Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Klaus Eskelund
Hold 2023 SA/c (1c SA, 2c SA, 3c SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pol 1: Ideologier og partier
Titel 2 Soc 1 + Øk 1: Social ulighed og sundhed
Titel 3 Soc 2: Bysociologi
Titel 4 Pol 2: Dansk politik
Titel 5 Pol 3: Amerikansk politik
Titel 6 Pol 4: Glo. ten./SRO, demokrati i Egypten?
Titel 7 Øk 2: Dansk økonomi - mål, styring og velfærd
Titel 8 Soc 3 + Pol 5: Integration
Titel 9 IP 1: Int. politik og dansk udenrigspolitik
Titel 10 Soc 4: Trivsel i det senmoderne samfund
Titel 11 IP 2 + Øk 3: EU og international økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pol 1: Ideologier og partier

Centrale spørgsmål i forløbet:
- Hvad er ideologiernes rolle (herunder populisme) ift. partier og vælgere?

Fagligt indhold:
- Hvad er en politisk ideologi?
- Kendetegn og forskelle mellem de klassiske politiske ideologier: Liberalisme, Konservatisme, Socialisme, Social- og neoliberalisme + Social og neokonservatisme (bl.a. sammenligning på menneske-, stats- og samfundssyn)
- Populisme som en tendens i nutidens ideologiske landskab: Både venstreorienteret og højreorienteret, men mest fokus på den højreorienteret defineret af Jan Werner Müller.
- Poltiske skillelinjer - særligt fordelingspolitik vs. værdipolitik og de politiske partiers placering i forhold hertil - før og nu

Forløbet har fokus på de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og varianter heraf (fx socialliberalisme), samt en diskussion  af ideologiernes betydning i dag med ift. populisme.Det undersøges, hvordan ideologerne kommer til udtryk hos de politiske partier og partierne placeres særligt med fokus på deres fordelingspolitik og værdipolitik.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
·   Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
·   Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
·   Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
·   Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
·   Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Soc 1 + Øk 1: Social ulighed og sundhed

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvordan måler man ulighed i et samfund?
Hvilke sociologiske forklaringer er der på ulighed?
Hvad betyder social ulighed for sundhed?

Fagligt indhold:
Forskellige mål for ulighed:
- økonomisk ulighed, herunder særligt Gini-koefficient vs. social ulighed den nye ulighed
Sociologisk teoretisk perspektiv på ulighed (aktør/struktur):
- særligt Pierre Bourdieu
- forholdet mellem stat og borger => bl.a. Foucaults begreber om biomagt og disciplinering

Koblet til GCP-forløb om sundhed - tværfagligt med idræt (fysiologi + livsstil). I samfundsfag fokus på sociologi (aktør/struktur - særligt Bourdieus sociologi) samt fokus på sammenhængen mellem usund livsstil (KRAM-faktorer) og social baggrund (statistik)

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Soc 2: Bysociologi

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad kendetegner nutidig/senmoderne byudvikling og hvilke sociale problemstillinger kobler sig hertil?

Fagligt indhold:  
- Historisk perspektiv på byudvikling fra den antikke til den senmoderne by
- Bysociologisk teori: Georg Simmel, Michel Foucault, Zygmunt Bauman, Richard Sennett, Pierre Bourdieu
=> Særligt fokus på social differentiering og gentrificeringsprocesser i storbyen med specifikt fokus på København.

Projektarbejde: byrumsundersøgelser/kvartersanalyser ud fra egen problemformulering med fokus på kvalitativ metode (interview og observation)

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pol 2: Dansk politik

Overordnede spørgsmål for orløbet:

Hvad kendetegner aktuel dansk politik og hvilke politiske skillelinjer er mest fremherskende?
Hvordan kan teori om parti- og vælgeradfærd forklare nutidige tendenser i dansk politik?
Hvad er mediernes rolle i et demokrati?
Hvad er forholdet mellem medier, politikere og befolkning (vælgere) - hvem har magten?
Er der demokratiske problemer forbundet med nutidens politiske kommunikation?
Er sociale medier en trussel mod demokratiet?

Fagligt indhold:
Politiske ideologier
Populisme
Politiske skillelinjer - særligt fordelings- vs. værdipolitik
Parti- og vælgeradfærd (forskellige teorier)
Parlamentarisme
Parti- og vælgertyper
Mediernes funktion i et demokrati
Politisk kommunikation - medier, politikere og borgere
Medialisering og nyhedskriterier
Priming og framing
Den politiske dagsorden - kampen om den
Spin og den politiske kampagne- bl.a. defensivt vs. offensivt spin
Aktører i det politiske system, den parlamentariske styringskæde
Sociale medier og demokrati - bl.a. optimister vs. pessimister
Demokrati
- Repræsentativt (indirekte) demokrati
- Direkte demokrati
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Deliberativt demokrati
Magtformer
- magt som ressource
- Institutionel magt
- direkte magt
- indirekte (anticiperet) magt
- skjult magt
- symbolsk magt (diskursiv magt)

Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund ...
- politiske beslutningsprocesser i Danmark ...
Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde ...
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Pol 3: Amerikansk politik

Centrale spørgsmål for forløbet:
Hvad kendetegner det amerikanske politiske system?
Er der demokratiske udfordringer i USA? - herunder fx polarisering

Fagligt indhold:
USA´s politiske system
Demokratiopfattelser
Populisme ift. dansk og amerikansk politik
Partisystemet i USA: Republikanerne vs Demokraterne
Vælgertyper i USA
Valgsystemer og valgmetoder
Meningsmålinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pol 4: Glo. ten./SRO, demokrati i Egypten?

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvilke politiske og kulturelle skilleinjer præger det egyptiske samfund?
Er det muligt at opnå demokrati i Egypten?

Fagligt indhold:
Politiske skillelinjer: Værdi- og fordelingspolitik
Kulturelle skillelinjer: Køn, alder, geografi, relgion mv.
Politiske styreformer
Styreformshjulet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Øk 2: Dansk økonomi - mål, styring og velfærd

Overordnede spørgsmål for forløbet:

Hvad er målene for en god økonomi og hvordan styres den?
Hvilke kriser har dansk økonomi været præget af i nyere tid?
Hvilke økonomiske udfordringer står den danske velfærdsstat overfor i fremtiden?

Fagligt indhold:
Forskellige økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi)
Markedet: udbud og efterspørgsel
Det økonomiske menneske
Det økonomiske kredsløb
Vækst (BNP) og konjunkturer
Økonomiske kriser: Finanskrisen i 2008 (bl.a. film: Inside Job), årsager og virkninger (USA, DK og globalt)
Økonomiske mål, hvad er en sund økonomi? - tradeoff
- Økonomisk vækst (BNP)
- Lav arbejdsløshed
- Lav inflation og prisstabilitet
- Balance på betalingsbalancen
- Balance på statens budget
- (Omfordeling?)
Økonomisk politik, hvordan sikres en sund økonomi? - kort sigt vs. lang sigt
- Finanspolitik, herunder fokus på multiplikator-/acceleratoreffekt
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Indkomstpolitik
- Strukturpolitik, herunder arbejdsmarkedspolitik - særligt koblet til økonomisk teori (Keynesianisme vs. monetarisme)
Økonomiske skoler/økonomisk teori:
- Keynesianisme vs. monetarisme
Produktivitetet og konkurrenceevne (forskellige former for konkurrenceevne)
Velfærd og fordeling
- heruner velfærdsmodeller: den liberale (residuale), den konservative (selektive) og den socialdemokratiske (universielle)
Udfordringer for velfærdsstaten: 1) Finansierings- og forventningsudfordringen, 2) EU-udfordringen, 3) Globaliseringsudfordringen - herunder velfærdsstat vs. konkurrencestat

Kernestof:
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer ...
Økonomi
̶ ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark ...
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
- undersøge og sammeligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende viden om samfundsfaglig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opg 4a: Dansk økonomi - undersøgelse 16-03-2025
Opg 4b: Dansk økonomi - selvretning 17-03-2025
Skrivedag 20/3 - undersøgelse + diskussion 20-03-2025
Opg 4c: Dansk økonomi - notat 30-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Soc 3 + Pol 5: Integration

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad er forskellige ideologiske syn på indvandring og integration?
Er manglende integration primært et socialt eller kulturelt problem?
Hvad er sammenhængen mellem populisme og integrations-/udlændingepolitik?
Hvad er kendetegnede for indvandreres identitetsdannelse og socialisering?
Hvordan kan radikalisering forklares i et sociologisk perspektiv?

Fagligt indhold:
- Flygtningebegrebet, push- pg pullfaktorer mv.
- Integrationsformer: Integration, assimilation og segregation
- Indvandrere som værdipolitik, herunder Molins model og vælgeradfærd med fokus socialdemokratiets ændrede indvandrer-/integrationspolitik siden 2015
- Rettigheder og pligter (statsborgerskab vs medborgerskab)
- Indvandredebatten i et ideologisk perspektiv ift. at se fejlslagen integration som et kulturelt eller socialt problem
- Indvandreres socialisering og identitetsdannelse (og identitetsformer) - herunder inddragelse af statistik ift. hvordan indvandrere klarer sig i det danske samfund
- Sociologisk teori: Axel Honneth og Pierre Bourdieu ift integration
- Paul Scheffer ift. integration (sociologisk + politisk/populistisk vinkel)
- Populismebegrebet i forhold til integrations-/udlændingepolitik - Jan Werner Müller overfor Anna Libak
- Årsager til radikalisering og bud på hvordan radikalisering kan bekæmpes, herunder Olivier Roys radikaliseringsteori, Aydin Soeis begreb om modborgerskab

Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

- kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve 22-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 IP 1: Int. politik og dansk udenrigspolitik

Centrale spørgsmål for forløbet:

Er vi på vej mod en fredeligere eller mere konfliktfyldt verden?
Er verden på vej mod uni-, bi- eller multipolaritet?
Er den liberale verdensorden truet?
Hvad kendetegner dansk udenrigspolitik siden den kolde krigs afslutning?
Hvilke mål og muligheder har Danmark i den aktuelle internationale brydningstid?

Fokus på de senere års IP-konflikter, særligt fokus konflikter knyttet til mellemøsten - op til studietur til Egypten (GCP)

Fagligt indhold:
- grundlæggende om international politik vs. national politik
- fra Den Kolde Krig til den liberale verdensordens sejr (liberalt demokrati, kapitalisme mv.): "Pax americana" => ?
IP-teorier:
- Liberalisme/idealisme versus realisme/neorealisme
- konstruktivisme
Sikkerhedsliggørelse
Magtbegrebet i IP samt magthierarkiet mellem staterne
Polaritet i international politik (uni-, bi og multipolaritet)
Hård versus blød magt (+ smart magt)
Fukuyama versus Huntington (ift. trusler mod vesten og den liberale verdensorden)
Sikkerhedspolitikkens dimensioner: trusler og midler
Snævert og bredt sikkerhedsbegreb => sikkerhedsliggørelse (konstruktivisme)
Kollektiv sikkerhed vs. magtbalance (herunder NATO og EU)
Staters udenrigspolitiske adfærd
Dansk udenrigspolitik (mål og muligheder)
Globalisering
FN og Nato

Kernestof:
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling i lande på forskelligt udviklingstrin
– magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Udlændingepolitik og integration 08-09-2025
Genafl. af opgave 1, refleksion ud fra retteark 09-09-2025
GCP-film fra Egypten 05-10-2025
Opgave 2: Løvfald 2025 29-10-2025
Opgave 3: IP-opgave: Kina og USA 30-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Soc 4: Trivsel i det senmoderne samfund

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad kendetegner trivslen i det senmoderne samfund?
Hvordan kan man forklare trivsel/mistrivsel som et produkt af samfundsudviklingen?

Fagligt indhold:
- sociologiske grundbegreber med fokus på aktør vs. struktur - socialisering, normer, værdier, voluntarisme, determinisme mv.
- Overordnet om det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund (koblet til Giddens)
- Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund
- Axel Honneths teori om anerkendelse
- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet vedr. acceleration, fremmedgørelse og ressonans
- sociologisk kønsteori: essentialisme vs. socialkonstruktivisme
Andre sociologiske teorier (korte intro tekster): 1) Alain Ehrenberg, 2) Ulrich Beck, 3) Zygmunt Bauman, 4) Richard Sennett
- Trivselskommissonens rapport fr 2025: Statistik
- Metode: Kvantitativt vs kvalitattivt empiri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP 2 + Øk 3: EU og international økonomi

Centrale spørgsmål for forløbet:

Hvad er idéerne bag EU og hvor er udviklingen i EU på vej hen i dag?
Hvordan fungerer EU som politisk system?
Hvad kendetegner EUs politiske og økonomiske integration?
Hvad er Danmarks forhold til EU?

Fagligt indhold:
EUs tilblivelse og udvikling som politisk organisation
EU som politisk system: Opbygning og beslutningsproces
Politiske integrationsformer:
- mellemstatslig vs. overstatlig integration
- dybdeintegration vs. breddeintegration
- statslig og ikke-statslig integration
- økonomisk og politisk integration
Suverænitetsbegrebet (formel og reel suverænitet)
EU og det demokratiske underskud
Politiske integrationsteorier, særligt fokus på:
- føderalisme
- funktionalisme og neofunktionalisme
- traditionalisme og liberal intergovernmentalisme
EU´s kompetencer ift. forskellige politikområder
Det indre marked og de fire friheder
ØMUéns tre faser, herunder økonomiske konvergenskrav
DKs forbehold i EU samarbejdet
EU-skepsis vs. EU-støtte
Politiske/ideologiske skillelinjer i EU-debatten
EU og forskellige former for økonomisk integration
Teori om international handel (Smith og Ricardo) + argumenter for protektionisme

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer