfordringer de skaber for den demokratiske samtale. Vi diskuterer i forlængelse heraf Tech-giganternes indflydelse og ansvar for demokratiet.
Gennem hele forløbet diskuterer vi løbende de demokratiske konsekvenser af mediernes påvirkning og magt med særligt fokus på Habermas' teori om den herredømmefri dialog.

Vi repeterer hvad stikprøve, population og repræsentativtiet betyder.
Vi diskuterer om det er et demokratisk problem, at medierne i stor stil rapporterer om meningsmålinger. Herunder inddrages bandwagon- og underdogeffekten.


Centrale spørgsmål:
- Hvad er magt og demokrati?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved direkte demokrati?
- Hvordan er det danske politiske system opbygget og hvilke aktører har magt i Danmark?
- Hvad betyder medierne og medialiseringen for demokratiet?
- Hvilken magt har medierne?
- Udgør de sociale medier en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet?
- Hvilke betydning har fake news for demokratiet?

Kernestof
• magt og demokratiopfattelser
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• statistiske mål, herunder statistisk usikkerhed
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP: Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring

I forløbet undersøger vi aktuelle tendenser og problemer i international politik, og diskuterer hvordan de skal håndteres globalt og i dansk udenrigspolitik.
Vi indleder med at se på aktører og magt i international politik, og undersøger hvordan forskellige former for magt (fx hård og blød) er fordelt. Herefter arbejder vi med, hvordan ip-teorierne realisme/neorealisme, liberalisme og konstruktivisme anskuer verden. Vi ser på, hvad der kendetegner den nuværende verdensorden og anvender teorierne til at diskutere, hvilken verdensorden vi er på vej mod, herunder om den nuværende liberale verdensorden kan overleve.
I forløbet arbejder vi desuden med staters udenrigspolitik. Vi har særligt fokus på sikkerhedspolitik, hvor vi undersøger, hvad der kendetegner trusler i dag (snævre/brede), og hvordan vi kan imødegå dem i en globaliseret verden. Her ser vi på, hvordan forskellige internationale organisationer som NATO og FN kan skabe sikkerhed (magtbalance vs. kollektiv sikkerhed). Vi beskæftiger os desuden med de udfordringer NATO-samarbejdet står overfor, som følge af Trumps interesse for at overtage Grønland og diskuterer i forlængelse heraf om EU i højere grad kan stå for Europas sikkerhed.
I sidste del af forløbet fokuseres på dansk udenrigspolitik herunder, hvilke muligheder Danmark som småstat har for at føre udenrigspolitik i den nuværende verdensorden. Vi beskæftiger os med både udenrigspolitiske mål og midler samt traditioner i dansk udenrigspolitik.

Vi har arbejdet med følgende overordnede problemstillinger i forløbet:
1. Ny verdensorden på vej: Hvordan ser den nuværende og fremtidige verdensorden ud? (Hvilken rolle kommer Rusland, Kina og USA til at spille på den fremtidige internationale scene?)
2. Trusler og sikkerhed: Hvad kendetegner nutidens trusler og hvordan kan de imødegås? (fx snævre og brede trusler, sikkerhedsorganisationer)
3. Dansk udenrigspolitik: Hvordan kan DK bedst varetage sine interesser i en verden i opbrud? (fx Hvilken strategi skal Danmark følge?)

Gennemgående spørgsmål i forløbet:
- Hvilken rolle spiller USA i den nuværende verdensorden?
- Hvilken verdensorden bevæger vi os imod?
- Hvilke andre aktører har betydning?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er Ukraine konflikten opstået?
- Hvilken rolle kan FN, NATO og EU spille i Ukraine konflikten og andre konflikter?
- Hvilken udenrigspolitik bør Danmark føre i den nuværende verdensorden?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk økonomi 2 - DK i den internationale økonomi

Dette forløb ligger i forlængelse af forløbet Danak økonomi 1. Vi skal i dette forløb beskæfte os med Danmarks økonomi i en international sammenhæng.

Vi indleder forløbet med at undersøge globaliseringen (globaliseringens dimensioner og forskellige syn på globalisering, herunder vindere og tabere ved globaliseringen), som forudsætning for den aktuelle danske situation.

Herefter sætter vi fokus på DKs udenrigsøkonomiske interesser, og hvordan Danmark klarer sig i den internationale handel. Vi indleder med at undersøge hvorfor lande handler med hinanden ved at se på forskellige teorier om handel (Adam Smith, Ricardo, Linders og Krugman). Vi beskæftiger os desuden med Trumps told-/handelskrig, og diskuterer fordelene og ulemperne.
Herefter arbejder vi med konkurrenceevne, hvor vi undersøger hvad der kendetegner hhv. priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne. Vi ser på hvilke styrker og svagheder Danmark har i den globale konkurrence.
I slutningen af forløbet fokuserer vi på EUs betydning for Danmarks udenrigsøkonomiske målsætninger. Vi fokuserer på det indre markeds betydning for dansk økonomi samt på fordele og ulemper ved frihandelsaftaler med tredjelande. Vi beskæftiger os desuden med danskernes syn på EU.
Forløbet afsluttes med at træne synopsis/mundtlig eksamen.

Centrale problemstillinger:
- Hvad er globalisering og hvad har globaliseringen betydet for DKs økonomi?
- Hvordan klarer Danmark sig i den internationale økonomi?
- Hvorfor handler lande med hinanden?
- Hvad påvirker et lands konkurrenceevne?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved Trumps toldkrig?
- Hvilken rolle spiller EU for Danmarks økonomi?


Kernestof:
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
* Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer