Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rysensteen Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne-Merethe Hjæresen
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere, del 1
Titel 2 Social arv og ulighed i sundhed
Titel 3 Identitet og socialisering i det senmoderne I
Titel 4 Ideologier, partier og vælgere, del 2
Titel 5 Demokrati, magt og medier + SRO
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 Velfærd under pres
Titel 8 Køn og ligestilling
Titel 9 GCP: Sydkorea-projekt
Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring
Titel 11 Dansk udenrigsøkonomi og EU
Titel 12 Identitet og socialisering i det senmoderne II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier, partier og vælgere, del 1

I forløbet arbejder vi med de klassiske ideologier (liberalisme, konservatisme og socialisme) og varianter heraf (fx socialliberalisme), og undersøger, hvordan de kommer til udtryk hos de politiske partier, fx gennem partiprogrammer og mærkesager. Vi placerer også partierne ud fra deres fordelingspolitik og værdipolitik. Herefter arbejder vi med ideologiernes betydning i dag og populisme samt skillelinjer i moderne politik, fx køn og alder. I et mindre projektarbejde arbejde vi med de politiske partier og deres vælgere (fx segmenter).

Kernestof i forløbet:
·   Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål i forløbet, jf. læreplan:
·   Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
·   Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
·   Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
·   Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
·   Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Social arv og ulighed i sundhed

Tværfagligt forløb med idræt med fokus på ulighed i sundhed. Vi undersøger social arv og klasseinddelingen i det danske samfund og forklarer forskelle i sundhed og motionsvaner med bl.a. teori af Bourdieu. Herefter diskuterer vi ulighed i sundhed ud fra et aktør- og strukturperspektiv samt et ideologisk perspektiv.
Forløbet har et GCP-perspektiv: FN mål nr. 10 og 3.

Der er fokus på følgende kernestof fra læreplanen:
- social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- forholdet mellem aktør og struktur

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet og socialisering i det senmoderne I

Identitet og socialisering i det senmoderne - med fokus på unges mistrivsel

Vi arbejder i forlængelse af grundforløbet med grundlæggende kendetegn ved det senmoderne samfund (fx Giddens og Ziehe) med fokus på vilkårene for socialisation og identitetsdannelse. I forløbet har vi særlig fokus på unges mistrivsel, som vi undersøger ud fra sociologisk teori (fx Ulrik Beck og Hartmut Rosa, Goffman/ Meyowitz) samt sociale mediers betydning. Vi diskuterer forholdet mellem aktør og struktur, fx i hvor høj grad man er bundet af social arv i det senmoderne samfund.

Centrale spørgsmål i forløbet:
- hvad kendetegner det senmoderne samfund? (i Grundforløbet)
- hvad kendetegner socialisation og identitetsdannelsen i dag - og hvordan påvirker det os?
- hvilke positive (fx øget valgfrihed) og negative konsekvenser (fx øget mistrivsel blandt unge) har de senmoderne livsvilkår?
- hvilke positive og negative konsekvenser har de sociale medier for identitetsdannelsen?
- Hvilen betydning har aktøren og hvilken betydning har strukturen for identiteten?

Vi arbejder med kernestof om:
– identitetsdannelse og socialisation

Og arbejder med følgende faglige mål:
– anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
– analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier, partier og vælgere, del 2

I denne del af forløbet sætter vi fokus på partier og vælgere i dansk politik. Hvad partierne angår undersøger vi, hvad der kan forklare partiadfærd (Molin, Down, Kaare Strøm), hvad der kendetegner partiernes historiske udvikling og partityper (fx klassepartier, catch-all og kartel/markedspartier). Hvad vælgerne angår, undersøger vi forskellige vælgertyper (classvoters, kernevælgere, marginalvælgere og issue-voters), udviklingen i vælgeradfærd og hvad der afgør vælgernes valg af standpunkt (fx Down, Michigan-modellen, issue-voting, personfaktor, nærheds- og retningsmodel). I forløbet træner vi notat-genren.
I forløbet indgår et besøg i Folketinget, hvor vi taler med Samira Nawa (RV).

Kernestof fra læreplanen:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati, magt og medier + SRO

Vi arbejder med grundlæggende forståelser af hvad magt og demokrati er og bruger det til at forstå det politiske system i Danmark med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde. Herefter undersøger vi mediernes magt og betydning for demokratiet. Undervejs i forløbet er der perspektiver til amerikansk politik, hvor vi bl.a. undersøger valgsystemet og den aktuelle valgkamp i medierne.
Forløbet indeholder også SRO i samarbejde med mat. hvor vi arbejder med statistisk usikkerhed og meningsmålinger i et demokratisk perspektiv.  Der er fokus på især kvantitativ metode.
I forløbet indgår et besøg på meningsmålingsinstituttet Voxmeter.

Centrale spørgsmål i forløbet:
* Hvad er magt?
* Hvad er demokrati?
* Hvilke rettigheder og pligter har man i et demokrati?
* Hvordan er magten fordelt i det politiske system? (den parlamentariske styringskæde)
* Hvilken magt har medierne?
* Hvad er mediernes rolle i demokratiet?
* Hvilken betydning har medialiseringen for demokratiet? (med særlig fokus på mediernes brug af meningsmålinger)
* Metode: hvilke styrker og svagheder har kvantitativ metode?

Der er fokus på følgende kernestof fra læreplanen:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Og faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi

Forløbet har fokus på dansk økonomi, mål og styring
Hvordan sikrer vi den danske økonomi?
I forløbet undersøger vi hvad der kendetegner dansk økonomi aktuelt.
Vi indleder forløbet med at se på grundlæggende økonomiske systemer (plan-, markeds- og blandingsøkonomi) og principper (fx markedsmekanismer og det økonomiske kredsløb). Herefter undersøger hvilke mål, der er for økonomien, og hvordan den danske økonomi lever op til målene. Vi undersøger også hvordan vi kan opfylde de økonomiske mål gennem dels økonomisk politik (finans-, penge- og valutapolitik), dels strukturpolitik (fokus på arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik). I forlængelse heraf undersøgte vi den danske arbejdsmarkedsmodel og flexicurity. Endelig undersøger vi med udgangspunkt i økonomisk teori (keynesianisme, monetarisme/ nyklassisk teori) i hvilket omfang økonomien overhovedet skal styres.

Centrale spørgsmål i forløbet er:
Hvad er de grundlæggende principper i økonomi?
Hvilke mål er der for en god økonomi? Hvilke målkonflikter er der i økonomien?
Hvordan lever Danmark op til målene?
Hvordan kan man sikre de økonomiske mål?
Hvilke initiativer skal der tages for at sikre Danmarks økonomi?
Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked og den danske model?
I hvilket omfang skal man gribe ind i økonomien for at opnå økonomiske mål?



Vi arbejder med følgende faglige mål:
̶- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Og med følgende kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærd under pres

Forløbet har fokus på velfærdsstaten under pres:
Kan vi bevare den danske velfærdsmodel?
Med udgangspunkt i velfærdsmodellerne og aktuelle problemstillinger undersøger vi forskellige kendetegn ved den danske velfærdsstat.
Vi undersøger finansieringen af velfærden og skattesystemet og hvilke udfordringer, velfærdsstaten står over for økonomisk, herunder øget privatisering, og socialt, fx forventningspres og sammenhængskraften i samfundet.
Endelig diskuterer vi forskellige løsninger på velfærdsstatens udfordringer.

Centrale spørgsmål:
- Hvad kendetegner den danske velfærdsstat og -model?
- Hvilke udfordringer har velfærdsstaten? (økonomisk og socialt (sammenhængskraft)
- Hvordan kan velfærdsstatens udfordringer imødegås?

Kernestof:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
• politiske ideologier
• styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn og ligestilling

Vi indleder forløbet med at kigge kvantitativt på, hvordan det står til med ligestillingen mellem mænd og kvinder i DK ud fra Danmarks Statistiks parametre for ligestilling, fx løn, arbejdsmarkedstilknytning, barsel, politisk repræsentation mm. og vi sammenligner DK med andre lande hvad ligestillingen angår.
Herefter analyserer vi mulige årsager til forskelle mellem kønnene, herunder socialisering til køn og forskelle på arbejdsmarkedet (fx glasloft, rip rap rup effekt) I forlængelse heraf arbejder vi med forskellige teorier om køn (fx biologisk determinisme, køn som social konstruktion samt ideologiernes syn på køn). Vi undersøger også forskellige femilismebølger, og hvad der kendetegner mandens rolle i dag (manderevolution?).
Vi diskuterer, hvordan ligestillingen i DK kan fremmes (formel vs. resultatlighed) især med fokus øremærket barsel. I forløbet arbejder vi med kvalitativ metode og interviewteknik, idet vi laver interviews om opdragelse og køn.

Centrale spørgsmål:
- Hvordan går det med ligestillingen i DK?
- Hvilke årsager kan der være til forskellene mellem mænd og kvinder?
- Hvilke teorier er der om køn?
- Hvordan kan ligestillingen fremmes?

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål:
• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre i relation til køn og ligestilling
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser vha. tabeller, diagrammer og modeller samt andre typer data
• Anvende og kombinere sociologisk og politologisk viden til at undersøge aktuelle ligestillingsproblemer i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende teorier, begreber og faglige sammenhænge til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger om køn og ligestilling
• Sammenligne holdninger til køn og ligestilling vha. faglig viden
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
• Foretage fokusgruppeinterview og reflektere over fordele og ulemper ved metoden
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring

I forløbet undersøger vi aktuelle tendenser og problemer i international politik, og diskuterer hvordan de skal håndteres globalt og i dansk udenrigspolitik.
Vi indleder med at se på aktører og magt i international politik, og undersøger hvordan forskellige former for magt (fx hård og blød) er fordelt. Herefter arbejder vi med, hvordan ip-teorierne realisme/neorealisme, liberalisme og konstruktivisme anskuer verden. Vi ser på, hvad der kendetegner den nuværende verdensorden og anvender teorierne til at diskutere, hvilken verdensorden vi er på vej mod, herunder om den nuværende liberale verdensorden kan overleve.
I forløbet arbejder vi desuden med staters udenrigspolitik. Vi har særligt fokus på sikkerhedspolitik, hvor vi undersøger, hvad der kendetegner trusler i dag (snævre/brede), og hvordan vi kan imødegå dem i en globaliseret verden. Her ser vi på, hvordan forskellige internationale organisationer som NATO og FN kan skabe sikkerhed (magtbalance vs. kollektiv sikkerhed). Vi beskæftiger os desuden med de udfordringer NATO-samarbejdet står overfor, som følge af Trumps interesse for at overtage Grønland og diskuterer i forlængelse heraf om EU i højere grad kan stå for Europas sikkerhed.
I sidste del af forløbet fokuseres på dansk udenrigspolitik herunder, hvilke muligheder Danmark som småstat har for at føre udenrigspolitik i den nuværende verdensorden. Vi beskæftiger os med både udenrigspolitiske mål og midler samt traditioner i dansk udenrigspolitik.

Vi har arbejdet med følgende overordnede problemstillinger i forløbet:
1. Ny verdensorden på vej: Hvordan ser den nuværende og fremtidige verdensorden ud? (Hvilken rolle kommer Rusland, Kina og USA til at spille på den fremtidige internationale scene?)
2. Trusler og sikkerhed: Hvad kendetegner nutidens trusler og hvordan kan de imødegås? (fx snævre og brede trusler, sikkerhedsorganisationer)
3. Dansk udenrigspolitik: Hvordan kan DK bedst varetage sine interesser i en verden i opbrud? (fx Hvilken strategi skal Danmark følge?)

Gennemgående spørgsmål i forløbet:
- Hvilken rolle spiller USA i den nuværende verdensorden?
- Hvilken verdensorden bevæger vi os imod?
- Hvilke andre aktører har betydning?
- Hvad kendetegner nutidens trusler?
- Hvorfor er Ukraine konflikten opstået?
- Hvilken rolle kan FN, NATO og EU spille i internationale konflikter?
- Hvilken udenrigspolitik bør Danmark føre i den nuværende verdensorden?

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk udenrigsøkonomi og EU

I forløbet fokuserer vi på dansk udenrigsøkonomi og konkurrenceevne med et perspektiv til EU og dets betydning for dansk økonomi.

Vi indleder forløbet med at undersøge globaliseringen (globaliseringens dimensioner og forskellige syn på globalisering, herunder vindere og tabere ved globaliseringen), som forudsætning for den aktuelle danske situation.

Herefter sætter vi fokus på DKs udenrigsøkonomiske interesser, og hvordan Danmark klarer sig i den internationale handel. Vi indleder med at undersøge hvorfor lande handler med hinanden ved at se på forskellige teorier om handel (Adam Smith, Ricardo, Linders og Krugman). Vi beskæftiger os desuden med Trumps told-/handelskrig, og diskuterer fordelene og ulemperne.
Herefter arbejder vi med konkurrenceevne, hvor vi undersøger hvad der kendetegner hhv. priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne. Vi ser på hvilke styrker og svagheder Danmark har i den globale konkurrence.
I slutningen af forløbet fokuserer vi på EUs betydning for Danmarks udenrigsøkonomiske målsætninger. Vi fokuserer på det indre markeds betydning for dansk økonomi samt på fordele og ulemper ved frihandelsaftaler med tredjelande. Vi beskæftiger os desuden med danskernes syn på EU.
Forløbet afsluttes med at træne synopsis/mundtlig eksamen.

Centrale problemstillinger:
- Hvad er globalisering og hvad har globaliseringen betydet for DKs økonomi?
- Hvordan klarer Danmark sig i den internationale økonomi?
- Hvorfor handler lande med hinanden?
- Hvad påvirker et lands konkurrenceevne?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved Trumps toldkrig?
- Hvilken rolle spiller EU for Danmarks økonomi?


Kernestof:
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
* Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Identitet og socialisering i det senmoderne II

Integration
Et kort forløb om integration, der ligger i forlængelse af forløbet ”Identitet og socialisering i det senmoderne I”. Vi tager udgangspunkt i begreberne integration, assimilation og segregation og en aktuel debat om målet for integration. Herefter undersøger vi hvordan det går med integrationen, og hvilke udfordringer unge med anden etnisk baggrund står overfor i deres identitetsdannelse (fx traditionel vs. senmoderne + identitetsvalg). Endelig diskuterer vi muligheder og udfordringer for at øge integrationen i DK med fokus på  anerkendelse (Honneth).

Problemstillinger i forløbet:
- Hvad indebærer de forskellige processer: integration, assimilation og segregation?
- Hvordan går det med integrationen i DK?
- Hvilke udfordringer med identiteten kan unge med anden etnisk baggrund have i det senmoderne?
- Hvilke muligheder og udfordringer er der for at forbedre integrationen i DK?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag, argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer